Kategori: Beskæftigelse

Udgivet den

Praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

Ankestyrelsen har lavet en praksisundersøgelse af 61 konkrete sager fra 14 kommuner. Der er i sagerne truffet afgørelse om en skærpet rådighedssanktion over for en job- eller aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager. Denne praksisundersøgelse er den anden på dette område. Den forrige kom i 2022.

Undersøgelsen har særligt fokus på, om kommunerne tager de hensyn til de aktivitetsparate borgere, som også gælder i forbindelse med skærpet rådighedssanktion. Her tænkes blandt andet på:

• Vurdering af, om der er andre forhold end de rimelige grunde, som kan føre til, at den aktivitetsparate borger ikke skal opfylde sin rådighedsforpligtelse.

• Om en sanktion vil fremme den aktivitetsparate borgers rådighed.

Undersøgelsen beskæftiger sig desuden med:

  • Kommunernes vurdering af borgerens manglende vilje til at stå til rådighed.
  • Om borgeren er blevet vejledt korrekt.
  • Om relevante forvaltningsretlige bestemmelser er blevet overholdt – f.eks. i forhold til begrundelse og sagsoplysning.

Ankestyrelsens fund: I 52 af sagerne (61 i alt) ville Ankestyrelsen ændre afgørelsen, hvis den blev behandlet i styrelsen som en klagesag. Det bemærkes dog, at der er sager, der samlet set er korrekte. Det store antal sager, som styrelsen ville have omgjort, skyldes, at kommunens sagsbehandling ikke er i overensstemmelse med regler og praksis.

Alle 26 sager, hvor borgeren er aktivitetsparat, tilhører den kategori af sager, som styrelsen ville have omgjort.

I undersøgelsen nævnes flere eksempler på, at kommunerne har udfordringer med at forholde sig til:

  • Om der er tale om en jobparat eller aktivitetsparat borger.
  • Om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de rimelige grunde, der kan begrunde, at borgeren ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. Her tænkes blandt andet på, om en sanktion vil forbedre den aktivitetsparate borgers rådighed.
  • Om det fremgår af sagen, at kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for personlig kontakt med borgeren

Ankestyrelsens anbefalinger: Praksisundersøgelsen indeholder 18 konkrete anbefalinger til, hvordan der skal og bør arbejdes med sager om den skærpede rådighedssanktion. Det vil føre for vidt at gennem anbefalingerne her. Men vi henviser glad og gerne til linket til hele undersøgelsen nedenfor. Med udgangspunkt i undersøgelsens resultater, er det vores opfattelse, at der er god grund til at se grundigt på anbefalingerne😊

Find praksisundersøgelsen her: https://ast.dk/publikationer/sanktioner-2-praksisundersogelse-om-skaerpet-radighedssanktion-nar-borgeren-udviser-en-manglende-vilje-til-at-sta-til-radighed

Udgivet den

Fokusrevision om implementering af forenklingsreformen, som trådte i kraft  d. 1. januar 2020

BAGGRUND: Et af målene med forenklingsreformen var at gøre lovgrundlaget for  beskæftigelsesindsatsen mere ensartet og homogent på tværs af lovens 13 målgrupper. Desuden var det hensigten, at indsatsen i højere grad skulle være tilpasset den enkelte persons behov i stedet for at være bestemt af ydelsesgrundlag eller visitation.

Baggrunden for revisionen er, at det blev aftalt under den politiske behandling, at reformens implementering skal evalueres. Denne fokusrevision er lavet specifikt med henblik på evaluering af implementering af reformen.

Fokusrevisionen viser, at:

  • Samtaleindsatsen er blevet mere intensiv og differentieret.
  • Tilbud gives i nogenlunde samme omfang som før og i høj grad med udgangspunkt i individuelle vurderinger af den lediges behov, hvilket flugter med intentionen bag forenklingen.
  • Virksomhedsplaceringer fylder mindre i indsatsen end før reformen, og vejledning og opkvalificering fylder mere.
  • Kommunerne styrer i høj grad indsatsen efter fokusmålene om samtaler og tilbud som led i skærpet tilsyn, som blev indført med forenklingen.
  • Forsikrede ledige: Mange ledige får ikke de fællessamtaler med jobcenter og a-kasse, de har krav på. Dette sker på trods af de initiativer i forenklingen, som skulle gøre det nemmere at afvikle fællessamtalerne. Et eksempel på et af initiativerne er, at a-kassen har fået mulighed for  at deltage digitalt.

Læs hele rapporten her: https://www.star.dk/media/22588/fokusrevision-om-implementering-af-forenklingsreformen.pdf

Udgivet den

Ny guide til den gode indsats for jobparate ledige

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har udgivet en ny guide. Der er tale om et værktøj, som er målrettet mod sagsbehandlere i jobcentre og a-kasser.

Guiden tager udgangspunkt i viden om, hvad der typisk virker for jobparate ledige.

Formålet med guiden er bl.a. at understøtte jobcentre og a-kasser i at arbejde jobrettet. Ideen er, at guiden anvendes som en fælles referenceramme i indsatsen hos jobcentre og a-kasser.

Tanken er også, at guiden skal give sagsbehandlere konkret inspiration til, hvordan de ved samtalerne kan arbejde aktivt med, at den ledige får rettet sit fokus mod job eller uddannelse.

Guiden bygger på input fra jobcentre og a-kasser på tværs af landet, og dermed er den udtryk best practice fra det virkelige liv.

Læs hele guiden her: https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2022/05/ny-guide-til-den-gode-indsats-for-jobparate-ledige/

Udgivet den

Regeringen vil genindføre retten til uddannelsesløft på 110% dagpenge

Regeringen ønsker at genindføre retten til at opkvalificere sig på 110% dagpenge, inden for brancher med mangel på arbejdskraft.

Det forventes at retten genindføres 1. juli 2023, og at den skal gælde året ud.

Det kommer til at gælde for personer over 30 år, der er

  • Ufaglærte, eller
  • Har en forældet uddannelse

Den tidligere ret, der var gældende frem til 31.12.2022, medførte at 2.800 ledige påbegyndte et uddannelsesforløb.
Det var især uddannelserne til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent, der var populære.

Fordelingen af dem der påbegyndte uddannelse var 44,3% mænd og 55,7% kvinder.

Langt de fleste forløb blev påbegyndt af personer med en sammenlagt dagpengeledighed på 1-6 måneder.

Der er ca. 37 procent af dem der påbegynder en uddannelse med 110% dagpenge, der frafalder.
Af disse er ca. 44% endt i beskæftigelse 3 måneder efter frafaldet, og 53% er i beskæftigelse 6 måneder efter frafaldet.

Hertil kommer at 6,8% er i voksenlære 3 måneder efter frafaldet.

4,2% er selvforsørgende 3 måneder efter frafaldet.

13,7% er på Sygedagpenge og 29,2 på A-dagpenge 3 måneder efter frafaldet.

Der er meget få der er overgået til SU, Kontanthjælp, Barsel, Jobafklaringsforløb og Førtidspension.

Læs hele nyheden fra Beskæftigelsesministeriet her: https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2023/03/regeringen-vil-genindfoere-retten-til-uddannelsesloeft-paa-110-pct-dagpenge/

Udgivet den

STU – samarbejde på tværs af forvaltninger

Af Ea Lundsteen

Kære Læsere

Jeg har brugt en stor del af foråret på at dykke ned i STU reglerne. Det skyldes, at vi oplever en stigende efterspørgsel på konsulentbistand og kursusdage om STU.
I forbindelse med min forberedelse er jeg blevet optaget af en række spændende problemstillinger, som jeg gerne vil dele med jer. Derfor har vi besluttet, at STU fra mange vinkler bliver et gennemgående tema i de kommende nyhedsbreve.

Vi lægger ud i dette nummer af nyhedsbrevet med en artikel om snitfladerne til Jobcentret – både før, under og efter den unge er visiteret til STU.

Målgruppen for STU er unge under 25 år, der har særlige behov eller udviklingshæmning.
For at være omfattet af målgruppen, skal den unge have gennemført grundskolen.
Desuden er det et krav, at den unges funktionsevne er nedsat i en sådan grad, at han/hun ikke har forudsætningerne for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse.

Nogle gange ser Jobcentret slet ikke de unge STU-elever, andre gange dukker de op i forbindelse med afslutning af STU og stillingtagen til fremtidig indsats/beskæftigelse.

En relativ stor gruppe udgøres af de sager, hvor Jobcentret er involveret i hele processen, og STU-eleven sideløbende med uddannelsen har en jobcentersag.

Desuden findes der andre varianter, hvor jobcentret er involveret i større eller mindre omfang.

Lad os dykke ned i de forskellige scenarier

Dem Jobcentret aldrig ser

Det kan være fristende at springe den gruppe, som Jobcentret aldrig ser, over. Tanken kan her være, at vi ikke blander os i alt – og slet ikke i STU-sager, der kører på skinner uden Jobcentrets indblanding.

Jeg vil dog anbefale, at man på ledelsesniveau bygger bro til den Kommunale Unge Indsats (KUI) og andre der arbejder med STU. Det er et forholdsvis nemt sted at starte samarbejde på tværs af forvaltninger. Derfor er det relativt nemt at høste frugten af den synergi, der er i videns- og erfaringsdeling.

Gruppen af unge mennesker, som Jobcentret først ser, når STU er ved at være slut, og der skal tages stilling til fremtidig beskæftigelse og/eller indsats for den unge.

Den gode nyhed er, at når samarbejdet på tværs af forvaltninger er prioriteret og fungerer – så findes den her gruppe slet ikke. Det gode samarbejde skyldes formentlig, at der er etableret nogle gode arbejdsgange, der sikrer en god overgang for den unge.

Uanset det gode samarbejde kan der dog opstå vanskeligheder, hvis forvaltningerne ikke har forventningsafstemt grundigt, og ikke kender hinandens lovgivning og råderum.

Eksempel

Jobcentret er velinformeret om den unge, der er på vej efter afsluttet STU-forløb. Overgangen er planlagt og Jobcentret har forberedt alt det de kan; der er videresendt/indhentet relevante oplysninger, modtagende sagsbehandler har læst op på sagen, og nu mangler kun de afsluttende beskrivelser fra STU, og så skal den sag snart blive klar til rehabiliteringsteammøde.

Men ak og ve! Beskrivelsen/Kompetencebeviset lander på hendes skrivebord, og der går ikke længe inden frustrationen er tydelig.

Sagsbehandler havde, ud fra hendes forforståelse af praktikbeskrivelserne, forventet en beskrivelse der kunne gå lige ind i sagen, og danne grundlag for det videre forløb.

Problematikken her er, at der er forskellige krav og forventninger til beskrivelse af praktikker.
I STU-regi er man bundet op på Kompetencepapiret, som skal bruges. Dette kan sagtens være udfyldt korrekt og fyldestgørende, uden at det giver samme fyldestgørende beskrivelse af arbejdsevnen, som man er vant til i beskæftigelsessager.

Denne problematik kan i et vist omfang imødegås ved et godt tværfagligt samarbejde, så dem der skal beskrive STU-praktikkerne er bekendt med de krav og forventninger Jobcentret har.

Best practice på området er, at arbejdet med kompetencepapiret igangsættes senest 6 måneder før STU afsluttes.
I denne fase er det oplagt at etablere et mere konkret samarbejde med Jobcentret, eksempelvis ved at lave fælles opfølgning på praktikker/andre indsatser.
Dette vil sikre et godt oplysningsgrundlag til jobcentersagen, men det vil også være med til at lette overgangen til ny sagsbehandler for den unge.

Etableringen af et godt samarbejde på tværs af KUI, Jobcenter og andre aktører på området, kan også være med til at gøre forløbet mere smidigt – for alle parter – i de tilfælde, hvor der sideløbende med STU er en jobcentersag.

STU bliver som sagt et løbende tema i nyhedsbrevet, og sidder du inde med konkrete spørgsmål eller problemstillinger du gerne vil have belyst, så skriv til kontakt@lundsteenwiederquist.dk.

Hvis I har behov for at høre mere om mulighederne for bistand på STU-området, så skriv endelig.

Link til skema til kompetencebevis: https://www.uvm.dk/saerligt-tilrettelagt-ungdomsuddannelse/kompetencepapir

Læs mere om STU her: https://www.uvm.dk/saerligt-tilrettelagt-ungdomsuddannelse

Udgivet den

Regeringen ønsker at gøre det sværere for bandemedlemmer at undgå en intensiv beskæftigelsesindsats

Beskæftigelsesministeren har i et brev til landets kommuner slået fast, at kommunerne lovligt kan dele oplysninger om en intensiveret beskæftigelsesindsats med en tilflytningskommune.

Nogle kommuner har iværksat en beskæftigelsesindsats med hyppige samtaler på jobcentret og daglig aktivering for bandemedlemmer.Behovet for at dele oplysningerne er konkret opstået ud fra en formodning om, at nogle personer, der er omfattet af den intensiverede indsats, er flyttet til en anden kommune for at undgå indsatsen.

Det er nu – efter nøje tværministeriel juridisk granskning af reglerne om databeskyttelse – slået fast, at delingen af oplysninger om den intensiverede beskæftigelsesindsats er lovlig, hvis borgeren flytter til en anden kommune. Kommunerne kan – af egen drift – dele oplysningerne. Kommunerne må dog ikke videregive oplysninger om strafbare forhold.

Læs mere her: https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2023/04/regeringen-oensker-at-goere-det-svaerere-for-bandemedlemmer-at-undgaa-en-intensiv-beskaeftigelsesindsats/

Udgivet den

Landsretsdom af 8. februar 2023 om retten til sygedagpenge

Østre Landsret har den 8. februar afsagt en dom i en sag om sygedagpenge.

Helt grundlæggende handler sagen om, hvorvidt beskæftigelseskravet i sygedagpengelovens §32 er opfyldt.

Sagen er selvfølgelig anonymiseret, og vi kender ikke kønnet på hovedpersonen, men for nemheds skyld, bruger vi ”han” i vores gennemgang.

Sagens fremstilling

Personen er syg i perioden medio december 2018 til ultimo januar 2019.

Den 31. januar 2019 raskmelder han sig og holder i perioden 1. februar til 4. juni ferie og fri uden løn.

Den 5. juni 2019 melder han sig ledig og sygemelder sig samme dag.

Det fremgår af brev af 14. juni 2019 fra a-kassen til personen, at såfremt han ikke bevilges sygedagpenge fra den 5. juni, så vil a-kassen indberette ny dato fra 13. juni.

Det fremgår også, at så kan han kontakte a-kassen og aftale nærmere om eventuel udbetaling af dagpenge for perioden 5.juni til 12. juni, men at det vil kræve en rådighedsvurdering.

Kommunen bevilger i første omgang sygedagpenge fra den 5. juni 2019, men i en partshøring af 12. august 2019, fremgår det, at der fejlagtigt er udbetalt sygedagpenge i perioden 5. juni – 21. juli 2019.

Kommunen anfører at personen har sygemeldt sig 5. juni, men sidst har haft indtægt i januar 2019 – og derfor opfylder han ikke beskæftigelseskravet.

Det fremgår af et brev fra a-kassen af 14. august 2019, at personen vil være berettiget til dagpenge fra a-kassen i tilfælde af ledighed. Det fremgår også at personen er indplaceret 1. november 2018 og derfor har ret til dagpenge frem til 31. november 2021.

Den 23. august træffer kommunen afgørelse om, at personen ikke opfylder beskæftigelseskravet, og at der fejlagtigt er udbetalt sygedagpenge i perioden 5. juni til 21. juli 2019. Dette beløb kræves ikke tilbagebetalt.

Kommunen begrunder at beskæftigelseskravet ikke er opfyldt, da der ikke har været indtægter i mindst 5 af de 6 måneder forud for sygdommen. De henviser til sygedagpengelovens §32.

Den 6. september klages der over afgørelsen med henvisning til at det er irrelevant at kommunen brugers sygedagpengelovens §32, stk. 1, nr.1.

I steder henviser de til at en lønmodtager, som på første fraværsdag ikke opfylder kravet i lovens§ 32, stk. 1, nr. 1, men som ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, hvis ikke pågældende var blevet syg, vil opfylde beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 2.

Kommunen anerkender at de har sendt afslag på et forkert grundlag og fremsender den 30. september en ny afgørelse.

De fastholder at der ikke er ret til sygedagpenge, men har nu rettet grundlaget til sygedagpengelovens §32, stk. 1, nr. 2.

Deres begrundelse er, at personen ikke har været syg på første ledighedsdag (01.02.2019) og beskæftigelseskravet for ledige er dermed ikke opfyldt.

Den 8. oktober klages der over den nye afgørelse, da de fastholder at det er uvæsentligt at personen har været raskmeldt i en mellemliggende periode, da de finder det afgørende, at han ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, hvis han ikke var blevet syg.

Den 23. januar 2020 træffer Ankestyrelsen afgørelse om, at personen ikke er berettiget til sygedagpenge.

Den 7. januar 2022 træffer Københavns byret afgørelse om, at personen ikke er berettiget til sygedagpenge.

A-kassen forklarer i Landsretten, at når man både melder sig ledig og melder sig syg, er det afgørende for udbetaling af sygedagpenge, om sygemeldingen sker før eller efter man har meldt sig ledig.


A-kassen foretager ikke en rådighedsvurdering, da kommunen var begyndt at udbetale sygedagpenge. Derfor kan det ikke godtgøres, at personen ville være berettiget til dagpenge, og derfor er beskæftigelseskravet i Sygedagpengelovens §32, stk. 1, nr. 2 ikke opfyldt.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten finder, at bestemmelsen i sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 2, sammenholdt med arbejdsløshedsforsikringslovens § 62 efter ordlyden og forarbejderne må forstås sådan, at beskæftigelseskravet er opfyldt, når den pågældende står til rådighed for arbejdsmarkedet, og at det hertil må kræves, at den pågældende er aktivt jobsøgende.

Landsretten tiltræder, at personen ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet fra slutningen af januar 2019 til den 5. juni 2019, idet han efter eget valg holdt ferie uden løn i den periode, der lå ud over den ferieafholdelse på 25 feriedage, en lønmodtager er berettiget til i henhold til ferieloven.
Derfor betragtes han som raskmeldt i den periode, hvor han var uden tilknytning til arbejdsmarkedet.

Da personen både meldte sig ledig den 5. juni 2019 og efterfølgende meldte sig syg fra den 5. juni 2019, tiltræder landsretten, at han hverken ved sygemeldingen den 5. juni 2019 eller på et senere tidspunkt opfyldte beskæftigelseskravet i sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 2.

Det er desværre ikke lykkes os at finde et link til dommen, hvor den kan tilgås gratis.
Har du abonnement på Schultz, kan du se dommen her: http://social-arbejdsmarked.lovportaler.dk/ShowDoc.aspx?q=sygedagpenge&docId=old20230208-000a-full

Udgivet den

Stigning i omgørelsesprocenter – sager der afgøres i Ankestyrelsen

Ankestyrelsen har i 2022 afgjort ca. 47.000 sager, og konstaterer desværre at omgørelsesprocenten er steget på de 3 største sagsområder

  • Kommunale social- og beskæftigelsessager (steget med ca. 4 procentpoint)
  • Arbejdsskadessager (steget med ca. 2 procentpoint)
  • Sager fra Udbetaling Danmark (steget med 1 procentpoint)

Det er afgørelser truffet af landets 98 kommuner, der med 40% udgør langt de fleste af de sager, Ankestyrelsen afgjorde i 2022.

En lille positiv vinkel er, at der i forhold til 2021 er sket et fald i antallet af kommunale sager på ca. 2.500 sager.

Nøgletal for omgørelsesprocenter

Aktivloven

 StadfæstetÆndretHjemvistOmgjort i alt
202174%15%12%26%
202273,3%15,1%11,6%26,7%

Sygedagpengeloven

 StadfæstetÆndretHjemvistOmgjort i alt
202182%11%7%18%
202277,2%13,4%9,4%22,8%

Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats

 StadfæstetÆndretHjemvistOmgjort i alt
202182%9%8%18%
202275,4%13,4%11,2%24,6%

Kommunale sager i alt

 StadfæstetÆndretHjemvistOmgjort i alt
202174%10%16%26%
202269,8%11,1%19,1%30,2%

Læs hele artiklen fra Ankestyrelsen her: https://ast.dk/om-ankestyrelsen/artikler-om-styrelsen-generelt-fra-ankestyrelsens-faglig-nyhedsbrev-nyt-fra-ankestyrelsen/vores-opgaver/stigninger-i-omgorelsesprocenter-i-2022

Vi skrev også om omgørelsesprocenterne sidste år – du finder artiklen her, hvis du vil sammenligne tallene: https://lundsteenwiederquist.dk/index.php/2022/10/31/ankestyrelsens-aarsopgoerelse-for-sagsbehandlingen-i-2021-fra-august-2022/

Udgivet den

Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2023-2026

Vi har kigget på aftalen og udvalgt de områder, som er af størst interesse for beskæftigelsesområdet:

  • Der afsættes 91,7 mio. kr. til en række initiativer på beskæftigelsesområdet. Formålet er hjælp til personer, der står uden for arbejdsmarkedet.

Der afsættes bl.a. midler til initiativer vedr. kriminalitetstruede unge (High:five – jobformidling for unge i risiko for kriminalitet) og Joballiancen (et 4-årigt projekt, der skal sikre jobs til unge med særlige behov) med henblik på at flere unge og voksne med psykiske lidelser, funktionsnedsættelser eller andre sociale udfordringer kan komme i beskæftigelse eller uddannelse.

  • Der er afsættes 28,8 mio. kr. til initiativer på kultur-, børne- og undervisningsområdet med henblik på bl.a. at sikre et nyt elevoptag på Gladfondens flexuddannelse for tidligere STU-elever mellem 18 og 30 år, der ønsker og har forudsætningerne for at komme i beskæftigelse, samt sikring af udbud af materiale til personer med læsevanskeligheder (herunder blinde og svagtseende).
  • Initiativer for samlet 189,9 mio. kr. på social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet er målrettet psykiatrien og skal ses i sammenhæng med Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed.

Læs hele aftalen her: https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2023/03/ny-aftale-sender-over-90-millioner-kroner-til-initiativer-paa-beskaeftigelsesomraadet/

Udgivet den

Praksisændring vedrørende helt korte ophold i udlandet – sagerne skal genoptages

Modtagere af ydelser efter Aktivloven, kan ikke sanktioneres for helt kortvarige ophold med henblik på indkøb mv. i andre EU/EØS-lande.

De kan heller ikke blive mødt med et tilbagebetalingskrav.

Kommuner og Ankestyrelsen skal på eget initiativ genoptage sager, hvor der er sket sanktion/tilbagebetaling som følge af helt kortvarige ophold og det anbefales at de prioriterer sager, hvor sanktionen aktuelt er gældende og har betydning for den ydelse personen modtager

Kan sagerne ikke fremfindes, skal der informeres om muligheden for genoptagelse på myndighedens hjemmeside.

Afgørelserne om sanktion og tilbagebetaling annulleres og borgerne skal have deres penge tilbagebetalt

Forældelsesfristen er 3 år

Forældelsesfristen er afbrudt fra den 9. december 2022 – det betyder at alle sager hvor der er truffet afgørelse den 9. december 2019 eller senere skal genoptages

Læs STAR´s brev til kommunerne her: https://star.dk/media/21813/behandlingen-af-sager-om-sanktionering-for-korterevarende-ophold-i-andre-eueoes-lande.pdf