Beregningen af tabt arbejdsfortjeneste tager udgangspunkt i forælderens seneste lønindtægt inden overgangen til arbejdsfortjenesten.
Hvis forælderen ved overgangen til arbejdsfortjenesten er ansat i et fleksjob, anses den løn, som forælderen får udbetalt fra sin arbejdsgiver i fleksjobbet, som den seneste lønindtægt. Det er derfor denne indtægt den tabte arbejdsfortjeneste beregnes ud fra.
Beregningsformen har den konsekvens, at forælderen kun skal kompenseres for lønindtægten. Modtager forælderen fleksløntilskud, skal tilskuddet derfor ikke indgå i beregningen af den tabte arbejdsfortjeneste.
Den konkrete sag
I den konkrete sag havde forælderen ret til fuld tabt arbejdsfortjeneste beregnet på baggrund lønindtægten fra fleksjobbet. Ankestyrelsen vurderede, at beregningen og udmålingen af den tabte arbejdsfortjeneste skulle foretages på baggrund af den løn, som forælderen modtog inden overgangen til tabt arbejdsfortjeneste. Forælderen havde derfor kun ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste for 12 timer om ugen, som svarede til forælderens fulde arbejdstid i fleksjobbet. Den erhvervsevnetabserstatning, som forælderen modtog, skulle ikke modregnes i den bevilligede tabte arbejdsfortjeneste, da der ikke ville være tale om dobbeltforsørgelse.
Lundsteen og Wiederquist mener: Ankestyrelsen omtaler kommunens pligt til at rådgive forælderen om konsekvenserne inden overgangen til tabt arbejdsfortjeneste. Dette vil vi meget gerne understrege vigtighed af. Vi har i den seneste tid set nogle eksempler, hvor manglende eller utilstrækkelig rådgivning om den tabte arbejdsfortjeneste har givet forælderen problemer i forhold til andre ydelser.
Læs hele afgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20210945925
Læs den andre relevante afgørelser her:
C-63-01: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20010931325
AFG.30-13: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20130969025
AFG.11-15: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#?PrincipleDecisionNumber=11-15&ShowHistorical=0