Fokusrevision om implementering af forenklingsreformen, som trådte i kraft  d. 1. januar 2020

BAGGRUND: Et af målene med forenklingsreformen var at gøre lovgrundlaget for  beskæftigelsesindsatsen mere ensartet og homogent på tværs af lovens 13 målgrupper. Desuden var det hensigten, at indsatsen i højere grad skulle være tilpasset den enkelte persons behov i stedet for at være bestemt af ydelsesgrundlag eller visitation.

Baggrunden for revisionen er, at det blev aftalt under den politiske behandling, at reformens implementering skal evalueres. Denne fokusrevision er lavet specifikt med henblik på evaluering af implementering af reformen.

Fokusrevisionen viser, at:

  • Samtaleindsatsen er blevet mere intensiv og differentieret.
  • Tilbud gives i nogenlunde samme omfang som før og i høj grad med udgangspunkt i individuelle vurderinger af den lediges behov, hvilket flugter med intentionen bag forenklingen.
  • Virksomhedsplaceringer fylder mindre i indsatsen end før reformen, og vejledning og opkvalificering fylder mere.
  • Kommunerne styrer i høj grad indsatsen efter fokusmålene om samtaler og tilbud som led i skærpet tilsyn, som blev indført med forenklingen.
  • Forsikrede ledige: Mange ledige får ikke de fællessamtaler med jobcenter og a-kasse, de har krav på. Dette sker på trods af de initiativer i forenklingen, som skulle gøre det nemmere at afvikle fællessamtalerne. Et eksempel på et af initiativerne er, at a-kassen har fået mulighed for  at deltage digitalt.

Læs hele rapporten her: https://www.star.dk/media/22588/fokusrevision-om-implementering-af-forenklingsreformen.pdf

Ny guide til den gode indsats for jobparate ledige

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har udgivet en ny guide. Der er tale om et værktøj, som er målrettet mod sagsbehandlere i jobcentre og a-kasser.

Guiden tager udgangspunkt i viden om, hvad der typisk virker for jobparate ledige.

Formålet med guiden er bl.a. at understøtte jobcentre og a-kasser i at arbejde jobrettet. Ideen er, at guiden anvendes som en fælles referenceramme i indsatsen hos jobcentre og a-kasser.

Tanken er også, at guiden skal give sagsbehandlere konkret inspiration til, hvordan de ved samtalerne kan arbejde aktivt med, at den ledige får rettet sit fokus mod job eller uddannelse.

Guiden bygger på input fra jobcentre og a-kasser på tværs af landet, og dermed er den udtryk best practice fra det virkelige liv.

Læs hele guiden her: https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2022/05/ny-guide-til-den-gode-indsats-for-jobparate-ledige/

Praksisændring vedrørende helt korte ophold i udlandet – sagerne skal genoptages

Modtagere af ydelser efter Aktivloven, kan ikke sanktioneres for helt kortvarige ophold med henblik på indkøb mv. i andre EU/EØS-lande.

De kan heller ikke blive mødt med et tilbagebetalingskrav.

Kommuner og Ankestyrelsen skal på eget initiativ genoptage sager, hvor der er sket sanktion/tilbagebetaling som følge af helt kortvarige ophold og det anbefales at de prioriterer sager, hvor sanktionen aktuelt er gældende og har betydning for den ydelse personen modtager

Kan sagerne ikke fremfindes, skal der informeres om muligheden for genoptagelse på myndighedens hjemmeside.

Afgørelserne om sanktion og tilbagebetaling annulleres og borgerne skal have deres penge tilbagebetalt

Forældelsesfristen er 3 år

Forældelsesfristen er afbrudt fra den 9. december 2022 – det betyder at alle sager hvor der er truffet afgørelse den 9. december 2019 eller senere skal genoptages

Læs STAR´s brev til kommunerne her: https://star.dk/media/21813/behandlingen-af-sager-om-sanktionering-for-korterevarende-ophold-i-andre-eueoes-lande.pdf

225-timers reglen – lovlig administration

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har i midten af januar skrevet ud til landets kommuner. 

I skrivelsen opfordres kommunerne til at have særlig opmærksomhed rettet mod administrationen i sager om nedsættelse af forsørgelsesydelser. Her tænkes specifikt på nedsættelser som følge af 225-timersreglen*. 

Baggrunden er, at der i nogle kommuner er sket automatiske nedsættelser af borgernes ydelser en uden en lovlig afgørelse. Der er tale om uretmæssige nedsættelser af hjælpen til ugifte, der er undtaget fra 225-timersreglen på grund af begrænset arbejdsevne. 

Der er tilsyneladende tale om problemer med opsætningen af Kommunernes Ydelsessystem (KY, fælleskommunal it-understøttelse af kontanthjælpsområdet).  

Indtil dette er på plads, opfordres kommunerne til at have særlig opmærksomhed på, at der træffes rettidig afgørelse i sagerne. 

Det er kommunernes opgave at sørge for, at der træffes lovlige afgørelser i samtlige sager. Hvis man i kommunerne støder på sager omfattet af denne problematik, er det den pågældende kommunes ansvar at genoptage behandlingen af sagen (af egen drift). 

*Hvis en person har modtaget kontanthjælp eller uddannelseshjælp i sammenlagt 1 år i løbet af de sidste 3 år, skal pågældende have arbejdet mindst 225 timer inden for de seneste 12 kalendermåneder. Ellers kan ydelsen blive sat ned, og hvis man er gift, helt bortfalde. 

Afdækning af langvarige kontanthjælpsforløb 

En arbejdsgruppe i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har gennemført en afdækning af lange kontanthjælpssager.   

Afdækningen består af  

  • en sagsgennemgang af 375 langvarige kontanthjælpssager fra 25 forskellige kommuner,  
  • en kvantitativ analyse af kontanthjælpsmodtagere baseret på registerdata, samt  
  • en kvalitativ analyse baseret på interviews og workshops med kommuner. 

En af konklusionerne er, at mange i målgruppen lever med en lang række udfordringer ud over ledighed, som vedrører social-, sundheds- og familieforhold.  Tilsammen er det udfordringer, som besværliggør forløbet for både borgeren og sagsbehandleren grundet eksempelvis afbud, fravær og fritagelser fra indsats. Der er ikke noget der tyder på, at kommunerne underprioriterer langvarige kontanthjælpssager.  

Undersøgelsen viser, at langvarige kontanthjælpsmodtagere får en aktiv indsats på lige fod med borgere, der har modtaget kontanthjælp i kortere tid, men at indsatsen vil kunne styrkes ved et øget jobfokus og et klarere incitament til lønnede timer. 

Læs hele undersøgelsen her: https://star.dk/om-styrelsen/publikationer/2022/09/afdaekning-af-langvarige-kontanthjaelpsforloeb/ 

Ny vejledning om reglerne for virksomhedspraktik 

Vejledningen er fra 17. juni, men vi vurderer alligevel at den fortjener lidt omtale her, da den præciserer nogle helt elementære ting omkring virksomhedspraktik. 

Vi gennemgår ikke vejledningen slavisk i denne artikel, men fremhæver nogle væsentlige punkter. 

Det er en længere artikel, så sæt dig godt til rette 🙂

Definition af virksomhedspraktik 

Indledningsvis defineres virksomhedspraktik 

” Virksomhedspraktik er et virksomhedsrettet tilbud under den aktive beskæftigelsesindsats, som styrker lediges muligheder for enten at opnå eller bevare tilknytning til arbejdsmarkedet eller påbegynde ordinær uddannelse. Det består af kortere forløb i private eller offentlige virksomheder, hvor personen får udviklet faglige, sociale eller sproglige kompetencer ved at tage del i konkrete arbejdsopgaver på arbejdspladsen ….. Et praktikforløb skal i videst mulige omfang medføre, at personen også opnår ansættelse med ordinære løntimer, hvilket kan ske enten under praktikforløbet eller i forlængelse af praktikforløbet.” 

Hvem kan få tilbud om virksomhedspraktik 

  • Dagpengemodtagere 
  • Kontanthjælpsmodtagere 
  • Uddannelseshjælpsmodtagere 
  • Sygedagpengemodtagere 
  • Personer i jobafklaringsforløb 
  • Personer i ressourceforløb 
  • Fleksjobvisiterede 
  • Revalidender 
  • Førtidspensionister 
  • Ledige selvforsørgende  
  • Unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesrettet indsats 

Fælles for alle målgrupper er at personen skal have vanskeligt ved at opnå eller fastholde ordinært job eller få ansættelse med løntilskud. 
Det betyder, at der ikke skal gives virksomhedspraktik til en person, der har mulighed for at få det pågældende job på ordinære vilkår eller som løntilskud. 

Sygedagpengemodtagere og personer der er i jobafklaringsforløb, der er i et ansættelsesforhold, kan få virksomhedspraktik som led i at fastholde den sygemeldte i ansættelsen og understøtte hurtig tilbagevenden til arbejde. 

Fleksjobvisiterede, der er ansat i fleksjob, kan også tilbydes virksomhedspraktik sideløbende med fleksjobbet med henblik på at vurdere om arbejdsevnen kan udvikles. 
Den fleksjobansatte skal selv ønske at komme i praktik sideløbende med fleksjobbet – dette kan ikke pålægges af kommunen. 

Uddannelseshjælpsmodtagere kan få virksomhedspraktik som en indsats der i forbindelse med uddannelsespålægget kan understøtte vejen mod uddannelse på ordinære vilkår. 

Virksomhedspraktikken kan kombineres med eller efterfølges af ordinære hos samme eller anden arbejdsgiver. 

For unge under 18 år kan virksomhedspraktik gives efter en konkret vurdering, med henblik på at understøtte at den unge bliver klar til uddannelse. 
Der skal ske koordinering mellem kommunens ungeindsats og eventuelle andre forvaltninger om indsatsen. 
Tilbud til unge under 18 år kræver samtykke fra både den unge og forældremyndighedens indehavere. 

Forudgående ledighed 

Der er ikke krav om forudgående ledighed for at der kan etableres en virksomhedspraktik. Det betyder at der kan iværksættes virksomhedspraktik fra første dag i ledighedsforløbet. 

Ret til selvfunden praktik 

  • Dagpengemodtagere 
  • Kontanthjælpsmodtagere 
  • Uddannelsesmodtagere (undtaget åbenlyst uddannelsesparate) 

Det gælder for alle at rimelighedskravet og formålskriteriet skal være opfyldt 

Jobcentret skal alene påse at betingelserne for tilbuddet er opfyldt – der skal ikke foretages en vurdering af personens ønsker og forudsætninger eller arbejdsmarkedets behov. 

Formålsbestemmelsen og rimelighedskravet skal fortsat være opfyldt. Det betyder at for en uddannelsesparat skal virksomhedspraktikken bringe personen tættere på sit uddannelsesmål. 

Jobcentret kan give supplerende tilbud sideløbende med selvfunden praktik, så længe det ikke forhindre deltagelse i praktikken. 

Personen kan fortsat formidles til ordinært job under deltagelse i selvfunden praktik. 

Virksomhedspraktik hvor personen senest har været ansat 

Personer tæt på arbejdsmarkedet 

De målgrupper, der er tæt på at kunne opnå uddannelse eller job, kan ikke komme i virksomhedspraktik hos den arbejdsgiver, hvor de har haft deres seneste ansættelse, uanset hvor langt tilbage i tiden ansættelsen er. 

Det afgørende for vurderingen er, om der har været en ansættelse og bestemmelsen omfatter derfor ikke tidligere tilbud om virksomhedspraktik. 

Det drejer sig om 

  • Forsikrede ledige 
  • Jobparate kontanthjælpsmodtagere 
  • Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere 
  • Jobparate selvforsørgende 

Forbuddet gælder ikke, hvis personen fortsat er ansat hos arbejdsgiveren – hvis der eksempelvis er ordinære løntimer sideløbende med virksomhedspraktik. 

Her gælder det, at de ordinære timer skal være inden for en anden arbejdsfunktion end tilbuddet om virksomhedspraktik. 

Personer længere fra arbejdsmarkedet 

De personer der er langt fra at kunne opnå uddannelse eller job, kan efter en konkret vurdering tilbydes virksomhedspraktik på den arbejdsplads, hvor de senest har været ansat – dog skal virksomhedspraktikken ligge inden for en ny arbejdsfunktion. Forskellen på de to arbejdsfunktioner skal fremgå af den indgåede praktikaftale. 

Det drejer sig om 

  • Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere 
  • Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere 
  • Sygedagpengemodtagere 
  • Personer i Jobafklaringsforløb 
  • Personer i ressourceforløb 
  • Fleksjobvisiterede 
  • Revalidender 
  • Førtidspensionister 
  • Aktivitetsparate ledige selvforsørgende 
  • Unge under 18 år 

Formål med praktikken 

Virksomhedspraktik skal så vidt muligt  

  • være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft og 
  • med henblik på at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse 

Virksomhedspraktik har at gøre med  

  • kompetenceudvikling 
  • opkvalificering 
  • afklaring af jobmål 

Målet med praktikforløbet skal således understøttes ved at der er konkrete og meningsfulde arbejdsopgaver og arbejdsrelationer. 

Der kan således ikke etableres virksomhedspraktik med det formål at opfylde virksomhedens behov for arbejdskraft – formålet vil altid være at udvikle personens kompetencer og jobmål og bringe personen tættere på målet. 

Derudover er der 3 specifikke formål, som der konkret skal tags stilling til ved etableringen 

  1. Opnåelse af ordinære løntimer, hvor praktikken skal afklare eller udvikle kompetencer i forhold til job eller uddannelse, som direkte kan føre til timer, hvor personen ansættes ordinært på virksomheden 
  1. Optræning af specifikke kompetencer inden for personens job- eller uddannelsesmål, som kan indgå i personens cv og jobsøgning 
  1. Afklaring af job- eller uddannelsesmål, hvor praktikken består af typiske opgaver inden for mulige jobområder (”snusepraktik”) 

Ved etablering af enhver virksomhedspraktik i VITAS skal der tages konkret stilling til de tre formål, så det står klart hvilket formål der skal opfyldes i praktikken. 

For dagpengemodtagere, der får rådighedsafprøvende tilbud, kan tilbuddet om virksomhedspraktik gives alene med det formål at afprøve rådigheden – uagtet dette skal der også foreligge en begrundelse for tilbuddet og der skal derfor også vælges en af de 3 ovenfor nævnte formål. 

Tydelig aftale om virksomhedspraktikkens formål 

Når der indgås aftale om virksomhedspraktik, skal det præcise formål med praktikken aftales mellem personen, virksomheden og jobcentret, og det skal skrives ind i praktikaftalen. 

Det betyder at man skal sikre at virksomhedspraktikken får et indhold der giver mening for den enkelte person og som hjælper personen tættere på selvforsørgelse. 

Der skal ikke gives virksomhedspraktik, hvis man ikke forventet at det kan hjælpe personen tættere på selvforsørgelse. 

Virksomhedspraktik skal så vidt muligt medføre ordinære løntimer 

Det betyder at virksomhedspraktikken skal tilrettelægges på en måde, så personen udvikler kompetencer, der resulterer i ordinære løntimer. 

Det er hensigtsmæssigt – men ikke et krav – hvis disse ordinære løntimer er ved samme arbejdsgiver som virksomhedspraktikken. 

Muligheden for løntimer skal italesættes så tidligt som muligt og de ordinære løntimer kan både være et mål og et middel i praktikken. 

Opfølgning 

Hensigten med opfølgningen er, at personen løbende kan følge sin progression og se hvad de indsatserne betyder for vejen mod ordinært job. 
Opfølgningen skal understøtte at der er progression i forløbet og rette opmærksomhed på eventuelle behov for justeringer og yderligere indsatser. 

Det giver sig selv, at dette selvfølgelig skal dokumenteres i sagen. 

Ud over ovenstående indeholder vejledningen afsnit om 

  • Varighed af tilbud om virksomhedspraktik 
  • Virksomhedspraktik og arbejdsvilkår 
  • Ydelser under virksomhedspraktikken 
  • Tilbud ved ydelsesskift 
  • Konfliktramt arbejde 
  • Rimelighedskravet 
  • Medinddragelse af repræsentanter for de ansatte hos arbejdsgiveren 
  • Forbud mod konkurrenceforvridning 
  • Partnerskabsaftaler 
  • Virksomhedspraktik i udlandet 
  • Mentorstøtte, hjælpemidler, befordringsgodtgørelse 
  • Flytning til ny opholdskommune 
  • Erstatning 

Alle disse emner har vi i denne omgang valgt at springe let henover, men hvis du godt kunne tænke dig at vi dykker nærmere ned i et af disse områder, så send os en mail på kontakt@lundsteenwiederquist.dk og vi vil se om vi kan passe det ind i et kommende nyhedsbrev 

Du finder hele vejledningen her: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2022/9641