Arbejdspligt i Lov om en aktiv socialpolitik

I denne artikel har vi beskrevet arbejdspligten ud fra det fremsatte lovforslag. I denne artikel vil vi give jer et overblik over arbejdspligten, som den er vedtaget.

Ikrafttræden: 01.01.2025.
OBS! Se indfasning under Tidsfrist

Lovgrundlag: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) §105a og §105b, og Integrationsloven §20d.

Målgruppe

Personer, der modtager hjælp til forsørgelse efter 1. januar 2025, uden at opfylde opholdskravet og beskæftigelseskravet i Lov om en aktiv socialpolitik.

Arbejdspligtens omfang

Personer skal som udgangspunkt deltage i 37 timers indsats om ugen.

Tidsfrist

Jobcentret skal igangsætte og personen skal påbegynde indsatsen i arbejdspligten hurtigst muligt og senest efter 1 mdr.

Der er vedtaget følgende indfasning:

D. 1.januar til og med d. 31. maj 2025: Personer, som bliver omfattet af arbejdspligten i denne periode skal have påbegyndt indsatsen i arbejdspligten senest d. 30. juni 2025.

D.1.juli til og med d. 30. november 2025: Personer, som bliver omfattet af arbejdspligten i denne periode, skal have påbegyndt indsatsen i arbejdspligten senest den 31. december 2025.

D.1. til og med d. 31. december 2025: Personer, som bliver omfattet af arbejdspligt i perioden, skal påbegynde indsatsen inden for 1 måned.

Indsatsen kan bestå af

  • Virksomhedspraktik efter LAB kapitel 11
  • Ansættelse med løntilskud efter LAB kapitel 12
  • Nytteindsats efter LAB kapitel 13

I særlige tilfælde kan indsatsen også bestå af

  • Vejledning og opkvalificering efter LAB kapitel 14
    Korte kurser med klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus, der fører til et job.
  • Tilbud om danskundervisning
  • Tilbud om regne- og ordblindekurser (FVU) og ordblindeundervisning, der kan føre til et konkret job
  • Sundhedsfaglig vejledning for personer med gentagne sygemeldinger

Følgende kan medtages i beregningen af timetallet

  • Ordinære løntimer
  • Samtaler på Jobcentret
  • Beskæftigelses- og uddannelsesfremmende aktiviteter
  • Ansættelse som vikar i jobrotation
  • Ansættelse med løntilskud
  • Deltagelse i indsatser efter social- og sundhedslovgivningen
  • Op til 15 timers danskundervisning om ugen
  • Transport mellem indsatser (ikke til/fra bopæl)
  • Forberedelsestid og jobsøgning uden for hjemmet i op til 4 timer/ugen
  • Sociale foranstaltninger
  • Psykiatrisk behandling

Frivilligt arbejde tæller ikke med

I kan læse mere om arbejdspligten her: https://star.dk/implementering/nyt-kontanthjaelpsystem-inklusiv-ny-arbejdspligt/om-ny-arbejdspligt

Og i STAR´s startvejledning her: https://star.dk/media/fjufyd0u/orientering-til-kommunerne-om-vedtagelse-af-l13-om-et-nyt-kontanthjaelpssystem.pdf

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *