Ankestyrelsen har i marts 2025 udgivet en praktisk guide til behandling af sager om formue i forhold til retten til hjælp efter Lov om en Aktiv Socialpolitik (LAS).
Ankestyrelsen tydeliggør den systematik kommunen skal bruge, når de skal vurdere om borgeren har formue og så henviser de flittigt gennem hele guiden til relevante principmeddelelser.
Ankestyrelsen opstiller 7 trin, kommunen skal igennem, når der skal tages stilling til om en borger har formue:
- Har borgeren formue i aktivlovens forstand?
- Tilhører formuen borgeren eller borgerens ægtefælle?
- Skal der ses bort fra formuen efter undtagelsesreglerne?
- Er formuen i behold?
- Er formuen til rådighed for borgeren?
- Opgørelse af formuen
- Beregning af selvforsørgelsesperioden
Ad 1 – Formue i aktivlovens forstand
Der skal foretages en konkret vurdering af, om et givent pengebeløb er formue eller indtægt, da det er forskellige paragraffer der skal bruges.
De henviser blandt andet til principmeddelelse 104-16, der handler om afgrænsningen mellem formue og indtægter og hvornår lån, tilbagebetaling af lån og gaver kan betragtes som indtægter.
Der er også et afsnit, der omhandler hvornår fast ejendom (andelsbolig og ejerbolig) har betydning for retten til hjælp, og her henviser de til principmeddelelse 23-23.
Ad 2 – Tilhører formuen borgeren eller borgerens ægtefælle?
Det er en betingelse, at formuen tilhører borgeren eller dennes ægtefælle, hvis det skal have betydning for borgerens ret til hjælp.
Som udgangspunkt er det ejerforholdet (eksempelvis navn på konto eller tinglysning), der afgører hvem der ejer formuen. I tilfælde, hvor man ikke kan fastslå det konkrete ejerforhold er konkret rådighed over formuen en stærk indikator for ejerforholdet.
I guiden gives en række eksempler omhandlende både penge, smykker og biler.
Ad 3 – Skal der ses bort fra formuen efter undtagelsesreglerne?
Når kommunen via trin 1 og 2 har fastslået at borgeren har formue, skal de nu forholde sig til om der kan ses bort fra hele eller dele af formuen efter undtagelsesreglerne.
- Efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser i op til 2 år fra udbetalingstidspunktet (LAS § 14, stk. 3).
- Erstatning for tab af erhvervsevne som følge af personskade (LAS § 14, stk. 4 og § 14, stk. 5).
- Legater, godtgørelse for varigt mén og ikke-økonomisk skade og ydelser fra godkendte sociale fonde og stiftelser m.v. (LAS § 14, stk. 6).
- Personer der deltager i Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) og eventuel ægtefælle er undtaget fra formuevurderingen (LAS § 14, stk. 7).
- Engangsudbetalinger fra forsikringer vedrørende kritisk sygdom (LAS § 14, stk. 8).
Ad 4 – Er formuen i behold?
Det er en betingelse for at give afslag på hjælp på grund af formue, at borgeren reelt har adgang til formuen og kan bruge den. Det betyder, at hvis formuen er brugt inden der træffes afgøelse, eller mellem afslag og genvurdering, så kan der ikke gives afslag med henvisning til formuen.
Her skal man dog være opmærksom på, om der skal ske tilbagebetaling på grund af uforsvarlig økonomi.
Her henvises til en artikel fra Ankestyrelsen, der omhandler hvordan sager om tilbagebetalingspligt på grund af uforsvarlig økonomi skal behandles.
Ankestyrelsen giver en række eksempler på hvordan kommunen skal forholde sig, hvis der sker overførsel af beløb til andre personers konti, og beskriver at formuen fortsat kan være i behold hvis, der er sket overførsel
- til en person, som borgeren har en personlig relation til, og
- overførslen er sket på et tidspunkt hvor borgeren får hjælp, eller må forvente at få brug for hjælp til forsørgelse, og
- begrundelsen for overførslen ikke kan dokumenteres eller sandsynliggøres.
Ad 5 – Er formuen til rådighed for borgeren?
Her skal kommunen være opmærksom på hvor lang tid det vil tage borgeren at omsætte et formuegode (eksempelvis en bil) til kontanter, der kan bruges til forsørgelse.
Omsætningen af et formuegode skal kunne ske inden for højst ca. 1 måned, og derfor drejer det sig typisk om obligationer, aktier, bil og andre let omsættelige ting.
Det betyder at båndlagte midler og midler borgeren er afskåret fra at bruge eller sælge ikke indgår i vurderingen.
Ad 6 – Opgørelse af formuen
I en ansøgningssituation opgøres formuen på ansøgningstidspunktet.
I et forløb, hvor borgeren modtager hjælp, opgøres formuen på det tidspunkt, hvor den erhverves.
Formuen opgøres som aktiver og der tages ikke hensyn til gæld, der ikke er forfalden. Hvis der er pant i et formuegode, er det friværdien der indgår i opgørelsen af formue.
Når formuen er gjort op, skal der ses bort fra 15.500 for ugifte og 31.000 for gifte (satser gældende pr. 01.07.2025).
Ankestyrelsen giver en række eksempler på, hvornår et beløb medregnes i formuen eller som et beløb der skal dække personen forsørgelse.
Kommunen skal altid vurdere om der skal ses bort fra formue til at bevare eller
opnå en nødvendig bolig standard og/eller af hensyn til borgerens erhvervs- og uddannelsesmuligheder
Ad 7 – Beregning af selvforsørgelsesperioden
Ved beregningen skal kommunen lægge til grund, at borgeren som minimum vil have et månedligt beløb til rådighed, der svarer til hvad borgeren kunne have modtaget netto i hjælp til forsørgelse.
Og så understreger Ankestyrelsen, at borgeren altid har ret til at søge om hjælp inden selvforsørgelsesperioden udløber, hvis formuen er brugt hurtigere end forventet. Det betyder at kommunen også skal vejlede borgeren om dette.
Er selvforsørgelsesperioden mindre end 1 måned, skal der ikke træffes afgørelse om ophør af hjælpen, men hjælpen skal afbrydes midlertidigt.
Du kan læse hele guiden her