Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren 

Slutevaluering af et frikommuneforsøg (2016-2020) udarbejdet af VIVE 

I artiklen fokuseres på nogle udvalgte dele af evalueringen, som er spændende læsning. 

Regeringen og KL blev i kommuneøkonomiaftalen for 2016 enige om at lave et nyt frikommuneforsøg i perioden 2016-2020.  

Forsøget Én plan skulle skabe en mere helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse udfordringer. Formålet var at borgerne i målgruppen i højere grad ville blive i stand til at mestre eget liv og komme tættere på en tilknytning til arbejdsmarkedet.  

I forsøget indeholdt kommunernes indsatser disse kerneelementer: 

  • Borgeren har én plan 
  • Borgeren har færre indgange til forvaltningen 
  • Der arbejdes med progressionsmålinger 
  • Mål og opgaveløsning integreres på tværs af kommunens fagområder med sigte på kontinuitet og sammenhæng. 

Formålet med slutevalueringen er at informere og inspirere det videre arbejde med at understøtte borgerprogression gennem helhedsorienterede indsatser. Det er særlig relevant for implementeringen af den kommende hovedlov at identificere hvad der virker og hvilke barrierer der findes for det tværfaglige arbejde. 

Forsøget har været opdelt i tre klynger af helhedsorienterede indsatser for henholdsvis  

  • voksne, 
  • unge og  
  • familier. 

Bedre samarbejde med borgerne – Her går det godt: 

Det er med forsøget lykkedes at skabe en indsats, som mange af de deltagende borgere oplever som et markant forbedret samarbejde med kommunen. De oplever en god relation og støtte til at opnå̊ deres mål.  

Nogle af borgerne oplever også̊ at komme i job eller uddannelse og/eller en bedre trivsel og et bedre helbred. Rapporten konkluderer derfor, at der gennem forsøget er skabt en positiv forskel i borgeres og familiers liv. 

Og dog: 

Der er dog også̊ borgere, der ikke oplever at have fået et bedre. De oplever også, at de ikke har fået en helhedsorienteret indsats, men at indsatsen har manglet blandt andet kontinuitet fra kommunens side.  

Kommunernes perspektiv på progression:  

Kommunerne oplever, at borgerne i højere grad kommer i beskæftigelse, og at der er mere tempo i forløbene.  

Det er også oplevelsen, at der er blevet ryddet op i langvarige forløb. Det drejer sig fx om borgere, der er røget ud af arbejdsmarkedet i forbindelse med en sygemelding eller en fyring og efterfølgende har været i kontanthjælpssystemet i mange år. Det er opfattelsen, at nogle borgere har fået enten ordinært job, fleksjob eller førtidspension gennem den tværfaglige tilgang. 

Borgerens mål set i forhold til progression:  

Den afsluttende undersøgelse med borgerne viser, at det ikke er alle borgere, der har haft et mål om lønnet beskæftigelse. 40 % af borgere, i voksen- og ungeklyngerne, der har deltaget i undersøgelsen, havde fuldtidsarbejde som mål. Det svarer til den del, der oplyser, at de har fået opfyldt deres mål. 

I job:

Evalueringen indeholder en række cases, som viser, hvordan det er lykkedes at hjælpe borgere, som har været længe i kontanthjælpssystemet, videre til job.  

I casene er det i høj grad i familiecases, at der er eksempler, hvor voksne borgere kommer i beskæftigelse. Her skabes der overskud til beskæftigelse ved at højne trivslen i familien. 

Cirka 1/5 af borgerne i voksen- og ungeklyngerne havde uddannelse som mål, og af disse angiver 57 % at være påbegyndt en uddannelse eller snart at påbegynde en uddannelse. 

Et mønster i casene med progression er, at der arbejdes parallelt med beskæftigelse og trivsel. Job og uddannelse bliver ikke udelukkende et mål, men også̊ et middel til at øge trivsel og troen på egen handlekraft.  

I familieindsatserne med progression er der i tråd hermed fokus på den positive afsmittende effekt af, at mor eller far kommer i arbejde.  

Det konkluderes på baggrund af de tilgængelige resultater om økonomi, at kommunerne på den lange bane – i tråd med forsøgets forandringsteori – arbejder ud fra en forventning om, at udgifterne til målgrupperne kan reduceres med en helhedsorienteret indsats.  

Kommunernes erfaringer med forsøgets omkostninger peger helt overordnet på, at der ikke har været stigende driftsudgifter og for nogle kommuner også tegn på faldende driftsudgifter, mens udviklingsomkostninger har været af et begrænset omfang.  

Disse vurderinger er dog forbundet med væsentlig usikkerhed, da det er svært at opgøre tværgående økonomiske investeringer og gevinster, hvilket i sig selv er en vigtig pointe.  

Læs hele evalueringen her: 

https://www.vive.dk/da/udgivelser/en-plan-for-en-sammenhaengende-indsats-sammen-med-borgeren-15785/