Praktisk guide til behandling af sager om formue

Ankestyrelsen har i marts 2025 udgivet en praktisk guide til behandling af sager om formue i forhold til retten til hjælp efter Lov om en Aktiv Socialpolitik (LAS).

Ankestyrelsen tydeliggør den systematik kommunen skal bruge, når de skal vurdere om borgeren har formue og så henviser de flittigt gennem hele guiden til relevante principmeddelelser.

Ankestyrelsen opstiller 7 trin, kommunen skal igennem, når der skal tages stilling til om en borger har formue:

  1. Har borgeren formue i aktivlovens forstand?
  2. Tilhører formuen borgeren eller borgerens ægtefælle?
  3. Skal der ses bort fra formuen efter undtagelsesreglerne?
  4. Er formuen i behold?
  5. Er formuen til rådighed for borgeren?
  6. Opgørelse af formuen
  7. Beregning af selvforsørgelsesperioden

Ad 1 – Formue i aktivlovens forstand

Der skal foretages en konkret vurdering af, om et givent pengebeløb er formue eller indtægt, da det er forskellige paragraffer der skal bruges.

De henviser blandt andet til principmeddelelse 104-16, der handler om afgrænsningen mellem formue og indtægter og hvornår lån, tilbagebetaling af lån og gaver kan betragtes som indtægter.

Der er også et afsnit, der omhandler hvornår fast ejendom (andelsbolig og ejerbolig) har betydning for retten til hjælp, og her henviser de til principmeddelelse 23-23.

Ad 2 – Tilhører formuen borgeren eller borgerens ægtefælle?

Det er en betingelse, at formuen tilhører borgeren eller dennes ægtefælle, hvis det skal have betydning for borgerens ret til hjælp.

Som udgangspunkt er det ejerforholdet (eksempelvis navn på konto eller tinglysning), der afgører hvem der ejer formuen. I tilfælde, hvor man ikke kan fastslå det konkrete ejerforhold er konkret rådighed over formuen en stærk indikator for ejerforholdet.

I guiden gives en række eksempler omhandlende både penge, smykker og biler.

Ad 3 – Skal der ses bort fra formuen efter undtagelsesreglerne?

Når kommunen via trin 1 og 2 har fastslået at borgeren har formue, skal de nu forholde sig til om der kan ses bort fra hele eller dele af formuen efter undtagelsesreglerne.

  • Efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser i op til 2 år fra udbetalingstidspunktet (LAS § 14, stk. 3).
  • Erstatning for tab af erhvervsevne som følge af personskade (LAS § 14, stk. 4 og § 14, stk. 5).
  • Legater, godtgørelse for varigt mén og ikke-økonomisk skade og ydelser fra godkendte sociale fonde og stiftelser m.v. (LAS § 14, stk. 6).
  • Personer der deltager i Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) og eventuel ægtefælle er undtaget fra formuevurderingen (LAS § 14, stk. 7).
  • Engangsudbetalinger fra forsikringer vedrørende kritisk sygdom (LAS § 14, stk. 8).

Ad 4 – Er formuen i behold?

Det er en betingelse for at give afslag på hjælp på grund af formue, at borgeren reelt har adgang til formuen og kan bruge den. Det betyder, at hvis formuen er brugt inden der træffes afgøelse, eller mellem afslag og genvurdering, så kan der ikke gives afslag med henvisning til formuen.

Her skal man dog være opmærksom på, om der skal ske tilbagebetaling på grund af uforsvarlig økonomi.
Her henvises til en artikel fra Ankestyrelsen, der omhandler hvordan sager om tilbagebetalingspligt på grund af uforsvarlig økonomi skal behandles.

Ankestyrelsen giver en række eksempler på hvordan kommunen skal forholde sig, hvis der sker overførsel af beløb til andre personers konti, og beskriver at formuen fortsat kan være i behold hvis, der er sket overførsel

  • til en person, som borgeren har en personlig relation til, og
  • overførslen er sket på et tidspunkt hvor borgeren får hjælp, eller må forvente at få brug for hjælp til forsørgelse, og
  • begrundelsen for overførslen ikke kan dokumenteres eller sandsynliggøres.

Ad 5 – Er formuen til rådighed for borgeren?

Her skal kommunen være opmærksom på hvor lang tid det vil tage borgeren at omsætte et formuegode (eksempelvis en bil) til kontanter, der kan bruges til forsørgelse.

Omsætningen af et formuegode skal kunne ske inden for højst ca. 1 måned, og derfor drejer det sig typisk om obligationer, aktier, bil og andre let omsættelige ting.

Det betyder at båndlagte midler og midler borgeren er afskåret fra at bruge eller sælge ikke indgår i vurderingen.

Ad 6 – Opgørelse af formuen

I en ansøgningssituation opgøres formuen på ansøgningstidspunktet.

I et forløb, hvor borgeren modtager hjælp, opgøres formuen på det tidspunkt, hvor den erhverves.

Formuen opgøres som aktiver og der tages ikke hensyn til gæld, der ikke er forfalden. Hvis der er pant i et formuegode, er det friværdien der indgår i opgørelsen af formue.

Når formuen er gjort op, skal der ses bort fra 15.500 for ugifte og 31.000 for gifte (satser gældende pr. 01.07.2025).

Ankestyrelsen giver en række eksempler på, hvornår et beløb medregnes i formuen eller som et beløb der skal dække personen forsørgelse.

Kommunen skal altid vurdere om der skal ses bort fra formue til at bevare eller
opnå en nødvendig bolig standard og/eller af hensyn til borgerens erhvervs- og uddannelsesmuligheder

Ad 7 – Beregning af selvforsørgelsesperioden

Ved beregningen skal kommunen lægge til grund, at borgeren som minimum vil have et månedligt beløb til rådighed, der svarer til hvad borgeren kunne have modtaget netto i hjælp til forsørgelse.

Og så understreger Ankestyrelsen, at borgeren altid har ret til at søge om hjælp inden selvforsørgelsesperioden udløber, hvis formuen er brugt hurtigere end forventet. Det betyder at kommunen også skal vejlede borgeren om dette.

Er selvforsørgelsesperioden mindre end 1 måned, skal der ikke træffes afgørelse om ophør af hjælpen, men hjælpen skal afbrydes midlertidigt.

Du kan læse hele guiden her

Bliver alt forandret?

Nej, nogle af de centrale betingelser for at få kontanthjælp ændres ikke. Det drejer sig for eksempel om:

Den sociale begivenhed:
Det vil fortsat være gældende, at ansøgere om hjælp skal have været ude for en ændring i sine forhold, der gør, at personen ikke kan forsørge sig selv eller blive forsørget af andre. Der må desuden ikke være andre muligheder for forsørgelse som for eksempel lån.

Betydningen af formue:
Kommunen kan ikke yde kontanthjælp, hvis personen og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov.

Bemærk, at formuegrænserne med virkning fra 1. juli.2025 ændres til 15.500 kr. pr. person (fra 10.000 kr.) og for ægtefæller 31.000 kr. (fra 20.000 kr.).

Opholds – og Beskæftigelseskrav:
Der ændres ikke indholdsmæssigt i disse krav, men personkredsen udvides til at omfatte udlændinge der har fået folkeregisteradresse i DK fra den 2. april 1968 eller senere (tidligere 01.01.2008).

AFG.28-24 – Opgørelse af formue for modtagere af kontanthjælp, og betydningen af indtægter når opgørelsen laves

INFO:

  • Der er tale om en afgørelse, som omskriver og samler tidligere offentliggjort praksis på området.
  • Frem til udgangen af juni måned 2025 er målgruppen for afgørelsen modtagere af selvforsørgelses-og hjemrejseydelse, overgangsydelse samt uddannelses-og kontanthjælp. Herefter er målgruppen for afgørelsen modtagere af kontanthjælp.

Indhold:

Afgørelsen fastslår, hvornår der skal ses bort fra en indtægt beregnet til forsørgelse, når borgerens formue opgøres.

 Kommunen kan ikke yde kontanthjælp til en enlig borger, som har formue på mere end 10.000 kr. (fra 1.7.2025 er grænsen 15.500 kr.), der kan dække det økonomiske behov. For ægtefæller er beløbsgrænsen 20.000 kr. (fra 1.7.2025 er grænsen 31.000kr.)

OBS! Den regel i Lov om aktiv socialpolitik, der omtales her, er §14,stk.1. Vær altid opmærksom på §14,stk.2, som indeholder en række andre ydelser, der skal ses bort fra ved opgørelsen af borgerens formue.

Indeståender i bank:

 Når kommunen skal opgøre borgerens indestående i et pengeinstitut, skal kommunen skelne mellem formue, der skal indgå i opgørelsen, og indtægter der ikke skal indgå i opgørelsen.

Hvis der er beløb til borgerens forsørgelse, som f.eks. løn og kontanthjælp, der er beregnet til at dække pågældendes leveomkostninger ved tidspunktet for opgørelsen, skal der ses bort dem. Disse beløb skal betragtes som indtægt og indgår derfor ikke i formueopgørelsen.

Beløb udbetalt til borgerens forsørgelse kan kun friholdes for at indgå i opgørelsen af formuen, hvis de skal anvendes i den periode de udbetalt for at dække. Hvis dette ikke er sket, betragtes beløbene som opsparing og dermed som formue.

 Formue der skal ses bort fra

Kommunen skal ved hver opgørelse lave en konkret vurdering af, om der skal ses helt eller delvist bort fra formuen. Der kan kun ses bort fra formue i de tilfælde, der er nævnt i loven.

Formålet med at foretage opsparingen er ikke afgørende. Det afgørende er derimod, om formuen efter en vurdering af ansøgerens og familiens boligstandard eller erhvervs- og uddannelsesmuligheder, er nødvendig.

Kommunen skal blandt andet se bort fra:

  • Nødvendige udgifter for at borgeren skal fastholde eller få en nødvendig boligstandard

Ved vurderingen har det betydning, om den aktuelle bolig kan anses som rimelig. Det er ikke i sig selv afgørende, om borgeren aktuelt har planer om at skaffe sig en anden bolig. Hvis der er behov for reparation eller vedligeholdelse af borgerens bolig, er det afgørende, om der er tale om akutte udgifter.

  • Mulighederne for at borgeren kan få arbejde eller komme i uddannelse

Ved vurderingen kan det have betydning, om det konkret er nødvendigt at afholde udgifter til kurser eller lignende for, at borgeren kan komme til at bruge sin uddannelse.

Afgørelsen indeholder 6 konkrete afgørelser.

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2024/b3169b41-3499-4ab2-b672-1821cae03268