Nyhed – Temaside om nyt kontanthjælpssystem

Styrelsen for arbejdsmarkedet og rekruttering (STAR) har lanceret en temaside, hvor det der muligt at finde hjælp til implementering af de kommende regler om et nyt kontanthjælpssystem.

Siden indeholder blandt andet en tidslinje for implementering af reglerne, beskrivelse af de vigtigste aktiviteter i den forbindelse samt en hotline-funktion.

Se hele temasiden her:

https://star.dk/implementering/nyt-kontanthjaelpsystem

Nyhed fra Beskæftigelsesministeriet – Udskældt sanktion afskaffes for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Et flertal i Folketinget har indgået en aftale på kontanthjælpsområdet.

Aftalen indeholder to ændringer:

  • Fra næste år kan aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ikke sanktioneres efter reglen om den skærpede rådighedssanktion efter Lov om aktiv socialpolitik (LAS §40a).
  • Kommunerne fremover skal have frihed til selv at beslutte, om kontanthjælpsmodtagere

skal sygemelde sig til jobcentret eller i det beskæftigelsestilbud, de deltager i.

Aftalen nødvendiggør lovændringer. Det forventes derfor, at et lovforslag om de nødvendige ændringer bliver fremsat i Folketinget i løbet af efteråret 2024.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fremover stadig vil kunne sanktioneres efter de resterende sanktionsregler.

Baggrunden for aftalen: Der har gennem længere tid været fokus på vanskelighederne med at administrere reglerne i praksis.

Sidste år viste en praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen, at kommunerne har store udfordringer med at administrere reglen om den skærpede rådighedssanktion. Ankestyrelsen ville have  omgjort alle af de undersøgte sager, hvor aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere var blevet sanktioneret efter LAS §40a.

LÆS nyheden fra beskæftigelsesministeriet her: https://bm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2024/05/udskaeldt-sanktion-afskaffes-for-udsatte-kontanthjaelpsmodtagere/

Praksisundersøgelse – Sanktioner

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har bedt Ankestyrelsen om at lave en undersøgelse af sager, hvor der er sanktioneret på grund af udeblivelse fra tilbud eller samtale. (§§ 36 – 37 i lov om aktiv socialpolitik – LAS).

Baggrunden for undersøgelsen er, at der efter ændringerne af sanktionsreglerne d.01.01.2020 skal udarbejdes tre praksisundersøgelser om kommunernes brug af sanktioner. Denne undersøgelse er den sidste af de tre.

I undersøgelsen er der særlig fokus på anvendelsen af reglerne overfor aktivitetsparate borgere.

OBS: Vi vil gerne gøre opmærksom på, at undersøgelsen af kommunernes brug af sanktioner fra 2021 indeholder en tjekliste. Ankestyrelsen anbefaler fortsat, at kommunerne bruger tjeklisten i arbejdet med sanktionssagerne.

Praksisundersøgelsen indeholder en række opmærksomhedspunkter og anbefalinger til kommunerne.
Her nævnes nogle af dem:

  • Der skal være fokus på kravet om tilstrækkelig oplysning af sagerne.
  • Hvis borgeren oplyser sygdom som årsag til udeblivelsen, skal kommunen oplyse sagen fuldt ud. Dette kan gøre det nødvendigt at indhente helbredsmæssige oplysninger.
  • Kommunen kan ikke vurdere, at borgeren er udeblevet uden en rimelig grund, alene med henvisning til, at der ikke er meldt afbud.
  • Kommunen skal altid forholde sig til, om der er tale om en aktivitetsparat eller en jobparat borger.
  • Hvis kommunen skal træffe afgørelse om sanktion på grund af udeblivelse overfor en aktivitetsparat borger, skal kommunen altid tage stilling til, om der er andre forhold end de rimelige grunde til udeblivelsen. Vurderingen skal foretages ud fra en helhedsvurdering af sagen.
  • Hvis borgeren er aktivitetsparat, skal kommunen altid tage stilling til, om en sanktion vil fremme borgerens rådighed. Vurderingen skal foretages ud fra en helhedsvurdering af sagen.
  • Hvis borgeren er aktivitetsparat, og kommunen skal træffe afgørelse om sanktion for udeblivelse, skal kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med borgeren. Dette skal fremgå af sagen.
  • Hvis kommunen kender den aktivitetsparate borgers bopælsadresse, er udgangspunktet, at man forsøger at få personlig kontakt med denne på bopælen, hvis der ikke kan opnås kontakt på anden måde.

Undersøgelsen indeholder desuden en række anbefalinger til vejledningen af borgerne samt nogle betragtninger om relevante forvaltningsretlige regler. Her skal det lige nævnes, at oplysningen af sagerne får særlig opmærksomhed fra Ankestyrelsen.

Læs hele nyheden og undersøgelsen her: https://ast.dk/publikationer/sanktioner-3

Nytteindsats – Erfaringer fra kommuner og borgere

Baggrund: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har bedt Ankestyrelsen om at lave en praksisundersøgelse om de kommunale erfaringer med nytteindsats. Grunden er, at det er relativt få personer, der får tilbudt nytteindsats, når man for eksempel sammenligner med tilbud om virksomhedspraktik. Det har også spillet en rolle, at den seneste landsdækkende evaluering på området stammer fra 2015.

Lovgrundlag: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §83

Metode: Grundlaget for undersøgelsen består af interviews med kommunale ledere fra 6 kommuner, medarbejdere på området og borgere, der har været i nytteindsats, som er mødt op til indsatsen. Desuden indgår dataudtræk fra Jobindsats.dk i grundlaget for undersøgelsen.

Hovedresultater:

  • Kommunerne bruger nytteindsats i begrænset omfang: I 2022 blev 4.619 personer tilbudt nytteindsats. I 2018 fik mere end 12.000 personer tilbudt indsatsen. Der er altså tale om et markant fald.
  • Langt størstedelen af de borgere, der er i nytteindsats, modtager enten kontanthjælp eller uddannelseshjælp: Det er kun en lille andel af dagpengemodtagere og modtagere af overgangsydelse, der er i nytteindsats. Den overvejede del af borgerne i indsatsen er job- eller uddannelsesparate modtagere af kontant- eller uddannelseshjælp.
  • Fysisk krævende opgaver inden for teknik og miljø: Opgaverne, der bliver løst i nytteindsatsen, findes i høj grad inden for teknik- og miljøområdet. Der ofte tale om fysisk krævende opgaver, der udføres udendørs. Dette gør sig gældende i alle de kommuner, der indgår i undersøgelsen .
  • Nytteindsats er organiseret som en samlet, fysisk enhed: I de kommuner, der indgår i undersøgelsen, er nytteindsatsen organiseret som en samlet enhed på en fysisk lokation.
  • Meningsfuldt at være i nytteindsats: De interviewede borgere giver udtryk for, at de opgaver, der bliver løst i indsatsen, er reelle opgaver. Dette skal forstås som opgaver, der gør nytte for lokalsamfundet. Opgaverne skal ikke udelukkende løses for at aktivere borgerne, men de tjener et formål i sig selv. Alle de interviewede borgere beskriver, at dette er med til at gøre deres deltagelse i nytteindsats meningsfuld. Derudover oplever flere af borgerne, at nytteindsatsen har givet dem flere kompetencer.

LÆS hele praksisundersøgelsen her: https://ast.dk/publikationer/kommuner-og-borgeres-erfaring-med-nytteindsats

Ankestyrelsens principmeddelelse 31-23 om fradrag for indtægter fra løbende pensionsudbetaling i:

  • kontanthjælp,
  • uddannelseshjælp,
  • selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
  • overgangsydelse og
  • ressourceforløbsydelse

Løbende udbetalinger:

Når borgeren har nået den pensionsalder, der er angivet i en pensionsaftale, og pensionen udbetales, skal udbetalingerne håndteres som indtægter ved beregningen af ydelsen.

Med ydelse menes: Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp. Indtægterne fra pensionsordningen skal i fratrækkes i ydelsen.

Pensionsopsparing som formue:

Formue har betydning for retten til at modtage ydelserne nævnt ovenfor. Pensionsopsparing – med hel eller delvis tilbagekøbsret – hos et pensionsselskab, kan betragtes som formue, når der tages stilling til retten til at modtage ydelserne. Hvis pensionsopsparingen hæves efter reglen i Aktivloven, indgår udbetalingen i formuen.

Ressourceforløbsydelse:

Når borgerens ret til at modtage ressourceforløbsydelse vurderes, gælder sondringen mellem formue og indtægter, som beskrevet ovenfor. Dette er fremgangsmåden uanset, om der er tale om ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb. Løbende udbetalinger fra en pensionsordning, der udbetales, fordi borgeren har nået pensionsalderen efter pensionsaftalen, skal derfor også trækkes fra i ressourceforløbsydelse.

OBS: Det bemærkes, at formue ikke har betydning for retten til at modtage ressourceforløbsydelse.

LÆS HELE AFGØRELSEN HER: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2023/046d8c1f-0fca-466f-ac5b-135a2d753142

Aftale om ny arbejdspligt med klare krav til borgere i kontanthjælpssystemet som ikke opfylder optjeningsreglerne

Indholdet i aftalen – kort

Aftalen indeholder en ny arbejdspligt for alle personer, der ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet.

Ikrafttrædelse

Den nye arbejdspligt får virkning fra 1. januar 2025, for personer som på dét tidspunkt modtager Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Kommunerne skal senest den 1. juli 2025 have implementeret arbejdspligten for denne målgruppe.

Aftalen

Arbejdspligt

Der stilles krav om, at man skal bidrage for sin ydelse.

Hensigten et at flere børn oplever at begge deres forældre arbejder, og at bryde med den negative sociale kontrol.

Nyttejobs

Rimelighedskravet og varighedsbegrænsningen afskaffes for nyttejobs.

For denne målgruppe kan nyttejobs gives med det (nye) formål at ”personen via nytteindsatsen bliver bekendt med arbejdslogik og får indblik i kulturen og normerne på det danske arbejdsmarked”.

Særligt tilrettelagt nytteindsats – nyt tilbud

Et kommunalt organiseret tilbud, hvor borgeren skal arbejde for sin ydelse til gavn for borgeren og samfundet

Danskuddannelse 1 omlægges

Niveauet sænkes, så kursistgruppen for bedre mulighed for at gennemføre

Hvor meget?

Som udgangspunkt skal alle bidrage op til 37 timer om ugen, men der skal foretages en individuel vurdering, så indhold og omfang afstemmes med den enkeltes forudsætninger.

Hvordan?

I arbejdspligten kan man bidrage via

  • Nyttejob
  • Særligt tilrettelagt nytteindsats
  • Virksomhedspraktik
  • Småjobs/lønnede timer
  • Danskundervisning + forberedelsestid
  • Jobsøgning
  • Transport mellem aktiviteter
  • Tilbud om vejledning og opkvalificering (med klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus)

Sanktion

Der sker fradrag i hjælpen med en sanktionssats pr. dag, hvor den pågældende udebliver helt eller delvist uden rimelig grund.

Hvornår forlader man ordningen om arbejdspligt?

  • Opfylder opholds- og beskæftigelseskravet og dermed overgår til grundsats eller forhøjet sats
  • Overgår til ordinær beskæftigelse
  • Overgår til SU
  • Påbegynder IGU
  • Starter Voksenlærlingeforløb

Forventede konsekvenser

Det skønnes at arbejdspligten samlet set kommer til at omfatte ca. 22.000 personer pr. 1. juli 2025

Læs hele aftalen her: https://bm.dk/media/yxkf5uza/aftale-om-en-ny-arbejdspligt.pdf

Aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp

Indholdet i aftalen – kort:

Aftalen indeholder en skærpelse optjeningsreglerne for kontanthjælp.

Ikrafttrædelse

Ændringen sættes i kraft med virkning fra 1. juli 2025. Tidspunktet for ikrafttrædelsen betyder, at borgerne vil have en rimelig periode til at kunne tilpasse deres udgifter m.v.

Reglerne nu:

I dag er det kun personer, som er kommet til landet efter 2008, der skal opfylde et

krav om fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2,5 år inden for de seneste 10 år for at

få højere ydelser i kontanthjælpssystemet.

Personer, der kom til landet før, kan få en højere ydelse på trods af, at de ikke har bidraget på arbejdsmarkedet. Omkring 2.100 personer med ikke-vestlig baggrund har været på kontanthjælp i mere end 10 sammenhængende år. Det er opfattelsen hos partierne bag aftalen, at dette ikke rimeligt, samtidigt med at reglerne bidrager til et kontanthjælpssystem med uensartede regler.

Aftalen:

Reglerne i kontanthjælpssystemet ensrettes, så alle borgere skal opfylde

  • opholdskravet (ophold i riget i 9 af de seneste 10 år) og
  • beskæftigelseskravet (krav om fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2,5 år inden for de seneste 10 år)

for at kunne modtage de højere ydelser. Aftaleparterne er enige om, at ensretningen af reglerne er i tråd med Ydelseskommissionens anbefalinger.

Forventede konsekvenser:

Det er forventningen, at omkring 10.000 skønnede fuldtidspersoner i 2025 vil opleve en

væsentlig nedgang i ydelsen. Af de 10.000 fuldtidspersoner vurderes ca. 90 pct. at

være ikke-vestlige indvandrere.

Læs hele aftalen her: https://bm.dk/media/wp2bhdcw/aftale-om-skaerpede-optjeningsregler-for-kontanthjaelp.pdf https://bm.dk/media/wp2bhdcw/aftale-om-skaerpede-optjeningsregler-for-kontanthjaelp.pdf

Lempeligere fradrag for arbejdsindtægter

Det nye indkomstfradrag vil betyde, at kontanthjælpsmodtageren og en evt. ægtefælle får et månedligt fribeløb. Størrelsen af fribeløbet er afhængigt af, hvilken kontanthjælpssats personen får.

Kontanthjælpsmodtagere på grundsats og mindstesats:

Kan tjene 5.000 kr. om måneden, uden at hjælpen nedsættes.
Hvis arbejdsindtægten overstiger fribeløbet, fratrækkes 65 pct. af den overstigende indkomst fra arbejdet i ydelsen.

Hvis summen af arbejdsindkomst og kontanthjælp når 85 pct. af den maksimale dagpengesats, fratrækkes lønnen krone for krone i kontanthjælpen.

OBS: Modtagere af hjemmeboendesats har ikke et fribeløb. I stedet fratrækkes 65 pct. af arbejdsindkomsten i hjælpen.

Kontanthjælpsmodtagere på forhøjet sats:

Kan tjene 2.500 kr. om måneden, uden at hjælpen nedsættes. Hvis arbejdsindtægten overstiger fribeløbet, fratrækkes 65 pct. af den overstigende indkomst fra arbejdet i ydelsen.

Hvis summen af arbejdsindkomst og kontanthjælp udgør 100 pct. af den maksimale dagpengesats fratrækkes lønnen krone for krone i kontanthjælpen.

Læs aftalens indhold om lempeligere fradrag for arbejdsindtægter her: https://bm.dk/media/ml3bmn5v/aftale-om-nyt-kontanthjaelpssystem-flere-i-arbejde-enklere-regler-og-faerre-boern-i-lavindkomst.pdf

Læs Fakta om Lempeligere fradrag for arbejdsindkomster her: https://bm.dk/media/u1ynchit/fakta-lempeligere-indkomstfradrag-i-kontanthjaelpen.pdf

Læs Fakta om Kontanthjælpssystemet bliver enklere: https://bm.dk/media/h4fpxkbh/fakta-kontanthjaelpssystemet-bliver-enklere.pdf

Grundlæggende satser

Der skal være en økonomisk gevinst ved at arbejde

Aftalepartierne er enige om at erstatte de nuværende ydelser i kontanthjælpssystemet med tre satser:

  1. mindstesats,
  2. grundsats og
  3. forhøjet sats.
  1. Mindstesatsen skal forenkle og erstatte den nuværende selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (SHO). I dag er der fire forskellige SHO-satser. I det nye ydelsessystem kun vil være én mindstesats. Niveauet for mindstesatsen svarer til SHO-ydelserne for enlige ikke-forsørgere. Mindstesatsen udgør 6.553 pr. måned (2024-tal).
  2. Grundsatsen er omtrent på niveau med SU. Kontanthjælpsmodtagere, der er under 30 år og står uden en uddannelse, har dermed tilskyndelse til at gå i gang med at uddanne sig. Grundsatsen udgør 6.955 kr. pr. måned (2024-tal). Der vil desuden gælde én sats for alle hjemmeboende kontanthjælpsmodtagere
  3. Den forhøjede sats er målrettet borgere, som er fyldt 30 år. 25-29-årige vil også kunne modtage den forhøjede sats, hvis de har 2½ års fuldtidsbeskæftigelse inden for en periode på 10 år. Satsen er fastlagt efter ideen om, at en kontanthjælpsfamilie maksimalt kan have en disponibel indkomst, der svarer til 85 pct. af den disponible indkomst for familier, der arbejder i fuldtidsarbejde til mindstelønnen på HK-området. Den forhøjede sats udgør 12.064 kr. pr. måned (2024-tal).

Følgende særregler mv. afskaffes:

• 225-timersreglen

• Kontanthjælpsloftet

• De særlige satser for unge under 30 år med visse psykiske diagnoser

• Aktivitetstillægget

• Særlig støtte for personer, der modtager hjælp i kontanthjælpssystemet

• Danskbonus.

Læs Fakta om økonomisk gevinst ved at arbejde/de tre grundlæggende takster her: https://bm.dk/media/kedkem0s/fakta-der-skal-vaere-en-oekonomisk-gevinst-ved-at-arbejde.pdf

Læs Fakta om Kontanthjælpssystemet bliver enklere: https://bm.dk/media/h4fpxkbh/fakta-kontanthjaelpssystemet-bliver-enklere.pdf

Aldrig har så få været på kontanthjælp 

Antallet af kontanthjælpsmodtagere er det laveste målt, siden opgørelsen blev indført i 2007. 

I juni 2023 var 92.700 personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller revalideringsydelse. 

Se nyheden her: https://bm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2023/09/aldrig-har-saa-faa-vaeret-paa-kontanthjaelp/  

Find tallene på Danmarks Statistiks hjemmeside: https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=47039