Kategori: Afgørelser fra Ankstyrelsen

Udgivet den

Afg. 24-22 om sygedagpenge – minimum 4 timers fravær – fleksjob 

Principmeddelelsen fastslår at betingelsen om minimum 4 timers fravær om ugen 

  • gælder ikke for personer der er ansat i fleksjob på ny ordning (= påbegyndt fleksjob fra den 1. januar 2013 og frem) 
     
  • gælder for personer der er ansat i fleksjob på gammel ordning 

Ved vurderingen af om den fleksjobansatte har minimum 4 timers fravær om ugen, skal der tages udgangspunkt i den reelle arbejdstid. 

Det betyder at en fleksjobansat på gammel ordning, der får løn for 37 timer/ugen, hvor den reelle arbejdstid er 15 timer/ugen, ikke har ret til sygedagpenge, når arbejdet er genoptaget med 11,5 timer om ugen. 

Ankestyrelsen fastslår at sygedagpenge til fleksjobansatte, skal understøtte et fravær, der opstår af andre grunde end det der har dannet grundlag for ordningen om fleksjob. 
Årsagen til denne metode er, at reglen om minimum 4 timers fravær om ugen ellers ville være illusorisk. 

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/b275f1b5-efb7-4b02-9324-ed5c01a258be  

Udgivet den

Afgørelse 6-22 

Om sygedagpenge – minimum 4 timers fravær – flere ansættelsesforhold 

I denne afgørelse gør Ankestyrelsen det klart at hvis en lønmodtager har flere ansættelsesforhold, så er det, det samlede sygefravær fra arbejdsmarkedet, der skal lægges til grund for vurderingen af hvorvidt den sygemeldte opfylder kravet om minimum 4 timers fravær om ugen. 

I den konkrete sag var borger ansat ved arbejdsgiver A i 30 timer om ugen og ved arbejdsgiver B i 3 timer og 56 minutter om ugen. 

Borgeren var fuldt sygemeldt fra begge ansættelser og havde derfor samlet set minimum 4 timers fravær fra arbejdsmarkedet – også selvom fraværet ved arbejdsgiver B kun var på 3 timer og 56 minutter. 

Dette er gældende uanset om der er ret til sygedagpenge fra arbejdsgiver eller fra kommunen. 

Når de 4 timers fravær skal opgøres, tæller befordring og ventetid ved ambulante behandlinger også med i opgørelsen af sygefravær. 

Ankestyrelsen har ved fortolkningen lagt vægt på at formålene med sygedagpengeloven er at  

  • den sygemeldte sikres en økonomisk kompensation ved sit sygefravær 
  • medvirke til at den sygemeldte genvinder arbejdsevnen og vender tilbage til arbejdsmarkedet hurtigst muligt 
  • understøtte samarbejdet mellem kommunerne og de relevante aktører for at nedbringe og forebygge sygefravær 
     

Ankestyrelsen påpeger at der ikke er noget der taler for, at en sygemeldt med flere ansættelsesforhold, har mindre behov for en økonomisk kompensation og at genvinde sin arbejdsevne og vende tilbage til arbejdsmarkedet hurtigst muligt. 

Selvom det kan medføre en forpligtelse for arbejdsgiveren til at udbetale sygedagpenge til lønmodtagere, der er fraværende mindre en 4 timer/ugen ved den konkrete arbejdsgiver, finder Ankestyrelsen det ikke en så tungtvejende grund, at det kan føre til et andet resultat. 

Du kan læse hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/efaee342-7e93-4297-990d-487480e0b3e8  

Udgivet den

Afgørelse 23-22  

Om Sygedagpenge – beskæftigelseskrav – flere arbejdsforhold – lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende 

I denne afgørelse behandler Ankestyrelsen en sag, hvor den sygemeldte sideløbende med ansættelse som lønmodtager driver selvstændig virksomhed. 

De fastslår at der er tale om to separate arbejdsforhold, der skal behandles hver for sig. 

Kravene for at modtage sygedagpenge – herunder beskæftigelseskravet – skal således være opfyldt i begge arbejdsforhold, hvis der skal udbetales sygedagpenge for begge arbejdsforhold. 

Timerne for hvert arbejdsforhold kan ikke lægges sammen. 

I den konkrete sag opfyldte borgeren beskæftigelseskravet som lønmodtager 

  • Er i aktuel beskæftigelse 
  • Har været beskæftiget i minimum 240 timer inden for de seneste 6 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag 
  • I mindst 5 ud af de 6 måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer hver måned 

 
I opgørelsen af beskæftigelseskravet kan indgå arbejde som selvstændig erhvervsdrivende umiddelbart forud for arbejdet som lønmodtager, hvis borgeren med virksomheden har opfyldt beskæftigelseskravet for selvstændige erhvervsdrivende. 

Samtidig beskæftigelse som selvstændig erhvervsdrivende kan ikke indgå i beregningen af beskæftigelseskravet som lønmodtager. 

Borgeren opfyldte ikke beskæftigelseskravet som selvstændig 

  • Inden for de seneste 12 måneder har udøvet selvstændig virksomhed i minimum 6 måneder 
  • Heraf skal der være udøvet selvstændig virksomhed den seneste måned forud for sygefraværet 
  • Virksomheden har været udøvet i minimum halvdelen af den overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid 

Har virksomheden været udøvet i mindre end 6 måneder, kan forudgående perioder med beskæftigelse som lønmodtager medregnes i opgørelsen af beskæftigelseskravet. 

I den konkrete sag havde borger arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende 18 timer om ugen, og opfylder derfor ikke kravet om minimum halvdelen af den overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid, som er 18,5 timer om ugen. 

Afgørelsen bliver derfor, at borger alene har ret til sygedagpenge fra kommunen i forhold til beskæftigelsen som lønmodtager. 

Hele afgørelsen kan læses her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/587d61b8-8f56-437b-bd08-acd54433dd35  

Udgivet den

AFG.21-22 

Om betydningen af vejledning i forbindelse med sanktioner (kontanthjælp – uddannelseshjælp – overgangsydelse – selvforsørgelses- og hjemrejseydelse) 

Kommunen skal efter aktivloven vejlede borger om alle rettigheder og pligter, der gælder for rådighed og sanktioner. Vejledningen skal gives senest ved første jobsamtale og derefter minimum hvert halve år.  

Hvis borger ikke er blevet vejledt eller er vejledt utilstrækkeligt, kan kommunen ikke sanktionere ved at lave fradrag i borgers hjælp til forsørgelse. Dette gælder uanset grunden til den manglende vejledning.   

OBS: Dette er en forkortet udgave af afgørelsen. Er man interesseret i området, kan vi kun anbefale, at afgørelsen læses fra ende til anden. Den indeholder en rigtig god gennemgang grundig af reglerne om vejledning af borgerne. 

Vejledning når der indkaldes til første jobsamtale. 

Kommunen kan vejlede skriftligt om, at borgeren har pligt til at møde til jobsamtalen. Kommunen skal i den forbindelse også vejlede om, at udeblivelse fra jobsamtalen uden rimelig grund vil medføre, at borgeren bliver sanktioneret ved fradrag i hjælpen.  

Hvis borger udebliver fra første jobsamtale, hvor borger skulle være vejledt om sine rettigheder og pligter, skal borger indkaldes til en ny jobsamtale. Denne nye jobsamtale vil herefter fortsat være første jobsamtale, som kommunen kan sanktionere i borgers hjælp ved udeblivelse. 

Udeblivelse fra første samtale kan kun sanktioneres, hvis pågældende er vejledt om dette i indkaldelsen til samtalen. 

Man kan blive ved med at sanktionere, indtil første jobsamtale er gennemført.  

Første gang vejledningen gives ved første jobsamtale   

I denne situation skal medarbejderen hos kommunen drøfte og gennemgå vejledningen med borgeren  

og 

– udlevere vejledningen skriftligt til borger  

– sende den skriftlige vejledning til borger umiddelbart efter samtalen.  

Alle tre betingelser skal være opfyldt for at vejledningen er gennemført.  

Genvejledning  

Kommunen skal gennemgå vejledningen og gøre denne tilgængelig for borger hvert halve år, efter første vejledning er gennemført.  

Gennemgangen af vejledningen skal foregå mundtligt. Kommunen kan vælge at vejlede telefonisk. Den mundtlige gennemgang skal understøtte, at borger har forstået vejledningen. 

Genvejledningen er først gennemført, når kommunen både har gennemgået vejledningen og gjort den tilgængelig for borger.   

Hvis fristen for genvejledningen ikke overholdes, kan kommunen ikke sanktionere borger for manglende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen i den periode, der går, indtil borger er genvejledt.  

Kommunen skal vejlede borgere hyppigere end hvert halve år, hvis borger selv beder om det, eller kommunen konkret vurderer, at borger har brug for at blive vejledt oftere.  

Afgørelsen indeholder tre konkrete afgørelser. 

Læs hele afgørelsen her: 

https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/b4c34875-a558-4ae3-bb09-46ac5b6593ef

Udgivet den

Afg.13-22  Om vurderingen af rimelige forhold når aktivitetsparate borgere (kontanthjælp – uddannelseshjælp og overgangsydelse) udebliver fra jobsamtale  

Uanset hvilken målgruppe en borger er visiteret til, kan borger have en rimelig grund til ikke at opfylde rådighedsforpligtelsen. 

Når man overvejer at sanktionere en aktivitetsparat borger, skal kommunen foretage en helhedsorienteret vurdering af personens forhold. Kommunen skal vurdere, om der er andre grunde til ikke at sanktionere end de rimelige grunde, der gælder for f.eks. for jobparate borgere.  

Ved vurderingen skal kommunen også vurdere oplysningsgrundlaget, der brugt ved beslutningen om visitation som aktivitetsparat. 

Det er en betingelse, at kommunen konkret har vurderet, at der ikke er andre grunde end de rimelige grunde, der kan bære afgørelsen om, at den aktivitetsparate borger ikke skal sanktioneres.  

Det skal også være vurderet, at sanktionen vil styrke borgerens rådighed. Kommunens vurdering skal klart fremgå af begrundelsen for afgørelsen.  

Kommunen skal anvende oplysninger fra borgeren om den konkrete grund til udeblivelsen. Det er dog ikke nok, at kommunen udelukkende forholder sig til borgerens oplysninger om grunden til udeblivelsen. De relevante oplysninger, som kommunen allerede har om borgers forhold, skal også anvendes i vurderingen af, om der skal sanktioneres eller ej. Dette gælder også oplysningerne, der er anvendt i forbindelse med visitationen. 

Afgørelsen indeholder to konkrete afgørelser:  

I den første sag besluttede kommunen, at borger skulle sanktioneres med et fradrag på to dage for udeblivelse fra en jobsamtale.   

Borger havde oplyst, at han ikke var bekendt med indkaldelsen til samtalen, fordi hans telefon havde været til reparation.  

Kommunen vurderede, at det ikke var en rimelig grund og vurderede også, at der ikke var andre forhold, der havde indflydelse på hans udeblivelse, herunder de forhold der var årsagen til, at han var visiteret aktivitetsparat. Der var taget stilling til, at det ville fremme borgers rådighed at blive sanktioneret. 

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte afgørelsen. 

I sag den anden sag traf kommunen afgørelse om, at borger skulle sanktioneres med et fradrag på 1 dag for udeblivelse fra en jobsamtale. Borger oplyste i klagen, at årsagen til udeblivelse skyldtes, at borgers barn havde en akut tandlægetid, og at borger i den situation ikke havde overskud til at huske at give jobcenteret besked om afbud. Borger oplyste også, at pågældende som følge af en ulykke havde angst og svært ved at huske og overskue flere ting samtidig. 

 Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at kommunen ikke kunne sanktionere borger. 

Man lagde ved afgørelsen vægt på, at kommunen ikke havde vurderet, om der er andre forhold, der kunne begrunde, at borger ikke skulle pålægges en sanktion, herunder om sanktionen vil fremme borgers rådighed. 

Læs hele afgørelsen her: 

https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/c0190f22-9b55-48b8-a5b9-2ee6c1a72667

Udgivet den

Principafgørelse 12-21 om beregning af tabt arbejdsfortjeneste – beregning – seneste lønindtægt – fleksjob

Beregningen af tabt arbejdsfortjeneste tager udgangspunkt i forælderens seneste lønindtægt inden overgangen til arbejdsfortjenesten.  

Hvis forælderen ved overgangen til arbejdsfortjenesten er ansat i et fleksjob, anses den løn, som forælderen får udbetalt fra sin arbejdsgiver i fleksjobbet, som den seneste lønindtægt. Det er derfor denne indtægt den tabte arbejdsfortjeneste beregnes ud fra. 

Beregningsformen har den konsekvens, at forælderen kun skal kompenseres for lønindtægten. Modtager forælderen fleksløntilskud, skal tilskuddet derfor ikke indgå i beregningen af den tabte arbejdsfortjeneste. 

Den konkrete sag 

I den konkrete sag havde forælderen ret til fuld tabt arbejdsfortjeneste beregnet på baggrund lønindtægten fra fleksjobbet. Ankestyrelsen vurderede, at beregningen og udmålingen af den tabte arbejdsfortjeneste skulle foretages på baggrund af den løn, som forælderen modtog inden overgangen til tabt arbejdsfortjeneste. Forælderen havde derfor kun ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste for 12 timer om ugen, som svarede til forælderens fulde arbejdstid i fleksjobbet. Den erhvervsevnetabserstatning, som forælderen modtog, skulle ikke modregnes i den bevilligede tabte arbejdsfortjeneste, da der ikke ville være tale om dobbeltforsørgelse. 

Lundsteen og Wiederquist mener: Ankestyrelsen omtaler kommunens pligt til at rådgive forælderen om konsekvenserne inden overgangen til tabt arbejdsfortjeneste. Dette vil vi meget gerne understrege vigtighed af. Vi har i den seneste tid set nogle eksempler, hvor manglende eller utilstrækkelig rådgivning om den tabte arbejdsfortjeneste har givet forælderen problemer i forhold til andre ydelser.  

Læs hele afgørelsen her:  https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20210945925

Læs den andre relevante afgørelser her:  
C-63-01:  https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20010931325 
AFG.30-13: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20130969025 
AFG.11-15: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#?PrincipleDecisionNumber=11-15&ShowHistorical=0

Udgivet den

Principafgørelse 10-21 om tidspunkt for ret til sygedagpenge – første fraværsdag

I denne principmeddelelse fastslår Ankestyrelsen, at en sygemeldt lønmodtager, der ikke har ret til sygedagpenge fra sin arbejdsgiver eller arbejdsløshedsdagpenge fra A-kassen, har ret til sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag. 

Første fraværsdag 

Den første hele dag, hvor den sygemeldte er fraværende på grund af egen sygdom. Der er således ikke ret til sygedagpenge, hvor den ansatte må gå tidligere hjem på grund af sygdom, selvom det er en delvis sygemelding. 

Øvrige betingelser 

Retten til sygedagpenge fra kommunen er betinget af, at den sygemeldte opfylder de grundlæggende betingelser:

  • Beskæftigelseskravet 
  • At sygemeldte ikke er omfattet af tidsbegrænsningen på første fraværsdag 
  • Kravet om uarbejdsdygtighed 

Den konkrete sag 

Lønmodtageren bliver sygemeldt efter at han er mødt på arbejde, men er ikke fraværende den efterfølgende dag. Lønmodtageren opfylder ikke beskæftigelseskravet i forhold til sin arbejdsgiver, men modtager løn under sygefraværet. Arbejdsgiver anmoder om refusion fra kommunen. 

Ankestyrelsen vurderer, at arbejdsgiver ikke har ret til sygedagpengerefusion, da lønmodtageren kun er delvist fraværende én dag. Ankestyrelsen har lagt vægt på, at lønmodtageren sygemeldes efter at være mødt frem, og at han ikke er fraværende næste dag. Ifølge lovbemærkningerne skal første fraværsdag forstås som den første hele dag, hvor den sygemeldte er fraværende. 

Links:
Lov om sygedagpenge: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/223 
Forvaltningsloven: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/433  
Lovforslag nr. 154/2005 om sygedagpenge, fremsat den 2. februar 2006: https://www.ft.dk/samling/20051/lovforslag/l154/20051_l154_som_fremsat.htm

Udgivet den

Principafgørelse 7-21 om arbejdsskade, anmeldelsesfrist og fristens udløb 

Ankestyrelsen har behandlet sagerne, for at afklare hvornår på døgnet fristen for at anmelde en arbejdsskade udløber ved digital anmeldelse. 

Denne principmeddelelse indeholder U-13-39, så den praksis Ankestyrelsen tidligere har slået fast gælder fortsat. Dermed giver denne principmeddelelse et samlet billede af Ankestyrelsens offentliggjorte praksis, om hvornår fristen for at anmelde en arbejdsskade udløber for henholdsvis fysisk og digital post. 

Anmeldelse af arbejdsskade 

Arbejdsgiver har pligt til at anmelde en arbejdsskade. 
Hvis arbejdsgiver ikke anmelder arbejdsskaden, har den tilskadekomne eller dennes efterladte mulighed for selv at anmelde arbejdsskaden. 

Tilskadekomne skal anmelde arbejdsskaden inden for en frist på 1 år fra arbejdsskadens indtræden. 

Ulykker – fristen regnes fra ulykkesdatoen 

Erhvervssygdomme – fristen regnes fra det tidspunkt, hvor tilskadekomne eller efterladte får kendskab til at sygdommen antages at være erhvervsbetinget 

Fysisk post 

Tilskadekomnes frist for at anmelde en arbejdsskade udløber ved kontortids ophør 

Digital post 

Tilskadekomnes frist for at anmelde en arbejdsskade udløber ved døgnets udløb (23.59) 

Ankestyrelsen har taget stilling til 2 konkret sager 

Sag nr. 1: Et ulykkestilfælde den 23. april 1997, anmeldes til forsikringsselskabet den 23. april 1998. Tilskadekomne sendte anmeldelsen med fysisk post. Ankestyrelsen vurderer, at det anmeldte ulykkestilfælde var anmeldt inden for 1 år efter arbejdsskadens indtræden, da anmeldelsen blev modtaget i forsikringsselskabet den 23. april 1998. Ankestyrelsen finder at fristen udløber på årsdagen fra skadens indtræden = den 23. april 1998 ved kontortids ophør 

Sag nr. 2: En ulykke den 26. januar 2017 bliver anmeldt til AE den 26. januar 2018 kl. 20:44 via mail. Ankestyrelsen vurderer at anmeldelsen er indgivet rettidigt. 

Links:
Afg. 7-21: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20210927025  
Lov om arbejdsskadesikring (Arbejdsskadesikringsloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 376 af 31. marts 2020: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/376  
Justitsministeriets vejledning nr. 9533 af 26. juni 2018 om klagefrister: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2018/9533

Udgivet den

Principafgørelse 3-21 om sygedagpenge – §56 – varigt nedsat arbejdsevne 

Ankestyrelsen har i principafgørelse 3-21 fra 2. marts 2021 forholdt sig til, hvornår en lidelse har en sådan karakter, at den ikke er omfattet af anvendelsesområdet for Sygedagpengelovens § 56. 

Kriterier for en § 56-aftale 

Når en lønmodtager har en langvarig eller kronisk lidelse der medfører øget risiko for fravær, kan der indgås en aftale, der giver arbejdsgiveren ret til refusion fra første sygedag. 

Aftaler efter Sygedagpengelovens § 56, stk. 2, nr. 1 kan godkendes når følgende 3 betingelser alle er opfyldt 

  • Der er tale om en kronisk eller langvarig lidelse 
  • Lidelsen i væsentligt omfang øger den ansattes fraværsrisiko 
  • Den ansatte skønnes at have mindst 10 sygedage inden for 1 år på grund af lidelsen 

Aftalen kan ikke fornyes, når lønmodtagerens fravær på grund af lidelsen ikke har medført minimum 10 fraværsdage inden for det seneste år. Dette kan dog fraviges, hvis der ved aftalens udløb er sket væsentlige ændringer i lønmodtagerens arbejds- eller helbredsmæssige forhold. 

Kronisk eller langvarig lidelse 

Til brug for kommunens vurdering, indhentes der normalt en LÆ225 (attest vedr. Kronisk sygdom) fra egen læge. Af erklæringen skal det fremgå 

  • Om lidelsen er kronisk eller langvarig 
  • Om sygdommen skønnes at forøge fraværsrisikoen i væsentligt omfang (minimum 10 fraværsdage inden for 1 år) 
  • Om den forøgede fraværsrisiko forventes at være varig eller tidsbegrænset 

Lægen skal lægge vægt på lidelsens art, sammenholdt med arbejdets karakter. 

Øget fravær eller varigt nedsat arbejdsevne 

Ifølge bestemmelsen kan der indgås aftale, når fraværsrisikoen er væsentligt forøget på grund af en varig eller kronisk lidelse. Heri ligger, at lidelsen giver en risiko for sygefravær. 

Det betyder, at der ikke kan indgås en § 56-aftale som kompensation for en varigt nedsat arbejdsevne. 

Da vurderingen af § 56-aftalen foretages i forhold til den aktuelle beskæftigelse, skal vurderingen af om arbejdsevnen er varigt nedsat også foretages i forhold til den aktuelle beskæftigelse. 

I vurderingen af, om arbejdsevnen kan anses for varigt nedsat, kan indgå 

  • Om lønmodtageren kan bestride det aktuelle arbejde uden nedsættelse af arbejdstiden 
  • Om nedsættelsen er begrænset til en bestemt periode, herunder om der er en afslutningsdato 
  • Om der er behandlingsmuligheder, der kan forbedre arbejdsevnen 
  • Det hidtidige antal sygedage 
  • Antal sygeperioder 
  • Fordelingen af sygeperioder 
  • Om der har været længerevarende perioder uden sygefravær 
  • Om der er særlige forhold, der har medvirket til det høje sygefravær (eksempelvis operation med efterfølgende restitution/rekreation) 

Det er ikke en betingelse for at anse arbejdsevnen for varigt nedsat, at der er et fast mønster i sygefraværet. 
Der behøves heller ikke at være en eller flere faste sygedage om ugen. Det kan være tilstrækkeligt at sygefraværet har et vist omfang. 

To længerevarende sygeperioder inden for det seneste år, kan ikke i sig selv begrunde, at arbejdsevnen er varigt nedsat. 
Det gennemsnitlige sygefravær om ugen, siger heller ikke i sig selv noget om, hvorvidt arbejdsevnen er varigt nedsat. 

Eksempler 

1. En lønmodtager, der normalt arbejder 37 timer/ugen, og som har haft betydeligt fravær på grund af en operation, kan få en § 56-aftale. Det er dog en forudsætning, at fraværsrisikoen fortsat er øget efter operationen, som følge af den langvarige eller kroniske lidelse. 

2. En lønmodtager der på grund af en varigt nedsat arbejdsevne kun arbejder 30 timer/ugen, kan få en § 56-aftale i forhold til ansættelsen på 30 timer/ugen. Der kan ikke laves en aftale, der kompenserer for de sidste 7 timer (forskellen mellem pågældendes arbejdsevne og fuld tid). 

Ankestyrelsen har taget stilling til 2 konkrete sager 

Sag nr. 1: Lønmodtager har ikke ret til fornyelse af § 56-aftale, da fraværet det seneste år, har været regelmæssigt og af et omfang, så arbejdsevnen må anses for varigt nedsat. 

Ankestyrelsen lægger vægt på: 

  • Lidelsen er kronisk og behandling har hidtil ikke haft nogen væsentlig effekt 
  • Borger har det seneste år haft 102 sygedage fordelt over 22 sygeperioder 
  • I 2019 har der været sygefraværsdage i 34 af ugerne 
  • Kun én måned har været uden fravær og i en anden måned har der kun været 2 fraværsdage 

På den baggrund vurderer Ankestyrelsen, at fraværet er af sådan et omfang, at arbejdsevnen må anses for varigt nedsat. 

Sag nr. 2: Sagen blev hjemvist til fornyet behandling. 

Borger har psoriasisagtigt, og har det seneste år gennemgået 3 operationer i relation til lidelsen. 

Kommunen har givet afslag på fornyelse af § 56-aftale, med henvisning til antallet af sygedage. 

Der var ikke oplysninger i sagen om, hvornår operationerne havde fundet sted, samt hvor mange sygedage, der relatererede sig til disse. Det fremgik heller ikke hvilken betydning operationerne ville have for arbejdsevnen fremadrettet. 

Kommunen havde derfor ikke tilstrækkelige oplysninger til at vurdere om arbejdsevnen er varigt nedsat. 

Ankestyrelsen lægger vægt på: 

  • Lidelsen er kronisk 
  • Der har været en del fravær det seneste år i forbindelse med 3 operationer i skulder og knæ, med indsættelse af proteser 
  • Kommunen har ikke undersøgt nærmere, hvilken betydning operationerne har for lidelsen, sygefraværet fremover og borgerens mulighed for at bestride det hidtidige arbejde 

Links 

Afg. 3-21: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20210912725  
Sygedagpengeloven: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/223  
Vejledning om sygedagpenge, nr. 9300 af 25. juni 2008:  https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2008/9300  

Udgivet den

Ankestyrelsens principmeddelelse 15-21

  • Om betydningen af formen på vejledningen efter Lov om aktiv socialpolitik for modtagere af kontant-og uddannelseshjælp, ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse   

Kommunen skal vejlede personer i forhold til alle rettigheder og pligter om rådighed og sanktioner. Vejledningen skal ikke som tidligere gives i forbindelse med konkrete aktiviteter og i forbindelse med indkaldelser – til for eksempel møder. Vejledningen skal gives som led i kontaktforløbet.  

Personen skal have mulighed for at få gennemgået og drøftet sine rettigheder og pligter på en måde, der sikrer, at vedkommende har forstået reglerne om rådighed fuldt ud. Derfor kan kommunen ikke opfylde vejledningspligten ved en fælles gruppegennemgang. Når vejledningspligten ikke er opfyldt, kan kommunen ikke pålægge borgeren en sanktion. 

Afgørelsen indeholder de to konkrete sager, hvor kommunernes afgørelser blev ændret på grund af mangelfuld vejledning. 

Læs hele principmeddelelsen her her: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20210948625

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Nyhedsbrev Arkiv

Se alle tidligere nyhedsbreve.