Gratis sprogmakkerkursus og mentorordning for virksomheder, som har eller overvejer at få IGU-ansatte

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) fortsætter uddannelsen af sprogmakkere og tilbyder derfor i samarbejde med UCplus en række kurser og mentorordninger til de dansktalende medarbejdere på virksomheder, der har eller overvejer at få IGU-ansatte.

Sprogmakkeren får værktøjer til at understøtte den IGU-ansattes faglige og sociale relationer på arbejdspladsen. De lærer også hvordan de kan understøtte og udvikle den IGU-ansattes danske sprog.

Læs mere om ordningen og find kurser her: https://siri.dk/nyheder/gratis-sprogmakkerkursus-og-mentorordning/

Afskaffelse af det midlertidige børnetilskud

Som bekendt blev loven om midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere ikke forlænget i december 2022, og den sidste udbetaling af dette børnetilskud har således fundet sted i februar i år.

Der er endnu ikke vedtaget et alternativ til det midlertidige børnetilskud, men Regeringen har aftalt med SF, De Radikale og Alternativet, at ca. 40.500 børnefamilier skal have samlet set 300 millioner kroner udbetalt som inflationshjælp.

Det drejer sig om familier hvor en eller begge forældre i januar 2023 enten modtog ydelser i kontanthjælpssystemet eller modtog ressourceforløbsydelse.

Pengene udbetales ad to omgange:
Den ene halvdel udbetales senest i juni, mens anden halvdel udbetales i august 2023.

  • Børnefamilier med ét barn får 7.500 kroner
  • Børnefamilier med to børn får 11.250 kroner
  • Børnefamilier med tre børn får 13.500 kroner

Beløbet er skattefrit og indgår ikke i beregningen af borgeres øvrige offentlige ydelser

Læs mere om inflationshjælpen her: https://fm.dk/media/26792/faktaark_hjaelp-til-udsatte-boernefamilier.pdf og her: https://bm.dk/media/22060/aftale-om-inflationshjaelp-til-oekonomisk-udsatte-boernefamilier.pdf

Ankestyrelsens temanotat vedrørende sager efter Integrationsloven 

Herunder har vi udvalgt de dele af notatet, der giver et grundlæggende overblik over reglerne om vejledning og opkvalificering, danskbonus, boligplacering og flytning i integrationsperioden. 

Vejledning og opkvalificering 

Vejledning og opkvalificering kan bestå af 

  • Korte vejlednings- og afklaringsforløb 
  • Særligt tilrettelagte projektet samt uddannelsesforløb mv. 
  • Ordinære uddannelsesforløb 
  • Særligt opkvalificerende forløb med henblik på anvendelse uddannelseskvalifikationer på det danske arbejdsmarked 
  • Forberedende forløb til virksomhedsrettede tilbud, for at støtte en udlænding til at blive i stand til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud. 
    Disse forløb kan tilbydes i op til 6 måneder fra overtagelsen af integrationsansvaret og skal være knyttet til en konkret virksomhed 
  • Efter en konkret vurdering, kan der gives tilbud om vejledning og opkvalificering i form af studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse til udlændinge der er fyldt 25 år, eller som har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn, hvis personen ikke har sådan en uddannelse i forvejen 

Danskbonus 

Både selvforsørgende og integrationsydelsesmodtagere kan søge om danskbonus. 

Kravet for at få danskbonus er at personen har bestået Prøve i Dansk 2, FVU læsning trin 2 eller tilsvarende og højere prøve i dansk. 

Personer der får selvforsørgelses- og hjemrejseydelse/overgangsydelse, får bonus udbetalt efter Lov om en Aktiv Socialpolitik, i op til 6 måneder. 

Personer der ikke får selvforsørgelses- og hjemrejseydelse/overgangsydelse eller kontanthjælp, får et engangsbeløb efter Integrationsloven. 

Boligplacering og overtagelse af integrationsansvaret 

Det er den kommune, som flygtningen boligplacere i, der har ansvaret for udlændingens integration og skal stå for at der laves en kontrakt og lægges et program for integrationen. 

Programmet skal indeholde både danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud, og skal sikre at udlændingen bliver hurtigst muligt selvforsørgende. 

Hvis en flygtning eller familiesammenført ønsker at flytte til en anden kommune i Integrationsperioden, skal udlændingen selv ansøge tilflytningskommunen om at overtage integrationsansvaret. 

Flytter udlændingen til en anden kommune, selv om denne har givet afslag på at overtage integrationsansvaret, kan det få konsekvenser for retten til hjælp i tilflytningskommunen. 

Efter integrationsperioden, på op til 5 år, kan personen frit flytte uden at være begrænset af integrationslovens regler. 

Selvom målene i kontrakten og programmet er opnået, skal udlændingen fortsat ansøge tilflytningskommunen om tilsagn til at overtage integrationsprogrammet, hvis der flyttes inden for integrationsperioden. Det skyldes at det kan blive nødvendigt at genoptage integrationsindsatsen, hvis udlændingen mister sit forsørgelsesgrundlag inden integrationsperioden er udløbet. 

Der er udlændingen selv der skal ansøge tilflytningskommunen om overtagelse af integrationsansvaret og fraflytningskommunen er ikke part i sagen og kan heller ikke være udlændingens partsrepræsentant. 

Hvis udlændingen først flytter efter at have fået tilsagn om overtagelse af integrationsansvaret, gælder overtagelsen fra tilflytningstidspunktet. 

En kommune har altid ret til at overtage integrationsansvaret for en udlænding, men de er kun forpligtet til at overtage, hvis flytningen er nødvendig for integrationsforløbet eller på grund af særlige personlige forhold. 

Det står i loven, at tilflytningskommunen skal overtage integrationsansvaret hvis personen eller dennes ægtefælle opnår ordinær beskæftigelse i kommunen og flytningen er nødvendig for at kunne varetage arbejdet.  

Ud over dette ene konkrete eksempel, er det en skønsmæssig bestemmelse, der beror på en konkret og individuel vurdering af udlændingens forhold.  
Kommunen skal sikre, at der er proportionalitet mellem afgørelse og bestemmelsens formål om en sammenhængende og effektiv integrationsindsats. 

Hvornår er kommunen er forpligtet til at overtage integrationsansvaret 

Ordinær beskæftigelse 

Tilflytningskommunen er forpligtet til at overtage integrationsansvaret når 

  1. Det ordinære arbejde ligger i tilflytningskommunen, og 
  1. Flytningen skal være nødvendig for varetagelsen af arbejdet 

Tilflytningskommunen skal lægge vægt på, om det er rimeligt at henvise personen til muligheden for offentlig transport. 

Følgende momenter kan indgå i vurderingen 

  • Afstand 
  • Transporttid 
  • Hvor ofte er der mulighed for offentlig transport 
  • Er beskæftigelsen varig eller midlertidig – dog kan kommunen være forpligtet til overtage integrationsansvaret også hvis der er tale om deltidsbeskæftigelse (se afgørelse I-4-03) 

Uddannelse 

Optagelse på en uddannelsesinstitution i en anden kommune, hvor der ikke umiddelbart er transportmuligheder, kan begrunde at tilflytningskommunen skal overtage ansvaret. 

Ankestyrelsens praksis er, at tilflytningskommunen ikke er forpligtet til at overtage integrationsansvaret for en udlænding, hvis den samme uddannelse kan tages i boligplaceringskommunen, eller en kommune hvor der er transportmuligheder til. 

Tilflytningskommunen er heller ikke forpligtet til at overtage integrationsansvaret, hvis uddannelsen ikke er den hurtigste vej i beskæftigelse for udlændingen. 

Ægtefælle 

Hvis udlændingens ægtefælle ikke er omfattet af integrationsloven, vil det at ægtefællen flytter til en anden kommune, som udgangspunkt være så tungtvejende, at kommunen skal overtage integrationsansvaret for udlændingen. 

Årsagen til ægtefællens flytning er uden betydning. 

Der lægges vægt på at et ægtepar udgør en familieenhed, der bør forblive sammen (se også afgørelse I-2-05). 

På samme vis, skal kommunen overtage integrationsansvaret for en udlænding, der efter indgåelse af ægteskab, ønsker at flytte sammen med sin ægtefælle, der ikke er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet/introduktionsprogrammet. 

Er begge ægtefæller omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet/introduktionsprogrammet, skal tilflytningskommunen foretage en særskilt vurdering af ægtefællernes forhold. 
Hvis den ene ægtefælles forhold begrunder at tilflytningskommunen skal overtage integrationsansvaret for den pågældende, skal kommunen som udgangspunkt overtage ansvaret for dem begge. 

Kæresteforhold 

Det er Ankestyrelsens praksis, at det samme ikke gør sig gældende, hvis der er tale om et kæresteforhold, da det ikke er en tilstrækkelig nær og fast relation til, at der foreligger en familierelation. 

Hvis en udlænding og dennes kæreste har fået et barn og ønsker at bo sammen, foreligger der til gengæld en familierelation i forhold til barnet, der gør at kommunen er forpligtet til at overtage integrationsansvaret. 

Det er afgørende at faderskabet er registreret, hvorfor det først er efter barnets fødsel, at kommunen er forpligtet til at overtage ansvaret. 

Sygdom 

En udlændings sygdom kan efter en konkret vurdering medføre at tilflytningskommunen skal overtage integrationsansvaret. 
Det er en betingelse, at der ikke umiddelbart er rimelige transportmuligheder fra boligplaceringskommunen til relevant behandlingssted, eksempelvis hvis personen skal til undersøgelser eller behandling hver uge. 

Sygdom ved nære pårørende kan efter omstændighederne også være et særligt personligt forhold, der gør at integrationsansvaret skal overtages. 
Det gælder eksempelvis alvorligt syge børn, der kræver hyppig hospitalsbehandling. 

Trusler 

Hvis en udlænding af sikkerhedsmæssige årsager ikke kan vende tilbage til boligplaceringskommunen, er tilflytningskommunen forpligtet til at overetage integrationsansvaret, medmindre udlændingen har en større tilknytning til en anden kommune. 

Følgende momenter kan indgå i vurderingen 

  • Er truslerne anmeldt til politiet 
  • Er oplysningerne om voldunderstøttet af journal fra læge/hospital eller en krisecentererklæring 
  • Anbefaler politiet eller andre myndigheder, at udlændingen ikke bor i nærheden af gerningspersonen 

Midlertidigt ophold på krisecenter medfører ikke at udlændingen har fået større tilknytning til krisecenterkommunen, end den kommune der ønskes flytning til. 

Mindre by kontra større by 

Selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet/introduktionsprogrammet kan lige så godt gennemføres i en mindre kommune som i en større kommune, så dette er ikke en årsag til at skulle overtage integrationsansvaret. Se også afgørelse I-2-00. 

Familie 

Det at have familie og/eller venner i tilflytningskommunen, kan ikke føre til at kommunen skal overtage integrationsansvaret. Læs mere i afgørelse I-2-00. 

Ensomhed er heller ikke grund, der kan føre til overtagelse af integrationsansvaret. 

Mindreårig uledsaget flygtning 

Hvis en mindreårig uledsaget flygtning er tilbudt et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram, og der opstår forhold der gør det nødvendigt at anbringe barnet på eksempelvis en døgninstitution i en anden kommune, og den kommune hvor institutionen ligger, vil overtage integrationsansvaret. 

Konsekvenser hvis udlændingen flytter 

Bolig 

Overtagelse af integrationsansvaret betyder, som hovedregel, ikke at tilflytningskommunen skal anvise en bolig til udlændingen. 

Selvforsørgelses- og hjemrejseprogram/introduktionsprogram 

Hvis tilflytningskommunen giver afslag på at overtage integrationsansvaret, har udlændingen stadig ret til at flytte, men det har konsekvenser for den ret til hjælp, som udlændingen kan få i tilflytningskommunen; 

  • Udlændingen har ikke ret til at fortsætte selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet/introduktionsprogrammet 
  • Udlændingen har ret til at deltage i danskuddannelse 
  • Udlændingen har ikke ret til at modtage beskæftigelsesrettede tilbud efter integrationsloven 

Ydelse 

Når tilflytningskommunen har valgt at overtage integrationsansvaret, så har udlændingen ret til fuld selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, hvis personen opfylder betingelserne her for. 

Når tilflytningskommunen har valgt ikke at overtage integrationsansvaret, kan kommunen efter en konkret vurdering, træffe afgørelse om at nedsætte eller helt ophøre selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen. 

Der er tale om et skøn, der kræver en konkret afvejning af, hvilke konsekvenser afslaget på at overtage integrationsansvaret, skal have for udlændingens ret til ydelse.  

Følgende kriterier skal indgå i den skønsmæssige vurdering: 

  • Udlændingens behov for ydelse 
  • Årsagen til at udlængen vil flytte 
  • Skyldes flytningen, at udlændingen vil forsøge at slippe for at deltage i selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet 

Ud fra disse kriterier skal der laves en proportionalitetsafvejning, så der gives en rimelig konsekvens. 

Hvis der ikke foretages en konkret afvejning i hver enkelt sag, vil det kunne stride mod vores internationale forpligtelser i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN´s konvention om Borgerlige og Politiske rettigheder. 

Hvis en udlænding, der har fået nedsat sin ydelse, flytter tilbage til fraflytningskommunen, udbetaler denne (efter ansøgning) fuld ydelse, såfremt de øvrige betingelser for hjælp er opfyldt. 

Læs hele notatet her: https://ast.dk/til-myndigheder/vejledning-til-kommuner/praksisnotater-fra-temamoder-1/praksisnotater-om-andre-love-pa-det-social-og-beskaeftigelsesretlige-omrade/notat-til-brug-for-temaankemode-i-uge-12-2022-omhandlende-behandling-af-sager-om-dele-af-integrationsloven.pdf  

Kommunernes oplevelser med samarbejdspartnere i sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol – publiceret august 2022 

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har bedt Ankestyrelsen om at gennemføre en undersøgelse af samarbejdet med såvel interne som eksterne aktører i sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol i etniske minoritetsfamilier. 

Det er der kommet en 79 sider lang publikation ud af, hvor vi her vil gengive de vigtigste hovedpointer, herunder de konkrete bud på, hvordan samarbejdet i disse sager kan styrkes. 

Undersøgelsen omhandler både børne- og voksenområdet, og da der i disse sager kan være en tæt sammenhæng, fremhæver vi pointer fra begge områder, selvom vores normale fokus er på beskæftigelsesområdet. 

Gennemgangen starter med det sidste kapitel i undersøgelsen, da vi her får kommunernes gode erfaringer og udfordringer i samarbejdet om disse sager. 

Gode erfaringer og udfordringer i samarbejdet om sager, hvor der er æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol 

  • Det gode samarbejde er afhængigt af, at parterne har kendskab til hinanden og hinandens faglighed, herunder nem adgang til kontaktoplysninger på konkrete personer i samarbejdet 
  • Det er en barriere, at det der endnu ikke er udpeget videnspersoner på alle områder i kommunen, eller at viden går tabt ved udskiftning af medarbejdere 
  • Det er en barriere, at deling af viden i konkrete sager er besværliggjort af tavshedspligten, da dette kan føre til at der udføres parallelt arbejde i sagerne i forskellige forvaltninger 

Helt konkret peges der på at følgende tiltag kan gavne sagsbehandlingen af sagerne 

  • Kendskab til hinanden – ikke bare via kontaktoplysninger, men gennem møder, kursusdage og sparring, så man lærer hinanden og hinandens fagligheder at kende – både eksternt og internt 
  • Tilgængelighed via direkte telefonnumre og faste kontaktpersoner ved de forskellige samarbejdspartnere 
  • Konkrete handleplaner, arbejdsgange og actioncards 
  • Løbende fokus på emnet, så viden består trods udskiftning af medarbejdere 

Hvordan får kommunerne mistanke og viden om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol? 

På børneområdet er det typisk gennem underretninger eller i forbindelse med rådgivernes eget arbejde med familierne og børnene. 

De fleste underretninger kommer fra skoler. Derudover får de underretninger fra andre afdelinger i kommunen. 

På voksenområdet er det typisk via rådgivernes samtaler med en borger, eksempelvis når der stilles krav til borger som denne har svært ved at efterleve, eller når et andet familiemedlem insisterer på at være med ved samtalerne på kommunen. 

Hvordan er kommunerne organiseret omkring håndtering af sager der omhandler æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol? 
 

De kommuner der indgår i undersøgelsen, har alle udarbejdet enten en beredskabsplan eller en handlingsplan, der indeholder procedurer for, hvordan der skal handles i denne type sager. 
Dette opleves som en stor hjælp i arbejdet, da det giver klarhed over handlemuligheder og hvem der kan kontaktes for yderligere hjælp. 

I enkelte tilfælde er der særligt ansvarlige rådgivere eller teams på børneområdet, der tager sig af disse sager. 

De fleste kommuner har udpeget en vidensperson i hver afdeling, der skal fungere som sparringspartner for andre medarbejdere. 
Videnspersoner inddrages typisk ved opstarten af sagen, men kan også inddrages løbende, og der er en oplevelse af at disse giver tryghed i sagsbehandlingen. 

Nogle kommuner har gode erfaringer med at lave en samarbejdsgruppe med videnspersonerne. 

Generelt bruges der intern sparring i disse sager og i nogle tilfælde sparring med ledelsen. 

Kommunerne er generelt gode til at samarbejde på tværs af børne- og familieafdelingen, jobcentret og ydelsesteamet, og oplever at dette giver en bedre og mere helhedsorienteret sagsbehandling, 

Kommunernes eksterne samarbejdspartnere i sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol 

Der er ikke noget entydigt billede af hvornår og hvordan kommunerne samarbejder med eksterne aktører. 

En primær samarbejdspartner på både børne- og voksenområdet er de regionale sikkerhedskonsulenter, hvor der typisk samarbejdes om sparring, konkrete værktøjer og sikkerhedsvurderinger. 

På voksenområdet samarbejdes der også en del med krisecentre, både under opholdet og i overgangen fra krisecenter til eget hjem. 

På børneområdet samarbejdes der også med skoler, daginstitutioner og andre aktører i forhold tik barnet. 

Der samarbejdes også med sundhedspersonale, især i voksensager, men dette samarbejde er udfordret af sundhedspersonalets manglende viden om negativ social kontrol. 

Kommunerne samarbejder også med tolke, og her peges der på udfordringer med tolke der kender de berørte familier og ikke altid overholder deres tavshedspligt. 

I forbindelse med opkvalificering af medarbejdere, samarbejder kommunerne med SIRI og Udlændingestyrelsen. Der er også mulighed for at kontakte VISO i særligt specialiserede og komplicerede sager på det sociale område. 

Kommunernes samarbejde med politiet i sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol 

Politiet inddrages i sager, når der er trusler, vold eller overgreb involveret. Nogle gange samarbejdes der også med politiet, hvis en ung er stukket af hjemmefra på grund af negativ social kontrol, eller politiet inddrages i undervisning af borgere i målgruppen for negativ social kontrol. 

Det opleves som en klar fordel, hvis der er faste kontaktpersoner ved politiet, som kommunen har adgang til. 

Der peges på udfordringer i forhold til at kunne dele oplysninger kommune og politiet imellem på grund af tavshedspligten. 

Du kan læse hele undersøgelsen her: https://ast.dk/publikationer/kommuners-oplevelser-med-samarbejdspartnere-i-sager-om-aeresrelaterede-konflikter-og-negativ-social-kontrol

Alle regler om hjemrejse samles i en ny Hjemrejselov

Loven skal sikre klare regler for processen fra der meddeles afslag på opholdstilladelse og til de rejser hjem.

Loven er vedtaget og skal træde i kraft 1. juni.

Her følger en kort gennemgang af hvad loven omhandler

  • Myndighederne får øget mulighed for at indhente relevante data fra udlændingens mobiltelefon – hensigten er at identificere udlændingene og skabe klarhed over hvilket land de skal udsendes til
  • Udlændinge der forsvinder fra udrejsecenteret i mere end 3 dage uden lovlig grund, kan få tømt deres værelse og fjernet deres ejendele efter en uge (i dag er det efter 3 måneder)
  • Udlændinge der ikke medvirker til udsendelse, vil ikke have adgang til at deltage i undervisning og aktivering
  • Obligatorisk elektronisk kommunikation mellem myndighederne og udlændingen via en digital løsning
  • Asylansøgere der får afslag på asyl, skal tilbydes en kontant bonus på 20.000, – kr. for at frafalde klageadgangen til Flygtningenævnet
  • Der skal udarbejdes en hjemrejsekontrakt, hvori det fremgår tydeligt hvad myndighederne forventer af udlændingen og hvilke sagsbehandlingsskridt der skal ske, før udlændingen kan rejse hjem
  • Udlændinge der ikke medvirker til hjemrejse, får indrejseforbud
  • Der er mulighed for at et familiemedlem kan rejse hjem før resten af familien for at finde bolig og sikre skolegang til børnene. Resten af familien får forlænget deres udrejsefrist i op til 90 dage
  • Der skal kunne ske straksløsladelse, hvis der opstår mulighed for udsendelse straks efter 2/3 af straffen er afsonet (gælder fængselsstraffe op til 4 måneder)

Det er hjemrejsestyrelsen der træffer afgørelser efter hjemrejseloven og afgørelserne kan påklages til Udlændingenævnet.

https://uim.dk/nyheder/2020/2020-12/regeringen-ny-hjemrejselov-skal-fa-flere-afviste-asylansogere-pa-flyet

Ændring af praksis om betingelserne for at modtage danskbonus efter Integrationsloven – Kommunerne og Ankestyrelsen skal genoptage en række sager

Det er ikke længere en betingelse for at modtage danskbonus, at udlændingen er eller har været omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogram/introduktionsprogram.

Hvilken ydelse er der tale om

Det er udelukkende reglerne om danskbonus som skattefrit engangsbeløb efter Integrationslovens §22, der er tale om.

Det berører altså ikke reglerne om danskbonus, der udbetales efter reglerne i Lov om en Aktiv Socialpolitik.

Genoptagelse af sager

Det betyder at Ankestyrelsen og kommunerne skal genoptage de sager, hvor der er truffet afgørelse i overensstemmelse med tidligere praksis.

Afgørelse om genoptagelse skal træffes af den myndighed, der senest har behandlet sagen.

Ankestyrelsen orienterer kommunerne og KL om praksisændringen, og kommunerne skal vurdere om de kan identificere sagerne, eller om der skal vejledes lokalt om muligheden for at søge om genoptagelse.

Det betyder i praksis, at hvis kommunen ikke kan identificere de berørte sager, skal der informeres via hjemmeside, dagspresse og andre relevante kanaler, så de berørte borgere får mulighed for at henvende sig og bede om at deres sag genoptages.

Ankestyrelsen har identificeret 32 sager de genoptager, men de er ikke sikre på at de har fundet alle relevante sager, så borgere kan henvende sig til Ankestyrelsen og bede om at deres sag genoptages.

Du kan kontakte Ankestyrelsen her https://ast.dk/blanketter/kontakt/kontakt-ankestyrelsen

Tidligere praksis

Det har indtil nu været praksis, at en flygtning eller familiesammenført kun kunne modtage dansbonus, hvis vedkommende var eller havde været omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogram/introduktionsprogram efter Integrationslovens § 16.

Ny praksis

Der kan ikke stilles krav nuværende eller tidligere omfattelse af selvforsørgelses- og hjemrejseprogram/introduktionsprogram efter Integrationslovens § 16.

Årsag til ny praksis

Ankestyrelsen har ved behandling af en konkret sag genvurderet praksis og finder, at Integrationslovens §22 er en udtømmende liste af betingelser for at modtage danskbonus.
Derfor kan der alene stille krav om at udlændingen

  • Er flygtning eller familiesammenført (omfattet af integrationslovens § 2, stk. 2-4)
  • Er selvforsørgende (ikke modtager hjælp efter Aktivlovens §§ 22-25)
  • Har bestået en relevant danskuddannelse
  • Ikke tidligere har fået eller opnået ret til danskbonus eller dansktillæg efter Aktivloven eller Integrationsloven

Du kan læse Ankestyrelsens nyhed her https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyheder-2021/aendring-af-praksis-om-betingelserne-for-at-modtage-danskbonus-efter-integrationsloven