Medicintilskud og fritidstillæg

Med det nye ydelsessystem er der også kommet et nyt medicintilskud og et fritidstillæg. Disse er placeret i LAS kapitel 10 om hjælp i særlige tilfælde.

Medicintilskud – LAS § 82b

Personer der har modtaget kontanthjælp i 12 ud af de seneste 18 måneder, får ret til at få dækket egenbetalingen ved køb af tilskudsberettiget medicin.

Det er ikke et krav at de 12 måneder med kontanthjælp er en sammenhængende periode. Måneder med delvis udbetaling af kontanthjælp tæller med, men måneder med 0, – kr. i udbetaling tæller ikke med.

Alle børn af forældre, der modtager kontanthjælp, får dækket 100% af egenbetalingen til tilskudsberettiget medicin fra første dag.

Kommunernes Ydelsessystem (KY) sender info direkte til det Centrale TilskudsRegister (CTR), så borger kan få udleveret medicinen gratis på apoteket uden at skulle lægge ud.

Apoteket kan kun se, at medicinen skal udleveres gratis – de kan ikke se årsagen til det.

Fritidstillæg – LAS § 86

Med det nye ydelsessystem, er der også kommet et fritidstillæg til aktiviteter.

Målgruppe:
Alle børn i kontanthjælpssystemet – når en af forældrene har modtaget kontanthjælp i 3 mdr. (fortsætter i 3 mdr. efter afgang fra kontanthjælp).

Beløb:

466,- kroner (2025 niveau) pr. barn pr. mdr.

Enlige forsørgere dog kun 116,50 kroner pr. barn pr. mdr.

Der gives kun tilskud til 3 børn pr. familie.

Fritidstillægget kan bruges til:

  • Sportsaktiviteter, herunder udstyr og beklædning
  • Kulturtilbud (teater, biograf, museum mv.)
  • Skolekoloni, studieture mv.
  • Skoletaske, computer mv. til brug for uddannelse

Dokumentationskrav:

Modtageren skal hver 3. måned dokumentere at 1/3 af det udbetalte fritidstillæg er brugt efter hensigten.

Dokumentation kan uploades eller afleveres fysisk på kommunen.

Hvis der ikke dokumenteres korrekt, stopper udbetalingen indtil der igen er tilstrækkelig dokumentation.

Pt. afventer vi en vejledning om fritidstillæg, før vi kan blive mere detaljeret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *