Ny måling viser Jobcentrenes tidlige indsats over for A-dagpengemodtagere 

STAR lancerer en ny måling på Jobindsats.dk hvor kommuner kan følge med i deres tidlige indsats for dagpengemodtagere.

Målingen viser antal og andel a-dagpengemodtagere, som på den dag, de opnår seks måneders sammenlagt ledighed, har fået det lovpligtige antal jobsamtaler

Læs nyheden fra STAR her:
https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2024/05/ny-maaling-se-jobcentrenes-tidlige-indsats-over-for-a-dagpengemodtagere/?utm_campaign=nyhedsbrev&utm_content=2024-06-04&utm_medium=email&utm_source=STAR%20Nyheder

Find målingen på Jobindsats her:

https://www.jobindsats.dk/databank/temaer/tidlig-indsats-og-skaerpet-tilsyn/samtaler/jobsamtaler-til-a-dagpengemodtagere-i-jobcentrene

Flere udsatte ledige kommer i job

Set i forhold til de foregående 4 år, er en større andel aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere kommet i job i løbet af 2022 – og størstedelen er fortsat i job i 2023.

  • 4000 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere kom i job i 2022
  • 53 % var fortsat i job efter 1 år
  • Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid var 29 timer

Læs nyheden fra STAR her:

https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2024/05/flere-udsatte-ledige-kommer-i-job

Eller hop direkte til analysen på Jobindsats her:

https://jobindsats.dk/analyser/analyser/flere-udsatte-ledige-kommer-i-job

Nyt værktøj viser efterspørgsel på kompetencer

STAR offentliggør et nyt kompetenceværktøj, der giver indsigt i, hvilke kompetencer der efterspørges til specifikke stillinger.

Værktøjet skal hjælpe jobcentre, den ledige, uddannelsesinstitutioner og andre interesserede til at se, hvor den lediges kompetencer kan bringes i spil, eller hvilke kompetencer der er særligt efterspurgte.

Læs mere om værktøjet her:

https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2024/06/nyt-vaerktoej-viser-efterspoergsel-paa-kompetencer/?utm_campaign=nyhedsbrev&utm_content=2024-06-10&utm_medium=email&utm_source=STAR%20Nyheder

Ny sygedagpengeaftale

Tidsplan for lovprocessen

Sommeren 2024: Lovforslaget sendes i ekstern høring

November 2024: Lovforslaget fremsættes af beskæftigelsesministeren. Behandling i Folketinget starter

December 2024: Lovforslaget forventes vedtaget

1. januar 2025: Lovforslaget træder i kraft og får virkning

Indhold

”Aftalen skal sikre en større målretning mod den enkelte sygedagpengemodtager, mere værdighed i mødet med systemet og mere smidighed i samarbejdet mellem kommunen og praktiserende læger.”

Det flertal i Folketinget, der står bag reformen af sygedagpengesystemet, har indgået en aftale, som skal forenkle reglerne og sætter borgerens behov i centrum.

Aftalen indeholder ti initiativer:

  1. Fleksibel brug af rehabiliteringsteams
  2. Fleksibel sammensætning af rehabiliteringsteams
  3. Mestringsforløb skal gives ud fra en faglig vurdering
  4. Forenkling af visitationskategorierne
  5. Færre krav til sygemeldte fra beskæftigelse
  6. Styrket fokus på kommunens kontakt med alvorligt syge
  7. Forenkling af ”Mit sygefravær”
  8. Mulighed for at vise lægeattester for sygemeldte borgere
  9. Afskaffelse af generelt krav om lægeattester
  10. Undersøge mulighed for at ændre i kommunens anmodning om lægeattester

Aftalen er det første skridt som led i en større ændring af beskæftigelsesindsatsen.

Større strukturelle ændringer af den aktive indsats for sygedagpengemodtagere afventer ekspertgruppens anbefalinger.

STARs hotline om det nye kontanthjælpssystem bliver udvidet, så man også kan ringe og få svar på eventuelle spørgsmål om sygedagpengeaftalen.

Hotlinen kan kontaktes på tlf. 72 21 74 01 – hverdage mellem kl. 9:00 og 15:00.

Læse hele aftaleteksten her: https://star.dk/implementering/sygedagpengeaftale/

Nyhed – Temaside om nyt kontanthjælpssystem

Styrelsen for arbejdsmarkedet og rekruttering (STAR) har lanceret en temaside, hvor det der muligt at finde hjælp til implementering af de kommende regler om et nyt kontanthjælpssystem.

Siden indeholder blandt andet en tidslinje for implementering af reglerne, beskrivelse af de vigtigste aktiviteter i den forbindelse samt en hotline-funktion.

Se hele temasiden her:

https://star.dk/implementering/nyt-kontanthjaelpsystem

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har offentliggjort en ny selvstændig rapport, der viser kommunernes tidlige beskæftigelsesindsats

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering følger systematisk op på, om kommunerne lever op til kravene om om samtaler og tilbud til ydelsesmodtagere i de første seks måneder af ledighedsperioden. 

For at gøre det lettere for kommunerne selv at følge med i deres indsats har STAR udviklet en ny rapport, hvor kommunernes tidlige indsats vises selvstændigt – den findes på Jobindsats: https://jobindsats.dk/rapportbank/kommunalt-tilsyn/kommunernes-tidlige-beskaeftigelsesindsats/

Læs hele STAR´s nyhed her: https://www.star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2024/03/ny-rapport-goer-det-nemmere-for-kommuner-at-foelge-med-i-den-tidlige-beskaeftigelsesindsats/?utm_campaign=nyhedsbrev&utm_content=2024-03-19&utm_medium=email&utm_source=STAR%20Nyheder

Praksisundersøgelse – Sanktioner

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har bedt Ankestyrelsen om at lave en undersøgelse af sager, hvor der er sanktioneret på grund af udeblivelse fra tilbud eller samtale. (§§ 36 – 37 i lov om aktiv socialpolitik – LAS).

Baggrunden for undersøgelsen er, at der efter ændringerne af sanktionsreglerne d.01.01.2020 skal udarbejdes tre praksisundersøgelser om kommunernes brug af sanktioner. Denne undersøgelse er den sidste af de tre.

I undersøgelsen er der særlig fokus på anvendelsen af reglerne overfor aktivitetsparate borgere.

OBS: Vi vil gerne gøre opmærksom på, at undersøgelsen af kommunernes brug af sanktioner fra 2021 indeholder en tjekliste. Ankestyrelsen anbefaler fortsat, at kommunerne bruger tjeklisten i arbejdet med sanktionssagerne.

Praksisundersøgelsen indeholder en række opmærksomhedspunkter og anbefalinger til kommunerne.
Her nævnes nogle af dem:

  • Der skal være fokus på kravet om tilstrækkelig oplysning af sagerne.
  • Hvis borgeren oplyser sygdom som årsag til udeblivelsen, skal kommunen oplyse sagen fuldt ud. Dette kan gøre det nødvendigt at indhente helbredsmæssige oplysninger.
  • Kommunen kan ikke vurdere, at borgeren er udeblevet uden en rimelig grund, alene med henvisning til, at der ikke er meldt afbud.
  • Kommunen skal altid forholde sig til, om der er tale om en aktivitetsparat eller en jobparat borger.
  • Hvis kommunen skal træffe afgørelse om sanktion på grund af udeblivelse overfor en aktivitetsparat borger, skal kommunen altid tage stilling til, om der er andre forhold end de rimelige grunde til udeblivelsen. Vurderingen skal foretages ud fra en helhedsvurdering af sagen.
  • Hvis borgeren er aktivitetsparat, skal kommunen altid tage stilling til, om en sanktion vil fremme borgerens rådighed. Vurderingen skal foretages ud fra en helhedsvurdering af sagen.
  • Hvis borgeren er aktivitetsparat, og kommunen skal træffe afgørelse om sanktion for udeblivelse, skal kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med borgeren. Dette skal fremgå af sagen.
  • Hvis kommunen kender den aktivitetsparate borgers bopælsadresse, er udgangspunktet, at man forsøger at få personlig kontakt med denne på bopælen, hvis der ikke kan opnås kontakt på anden måde.

Undersøgelsen indeholder desuden en række anbefalinger til vejledningen af borgerne samt nogle betragtninger om relevante forvaltningsretlige regler. Her skal det lige nævnes, at oplysningen af sagerne får særlig opmærksomhed fra Ankestyrelsen.

Læs hele nyheden og undersøgelsen her: https://ast.dk/publikationer/sanktioner-3

Forenkling af sygedagpengereglerne

Den 14. marts indgik Beskæftigelsesministeren og forligspartierne bag sygedagpengereformen en aftale om at forenkle reglerne og sætte borgernes behov i centrum.

Aftalen bygger på ”Afdækning af regler for meget alvorligt syge” (Beskæftigelsesministeriet, 2023), Reformkommissionens anbefalinger og gode erfaringer fra de nordjyske frikommuneforsøg.

Aftalen er kun første skridt og større strukturelle ændringer af sygedagpengereglerne afventer ekspertgruppens anbefalinger.

Aftalen træder i kraft den 1. januar 2025.

De er fire fokusområder og ti initiativer i aftalen:

Større målretning mod den enkelte borgers behov

  • Fleksibel brug af rehabiliteringsteams
    Rehabiliteringsteamet skal kun inddrages i sager om jobafklaringsforløb, når kommunen vurderer at der kan være behov for en tværfaglig indsats.
  • Fleksibel sammensætning af rehabiliteringsteams
    Der bliver kun krav om at der er en repræsentant fra beskæftigelsesområdet og en repræsentant fra regionens kliniske funktion. Resten af rehabiliteringsteamet sammensættes ud fra en konkret vurdering.
    Borgeren har altid mulighed for at medbringe en bisidder til mødet.
  • Mestringsforløb skal gives ud fra en faglig vurdering
    Forløbene målrettes de borgere, der kan få gavn af forløbet.
  • Forenkling af visitationskategorierne
    Kategori 3 afskaffes. Borgerne kan dog fortsat få en tværfaglig indsats, hvis der er behov for det.

Mere værdighed i mødet med systemet

  • Færre krav til sygemeldte der er i arbejde

    • Ingen krav om samtaler udover den første opfølgningssamtale i korte og ukomplicerede forløb.
    • Ingen krav om Min Plan.
    • Kontakt til arbejdsgiver kan undlades, hvis det er mest hensigtsmæssigt at den sygemeldte selv har dialogen.
    • Trappemodellen afskaffes for alle sygemeldte – også de ledige.
  • Styrket fokus på kommunens kontakt med alvorlig syge
    Vejledningen om kontakt til borgere på standby ordningen præciseres.
  • Forenkling af ”Mit sygefravær”
    På baggrund af en undersøgelse, skal ”Mit sygefravær” forenkles og give større mening for den enkelte borger.
  • Mulighed for at vise lægeattester for sygemeldte borgere
    Det skal undersøges om borgeren kan få adgang til at se sine lægeattester samlet ét sted, for at sikre bedre indsigt i egen sag.

Mere smidighed i samarbejdet mellem kommunen og praktiserende læger

  • Afskaffelse af generelt krav om lægeattester
    Hvis kommunen vurderer, at de helbredsmæssige oplysninger i sagen er tilstrækkelige, kan man undlade at indhente LÆ265 i sager der skal forelægges for rehabiliteringsteamet.
  • Undersøge muligheden for at ændre i kommunens anmodning om lægeattester
    For at understøtte en bedre kommunikation mellem sagsbehandler og læge, undersøges det om blanketterne til lægeattester kan ændres.

Læs hele aftalen her: https://bm.dk/media/0ninaqa3/aftaletekst.pdf

Nytteindsats – Erfaringer fra kommuner og borgere

Baggrund: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har bedt Ankestyrelsen om at lave en praksisundersøgelse om de kommunale erfaringer med nytteindsats. Grunden er, at det er relativt få personer, der får tilbudt nytteindsats, når man for eksempel sammenligner med tilbud om virksomhedspraktik. Det har også spillet en rolle, at den seneste landsdækkende evaluering på området stammer fra 2015.

Lovgrundlag: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §83

Metode: Grundlaget for undersøgelsen består af interviews med kommunale ledere fra 6 kommuner, medarbejdere på området og borgere, der har været i nytteindsats, som er mødt op til indsatsen. Desuden indgår dataudtræk fra Jobindsats.dk i grundlaget for undersøgelsen.

Hovedresultater:

  • Kommunerne bruger nytteindsats i begrænset omfang: I 2022 blev 4.619 personer tilbudt nytteindsats. I 2018 fik mere end 12.000 personer tilbudt indsatsen. Der er altså tale om et markant fald.
  • Langt størstedelen af de borgere, der er i nytteindsats, modtager enten kontanthjælp eller uddannelseshjælp: Det er kun en lille andel af dagpengemodtagere og modtagere af overgangsydelse, der er i nytteindsats. Den overvejede del af borgerne i indsatsen er job- eller uddannelsesparate modtagere af kontant- eller uddannelseshjælp.
  • Fysisk krævende opgaver inden for teknik og miljø: Opgaverne, der bliver løst i nytteindsatsen, findes i høj grad inden for teknik- og miljøområdet. Der ofte tale om fysisk krævende opgaver, der udføres udendørs. Dette gør sig gældende i alle de kommuner, der indgår i undersøgelsen .
  • Nytteindsats er organiseret som en samlet, fysisk enhed: I de kommuner, der indgår i undersøgelsen, er nytteindsatsen organiseret som en samlet enhed på en fysisk lokation.
  • Meningsfuldt at være i nytteindsats: De interviewede borgere giver udtryk for, at de opgaver, der bliver løst i indsatsen, er reelle opgaver. Dette skal forstås som opgaver, der gør nytte for lokalsamfundet. Opgaverne skal ikke udelukkende løses for at aktivere borgerne, men de tjener et formål i sig selv. Alle de interviewede borgere beskriver, at dette er med til at gøre deres deltagelse i nytteindsats meningsfuld. Derudover oplever flere af borgerne, at nytteindsatsen har givet dem flere kompetencer.

LÆS hele praksisundersøgelsen her: https://ast.dk/publikationer/kommuner-og-borgeres-erfaring-med-nytteindsats

Aftale om ny arbejdspligt med klare krav til borgere i kontanthjælpssystemet som ikke opfylder optjeningsreglerne

Indholdet i aftalen – kort

Aftalen indeholder en ny arbejdspligt for alle personer, der ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet.

Ikrafttrædelse

Den nye arbejdspligt får virkning fra 1. januar 2025, for personer som på dét tidspunkt modtager Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Kommunerne skal senest den 1. juli 2025 have implementeret arbejdspligten for denne målgruppe.

Aftalen

Arbejdspligt

Der stilles krav om, at man skal bidrage for sin ydelse.

Hensigten et at flere børn oplever at begge deres forældre arbejder, og at bryde med den negative sociale kontrol.

Nyttejobs

Rimelighedskravet og varighedsbegrænsningen afskaffes for nyttejobs.

For denne målgruppe kan nyttejobs gives med det (nye) formål at ”personen via nytteindsatsen bliver bekendt med arbejdslogik og får indblik i kulturen og normerne på det danske arbejdsmarked”.

Særligt tilrettelagt nytteindsats – nyt tilbud

Et kommunalt organiseret tilbud, hvor borgeren skal arbejde for sin ydelse til gavn for borgeren og samfundet

Danskuddannelse 1 omlægges

Niveauet sænkes, så kursistgruppen for bedre mulighed for at gennemføre

Hvor meget?

Som udgangspunkt skal alle bidrage op til 37 timer om ugen, men der skal foretages en individuel vurdering, så indhold og omfang afstemmes med den enkeltes forudsætninger.

Hvordan?

I arbejdspligten kan man bidrage via

  • Nyttejob
  • Særligt tilrettelagt nytteindsats
  • Virksomhedspraktik
  • Småjobs/lønnede timer
  • Danskundervisning + forberedelsestid
  • Jobsøgning
  • Transport mellem aktiviteter
  • Tilbud om vejledning og opkvalificering (med klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus)

Sanktion

Der sker fradrag i hjælpen med en sanktionssats pr. dag, hvor den pågældende udebliver helt eller delvist uden rimelig grund.

Hvornår forlader man ordningen om arbejdspligt?

  • Opfylder opholds- og beskæftigelseskravet og dermed overgår til grundsats eller forhøjet sats
  • Overgår til ordinær beskæftigelse
  • Overgår til SU
  • Påbegynder IGU
  • Starter Voksenlærlingeforløb

Forventede konsekvenser

Det skønnes at arbejdspligten samlet set kommer til at omfatte ca. 22.000 personer pr. 1. juli 2025

Læs hele aftalen her: https://bm.dk/media/yxkf5uza/aftale-om-en-ny-arbejdspligt.pdf