Tag: kontanthjælp

Udgivet den

Regeringsgrundlaget Ansvar for Danmark

Så fik vi en ny regering, og dermed et nyt regeringsgrundlag – vi har læst det igennem og vil herunder fremdrage de punkter vi finder vigtige for Beskæftigelses- og Integrationsområdet.

Vi vurderer, at der bliver travlt på beskæftigelsesområdet i de kommende år, hvor der skal ske en reform af både kontanthjælps- og sygedagpengesystemet, der kommer nye regler på integrationsområdet og jobcentrene nedlægges.

Seniorpension og Tidlig pension lægges sammen til én ny pension.

De allermest udsatte skal helt ud af beskæftigelsessystemet og der skal være fokus på en enklere visitation til hjælpemidler og bedre muligheder for handicappede på arbejdsmarkedet.

Regeringsgrundlaget giver ikke en klar indikation på hvornår det hele skal sættes i værk, men vi læser mellem linjerne at det er en regering, der er trukket i arbejdstøjet og som vil i gang hurtigst muligt.

Så vi gør konsulentbussen klar – for vi forudser et 2023 på landevejen, medens vi hjælper jobcentre i hele landet med at implementere de nye regler – og vi glæder os 

Ministrene for de to områder er
Beskæftigelsesminister: Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Udlændinge og integrationsminister: Kaare Dybvad Bek (S)

Og så til nogle hovedpunkter fra regeringsgrundlaget
Hovedlinjer på beskæftigelsesområdet

  • Flere i arbejde
  • Flere skal arbejde flere timer
  • Flere får de rette kompetencer
  • Flere faglærte
  • Færre langtidsledige
  • Nytænkning af beskæftigelsesindsatsen
  • Flere unge i uddannelse og beskæftigelse
  • Flere seniorer skal blive længere på arbejdsmarkedet
  • Nedbringe sygefraværet i det offentlige
  • Tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft
  • Reformkommissionen skal færdiggøre sit arbejde

Konkrete tiltag på beskæftigelsesområdet

  • Den enkelte ledige skal være i centrum, uden at gå på kompromis med jobfokus
  • Reducere udgifterne til beskæftigelsesindsatsen med 3 mia. Kroner (2030)
    • Nedlægge jobcentrene
    • Kommunerne sættes fri af statslige proceskrav
    • Prioritering af indsatser, der hjælper ledige tættere på arbejdsmarkedet
    • De ledige sættes fri til at vælge den bedste vej frem
  • A-kasser og private aktører skal spille en større rolle for de kortvarigt ledige
  • Prioritering af de borgere, der har størst udfordringer
    • Mere værdige indsatser med større effekt
  • Socialt bedrageri mødes med hård og markant konsekvens
  • Ændringer af kontanthjælpssystemet med udgangspunkt i Ydelseskommissionens anbefalinger
  • Seniorjob afskaffes
  • Seniorpension og retten til tidlig pension, lægges sammen til én ny ordning med 2 indgange; en Rettighedsbasseret indgang og en Visitationsmodel
    • Op til 3 år før folkepensionsalder
    • Mulighed for tildeling af pension i halve år
    • Ydelsesniveau ca. 15.000, – kr. pr. måned

Integration

  • Ny arbejdspligt for borgere i kontanthjælpssystemet med integrationsbehov – pligt til at bidrage i 37 timer om ugen
  • Midlertidigt børnetilskud afskaffes – pengene overføres til en pulje til økonomisk hjælp til udsatte børnefamilier (inflationshjælp)
  • Modvirke parallel samfund
    • Herunder friskoler med skæv elevsammensætning
  • Ikke acceptere at kvinder udsættes for vold eller negativ social kontrol
    • Den forebyggende indsats skal styrkes
  • Fastholde et udrejsecenter med særlige vilkår for børnefamilier
    • Reducere antallet af beboere på udrejsecenter Kærshovedgård, eventuelt ved at flytte nogle af kvinderne til et andet sted
  • Undersøge mulige nye kontrolredskaber, der kan føre til bedre håndtering af løsladte terrordømte uden lovligt ophold
    • Specifik indsats for at undgå radikalisering på udrejsecentrene
  • Invitere til trepartsforhandlinger om udvidelse af IntegrationsGrundUddannelsen (IGU)
  • Ret til ophold for visse udlændinge, der uddanner sig inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft
  • Justere sprogkravet for den herboende i forbindelse med familiesammenføring
  • Halvere bankgarantien ved ansøgning om ægtefællesammenføring

Nyt Asylsystem

  • Der afsættes midler til op til 500 kvoteflygtninge om året
  • Der skal arbejdes for en reform af det europæiske asylsystem
    • Flere skal hjælpes i nærområderne
  • Regeringen ønsker et modtagecenter uden for EU

De allermest udsatte

  • De mest udsatte skal helt ud af beskæftigelsessystemet
    • Bedre socialfaglig indsats for de allermest udsatte
    • Forlænge og forbedre det Sociale Frikort
    • Følge op på evalueringen af forsøget med lægeordineret heroin
    • Arbejdsgruppe om levevilkårene for sexarbejdere
    • Medicintilskudsordningerne gennemlyses og justeres
    • Forenkling af reglerne om digital fritagelse
    • Afdække om reglerne i sygedagpengesystemet virker efter hensigten, så meget alvorligt syge ikke udsættes for arbejdsprøvning m.v.
    • Bekæmpe hjemløshed (Housing-first)
    • Bedre og tidligere hjælp til udsatte børn

Diverse – med snitflader til beskæftigelsesområdet

  • Kritisk reformgennemgang på sygedagpengeområdet
  • Bedre muligheder for at mennesker med handicap kan være en del af arbejdsfællesskabet
    • Mere fleksible uddannelsesveje for studerende med handicap
  • Reglerne for visitation til hjælpemidler forenkles
  • Forslag til ny offentlighedslov
  • Solnedgangsklausul på 6 mdr. på alle hastebehandlede lovforslag
  • Forsøg med kulturpas til de 45.000 unge der ikke er i uddannelse eller job
  • Modregning i efterlønnen afskaffes for medarbejdere i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024
  • Hurtigere autorisation af udenlandsk arbejdskraft på sundhedsområdet

Hele regeringsgrundlaget kan findes her: https://www.stm.dk/statsministeriet/publikationer/regeringsgrundlag-2022/

Udgivet den

AFG.35-22 om dobbeltforsørgelse, tilbagebetaling og modregning for personer på kontanthjælp og lignende ydelser og AFG. 42-22 om sygemelding og mangel på samme fra personer på kontanthjælp og lignende ydelser  

Supplement til oversigten over afgørelser på kontanthjælpsområdet fra indeværende år i nyhedsbrev fra november måned:  

Den altid flittige Ankestyrelse har udsendt yderligere to afgørelser i denne måned og de kommer her: 

AFG.35-22 om dobbeltforsørgelse, tilbagebetaling og modregning for personer på kontanthjælp og lignende ydelser  

Med ydelser i denne sammenhæng menes: Kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (herefter kontanthjælp).  

Dobbeltforsørgelse 

På grund af princippet om dobbeltforsørgelse kan en person ikke kan få udbetalt to forsørgelsesydelser samtidigt – eller for den samme periode.  

Kommunen kan vælge at træffe afgørelse om tilbagebetaling af forsørgelsesydelse, der allerede er udbetalt (LAS § 94, stk. 1.). Dette gælder, hvis en person, der har modtaget en offentlig forsørgelsesydelse, senere får udbetalt en anden offentlig forsørgelsesydelse, der dækker samme tidsrum og har samme formål. 

Modregning med bruttobeløb 

Når kommunen vælger at træffe afgørelse om tilbagebetaling på grund af dobbeltforsørgelse, er denne forpligtet til at foretage modregning af den allerede udbetalte forsørgelsesydelse i den forsørgelsesydelse, der skal efterbetales.  

Når modregningen sker, anvendes bruttobeløbet (dvs. ydelsen før fratræk af skat) af såvel den allerede udbetalte ydelse, som af den ydelse personen har krav på at få efterbetalt. 

Læs hele afgørelsen her: 

https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/cc08f09e-090b-4240-ba93-e6e05cfc14f2

AFG. 42-22 om sygemelding og mangel på samme fra personer på kontanthjælp og lignende ydelser  

Sygemeldingen 

Hvis en modtager af Kontanthjælp (Uddannelseshjælp, Selvforsørgelses- Og Hjemrejseydelse Eller Overgangsydelse – Herefter Kontanthjælp) udebliver fra et tilbud efter LAB uden sygemelding til jobcentret, skal der ske en nedsættelse af hjælpen. 

Sygemeldingen skal ske til jobcenteret. Manglende sygemelding til tilbudsstedet kan ikke sanktioneres. Der er simpelthen ikke lovhjemmel til at sanktionere personen i den situation. 

Kommunen kan fastsætte konkrete retningslinjer for, hvordan og hvornår personen skal sygemelde sig. Hvis personen ikke overholder retningslinjerne, kan kommunen pålægge borger en sanktion for mangelfuld sygemelding. 

Én punktsanktion pr. sygdomsperiode 

Når en person undlader at give besked om sygdom på den første sygedag i en sygdomsperiode og udebliver, skal personen have én punktsanktion som nedsættelse af hjælpen. 

Manglende sygemelding betragtes som én hændelse, der udløser én punktsanktion.  

Dette gælder uanset, at kommunen har stillet krav om sygemelding hver dag i en sygdomsperiode. Der kan kun gives én punktsanktion. 

OBS:  

Praksisændring 

Ankestyrelsens ændrer praksis i forhold til, hvem/hvor personen er forpligtet til at sygemelde sig til ved udeblivelser fra tilbud på grund af sygdom.  

Vi anbefaler, at man nøje læser hele afgørelsen, hvis denne ændring af praksis har betydning for ens daglige arbejde. 

Man skal være opmærksom på, at den tidligere praksis kan have ført til, at der uberettiget er opkrævet sanktion for udeblivelse. 

Derfor skal Ankestyrelsen og kommunerne tage stilling til genoptagelse af sager, som er afgjort i overensstemmelse med den ophævede praksis. 

Afgørelsen indeholder afsnit om reglerne om genoptagelse af sager og reglerne om forældelse. 

Læs hele afgørelsen her: 

https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/06654d10-4742-4b77-8d8c-c741a860b4c6

Udgivet den

Artikel om Ankestyrelsens praksis på kontanthjælpsområdet i 2022 

Vi har valgt at sætte fokus på Ankestyrelsens afgørelser på kontanthjælpsområdet fra indeværende år. 

Hvis der kommer en blændende afgørelse i december måned, tager i naturligvis den med i vores næste nummer. 

For god ordens skyld skal vi lige slå fast, at vi her med kontanthjælp mener kontanthjælp, uddannelseshjælp, overgangsydelse og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse. Altså kontanthjælp i bredeste forstand. 

AFG.21-22 om vejledning og sanktioner for modtagere af kontanthjælp  

Afgørelsen fastslår, at kommunen skal vejlede borger om alle rettigheder og pligter om rådighed og sanktioner, samt at dette skal ske senest ved første jobsamtale. Herefter skal der som minimum vejledes hvert halve år.  

Hvis reglerne om vejledning ikke er opfyldt, er der ikke grundlag for at træffe afgørelse om sanktionering. Dette gælder uanset grunden til den manglende vejledning. 

Første jobsamtale: 

Ved indkaldelsen til første jobsamtale kan kommunen vejlede skriftligt om, at borgeren har pligt til at møde til jobsamtalen. Kommunen kan også vejlede om, at udeblivelse fra jobsamtalen uden rimelig grund vil medføre, at borgeren bliver sanktioneret. 

 Afgørelsen indeholder en grundig gennemgang af reglerne om udeblivelse fra første jobsamtale og den vejledning, der skal gives i indkaldelsesbrevet. 

Endvidere gennemgås reglerne om den pligtmæssige vejledning ved første jobsamtale, pligten til at udlevere vejledningen skriftligt til borgeren og pligten til at sende den skriftlige vejledning til borger umiddelbart efter samtalen. Endvidere gennemgås reglerne om genvejledning. 

OBS – Vi minder lige om vigtigheden af notatpligten i denne typer sager. Derfor reklamerer vi for, at det skal noteres på sagen, hvilken vejledning kommunen har givet borgeren, samt at betingelserne om udlevering og eftersendelse af den skriftlige vejledning er opfyldt. Læs hele afgørelsen, hvis du har brug for eksakt viden om kravene til dokumentationen på sagen. Dette kan være en rigtig god idé, da vejledningspligten ikke er opfyldt, hvis notaterne ikke fyldestgørende (beklager det gammeldags udtryk).  

Afgørelsen indeholder tre konkrete sager. 

Læs hele afgørelsen her: 

https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/b4c34875-a558-4ae3-bb09-46ac5b6593ef

AFG.13-22 om aktivitetsparat borger som muligvis skal sanktioneres på grund af udeblivelse fra jobsamtale  

Når en kommune skal vurdere, om en borger skal sanktioneres efter reglerne i aktivloven, er det en forudsætning, at borger ikke har en rimelig grund til at undlade at opfylde sin rådighedsforpligtelse. Dette gælder uanset hvilken visitationsgruppe, borgeren tilhører. 

Det er meget vigtigt at være opmærksom på, at kommunen er forpligtet til at lave en udvidet vurdering (Ankestyrelsens udtryk), inden en aktivitetsparat borger kan sanktioneres. Med udvidet vurdering menes, at kommunen skal vurdere, om der er andre særlige grunde hos den aktivitetsparate borger, end de grunde der gælder for personer visiteret til andre målgrupper. Hvis det er tilfældet, kan grunden føre til, at personen ikke sanktioneres. Vurderingen skal bygge på en konkrete og individuel stillingtagen til samtlige relevante oplysninger i sagen. Det er ikke tilstrækkeligt at afgørelsen alene træffes ud fra borgerens forklaringer om grunden til udeblivelsen. 

Ved vurderingen skal kommunen have taget stilling til, om sanktionen vil fremme den aktivitetsparate borgers rådighed. Hvis dette ikke er tilfældet, kan der ikke sanktioneres. Man skal være opmærksom på, at vurderingen af den eventuelle beskæftigelsesfremmende effekt af en sanktion skal beskrives i begrundelsen for afgørelsen. 

Afgørelsen indeholder to konkrete sager. 

Læs hele afgørelsen her: 

https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/c0190f22-9b55-48b8-a5b9-2ee6c1a72667

Afg.32-22 om tilbagebetaling og modregning når borgerens modtager kontanthjælp  

En borger ikke kan få udbetalt to forsørgelsesydelser til samme formål samtidigt eller for den samme periode. I den situation vil der være tale om dobbeltforsørgelse. Kommunen kan vælge at træffe afgørelse om tilbagebetaling af den forsørgelsesydelse, der er udbetalt først. Hvis kommunen vælger at træffe afgørelse om tilbagebetaling på grund af dobbeltforsørgelse, er den forpligtet til at lave modregning af den allerede udbetalte forsørgelsesydelse i den forsørgelsesydelse, der skal efterbetales. Modregningen skal ske med bruttobeløbet (dvs. ydelsen før fratræk af skat) af den allerede udbetalte ydelse. Det samme gælder ved beregningen af den ydelse, som borgeren har krav på efterbetaling af. 

Den konkrete sag: I den konkrete sag havde borgeren modtaget kontanthjælp i en periode. Kommunen afgjorde efterfølgende, at borger havde ret til sygedagpenge med virkning fra samme dato, der var udbetalt kontakthjælp fra. Borgeren havde dermed krav på en efterbetaling af sygedagpenge.  Ankestyrelsen vurderede, at borger havde været dobbeltforsørget i en periode, idet efterbetalingen af sygedagpenge dækkede samme periode og havde samme formål, som den allerede udbetalte kontanthjælp. Ankestyrelsen vurderede, at kommunen var forpligtet til at foretage modregning af den allerede udbetalte kontanthjælp i efterbetalingen af sygedagpenge, inden kommunen opgjorde et tilbagebetalingskrav i henhold til reglerne om tilbagebetaling på grund af dobbeltforsørgelse. Modregningen skulle ske med bruttobeløbene af begge ydelser. 

Læs hele afgørelsen her:  

https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/f31b2894-4771-495e-b3df-01f997989ed9

AFG.22-22 om hjælp til dækning af udgifter til bolig til modtager af kontanthjælp under varetægtsfængsling  

En indsat, hvis bolig skal bruges under udgang eller efter løsladelsen og boligen derfor bør bevares, har som udgangspunkt ret til hjælp til dækning af en rimelig boligudgift. Dette gælder, hvis pågældende ikke selv har indtægter eller formue, der kan dække udgifterne.  

Når man i disse situationer beregner hjælp, skal beregningen af hjælpen som hovedregel ske på baggrund af den indsattes og en eventuel ægtefælles faktiske indtægter.  

Den konkrete sag: I den konkrete sag traf kommunen afgørelse om, at den indsatte, som er gift, ikke havde ret til dækning af sin andel af boligudgifterne under afsoningen. Kommunen havde foretaget sin beregning på grundlag af en gennemsnitlig månedlig indkomst, der blev udregnet efter Kriminalforsorgens minimumstakster for dusør og kost. På denne baggrund havde kommunen vurderet, at den indsatte selv kunne afholde sin andel af boligudgifterne.  Ankestyrelsen vurderede, at hjælpen skulle beregnes efter den indsattes og dennes ægtefælles faktiske indtægter. Der blev lagt vægt på, at da den indsatte borger ikke havde frasagt sig muligheden for at arbejde under afsoningen. Styrelsen lagde også vægt på, at der manglede oplysninger om den indsattes og ægtefællens faktiske nettoindtægter. Sagen blev derfor hjemvist til kommunen. 

Læs hele afgørelsen her:  

https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/043d4067-28c3-46d4-b353-d0365026a794

Udgivet den

Ankestyrelsens praksisundersøgelse af sager, hvor borgere er blevet sanktioneret efter reglerne om udeblivelse. 

Baggrunden for undersøgelsen

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har bedt Ankestyrelsen om at gennemføre en undersøgelse af sager, hvor borgeren er blevet sanktioneret efter udeblivelse fra tilbud eller samtale. Ankestyrelsen gennemfører undersøgelser af sanktionssager i 2021, 2022 og 2023. Denne undersøgelse er den første i rækken. I praksisundersøgelserne skal der være et særligt fokus på sanktioner overfor aktivitetsparate borgere. 

Resultaterne fra undersøgelsen

Ankestyrelsen har fundet sager, hvor afgørelsen samlet set er opfylder reglerne, men i over halvdelen af sagerne ville styrelsen enten ændre eller hjemvise afgørelsen, hvis den blev 

behandlet som en klagesag. Ud fra disse fund kommer Ankestyrelsen med en række anbefalinger, som fremgår af undersøgelsens s.9-10. I anbefalingerne fremhæves de forhold, som kommunen skal opfylde for at leve op til reglerne og gældende praksis.  

Der er i undersøgelsen fundet mange eksempler på sager, hvor kommunen forholder sig til, om borgeren har haft en rimelig grund til ikke at skulle opfylde sin rådighedsforpligtelse. Der er dog også mange eksempler på sager, hvor kommunen ikke har oplyst sagen tilstrækkeligt. Dette ses især i de sager, hvor udeblivelsen skyldes sygdom. Hvis disse sager var behandlet som klagesager, ville de blive hjemvist eller ændret.  

I de sager, hvor borgeren oplyser andre årsager til udeblivelsen end helbredsmæssige forhold, er der fundet eksempler på sager, hvor kommunen ikke opfylder krave til oplysning af sagen. Disse sager ville styrelsen også have hjemvist eller ændret.  

Størstedelen af de sager, som Ankestyrelsen ville ændre eller hjemvise, drejer sig om aktivitetsparate borgere.  

Der er fundet flere eksempler på udfordringer med (eller manglende stillingtagen til!) følgende forhold: 

  • om der er tale om en jobparat eller aktivitetsparat borger, 
  • om der foreligger rimelige grunde, 
  • om der er andre forhold end de rimelige grunde, som kan føre til, at den aktivitetsparate borger ikke skal opfylde sin rådighedsforpligtelse, herunder om en sanktion vil fremme den aktivitetsparate borgeres rådighed, 
  • om det fremgår af sagen, at kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for personlig kontakt med borgeren. 

Læs hele undersøgelsen her: https://ast.dk/publikationer/sanktioner-1-2013-praksisundersogelse-om-sanktion-ved-udeblivelse-fra-tilbud-eller-samtale-2 

Udgivet den

Afdækning af langvarige kontanthjælpsforløb 

En arbejdsgruppe i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har gennemført en afdækning af lange kontanthjælpssager.   

Afdækningen består af  

  • en sagsgennemgang af 375 langvarige kontanthjælpssager fra 25 forskellige kommuner,  
  • en kvantitativ analyse af kontanthjælpsmodtagere baseret på registerdata, samt  
  • en kvalitativ analyse baseret på interviews og workshops med kommuner. 

En af konklusionerne er, at mange i målgruppen lever med en lang række udfordringer ud over ledighed, som vedrører social-, sundheds- og familieforhold.  Tilsammen er det udfordringer, som besværliggør forløbet for både borgeren og sagsbehandleren grundet eksempelvis afbud, fravær og fritagelser fra indsats. Der er ikke noget der tyder på, at kommunerne underprioriterer langvarige kontanthjælpssager.  

Undersøgelsen viser, at langvarige kontanthjælpsmodtagere får en aktiv indsats på lige fod med borgere, der har modtaget kontanthjælp i kortere tid, men at indsatsen vil kunne styrkes ved et øget jobfokus og et klarere incitament til lønnede timer. 

Læs hele undersøgelsen her: https://star.dk/om-styrelsen/publikationer/2022/09/afdaekning-af-langvarige-kontanthjaelpsforloeb/ 

Udgivet den

Praksisnotat om sanktioner for udeblivelse fra tilbud (§ 36) eller fra samtale (§ 37) – august 2022 

Notatet er udarbejdet til brug på et temamøde. 

Sagerne på temamødet drejede sig om, hvornår kommunen kan sanktionere en borger, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse ved udeblivelse fra tilbud eller jobsamtale i kommunen.  

Notatet indeholder en gennemgang af de gældende regler på området samt relevant ankepraksis. 

Dernæst indeholder notatet oplysninger om resultaterne af behandlingen af de 39 sager, der har været fokus på. 

Vi tænker, at der er rigtig god læring at hente i flere af de konkrete eksempler notatet indeholder. 

Læs hele praksisnotatet her: 

https://ast.dk/til-myndigheder/vejledning-til-kommuner/praksisnotater-fra-temamoder-1/praksisnotater-om-aktivloven/temamodenotat-ssss-36-og-37.pdf/view

Udgivet den

AFG.21-22 

Om betydningen af vejledning i forbindelse med sanktioner (kontanthjælp – uddannelseshjælp – overgangsydelse – selvforsørgelses- og hjemrejseydelse) 

Kommunen skal efter aktivloven vejlede borger om alle rettigheder og pligter, der gælder for rådighed og sanktioner. Vejledningen skal gives senest ved første jobsamtale og derefter minimum hvert halve år.  

Hvis borger ikke er blevet vejledt eller er vejledt utilstrækkeligt, kan kommunen ikke sanktionere ved at lave fradrag i borgers hjælp til forsørgelse. Dette gælder uanset grunden til den manglende vejledning.   

OBS: Dette er en forkortet udgave af afgørelsen. Er man interesseret i området, kan vi kun anbefale, at afgørelsen læses fra ende til anden. Den indeholder en rigtig god gennemgang grundig af reglerne om vejledning af borgerne. 

Vejledning når der indkaldes til første jobsamtale. 

Kommunen kan vejlede skriftligt om, at borgeren har pligt til at møde til jobsamtalen. Kommunen skal i den forbindelse også vejlede om, at udeblivelse fra jobsamtalen uden rimelig grund vil medføre, at borgeren bliver sanktioneret ved fradrag i hjælpen.  

Hvis borger udebliver fra første jobsamtale, hvor borger skulle være vejledt om sine rettigheder og pligter, skal borger indkaldes til en ny jobsamtale. Denne nye jobsamtale vil herefter fortsat være første jobsamtale, som kommunen kan sanktionere i borgers hjælp ved udeblivelse. 

Udeblivelse fra første samtale kan kun sanktioneres, hvis pågældende er vejledt om dette i indkaldelsen til samtalen. 

Man kan blive ved med at sanktionere, indtil første jobsamtale er gennemført.  

Første gang vejledningen gives ved første jobsamtale   

I denne situation skal medarbejderen hos kommunen drøfte og gennemgå vejledningen med borgeren  

og 

– udlevere vejledningen skriftligt til borger  

– sende den skriftlige vejledning til borger umiddelbart efter samtalen.  

Alle tre betingelser skal være opfyldt for at vejledningen er gennemført.  

Genvejledning  

Kommunen skal gennemgå vejledningen og gøre denne tilgængelig for borger hvert halve år, efter første vejledning er gennemført.  

Gennemgangen af vejledningen skal foregå mundtligt. Kommunen kan vælge at vejlede telefonisk. Den mundtlige gennemgang skal understøtte, at borger har forstået vejledningen. 

Genvejledningen er først gennemført, når kommunen både har gennemgået vejledningen og gjort den tilgængelig for borger.   

Hvis fristen for genvejledningen ikke overholdes, kan kommunen ikke sanktionere borger for manglende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen i den periode, der går, indtil borger er genvejledt.  

Kommunen skal vejlede borgere hyppigere end hvert halve år, hvis borger selv beder om det, eller kommunen konkret vurderer, at borger har brug for at blive vejledt oftere.  

Afgørelsen indeholder tre konkrete afgørelser. 

Læs hele afgørelsen her: 

https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/b4c34875-a558-4ae3-bb09-46ac5b6593ef

Udgivet den

Afg.13-22  Om vurderingen af rimelige forhold når aktivitetsparate borgere (kontanthjælp – uddannelseshjælp og overgangsydelse) udebliver fra jobsamtale  

Uanset hvilken målgruppe en borger er visiteret til, kan borger have en rimelig grund til ikke at opfylde rådighedsforpligtelsen. 

Når man overvejer at sanktionere en aktivitetsparat borger, skal kommunen foretage en helhedsorienteret vurdering af personens forhold. Kommunen skal vurdere, om der er andre grunde til ikke at sanktionere end de rimelige grunde, der gælder for f.eks. for jobparate borgere.  

Ved vurderingen skal kommunen også vurdere oplysningsgrundlaget, der brugt ved beslutningen om visitation som aktivitetsparat. 

Det er en betingelse, at kommunen konkret har vurderet, at der ikke er andre grunde end de rimelige grunde, der kan bære afgørelsen om, at den aktivitetsparate borger ikke skal sanktioneres.  

Det skal også være vurderet, at sanktionen vil styrke borgerens rådighed. Kommunens vurdering skal klart fremgå af begrundelsen for afgørelsen.  

Kommunen skal anvende oplysninger fra borgeren om den konkrete grund til udeblivelsen. Det er dog ikke nok, at kommunen udelukkende forholder sig til borgerens oplysninger om grunden til udeblivelsen. De relevante oplysninger, som kommunen allerede har om borgers forhold, skal også anvendes i vurderingen af, om der skal sanktioneres eller ej. Dette gælder også oplysningerne, der er anvendt i forbindelse med visitationen. 

Afgørelsen indeholder to konkrete afgørelser:  

I den første sag besluttede kommunen, at borger skulle sanktioneres med et fradrag på to dage for udeblivelse fra en jobsamtale.   

Borger havde oplyst, at han ikke var bekendt med indkaldelsen til samtalen, fordi hans telefon havde været til reparation.  

Kommunen vurderede, at det ikke var en rimelig grund og vurderede også, at der ikke var andre forhold, der havde indflydelse på hans udeblivelse, herunder de forhold der var årsagen til, at han var visiteret aktivitetsparat. Der var taget stilling til, at det ville fremme borgers rådighed at blive sanktioneret. 

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte afgørelsen. 

I sag den anden sag traf kommunen afgørelse om, at borger skulle sanktioneres med et fradrag på 1 dag for udeblivelse fra en jobsamtale. Borger oplyste i klagen, at årsagen til udeblivelse skyldtes, at borgers barn havde en akut tandlægetid, og at borger i den situation ikke havde overskud til at huske at give jobcenteret besked om afbud. Borger oplyste også, at pågældende som følge af en ulykke havde angst og svært ved at huske og overskue flere ting samtidig. 

 Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at kommunen ikke kunne sanktionere borger. 

Man lagde ved afgørelsen vægt på, at kommunen ikke havde vurderet, om der er andre forhold, der kunne begrunde, at borger ikke skulle pålægges en sanktion, herunder om sanktionen vil fremme borgers rådighed. 

Læs hele afgørelsen her: 

https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/c0190f22-9b55-48b8-a5b9-2ee6c1a72667

Udgivet den

Sådan er sammenhængen mellem særlig støtte og overløb ved modtagelse af hjælp til forsørgelse i form af kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelse- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse

Artikel i Nyt fra Ankestyrelsen nr. 3, juni 2021 

Artiklen belyser problemstillingen med beregning af ydelsen til personer, der modtager særlig støtte efter §34 i Lov om aktiv socialpolitik på grund af særligt høje boligudgifter. Det er situationer, hvor der kan være tale om overløb, der uddybes i artiklen.  

Ved overløb forstås, at en indtægt ikke kan trækkes fra i ydelsen i udbetalingsmåneden, fordi den overstiger hjælpen i den pågældende måned. Den overskydende del trækkes derfor fra i den eller de efterfølgende måneders udbetaling. 

Artiklen er et supplement til Ankestyrelsens principmeddelelse 42-19, som beskriver, hvordan indtægter skal trækkes fra i hjælp til forsørgelse. 

Læs hele artiklen her: https://ast.dk/beskaeftigelse/artikler/integrationsydelse-uddannelses-og-kontanthjaelp/sadan-er-sammenhaengen-mellem-saerlig-stotte-og-overlob-ved-modtagelse-af-hjaelp-til-forsorgelse-i-form-af-kontanthjaelp-uddannelseshjaelp-selvforsorgelse-og-hjemrejseydelse-eller-overgangsydelse/view 
Læs afgørelse 42-19 her: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20190966125

Udgivet den

Ankestyrelsens principmeddelelse 15-21

  • Om betydningen af formen på vejledningen efter Lov om aktiv socialpolitik for modtagere af kontant-og uddannelseshjælp, ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse   

Kommunen skal vejlede personer i forhold til alle rettigheder og pligter om rådighed og sanktioner. Vejledningen skal ikke som tidligere gives i forbindelse med konkrete aktiviteter og i forbindelse med indkaldelser – til for eksempel møder. Vejledningen skal gives som led i kontaktforløbet.  

Personen skal have mulighed for at få gennemgået og drøftet sine rettigheder og pligter på en måde, der sikrer, at vedkommende har forstået reglerne om rådighed fuldt ud. Derfor kan kommunen ikke opfylde vejledningspligten ved en fælles gruppegennemgang. Når vejledningspligten ikke er opfyldt, kan kommunen ikke pålægge borgeren en sanktion. 

Afgørelsen indeholder de to konkrete sager, hvor kommunernes afgørelser blev ændret på grund af mangelfuld vejledning. 

Læs hele principmeddelelsen her her: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20210948625

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Nyhedsbrev Arkiv

Se alle tidligere nyhedsbreve.