Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren 

Slutevaluering af et frikommuneforsøg (2016-2020) udarbejdet af VIVE 

I artiklen fokuseres på nogle udvalgte dele af evalueringen, som er spændende læsning. 

Regeringen og KL blev i kommuneøkonomiaftalen for 2016 enige om at lave et nyt frikommuneforsøg i perioden 2016-2020.  

Forsøget Én plan skulle skabe en mere helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse udfordringer. Formålet var at borgerne i målgruppen i højere grad ville blive i stand til at mestre eget liv og komme tættere på en tilknytning til arbejdsmarkedet.  

I forsøget indeholdt kommunernes indsatser disse kerneelementer: 

  • Borgeren har én plan 
  • Borgeren har færre indgange til forvaltningen 
  • Der arbejdes med progressionsmålinger 
  • Mål og opgaveløsning integreres på tværs af kommunens fagområder med sigte på kontinuitet og sammenhæng. 

Formålet med slutevalueringen er at informere og inspirere det videre arbejde med at understøtte borgerprogression gennem helhedsorienterede indsatser. Det er særlig relevant for implementeringen af den kommende hovedlov at identificere hvad der virker og hvilke barrierer der findes for det tværfaglige arbejde. 

Forsøget har været opdelt i tre klynger af helhedsorienterede indsatser for henholdsvis  

  • voksne, 
  • unge og  
  • familier. 

Bedre samarbejde med borgerne – Her går det godt: 

Det er med forsøget lykkedes at skabe en indsats, som mange af de deltagende borgere oplever som et markant forbedret samarbejde med kommunen. De oplever en god relation og støtte til at opnå̊ deres mål.  

Nogle af borgerne oplever også̊ at komme i job eller uddannelse og/eller en bedre trivsel og et bedre helbred. Rapporten konkluderer derfor, at der gennem forsøget er skabt en positiv forskel i borgeres og familiers liv. 

Og dog: 

Der er dog også̊ borgere, der ikke oplever at have fået et bedre. De oplever også, at de ikke har fået en helhedsorienteret indsats, men at indsatsen har manglet blandt andet kontinuitet fra kommunens side.  

Kommunernes perspektiv på progression:  

Kommunerne oplever, at borgerne i højere grad kommer i beskæftigelse, og at der er mere tempo i forløbene.  

Det er også oplevelsen, at der er blevet ryddet op i langvarige forløb. Det drejer sig fx om borgere, der er røget ud af arbejdsmarkedet i forbindelse med en sygemelding eller en fyring og efterfølgende har været i kontanthjælpssystemet i mange år. Det er opfattelsen, at nogle borgere har fået enten ordinært job, fleksjob eller førtidspension gennem den tværfaglige tilgang. 

Borgerens mål set i forhold til progression:  

Den afsluttende undersøgelse med borgerne viser, at det ikke er alle borgere, der har haft et mål om lønnet beskæftigelse. 40 % af borgere, i voksen- og ungeklyngerne, der har deltaget i undersøgelsen, havde fuldtidsarbejde som mål. Det svarer til den del, der oplyser, at de har fået opfyldt deres mål. 

I job:

Evalueringen indeholder en række cases, som viser, hvordan det er lykkedes at hjælpe borgere, som har været længe i kontanthjælpssystemet, videre til job.  

I casene er det i høj grad i familiecases, at der er eksempler, hvor voksne borgere kommer i beskæftigelse. Her skabes der overskud til beskæftigelse ved at højne trivslen i familien. 

Cirka 1/5 af borgerne i voksen- og ungeklyngerne havde uddannelse som mål, og af disse angiver 57 % at være påbegyndt en uddannelse eller snart at påbegynde en uddannelse. 

Et mønster i casene med progression er, at der arbejdes parallelt med beskæftigelse og trivsel. Job og uddannelse bliver ikke udelukkende et mål, men også̊ et middel til at øge trivsel og troen på egen handlekraft.  

I familieindsatserne med progression er der i tråd hermed fokus på den positive afsmittende effekt af, at mor eller far kommer i arbejde.  

Det konkluderes på baggrund af de tilgængelige resultater om økonomi, at kommunerne på den lange bane – i tråd med forsøgets forandringsteori – arbejder ud fra en forventning om, at udgifterne til målgrupperne kan reduceres med en helhedsorienteret indsats.  

Kommunernes erfaringer med forsøgets omkostninger peger helt overordnet på, at der ikke har været stigende driftsudgifter og for nogle kommuner også tegn på faldende driftsudgifter, mens udviklingsomkostninger har været af et begrænset omfang.  

Disse vurderinger er dog forbundet med væsentlig usikkerhed, da det er svært at opgøre tværgående økonomiske investeringer og gevinster, hvilket i sig selv er en vigtig pointe.  

Læs hele evalueringen her: 

https://www.vive.dk/da/udgivelser/en-plan-for-en-sammenhaengende-indsats-sammen-med-borgeren-15785/

Forsøg med varighed af praktik for modtagere af uddannelseshjælp – bek. nr.1755/2021 – §5 

Det er ikke fordi, der er tale om et helt nyt forsøg. Det udløber med udgangen af marts måned næste år. Men i forlængelse af lovforslaget (LF67) omtalt ovenfor, synes vi, at det er relvant at tage fat i interessante emner om modtagere af uddannelseshjælp. 

Derfor omtaler vi kort forsøget med delvis dispensation fra reglerne om varighed af virksomhedpraktikker for personer omfattet af LAB §6, nr.4. 

Det er almindeligt kendt, at uddannelsesparate personer kun kan få praktikker af op til 4 ugers varighed.  

Det er også kendt, at ikke alle uddannelsesparate er lige parate – uden at de af den grund er omfattet af målgruppen – aktivitetsparate. 

Netop derfor er det interessant, at beskæftigelsesministeren har givet tilladelse til, at  de fire kommuner, der indgår i forsøget ”NExTWORK”, kan fravige kravet om varigheden af virksomhedspraktik for personer omfattet af § 6, nr. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats: 

Forsøgstilladelsen betyder, at for personer, der ikke er åbenlyst uddannelsesparate, kan et tilbud om virksomhedspraktik have en varighed på op til 13 uger, hvis personen ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud. Det nok lyder bekendt, for modellen svarer til bestemmelsen om varighed i den ”gamle” LAB.  

Praktikken kan efter en konkret vurdering forlænges op til 26 uger. Hvis personen herefter ud fra en konkret individuel vurdering har særligt behov for en længere periode, kan perioden forlænges yderligere.  

Dette harmonerer godt med tendensen i vejledning nr. 9203/2021 om Visitation, virksomhedsrettet indsats og job som vejen til uddannelse for uddannelseshjælpsmodtagere.Her tænker vi på følgende udpluk fra punkt 3.1.  

”Der er også unge, som enten ikke ønsker uddannelse, eller som kun har helt overordnede ønsker, fx at ”arbejde med mennesker” eller ”det skal være udendørs”. For denne gruppe arbejdes der med det overordnede område eller retning, som registreres i Min Plan. …..Når den unges uddannelsesmål er konkretiseret, skal det med det samme registreres i Min Plan. Den hurtigste vej til uddannelse kan for nogle af disse unge gå via et ordinært job, og for dem kan det være relevant med et jobmål på vejen til uddannelse. 

Jobmål på vejen til uddannelse er alene for unge, der selv ønsker det. Kommunen kan arbejde med jobmål, hvis kommunen vurderer, at den unge bliver mere motiveret og afklaret af at komme ud på en virksomhed med kollegaer og arbejdsopgaver. Det skal aftales konkret med den enkelte unge, hvordan et ordinært job kan bidrage til, at den unge på længere sigt påbegynder og gennemfører en uddannelse.” 

I den forbindelse tænker vi, at der er en del af de unge, der må begynde deres vej mod ordinært job via en eller flere praktikker. Derfor er forsøget særligt interessant for den målgruppe, der beskrives. 

Man må håbe, at reglerne om varighed af praktikker ændres inden alt for længe, så intentionerne fra vejledingen bliver nemmere at omsætte til praksis. 

Læs hele bekendtgørelsen her – https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1755 

Forlængelse af forsøg på beskæftigelsesområdet

Følgende igangværende forsøg i bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet forlænges 

  • Jobrotationsvikariat med længere varighed (Langtidsledighedspakken) 
  • Lempet ledighedskrav for vikarer i Jobrotationsordningen (Trepartsaftalen) 
  • Lempet ledighedskrav for faglærte, der bliver voksenlærlinge fra ledighed (Trepartsaftalen) 

Alle tre ordninger forlænges til 31. december 2022. 

Der sker ikke en forlængelse af forsøgene med suspension af positivliste for voksenlærlinge, der kommer fra beskæftigelse og udvidelse af ordningen til faglærte voksenlærlinge, der kommer fra beskæftigelse med forældet uddannelse. 

Syv nordjyske kommuner har via udfordringsretten haft mulighed for i visse tilfælde at give uddannelsesløft til ledige faglærte dagpengemodtagere uden forældet uddannelse – dette forsøg forlænges også til 31. december 2022. 

De syv kommuner er Aalborg, Hjørring, Brønderslev, Jammerbugt, Rebild, Morsø og Frederikshavn. 

Forsøget med IBBIS for sygemeldte med blandt andet lettere grad af angstlidelse og depression, som følge af covid-19, forlænges til 30. april 2022. 
IBBIS er en integreret sundhedsfaglig og beskæftigelsesrettet indsats til sygemeldte borgere med angst, depression, stress, udbrændthed og tilpasningsreaktioner. Formålet er at få borgeren godt tilbage på arbejdsmarkedet. 

Læs mere her: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/65779