Nyt fra Ankestyrelsen – Afgørelse 1-23

Afgørelsen fastslår praksis om hjælp til dækning af ekstraudgifter til varme, gas og el, på grund af forsyningskrisen – AFG.1-23

Social begivenhed: Det er en betingelse for at få hjælp til dækning af  enkeltudgifter efter LAS §81, at ansøgeren har været ude for en social begivenhed. Dette krav gælder også for personer, der søger hjælp til dækning af ekstraudgifterne til varme, gas og el.

Afgørelsen fastslår, at de ekstraordinært høje varme-, gas- og el udgifter ikke i sig selv udgør en social begivenhed.

Ankestyrelsen slår fast, at ekstraudgifter til varme, gas og el i perioden fra den 1. oktober 2021 og til udgangen af april 2023 som udgangspunkt må anses for rimeligt begrundede enkeltudgifter. 

Rimelige begrundede udgifter: De højere regninger for varme, gas og el som følge af den aktuelle situation, må som udgangspunkt anses for rimeligt begrundede. Det gælder dog ikke, hvis de højere regninger skyldes et urimeligt højere forbrug set i forhold til et normalforbrug for en person i en tilsvarende bolig- og familiesituation.

Kort afgrænset periode: Kravet om at udgifterne, der søges hjælp til, skal kunne anses for at være en enkeltudgift anser styrelsen for opfyldt, da behovet for hjælp vedrører en kort afgrænset periode fra starten af oktober 2021 til udgangen af fyringssæsonen 2022/23.

Uforudsete udgifter: Styrelsen slår ligeledes fast, at kravet om udgiftens uforudsigelighed er opfyldt, da de stigende varmeudgifter må anses som uforudsigelige for den enkelte ansøger.

Praksisændring: Ankestyrelsens praksis i sager om enkeltudgifter er ændret med afgørelsen.

Derfor skal Ankestyrelsen og kommunerne tage stilling til om sager,

  • hvor der er givet afslag på hjælp til enkeltudgifter til forhøjede udgifter til varme, gas og el,
  • i perioden fra 1. oktober 2021 og indtil offentliggørelsen af denne principmeddelelse den 31. januar 2023,

skal genoptages.

Ankestyrelsen er ved at gennemgå relevante sager og kontakter selv de borgere, der er berørt af praksisændringen.

Kommunerne skal derfor genoptage sager,

  • Der er afgjort i perioden fra den 1. oktober 2021 – den 31. januar 2023,
  • hvis sagerne ikke er i overensstemmelse med denne afgørelse, og
  • borgeren ikke har klaget til Ankestyrelsen

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/d3fc16f3-2841-4929-a28e-2dbe2c0cfa9c

Praksisændring vedrørende helt korte ophold i udlandet – sagerne skal genoptages

Modtagere af ydelser efter Aktivloven, kan ikke sanktioneres for helt kortvarige ophold med henblik på indkøb mv. i andre EU/EØS-lande.

De kan heller ikke blive mødt med et tilbagebetalingskrav.

Kommuner og Ankestyrelsen skal på eget initiativ genoptage sager, hvor der er sket sanktion/tilbagebetaling som følge af helt kortvarige ophold og det anbefales at de prioriterer sager, hvor sanktionen aktuelt er gældende og har betydning for den ydelse personen modtager

Kan sagerne ikke fremfindes, skal der informeres om muligheden for genoptagelse på myndighedens hjemmeside.

Afgørelserne om sanktion og tilbagebetaling annulleres og borgerne skal have deres penge tilbagebetalt

Forældelsesfristen er 3 år

Forældelsesfristen er afbrudt fra den 9. december 2022 – det betyder at alle sager hvor der er truffet afgørelse den 9. december 2019 eller senere skal genoptages

Læs STAR´s brev til kommunerne her: https://star.dk/media/21813/behandlingen-af-sager-om-sanktionering-for-korterevarende-ophold-i-andre-eueoes-lande.pdf

Nye dagpengeregler fra 1. maj 2023

Indførelse af Beskæftigelsestillæg

Hvad

Højere dagpenge de første 3 måneder – op til 3.700 brutto pr. mdr.

Hvem

  • Ledig for første gang fra 1. maj 2023, eller
  • Optjener ny dagpengeret fra 1. maj 2023

Krav

  • Medlem af en A-kasse de seneste 4 år
  • Minimum 2 års fuldtidsarbejde inden for de seneste 3 år

Lavere dagpenge til medlemmer uden forsørgerpligt

Hvem

Medlemmer, der ikke har forsørgerpligt overfor et barn OG

Er ledige i mere end 3 måneder (dagpenge for 481 timer)

Hvornår

Satsen nedsættes fra 1. maj 2023

Nedsættes også, hvis du har fået dagpenge som dimittend før 1. maj 2023 (481 timer)

Kortere dagpengeperiode til dimittender

Hvem

Nyuddannede ledige, der har ret til dagpenge på baggrund af en uddannelse den 1. maj 2023 eller senere

Hvad

Dagpengeperioden halveres fra 2 til 1 år

Sprogkrav til nyuddannede

Hvem

Dimittender efter 1. maj 2023

Krav

Skal

  • have gennemført 6. klassetrin i folkeskolen, eller
  • have bestået prøve i Dansk 2, eller
  • have bestået danskprøve på tilsvarende niveau som Dansk 2

Undtagelse

Opfylder medlemmet ikke sprogkravet, kan han/hun få dagpenge, hvis de opfylder tilflytningskravet, der betyder, at medlemmet skal have arbejdet minimum 600 timer i løbet af en periode på 12 måneder inden for de seneste 24 måneder.

Læs mere om de nye dagpengeregler her: https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2023/01/beskaeftigelsestillaegget-traeder-i-kraft-til-maj/

Lovforslag 14 – vedtaget den 14. marts 2023

Nu lov nr. 295 af 20/03/2023 med ikrafttræden 22.03.2023

I denne artikel gennemgår vi kort, de ændringer som det vedtagne lovforslag medfører.

Intentionen med lovforslaget er en nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, hvor Jobcentrene skal bruge ressourcerne, hvor de har størst effekt og kommer flest ledige til gavn.

Det er hensigten, at der skal ske en omlægning fra ”øvrig vejledning og opkvalificering” til ordinære løntimer, ordinær uddannelse og virksomhedsrettede tilbud.

Der skal også ske en reduktion af administration, blandt andet ved større mulighed for digitale samtaler.

Ændringer i LAB

§31a – ophæves
Jobsamtaler skal afholdes ved personligt fremmøde

§33 – ændring

Første jobsamtale afholdes ved personligt fremmøde
Herefter vælger personen om en jobsamtale skal afholdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde

§42, stk. 2, nr. 7 – ophæves

Min Plan skal ikke længere indeholde status på igangsatte indsatser og opfølgning på afsluttede indsatser

§102 – der indsættes et stk. 6

Et tilbud efter § 91 om øvrig vejledning og opkvalificering kan ikke udgøre et ret- og pligttilbud efter stk. 1

Ændringer i Sygedagpengeloven

§13b, stk. 1, 6 pkt. Og 7 pkt. – ændres

Første opfølgning (kat. 2 og 3) skal ske ved personligt fremmøde

Herefter kan personen vælge personligt fremmøde, telefonisk eller personligt digitalt fremmøde

(Nuværende regel er at alle opfølgninger de første 6 mdr. er ved personligt fremmøde)

§13b, stk. 4 – ændres

Opfølgning kan ske telefonisk eller personligt digitalt fremmøde (så ikke længere skriftligt)

Nyt stk. 4, nr. 1 – gælder nu for alle i ansættelsesforhold (selvom arbejdet ikke er genoptaget delvist)

Kapitel 8a – ophæves

Corona forlængelser

§43a – ophæves

Corona regel om ret til SDP de første 2 uger for selvstændige

§53b – ophæves

Corona regel om arbejdsgivers ret til refusion de første 30 dage

Kapitel 21a – ophæves

Coronaregler om ret til SDP for personer i øget smitterisiko

§70 – ophæves 

Direktøren for STAR kan iværksætte registersamkøring i kontroløjemed

§77 – ændres

Kommunens henvisning til andre aktører efter §19 (udlicitering af udføre opgaver og træffe afgørelser efter denne lov), kan ikke længere indbringes for ankestyrelsen
§19 blev ophævet 01.01.2020

Ændringer i Repatrieringsloven

§6b – ny paragraf

Kommunalbestyrelsen udarbejder hvert år senest den 31. december en beskrivelse af, hvordan kommunen arbejder med rådgivning og information om repatriering efter repatrieringsloven for det kommende år.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen offentliggør beskrivelsen af repatrieringsindsatsen.

Læs lovforslaget som vedtaget her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/295

Afskaffelse af det midlertidige børnetilskud

Som bekendt blev loven om midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere ikke forlænget i december 2022, og den sidste udbetaling af dette børnetilskud har således fundet sted i februar i år.

Der er endnu ikke vedtaget et alternativ til det midlertidige børnetilskud, men Regeringen har aftalt med SF, De Radikale og Alternativet, at ca. 40.500 børnefamilier skal have samlet set 300 millioner kroner udbetalt som inflationshjælp.

Det drejer sig om familier hvor en eller begge forældre i januar 2023 enten modtog ydelser i kontanthjælpssystemet eller modtog ressourceforløbsydelse.

Pengene udbetales ad to omgange:
Den ene halvdel udbetales senest i juni, mens anden halvdel udbetales i august 2023.

  • Børnefamilier med ét barn får 7.500 kroner
  • Børnefamilier med to børn får 11.250 kroner
  • Børnefamilier med tre børn får 13.500 kroner

Beløbet er skattefrit og indgår ikke i beregningen af borgeres øvrige offentlige ydelser

Læs mere om inflationshjælpen her: https://fm.dk/media/26792/faktaark_hjaelp-til-udsatte-boernefamilier.pdf og her: https://bm.dk/media/22060/aftale-om-inflationshjaelp-til-oekonomisk-udsatte-boernefamilier.pdf

Principmeddelelse 51-22 om sygedagpenge, opholdskommune og udbetalingsforpligtelse samt stedlig kompetence 

Principmeddelelsen fastslår at når en borger, der får sygedagpenge, flytter fra kommune A til kommune B midt i en udbetalingsperiode, så er det kommune B, der skal udbetale sygedagpenge for hele perioden. 

Det er således opholdskommunen på udbetalingsdagen, der skal udbetale sygedagpenge for hele perioden. 

Der gælder særregler for borgere med ophold i udlandet. 

Flytningen indvirker således kun på, hvilken kommune der skal udbetale sygedagpenge, og ikke på borgers eller arbejdsgivers fortsatte ret til sygedagpenge(refusion). 

Hvis den nye kommune – efter flytningen – vurderer at borgeren ikke længere opfylder kriterierne for at modtage sygedagpenge, skal de træffe en afgørelse om ophør af sygedagpenge. Først herefter kan udbetalingen standses. 

Kompetence til at træffe afgørelse 

Det er den aktuelle opholdskommune, der har kompetence til at afgøre borgerens ret til hjælp fremadrettet. 
Har borger ret til hjælp med virkning fra før tilflytningen, er det også den aktuelle opholdskommune, der har kompetencen til at afgøre dette. 

Hvis en kommune (A) har udbetalt sygedagpenge(refusion) for en periode, hvor borger havde ophold i en anden kommune (B), kan kommune A ikke kræve refusion fra kommune B. 

Læs hele principmeddelelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/14c56d36-f23f-4d07-9b20-24a2af190845  

Principmeddelelse 48-22 om Flekslønstilskud – om efterregulering og tilbagebetaling af fleksløntilskud

Principmeddelelsen er en præcisering af principmeddelelse 16-18, der således ikke længere er gældende. Den præciserer, at kommunen kun kan foretage efterregulering, hvis der er grundlag for det i reglerne. Dog er listen med de 4 scenarier ikke udtømmende. 

Principemeddelelsen fastslår, at løn og fleksløntilskud højst kan udgøre et beløb, der svarer til fuldtidsløn med tillæg i samme stilling. 

Hvis løn og flekslønstilskud tilsammen udgør mere end fultidslønnen med tillæg, nedsættes fleksløntilskuddet med det overskydende beløb. 

I forbindelse med indgåelse af aftale om ansættelse i fleksjob, skal arbejdsgiver oplyse hvad fuldtidslønnen er i den pågældende stilling. Hvis der sker ændringer, skal arbejdsgiver oplyse om disse. 

Den løn, der udgør lønloftet, er lønnen for fuld tid i den pågældende stilling. Uden eventuel reduktion af timelønnen som følge af den nedsatte arbejdsevne. 

Hvis der ydes tillæg i form af genetillæg, aften/nattillæg, weekendtillæg m.v. skal arbejdsgiver oplyse den gennemsnitlige månedsløn, for en medarbejder, der er ansat på ordinære vilkår i samme stilling. 

Kommunen skal sikre, at udbetaling af ydelser sker på et korrekt grundlag, og at alle nødvendige oplysninger for at kunne beregne fleksløntilskuddet indgår i sagen. 

Pligten til at oplyse sagen er en garantiforskrift, hvilket betyder, at der ved tilsidesættelse nødvendig oplysning, er en formodning for, at afgørelsen er påvirket af manglen. 

Det er myndigheden, der har bevisbyrden for, at manglen ikke har haft betydning for afgørelsens resultat. 

Som hovedregel udbetales fleksløntilskud månedsvist bagud, og nedsættelsen af fleksløntilskuddet sker derfor bagud i den følgende måned. 

Hvis borger har fået udbetalt for meget fleksløntilskud i en periode, kan kommunen træffe afgørelse om efterregulering eller tilbagebetaling.  

Efterregulering sker typisk når 

  1. Borgerens fleksløntilskud er beregnet på et forventet grundlag, i starten af en ansættelse 
  1. Borgeren får løn for arbejde, der er udført over flere måneder 
  1. Borgerens løn i indkomstregisteret er ændret med tilbagevirkende kraft 
  1. Borgeren ændrer arbejdstid – går op eller ned i tid fremadrettet 

Efterregulering kan ikke ske, hvis borger har fået for meget udbetalt fordi kommunen har beregnet fleksløntilskuddet forkert. 

Efterregulering sker ved, at kommunen foretager fradrag i de månedlige udbetalinger. 

Kan efterregulering ikke foretages fuldt ud i den efterfølgende måned, kan der efterreguleres i de kommende måneder, dog maksimalt i op til 12 måneder efter udbetalingen af for meget fleksløntilskud. 

Reglen med de 12 måneder begrænser kommunens mulighed for efterregulering i borgerens fremtidige ydelser. 

Reglen begrænser ikke borgerens ret til regulering, hvis fleksløntilskuddet er beregnet forkert af kommunen, der gælder den almindelige forældelsesregel på 3 år. 

Forældelsesfristen løber fra det tidspunkt hvor fleksjobberen ved eller burde vide, at han/hun har fået for lidt udbetalt. 

Tilbagebetaling kan kun komme på tale, hvis lovens betingelse for dette er opfyldt; 

  1. Når personen i fleksjob ikke har opfyldt sin oplysningspligt og har modtaget fleksløntilskud med urette eller mod bedre vidende 
  1. Når der i en måned er udbetalt løn mv., der vedrører arbejde udført over flere måneder og det ikke har været muligt at efterregulere lønindtægten mv. i de kommende måneders fleksløntilskud eller ledighedsydelse  

Læs hele principmeddelelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/a84768c1-cab9-441b-b772-b3987cbe640d  

Principmeddelelse 46-22 om hjælpemidler – kontaktlinser og aflastningsbriller 

Vi har valgt at tage denne afgørelse med, fordi vi ser en sammenhæng til arbejdsmarkedsområdet, da hjælpemidler kan have betydning for borgers arbejdsmarkedstilknytning. 
Det er ikke fordi vi tænker, at alle på beskæftigelsesområdet skal kende hjælpemiddelparagrafferne i detaljer, men den kan bruges som en fin påmindelse om, hvor det kan give mening at etablere tværfagligt samarbejde. Og så skal vi jo heller ikke glemme vores vejledningsforpligtelse, så vi kan guide borger til at søge anden hjælp. 

Vi gør opmærksom på at principmeddelelsen omhandler en helt speciel lidelse – keratokonus. 

Principmeddelelsen fastslår, at hvis en borger lider af keratokonus, er der altid grundlag for at yde støtte til briller, hvis brillerne afhjælper følgerne af keratokonus. 

For at få støtte til kontaktlinser og briller efter reglerne i hjælpemiddelbekendtgørelsen, skal borger have en øjenlidelse, der er omfattet af en af de oplistede indikationer i bekendtgørelsens bilag 2. 

Der ydes støtte hvis kontaktlinser og briller afhjælper følgerne af øjenlidelsen. De skal således ikke afhjælpe selve øjenlidelsen, men følgerne af denne for eksempel nedsat syn. 

Der kan ikke ydes støtte, hvis behovet for kontaktlinser og briller alene skyldes en optisk synsfejl, for eksempel nærsynethed, langsynethed, almindelige bygningsfejl eller forskellig optisk styrke på øjnene. 

Keratokonus er omfattet af hjælpemiddelbekendtgørelsens bilag 2. 

Følgerne af keratokonus er ikke en sædvanlig optisk synsfejl. 

Uden optisk kompensation for øjenlidelsen, kan den typiske keratokonuspatient ikke se. 

Kontaktlinser giver keratokonuspatienter et bedre syn end briller, men kontaktlinser skal altid kunne tages ud af øjnene for at minimere risikoen for kontaktlinsekomplikationer. 

Derfor har kontaktlinsebrugere altid behov for briller, hvis også brillerne afhjælper følgerne af keratokonus. 

Der er ikke en udtømmende liste over hvordan kontaktlinser og briller kan afhjælpe følgerne af en øjenlidelse, der vil dog være en nær sammenhæng med øjenlidelsen. 

Eksempelvis kan filterbriller afhjælpe lysfølsomhed, og kontaktlinser og briller kan afhjælpe synsnedsættelse, hvis denne er en følge af en af de oplistede indikationer i bilag 2. 

Principmeddelelsen medfører at principmeddelelse 11-14 nu er kasseret og derfor ikke længere gældende. 

Læs hele principmeddelelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/ce5b6622-a94a-45f1-9ad6-426cb2687759  

Fleksjob – ændringer i ansættelsesforhold. Nyt fleksjob eller ej?

Baggrund: Vi har været så heldige at blive spurgt til råds om følgende case:  

En over 40-årig borger har arbejdet i en virksomhed i 3 år. Borgeren skal fremover arbejde i en virksomhed med et andet CVR-nummer. Anciennitet, arbejdsopgaver, løn og øvrige vilkår fortsættes uændret. 

Tanken er, at ancienniteten også videreføres. Lønudbetaling af medarbejderne er overført til det nye CVR. nummer. Efterfølgende oplyser arbejdsgiver, at der er tale om virksomhedsoverdragelse. 

Sagens kerne er, om denne ændring gør, at der skal etableres et nyt fleksjob, således at borgeren skal have et permanent fleksjob?  

Ankestyrelsen har vejledende oplyst, at man har drøftet spørgsmålet. Opfattelsen er, at det er de samme fortolkningsregler (overgangsregler), som man anvendte i forbindelse med reformen i 2013, der skal anvendes. Fortolkningen skal selvfølgelig altid ske ud fra en konkret og individuel vurdering. Disse overvejelser fører til, at der ikke skal etableres et nyt fleksjob i denne situation. 

I øvrigt henvise til principmeddelelse 35-18 samt pkt. 10.2 i vejledningen til fleksjob.  

Vores tanker: Oplysningen om virksomhedsoverdragelse gør, at vi mener, at fleksjobbet fortsætter uændret. 

Der er ved virksomhedsoverdragelse ikke krav om ny ansættelseskontrakt, da det er den hidtidige ansættelse, der fortsætter. 

Vi tænker ikke at overgangsreglerne i forbindelse med reformen i 2013, overhovedet kommer ind i billedet her, da vores tolkning af spørgsmålet bunder ene og alene i virksomhedsoverdragelse som begreb. 

Det er sidste ende arbejdsgiverens ansvar, at reglerne om virksomhedsoverdragelse er overholdt. 

Vi minder lige om, at vi ikke er ikke eksperter i virksomhedsoverdragelse som sådan ☺. 

8 år i samme praktik – om brugen af virksomhedspraktik

Baggrund: 

På DR´s hjemmeside har man omtalt en sag, hvor en borger har deltaget i virksomhedspraktik i omtrent 8 år på samme arbejdsplads. Der er tilsyneladende tale om samme typer arbejdsopgaver gennem hele forløbet. 

På baggrund af oplysningerne i opslaget går vi ud fra, at formålet med praktikken har været at afklare personens arbejdsevne. 

Vores overvejelser: 

Læsningen af opslaget på DR´s hjemmeside har givet os en vældig lyst til at ridse betingelserne for brugen af lovgivers favoritredskab – virksomhedspraktik – op. 

Inden vi ser nærmere på betingelserne, vil vi dog gerne slå fast, at det er meget vanskeligt at få øje på nogen som helst situation, hvor der kan være en tilstrækkelig faglig forklaring på en så langvarig praktik.  

Det vigtigste er efter vores opfattelse, at beslutninger om etablering og forlængelser af virksomhedspraktik altid sker efter en solid faglig vurdering af den konkrete situation. Et opmærksomhedspunkt bør være, at jo længere personen er fra arbejdsmarkedet, jo flere forhold i personens tilværelse kan have betydning for den beskæftigelsesindsats, der etableres. 

Reglerne: 

Vi tænker, at det afgørende i forhold til tilbud om praktik efter LAB må være: 

Formålet med praktikken kan være  

  • Afklaring eller udvikling af personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer eller 
  • Afklaring af jobmål og proces med at bringe personen tættere på jobmålet. 

Det er vigtigt at være opmærksom på, om personens tilstand er så stabil, at formålet med praktikken kan opfyldes. Desuden ligger det fast, at formålet med praktikken aldrig udelukkende må være at dokumentere arbejdsevnen. 

Det præcise formål med praktikken skal aftales mellem personen, virksomheden og jobcenteret,  og aftalen skal fremgå af praktikaftalen. 

Arbejdsopgaver og rammen for praktikken 

 Ved udformningen af den gældende lov har lovgiver sørget for at tydeliggøre, at personer i praktik skal deltage i konkrete arbejdsopgaver og indgå i kollegiale sammenhænge. 

Desuden slås det fast i reglerne, at der skal være fokus på at kombinere timerne i praktikken med ordinære løntimer  

Praktikkens varighed 

Indsatserne i LAB hviler på mindsteindgrebsprincippet. Blandt andet derfor gælder der nogle forholdsvis restriktive regler for varigheden af praktikker. Dette suppleres naturligvis af problematikken med hensyn til risikoen for konkurrenceforvridning. 

Praktikker –  for  f.eks. aktivitetsparate personer og personer på sygedagpenge – kan forlænges også ud over 13 uger. Dette forudsætter løbende konkrete vurderinger af blandt andet progression, arbejdsopgaverne, kvaliteten af det udførte arbejde samt personens/virksomhedens opfattelse af praktikken. Der skal desuden tages stilling til, om formålet med praktikken stadig er opfyldt, eller det  skal korrigeres/ændres.  

På baggrund af disse vurderinger tages kontinuerligt stilling til eventuel forlængelse. Dette er et ufravigeligt krav. Jo længere praktikken har varet, jo mindre sandsynligt er det, at det skal ske yderligere forlængelse.  

Til sidst vil vi gerne lige sparke ind, at det en helt grundlæggende forudsætning for at forlænge praktikken, at den stadig er omfattet af et af de tre formål, der nu er indskrevet i reglerne.