Bliver alt forandret?

Nej, nogle af de centrale betingelser for at få kontanthjælp ændres ikke. Det drejer sig for eksempel om:

Den sociale begivenhed:
Det vil fortsat være gældende, at ansøgere om hjælp skal have været ude for en ændring i sine forhold, der gør, at personen ikke kan forsørge sig selv eller blive forsørget af andre. Der må desuden ikke være andre muligheder for forsørgelse som for eksempel lån.

Betydningen af formue:
Kommunen kan ikke yde kontanthjælp, hvis personen og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov.

Bemærk, at formuegrænserne med virkning fra 1. juli.2025 ændres til 15.500 kr. pr. person (fra 10.000 kr.) og for ægtefæller 31.000 kr. (fra 20.000 kr.).

Opholds – og Beskæftigelseskrav:
Der ændres ikke indholdsmæssigt i disse krav, men personkredsen udvides til at omfatte udlændinge der har fået folkeregisteradresse i DK fra den 2. april 1968 eller senere (tidligere 01.01.2008).

Formål og konsekvens af kontanthjælpsreformen:

Et meget væsentligt formål med Kontanthjælpsreformen er, at reglerne om forsørgelsesydelser efter kapitel 4 i Lov om en Aktiv Socialpolitik (LAS) forenkles.
Kapitlet indeholder reglerne om uddannelses – og kontanthjælp, overgangsydelse, og selvforsørgelses – og hjemrejseydelse. Disse ydelser bortfalder med virkning fra 1. juli i år (2025), og herefter udbetales forsørgelsen som kontanthjælp.

Der er tale om en markant ændring i reglerne, og personer, der allerede er berettigede til hjælp efter kapitel 4 i LAS, skal have beregnet deres hjælp efter de nye regler.
Eventuelle ændringer i den enkeltes ydelse sker fra d.1. juli 2025, og kontanthjælpen bliver udbetalt første gang 31. juli 2025.

Fra 1. juli 2025 vil forsørgelsesydelsen til nyansøgere blive udbetalt som kontanthjælp efter de nye regler.

De nye regler om kontanthjælp og de indbyggede tillæg

I denne artikel tager vi et kig på de nye regler om kontanthjælpssatserne og de tillæg, der er knyttet til dem.

Artiklen indeholder også en kort omtale af nogle af de grundlæggende betingelser for at modtage kontanthjælp – som ikke er ændret.

Formål og konsekvens af kontanthjælpsreformen:

Et meget væsentligt formål med Kontanthjælpsreformen er, at reglerne om forsørgelsesydelser efter kapitel 4 i Lov om en Aktiv Socialpolitik (LAS) forenkles.
Kapitlet indeholder reglerne om uddannelses – og kontanthjælp, overgangsydelse, og selvforsørgelses – og hjemrejseydelse. Disse ydelser bortfalder med virkning fra 1. juli i år (2025), og herefter udbetales forsørgelsen som kontanthjælp.

Der er tale om en markant ændring i reglerne, og personer, der allerede er berettigede til hjælp efter kapitel 4 i LAS, skal have beregnet deres hjælp efter de nye regler.
Eventuelle ændringer i den enkeltes ydelse sker fra d.1. juli 2025, og kontanthjælpen bliver udbetalt første gang 31. juli 2025.

Fra 1. juli 2025 vil forsørgelsesydelsen til nyansøgere blive udbetalt som kontanthjælp efter de nye regler.

Bliver alt forandret?

Nej, nogle af de centrale betingelser for at få kontanthjælp ændres ikke. Det drejer sig for eksempel om:

Den sociale begivenhed:
Det vil fortsat være gældende, at ansøgere om hjælp skal have været ude for en ændring i sine forhold, der gør, at personen ikke kan forsørge sig selv eller blive forsørget af andre. Der må desuden ikke være andre muligheder for forsørgelse som for eksempel lån.

Betydningen af formue:
Kommunen kan ikke yde kontanthjælp, hvis personen og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov.

Bemærk, at formuegrænserne med virkning fra 1. juli.2025 ændres til 15.500 kr. pr. person (fra 10.000 kr.) og for ægtefæller 31.000 kr. (fra 20.000 kr.).

Opholds – og Beskæftigelseskrav:
Der ændres ikke indholdsmæssigt i disse krav, men personkredsen udvides til at omfatte udlændinge der har fået folkeregisteradresse i DK fra den 2. april 1968 eller senere (tidligere 01.01.2008).

Kontanthjælp  – satser og tillæg

I dette afsnit skelner vi mellem:

ydelsesniveau

og

tillæg.

Helt grundlæggende er retten til ydelsesniveauet afhængig af, om pågældende opfylder opholds – og beskæftigelseskravet.

Hjælpen efter LAS §16, stk.1 svarer til uddannelses – og kontanthjælp, som vi kender den i dag men med nye niveauer.
Hjælpen efter LAS §16,stk.2 svarer til selvforsørgelses – og hjemrejseydelse samt overgangsydelse.

Ydelsesniveau og satser

LAS § 16,stk.1:

Kontanthjælp til personer, som opfylder opholds- eller beskæftigelseskravet

Kontanthjælpen udgør pr. måned:

• En grundsats på 7.205 kr. (2025-niveau) til personer under 30 år.

• En forhøjet sats på 12.498 kr. (2025-niveau) til personer, som er fyldt 30 år.

• En sats på 2.925 kr. (2025-niveau) til hjemmeboende personer under 30 år, der bor hos én eller begge forældre og ikke forsørger eget barn i hjemmet.

OBS! Unge der er fyldt 25 år

De unge, som er berettigede til at få grundsats, kan få forhøjet sats. Kravet er, at personen har haft ordinær beskæftigelse her i landet eller i et andet EU-/EØS-land svarerende til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år.

LAS § 16,stk.2

Kontanthjælp til personer, som ikke opfylder opholds- eller beskæftigelseskravet

Kontanthjælpen udgør pr. måned:

•En mindstesats på 6.789 kr. (2025-niveau).

•En sats på 2.925 kr. (2025-niveau) til hjemmeboende personer under 30 år, der bor hos én eller begge forældre og ikke forsørger eget barn i hjemmet.

Tillæg

Børnetillæg – LAS §17

Modtagere af kontanthjælp, som har forsørgelsespligt over for ét eller flere børn under 18 år, kan få ét børnetillæg på 2.784 kr. (2025-niveau) pr. måned fra kommunen. Der ydes ét tillæg til alle forsørgere på kontanthjælp, uanset om de har barnet boende hos sig eller ej. Der ydes kun ét tillæg uanset antallet af børn.

Det er et krav for at modtage tillægget, at børnene opholder sig her i riget. Det vil sige Danmark, Færøerne eller i Grønland.

Tillæg til enlige forsørgere – LAS §18

Enlige forsørgere der modtager kontanthjælp på

  • grundsats efter LAS §16,stk.1, nr.1

eller

  • mindstesats efter LAS §16,stk.2, nr.1

modtager ét månedligt tillæg på 1.638 kr. (2025-niveau).

Retten til tillægget er betinget af:

• at personen forsørger eget barn i hjemmet og har ret til ekstra børnetilskud.

• at personen forsørger eget barn i hjemmet og ville have fået ret til ekstra børnetilskud, hvis barnet eller indehaver(e) af forældremyndigheden, havde dansk indfødsret eller havde haft fast bopæl i Danmark i et år.

• at personen ville have fået ret til ekstra børnetilskud, hvis barnet ikke havde været anbragt uden for hjemmet.

Tilskud til enlige personer, som ikke har forsørgerpligt overfor børn – LAS §18, stk.3

Enlige personer, der modtager kontanthjælp på

• grundsats efter LAS §16,stk.1, nr.1

eller

•  forhøjet sats LAS §16, stk.1, nr.2,

som ikke har forsørgelsespligt over for børn modtager et tillæg på 1.092  kr. (2025-niveau). 

Retten er betinget af, at personen kan betragtes som enlig efter børnetilskudsloven.

Særligt ungetillæg – LAS §19

Aktivitetsparate personer under 30 år, som modtager kontanthjælp på enten

• grundsats efter LAS §16,stk.1, nr.1

eller

• satsen for hjemmeboende personer under 30 år uden forsørgelsespligt overfor børn, som modtager kontanthjælp efter LAS §16, stk.1, nr.3

kan modtage det særlige ungetillæg.

Personen skal være visiteret som aktivitetsparat og opfylde opholds- og beskæftigelseskravene efter LAS.

Personer under 30 år, som modtager kontanthjælp som forrevalidend efter LAB har ret til at modtage det særlige ungetillæg.

Det særlige ungetillæg udgør i 2025 et månedligt beløb på:

•1.036 kr. til personer under 25 år, der ikke har forsørgelsespligt over for børn,

•2.590 kr. til personer mellem 25 og 29 år, der ikke har forsørgelsespligt over for børn,

og

•2.590 kr. til personer under 30 år, der har forsørgelsespligt over for børn, som modtager børnetillæg efter § 17.

Midlertidigt tilpasningstillæg LAS §20 – gældende i perioden 1. juli 2025 – 30. juni 2027

Målgruppen for tillægget er:

Personer under 30 år, der modtager kontanthjælp for juli 2025 som

• grundsats efter §16, stk.1,nr.1

eller

• satsen for hjemmeboende personer under 30 år, der bor hos én eller begge forældre og ikke forsørger eget barn i hjemmet efter §16, stk.1,nr.3.

OBS! Det er dermed en betingelse, at personerne opfylder opholds-og beskæftigelseskravet. Derfor kan personer, der tidligere har modtaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, ikke få tilpasningstillæg.

OBS! Får en person ret til forhøjet sats, jf. § 16, stk. 1, nr. 2, ophører retten til det midlertidige tilpasningstillæg.

OBS! For at være berettiget til tilpasningstillægget, skal personen have modtaget uddannelseshjælp eller kontanthjælp i juni 2025.

OBS! Personer, der får en udbetaling på 0 kr. i kontanthjælp for juni og/eller for juli måned 2025 vil ikke være berettiget til et midlertidigt tilpasningstillæg.

Det er derfor en betingelse for at modtage tilpasningstillægget, at der er sket en udbetaling af kontanthjælp for juni og juli måned 2025.

Satsen: Tillægget er på 2.000 kr. pr. måned

Yderligere betingelser for at modtage tilpasningstillæg:

Den hjælp i kontanthjælpssystemet personen har modtaget skal opfylde følgende betingelser:

Uddannelses- eller kontanthjælp til personer under 30 år, som forsørger eget barn i hjemmet, og som modtog et aktivitetstillæg.

  • Er hjælpen i juni måned 2025 modtaget som samlevende eller gifte, er det også en betingelse, at der er ret til kontanthjælp som grundbeløb, et børnetillæg og et særligt ungetillæg for juli 2025.
  • Hvis hjælpen i juni 2025 er modtaget som enlige, er det også en betingelse, at der er ret til kontanthjælp som grundbeløb, et børnetillæg, et tillæg til enlige forsørgere, og et særligt ungetillæg for juli 2025.

Udeboende ikke-forsørgere, der er fyldt 25 år, som har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp som udeboende, og som modtog et aktivitetstillæg.

  • Det er en betingelse, at der er ret til kontanthjælp som grundbeløb, et særligt ungetillæg, og at der ikke er ret til et tillæg til enlige uden forsørgelsespligt for juli 2025.

Hjemmeboende, der er fyldt 25 år, som har modtaget uddannelses – eller kontanthjælp, og som modtog et aktivitetstillæg.

  • Det er en betingelse, at der er ret til kontanthjælp som grundbeløb, et særligt ungetillæg, og at der ikke er ret til et børnetillæg for juli 2025.

Personer, der modtog uddannelses – eller kontanthjælp på grundlag af særlige psykiske lidelser.

  • Det en betingelse, at der er ret til kontanthjælp som grundbeløb og et børnetillæg for juli 2025.

Hjemmeboende, der modtog uddannelses – eller kontanthjælp på grundlag af særlige psykiske lidelser.

  • Det en betingelse, at der er ret til kontanthjælp som grundbeløb, og at der ikke er ret til et børnetillæg for juli 2025. Er personer fyldt 25 år, er det endvidere en betingelse, at der ikke er ret til et tillæg til enlige uden forsørgelsespligt for juli 2025.

Nye regler om modregning af lønindtægt – LAS § 31

Med indførelsen af det nye ydelsessystem, bliver der også modregnet mere lempeligt i kontanthjælpen, hvis kontanthjælpsmodtageren har indtægter fra lønnede timer.

Generelt får alle et fribeløb, som de må tjene, inden der sker modregning. Derudover beholder kontanthjælpsmodtageren 35% af lønindtægten, dog er der et indkomstloft man ikke må overstige Hjemmeboende er ikke omfattet af fribeløb og indkomstloft.

Fribeløbet er personligt og kan ikke overføres til ægtefællen.

Socialt frikort har forrang, hvilket betyder, at personer med socialt frikort kan tjene op til 42.766,- kr. (2025 tal), inden der skal ske modregning i kontanthjælpen.

Personer, der på ansøgningstidspunktet har arbejdsindtægter, svarende til kontanthjælp, kan ikke modtage hjælp – uanset reglerne om indkomstfradrag.

Personer på forhøjet sats:

Kontanthjælpsmodtagere på Forhøjet sats, kan tjene 2.600,- kroner pr. mdr. uden der sker fradrag. Herefter fradrages 65% af arbejdsindkomsten i kontanthjælpen.

Når summen af arbejdsindkomst og kontanthjælp er = 100% af den maksimale dagpengesats (21.092, – kr.), fradrages lønnen krone for krone.

Personer på grundsats og mindstesats:

Kontanthjælpsmodtagere på grundsats og mindstesats, kan tjene 5.200,- kroner pr. mdr. uden der sker fradrag. Herefter fradrages 65% af arbejdsindkomsten i kontanthjælpen.

Når summen af arbejdsindkomst og kontanthjælp er = 85% af den maksimale dagpengesats (17.928, – kr.), fradrages lønnen krone for krone.

Hjemmeboende:

Hjemmeboende har ikke et fribeløb, her fradrages 65% af arbejdsindtægten i hjælpen. De hjemmeboende har heller ikke et indkomstloft, da deres hjælp vil være bortreguleret inden de rammer et loft.

Ensartede ferieregler – LAS § 13, stk. 12 og 13

Alle kontanthjælpsmodtagere får fra 1. juli 2025 ret til at holde 4 ugers ferie, hvor de kan modtage kontanthjælp, når de har modtaget hjælp i kontanthjælpssystemet i 12 sammenhængende måneder.

Personer, der har optjent ret til feriegodtgørelse i et ansættelsesforhold, kan få supplerende kontanthjælp op til den konkrete kontanthjælpssats.

Ferieafholdelsesperioden starter ikke forfra den 1. juli 2025, for de personer der allerede er i kontanthjælpssystemet og har optjent ret til ferie

Medicintilskud og fritidstillæg

Med det nye ydelsessystem er der også kommet et nyt medicintilskud og et fritidstillæg. Disse er placeret i LAS kapitel 10 om hjælp i særlige tilfælde.

Medicintilskud – LAS § 82b

Personer der har modtaget kontanthjælp i 12 ud af de seneste 18 måneder, får ret til at få dækket egenbetalingen ved køb af tilskudsberettiget medicin.

Det er ikke et krav at de 12 måneder med kontanthjælp er en sammenhængende periode. Måneder med delvis udbetaling af kontanthjælp tæller med, men måneder med 0, – kr. i udbetaling tæller ikke med.

Alle børn af forældre, der modtager kontanthjælp, får dækket 100% af egenbetalingen til tilskudsberettiget medicin fra første dag.

Kommunernes Ydelsessystem (KY) sender info direkte til det Centrale TilskudsRegister (CTR), så borger kan få udleveret medicinen gratis på apoteket uden at skulle lægge ud.

Apoteket kan kun se, at medicinen skal udleveres gratis – de kan ikke se årsagen til det.

Fritidstillæg – LAS § 86

Med det nye ydelsessystem, er der også kommet et fritidstillæg til aktiviteter.

Målgruppe:
Alle børn i kontanthjælpssystemet – når en af forældrene har modtaget kontanthjælp i 3 mdr. (fortsætter i 3 mdr. efter afgang fra kontanthjælp).

Beløb:

466,- kroner (2025 niveau) pr. barn pr. mdr.

Enlige forsørgere dog kun 116,50 kroner pr. barn pr. mdr.

Der gives kun tilskud til 3 børn pr. familie.

Fritidstillægget kan bruges til:

  • Sportsaktiviteter, herunder udstyr og beklædning
  • Kulturtilbud (teater, biograf, museum mv.)
  • Skolekoloni, studieture mv.
  • Skoletaske, computer mv. til brug for uddannelse

Dokumentationskrav:

Modtageren skal hver 3. måned dokumentere at 1/3 af det udbetalte fritidstillæg er brugt efter hensigten.

Dokumentation kan uploades eller afleveres fysisk på kommunen.

Hvis der ikke dokumenteres korrekt, stopper udbetalingen indtil der igen er tilstrækkelig dokumentation.

Pt. afventer vi en vejledning om fritidstillæg, før vi kan blive mere detaljeret.

Arbejdspligt i Lov om en aktiv socialpolitik

I denne artikel har vi beskrevet arbejdspligten ud fra det fremsatte lovforslag. I denne artikel vil vi give jer et overblik over arbejdspligten, som den er vedtaget.

Ikrafttræden: 01.01.2025.
OBS! Se indfasning under Tidsfrist

Lovgrundlag: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) §105a og §105b, og Integrationsloven §20d.

Målgruppe

Personer, der modtager hjælp til forsørgelse efter 1. januar 2025, uden at opfylde opholdskravet og beskæftigelseskravet i Lov om en aktiv socialpolitik.

Arbejdspligtens omfang

Personer skal som udgangspunkt deltage i 37 timers indsats om ugen.

Tidsfrist

Jobcentret skal igangsætte og personen skal påbegynde indsatsen i arbejdspligten hurtigst muligt og senest efter 1 mdr.

Der er vedtaget følgende indfasning:

D. 1.januar til og med d. 31. maj 2025: Personer, som bliver omfattet af arbejdspligten i denne periode skal have påbegyndt indsatsen i arbejdspligten senest d. 30. juni 2025.

D.1.juli til og med d. 30. november 2025: Personer, som bliver omfattet af arbejdspligten i denne periode, skal have påbegyndt indsatsen i arbejdspligten senest den 31. december 2025.

D.1. til og med d. 31. december 2025: Personer, som bliver omfattet af arbejdspligt i perioden, skal påbegynde indsatsen inden for 1 måned.

Indsatsen kan bestå af

  • Virksomhedspraktik efter LAB kapitel 11
  • Ansættelse med løntilskud efter LAB kapitel 12
  • Nytteindsats efter LAB kapitel 13

I særlige tilfælde kan indsatsen også bestå af

  • Vejledning og opkvalificering efter LAB kapitel 14
    Korte kurser med klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus, der fører til et job.
  • Tilbud om danskundervisning
  • Tilbud om regne- og ordblindekurser (FVU) og ordblindeundervisning, der kan føre til et konkret job
  • Sundhedsfaglig vejledning for personer med gentagne sygemeldinger

Følgende kan medtages i beregningen af timetallet

  • Ordinære løntimer
  • Samtaler på Jobcentret
  • Beskæftigelses- og uddannelsesfremmende aktiviteter
  • Ansættelse som vikar i jobrotation
  • Ansættelse med løntilskud
  • Deltagelse i indsatser efter social- og sundhedslovgivningen
  • Op til 15 timers danskundervisning om ugen
  • Transport mellem indsatser (ikke til/fra bopæl)
  • Forberedelsestid og jobsøgning uden for hjemmet i op til 4 timer/ugen
  • Sociale foranstaltninger
  • Psykiatrisk behandling

Frivilligt arbejde tæller ikke med

I kan læse mere om arbejdspligten her: https://star.dk/implementering/nyt-kontanthjaelpsystem-inklusiv-ny-arbejdspligt/om-ny-arbejdspligt

Og i STAR´s startvejledning her: https://star.dk/media/fjufyd0u/orientering-til-kommunerne-om-vedtagelse-af-l13-om-et-nyt-kontanthjaelpssystem.pdf

Overblik over ophør af 225-timersreglen – forslaget er ikke endeligt vedtaget endnu

Lovforslag 13, som blandt andet indeholder forslaget om det nye kontanthjælpssystem og afklaringsretten for visse kontanthjælpsmodtagere, blev vedtaget ved 1. behandling d.24. oktober i år og er henvist til behandling i Folketingets beskæftigelsesudvalg.

Forslaget forventes vedtaget inden årsskiftet med ikrafttræden 1.januar 2025. Man skal dog være opmærksom på, at en del af reglerne først får virkning fra 1. juli 2025.

Her har vi fokus på forslaget om, at det skærpede rådighedskrav (225-timersreglen) i den nuværende LAS §§ 13f – h ophæves fra 1.1.2025, hvis lovforslaget vedtages endeligt.
I givet fald vil de nye regler have virkning for beregningen af hjælpen fra 1.7.2025.

Hvordan er personer, hvis kontanthjælp m.v. er bortfaldet på grund af manglende opfyldelse af den skærpede rådighedspligt, stillet efter reglen er bortfaldet?

Lovforslaget vil betyde, at personer, hvis hjælp er bortfaldet i perioden fra den 1. januar til og med den 30. juni 2025, fra den 1. juli 2025 får deres kontanthjælp beregnet efter de nye regler. Personen vil kunne modtage kontanthjælp m.v. uden at indgive ny ansøgning om hjælp. Dette forudsætter naturligvis, at betingelserne for at modtage hjælp i øvrigt er opfyldt.

Særligt om ægtefæller: En ægtefælle, hvis kontanthjælp m.v. er bortfaldet i perioden fra den 1. januar 2025 til og med den 30. juni 2025 vil kunne modtage hjælp fra den 1. juli 2025, uden at skulle betragtes som nyansøger af hjælp. Dette er relevant for beregningen af kontanthjælpen for den pågældende.

Varsling om den skærpede rådighedspligt: Reglerne om kommunernes pligt til at sende varslingsbrev for at vejlede ægtepar eller ugifte personer skal ikke bruges i perioden fra den 1. januar 2025 til og med den 30. juni 2025.

Det betyder, at kommunerne ikke skal udsende varslingsbreve til personer, hvor den beregnede dato for nedsættelse eller bortfald af hjælpen er den 1. juli 2025 eller senere. Udsendelsen af varslingsbreve til berørte personer kan standses, når loven bliver stadfæstet.

Læs mere om lovforslaget her: https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l13/index.htm

Overblik over arbejdspligten efter LAB – som ikke er endeligt vedtaget endnu

Lovforslag 12, som – blandt andet – indeholder forslaget om arbejdspligt, blev vedtaget ved 1. behandling d.24. oktober i år og er henvist til behandling i Folketingets beskæftigelsesudvalg.

Forslaget forventes vedtaget inden årsskiftet med ikrafttræden 1.januar 2025 med følgende overgangsordning:

  • 1.januar til og med den 31. maj 2025: Personer,der bliver omfattet af arbejdspligten i denne periode, skal være påbegyndt indsatsen i arbejdspligten senest den 30. juni 2025.
  • 1.juli til og med den 30. november 202: Kontanthjælpsmodtagere, der bliver omfattet af arbejdspligten i denne periode, skal være påbegyndt indsatsen i arbejdspligten senest den 31. december 2025.
  • 1.til og med den 31. december 2025: Personer, som bliver omfattet af arbejdspligt i denne periode, skal være påbegyndt indsatsen i arbejdspligten senest den 31. december 2025.

Kommende lovgrundlag: LAB §§105a og 105b

Målgruppe: Personer som modtager kontanthjælp efter d.1.1.2025 uden at opfylde opholdskravet og beskæftigelseskravet i LAS, er omfattet af en arbejdspligt, hvor personen skal deltage i 37 timers indsats om ugen.

Tilrettelæggelse af indsatsen: Jobcentret skal løbende tilrettelægge indsatsen i arbejdspligten. Når indsatsen tilrettelægges, skal der tages hensyn til personens helbredsmæssige situation. Det betyder, at Jobcentret efter en konkret vurdering kan nedsætte antallet af timer, som personen skal deltage i for at opfylde arbejdspligten.

Tidsfrist: Jobcentret skal igangsætte og personen skal påbegynde indsatsen i arbejdspligten hurtigst muligt og senest efter 1 måned.

Indsatsen – tilbud:

Indsatsen kan bestå af tilbud om

  • virksomhedspraktik efter kapitel 11,
  • ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 og
  • nytteindsats efter kapitel 13.

Indsatsen kan i særlige tilfælde også indeholde tilbud om vejledning og opkvalificering efter LAB kapitel 14. Det er dog et krav, at der er tale om korte kurser med et klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus.
Forventningen skal være, at tilbuddet kan føre til et konkret job.

Kapitel 14 kan også anvendes i følgende tilfælde:

1) Tilbud om danskundervisning.

2) Tilbud om regne- og ordblindekurser efter lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, der kan føre til, at personen kan påbegynde et konkret job.

3) Tilbud om sundhedsfaglig vejledning under sygefravær fra øvrige tilbud, hvis det kan medvirke til at nedbringe antallet af sygemeldinger for personer med gentagne sygemeldinger.

Beregning af timetallet:

Når timetallet i arbejdspligten beregnes medtages timer,

  • hvor personen er ansat som på ordinære vilkår,
  • den tid personen deltager i samtaler på jobcenteret
  • den tid hvor personen deltager i beskæftigelses- og uddannelsesfremmende aktiviteter,
  • den tid hvor personen er ansat som vikar i en jobrotationsordning,
  • den tid personen deltager i indsatser efter social- og sundhedslovgivningen.

Supplerende:

Vi vil gerne henvise til STARS glimrende hjemmeside, hvor der findes mere om arbejdspligten på følgende link:

https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2024/10/faa-overblik-over-indholdet-i-ny-arbejdspligt

Læs mere om lovforslaget:

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l12/index.htm

Desuden vil vi gerne henvise til Webinar om ny arbejdspligt 9. januar:

https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2024/10/kom-til-webinar-om-ny-arbejdspligt-9-jan-2025

Anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats

Indhold:

I denne artikel beskæftiger vi os med anbefalingerne fra ekspertgruppen. Der er tale om et forsøg på at give et overblik over anbefalingerne på en overskuelig måde. De fulde anbefalinger findes i rapporten fra s.16-39.

Målsætninger:

Ekspertgruppen har opstillet fire centrale målsætninger for en hensigtsmæssig beskæftigelsesindsats, som alle er afspejlet i kommissoriet for gruppens arbejde.

De centrale værdier er her frihed, forenkling og værdighed.

I kommissoriet er der en række mere specifikke mål for den kommende reform, som indebærer nogle svære balancer. Det drejer sig blandt andet om en besparelse på tre mia. kr. årligt, mere frihed og en uændret strukturel beskæftigelse.

De fire målsætninger :

Høj beskæftigelse

Beskæftigelsesindsatsens hovedformål er at sikre en høj og stabil beskæftigelse. Indsatsen skal understøtte en lav tilgang til og hurtig afgang fra ledighed, og at virksomhederne får den arbejdskraft, de efterspørger.

Indsatsen skal også understøtte, at borgere længere fra arbejdsmarkedet hjælpes tættere på et job eller uddannelse.

Lave omkostninger

Beskæftigelsesindsatsen bør indrettes mod lave omkostninger, hvor gevinsterne ved indsatsen vejes op imod udgifterne. Lave udgifter peger som udgangspunkt i retning af mindre indsats, hvilket ikke nødvendigvis er sammenfaldende med høj beskæftigelse.

Tilfredshed og værdighed

Beskæftigelsesindsatsen bør indrettes, så flest mulige borgere er tilfredse og samtidig har en oplevelse af medbestemmelse på et værdigt og kompetent forløb. Høj tilfredshed kan stå i modsætning til målet om høj beskæftigelse, som nødvendiggør pligter til borgere i indsatsen.

Enkelhed og gennemsigtighed

Indsatsen bør indrettes så enkelt og gennemskueligt, at alle implicerede parter kan gennemskue reglerne. Enkle og gennemskuelige regler gør det lettere for borgerne at kende deres rettigheder og forventningerne til dem.

Anbefalinger

Seks hovedanbefalinger

  1. Få målgrupper og særregler

    Fra 13 til 5 målgrupper for beskæftigelsesindsatsen med afskaffelse af en lang række særregler.

    Ny målgruppestruktur med fem indsatsgrupper:

    1. Dagpengeindsats (dagpengemodtagere)

    2. Jobsøgningsindsats (kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere)

    3. Jobhjælpsindsats (kontanthjælpsmodtagere)

    4. Sygedagpengeindsats (sygedagpengemodtagere)

    5. Indsats for øvrige borgere (førtidspensionister, selvforsørgende og unge under 18 år)

    Uddybende: Der er tale om en markant forenkling fra de nuværende 13 målgrupper i indsatsloven.

    Forenklingen betyder, at en række af de eksisterende målgrupper og ydelser afskaffes, og at flere målgrupper lægges sammen i nye indsatsgrupper. Dette gælder bl.a. ressourceforløb, jobafklaringsforløb samt revalidering.

    Få indsatsgrupper vil forenkle indsatsen, lette administrationsbyrden i kommunerne, samtidig bliver beskæftigelsessystemet mere gennemsigtigt for alle implicerede.

    2. Individuelt tilrettelagt indsats for borgerne

      Frihed til sagsbehandlerens faglighed og fokus på en mere individuelt tilrettelagt indsats for borgerne.

      Ekspertgruppen lægger op til en halvering af de nuværende særregler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette skal give kommunerne og de enkelte sagsbehandlere bedre mulighed for at vurdere, hvornår og hvilke indsatser, der giver mening for borgerne. Ekspertgruppen anbefaler et nyt fleksibelt kontaktforløb som et redskab for kommunerne og a-kasserne centreret om nogle få centrale krav. Borgere længere fra arbejdsmarkedet skal fremover til én årlig opfølgning, hvor kommunen skal følge op på borgerens sag. Fokus i opfølgningen skal rettes mod fremdrift mod job eller lønnede timer.

      3. Værdigt sanktionssystem i balance

        Afstemte rådighedskrav med fokus på rådighed for borgere tæt på arbejdsmarkedet og en markant lempelse for syge og borgere længere fra arbejdsmarkedet.

        Formålet med sanktioner i beskæftigelsesindsatsen er at sikre borgernes rådighedsforpligtigelse gennem overholdelse af reglerne og deltagelse i relevante indsatser.

        Et nyt sanktionssystem skal derfor indrettes, så pligterne i højere grad er gennemskuelige og passer med forskellige borgeres forudsætninger og evner.

        Ekspertgruppen anbefaler, at borgere tæt på arbejdsmarkedet også fremover skal mødes med en klar forventning om, at de opfylder deres rådighedsforpligtelse. Derfor skal der fortsat være en række konkrete krav til borgernes rådighed.

        Borgere længere fra arbejdsmarkedet: Sanktionsreglerne skal fremover kun bringes i spil, når tilliden brydes.

        Borgeren mødes hermed med større tillid, værdighed og en tro fra sagsbehandleren på, at borgeren kan komme i job.

        4. Nedlæggelse af jobcentrene og fri organisering

        Jobcentrene nedlægges. Kommunerne får fuld juridisk frihed til at beslutte, hvordan de vil organisere beskæftigelsesindsatsen internt og imellem hinanden. Ændringen vil give kommunerne mulighed for at beslutte hvilke dele af den kommunale forvaltning, der skal varetage indsatsen for borgerne. Kommunernes organisering er et vigtigt element til at sikre, at kommunerne kan arbejde helhedsorienteret og på tværs af kommunens forvaltninger. Ligeledes kan friheden i organiseringen åbne op for samarbejde på tværs af kommunegrænser og give mulighed for større inddragelse af a-kasser og private leverandører.

        5. Mere plads til a-kasser og private leverandører

        A-kasser og private leverandører får nye opgaver i indsatsen med mere valgfrihed for borgerne.

        Organisering af beskæftigelsesindsatsen er et middel til at opnå målsætningerne for indsatsen. Arbejdsdelingen mellem kommuner, a-kasser og private leverandør skal derfor tilrettelægges med henblik på at opnå høj beskæftigelse, lave omkostninger, tilfredshed og værdighed samt enkelhed og gennemsigtighed.

        Mere konkrete eksempler på anbefalinger:

        • A-kasserne fastholder deres nye ansvar for kontaktforløbet i de første tre måneder
        • Sygemeldte dagpengemodtagere bliver længere i a-kassen
        • Øget brug af private leverandører gennem udbud

          6. Fra proceskrav til resultatstyring

        Friere rammer til kommuner, a-kasser og aktører med fokus på resultater frem for proceskrav.

        Det samlede styringstryk i kommunerne reduceres. Ekspertgruppen anbefaler bl.a., at skærpet tilsyn bliver erstattet med en ny og enkel resultatbaseret opfølgning, der kan styrke kommunerne og a-kassernes fokus på at hjælpe borgerne i arbejde. Et vigtigt fokus for ekspertgruppen er desuden, at der fremover kommer mere systematisk viden om tilfredsheden med indsatsen blandt både borgere og virksomheder.

        Ekspertgruppen anbefaler f.eks., at kommunerne og a-kasserne i den resultatbaserede opfølgning måles på henholdsvis fem og tre udvalgte resultatmål.

        LÆS hele rapporten her: https://bm.dk/media/zxbnsxyy/bm-full_report.pdf

        Status på aftalerne om et nyt kontanthjælpssystem

        I vores nyhedsbrev i maj skrev vi om Lovforslag 152 – skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp.

        Lovforslaget blev vedtaget som fremsat den 30. maj 2024.

        I vores indlæg fra maj – som du finder her: https://lundsteenwiederquist.dk/index.php/2024/05/02/lf-152-forslag-til-lov-om-aendring-af-lov-om-aktiv-socialpolitik/ – kan du læse om de ændringer der har virkning for personer der modtager hjælp efter aktivloven 1. juli 2025 eller senere.

        Se vedtaget lovforslag her: https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/L152/som_vedtaget.htm

        Ny sygedagpengeaftale

        Tidsplan for lovprocessen

        Sommeren 2024: Lovforslaget sendes i ekstern høring

        November 2024: Lovforslaget fremsættes af beskæftigelsesministeren. Behandling i Folketinget starter

        December 2024: Lovforslaget forventes vedtaget

        1. januar 2025: Lovforslaget træder i kraft og får virkning

        Indhold

        ”Aftalen skal sikre en større målretning mod den enkelte sygedagpengemodtager, mere værdighed i mødet med systemet og mere smidighed i samarbejdet mellem kommunen og praktiserende læger.”

        Det flertal i Folketinget, der står bag reformen af sygedagpengesystemet, har indgået en aftale, som skal forenkle reglerne og sætter borgerens behov i centrum.

        Aftalen indeholder ti initiativer:

        1. Fleksibel brug af rehabiliteringsteams
        2. Fleksibel sammensætning af rehabiliteringsteams
        3. Mestringsforløb skal gives ud fra en faglig vurdering
        4. Forenkling af visitationskategorierne
        5. Færre krav til sygemeldte fra beskæftigelse
        6. Styrket fokus på kommunens kontakt med alvorligt syge
        7. Forenkling af ”Mit sygefravær”
        8. Mulighed for at vise lægeattester for sygemeldte borgere
        9. Afskaffelse af generelt krav om lægeattester
        10. Undersøge mulighed for at ændre i kommunens anmodning om lægeattester

        Aftalen er det første skridt som led i en større ændring af beskæftigelsesindsatsen.

        Større strukturelle ændringer af den aktive indsats for sygedagpengemodtagere afventer ekspertgruppens anbefalinger.

        STARs hotline om det nye kontanthjælpssystem bliver udvidet, så man også kan ringe og få svar på eventuelle spørgsmål om sygedagpengeaftalen.

        Hotlinen kan kontaktes på tlf. 72 21 74 01 – hverdage mellem kl. 9:00 og 15:00.

        Læse hele aftaleteksten her: https://star.dk/implementering/sygedagpengeaftale/

        Ny vejledning om forskelsbehandlingsloven.

        Beskæftigelsesministeriet har udstedt en ny vejledning om Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.(Forskelsbehandlingsloven).
        Formålet med vejledningen er at give organisationer, arbejdsgivere, lønmodtagere og andre interesserede et redskab til at forstå loven og intentionerne bag den.

        Vejledningen er blevet opdateret med nye afgørelser fra de danske domstole og EU-domstolen og den belyser, hvordan lovens bestemmelser skal forstås.

        Desuden indeholder vejledningen nye afsnit om følgende lovændringer i forskelsbehandlingsloven:

        • I 2021 vedtog Folketinget en styrket beskyttelse af LGBTI personer. Ændringen indførte et  forbud mod forskelsbehandling på baggrund af kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika.
        • I 2022 blev det desuden forbudt, at arbejdsgivere screener jobansøgere på baggrund af alder.

        Vejledningen erstatter den hidtidige vejledning om forskelsbehandlingsloven fra 2019.

        Læs hele nyheden fra beskæftigelsesministeriet og vejledningen her:

        https://bm.dk/nyheder/nyheder/2024/04/ny-vejledning-om-forskelsbehandlingsloven