Mangel på væsentlige oplysninger er den primære årsag til hjemvisning af sager – Artikel i Nyt fra Ankestyrelsen nr. 5, 2021

Artiklen indgår i teamet om ressourceforløbsydelse, som Ankestyrelsen behandler på baggrund af praksisundersøgelsen fra 2020, hvor resultatet var, at styrelsen omgjorde 41 pct. af de gennemgåede klagesager. 

Temaet i artiklen er oplysningsgrundlaget (Retssikkerhedslovens §10) samt betydningen af, hvilken indflydelse det har, når en sag ikke er tilstrækkeligt oplyst.  

Hvis sagen ikke er tilstrækkeligt belyst, kan det føre til, at sagen hjemvises. 

Praksis er dog, at styrelsen kan indhente de manglende oplysninger, hvis disse udgør en mindre, supplerende del af oplysningsgrundlaget i sagen. Dermed kan det fastslås, at udgangspunktet er, styrelsen selv indhenter de disse oplysninger og at sagen ikke hjemvises af denne årsag. 

En naturlig konsekvens af denne praksis er, at sagen – som udgangspunkt – hjemvises, hvis de manglende oplysninger udgør en væsentlig del af beslutningsgrundlaget i sagen. I afgørelsen om hjemvisningen vil det fremgå, hvilke oplysninger kommunen skal indhente i sagen, inden den træffer en ny afgørelse. 

En hjemvisning betyder som udgangspunkt, at kommunens afgørelse ophæves. Kommunen skal derfor stille borgeren, som om kommunen aldrig havde truffet den hjemviste afgørelse. 

Det vil – igen som udgangspunkt – betyde, at kommunen straks skal genoptage udbetalingen af ydelsen eller udbetale den fulde ydelse. I nogle sager vil det betyde, at beløb, som kommunen måtte have trukket i ydelsen som følge af sin afgørelse, skal efterbetales til borgeren. 

Artiklen indeholder en gennemgang af tre situationer fra praksisundersøgelsen, hvor der mangler væsentlige oplysninger i sagen og hjemvisning ofte har været konsekvensen. 

Indtægternes periode 

INDTÆGTER FRA PERIODEN FØR UDBETALINGEN AF YDELSEN – Oplysninger om hvilke perioder borgerens indtægter er udbetalt for er nødvendige for at kunne afgøre, om indtægten vedrører en periode, hvor personen modtager ressourceforløbsydelse, og dermed om indtægten skal trækkes fra i ydelsen. 

Indtægter fra perioden, før personen er overgået til ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, skal ikke trækkes fra i ressourceforløbsydelsen, selvom udbetalingen sker, mens den pågældende modtager ressourceforløbsydelse. Samme undtagelse gælder for indtægter fra en periode, efter personen er ophørt i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb. 

TILBAGEBETALING – Oplysningerne om hvilke perioder borgerens indtægter er udbetalt for er desuden nødvendige for at kunne vurdere, om reglerne om tilbagebetaling på grund af dobbeltforsørgelse i aktivlovens § 94 skal anvendes. § 94 anvendes frem for reglerne om fradrag i ressourceforløbsydelse, når en person, der har modtaget ressourceforløbsydelse, senere får udbetalt en erstatning, et underholdsbidrag eller lignende, der dækker samme tidsrum og samme formål som den udbetalte ressourceforløbsydelse. Bestemmelsen i § 94 vedrører allerede udbetalt hjælp.I AFG.101-17 har styrelsen taget stilling til, hvornår reglerne om henholdsvis fradrag og tilbagebetaling skal anvendes, når en ressourceforløbsydelsesmodtager har indtægter. 

LÆS HELE AFGØRELSEN HER – https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/fb8bd564-ea1f-4f21-87fa-488df53eadea 

Overførsler til borgerens konto 

Klagesager om ressourceforløbsydelse, hvor kommunen vurderer, at beløb, der indgår på borgerens konto, er indtægter, som skal trækkes fra i ressourceforløbsydelsen kan hjemvises. Årsagen til hjemvisningerne er typisk, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad har oplyst, hvad overførsler til borgerens konto dækker over, inden kommunen vurderer, at der er tale om indtægter, som skal trækkes fra i ressourceforløbsydelsen. 

Vi har i principmeddelelse 104-16 om kontanthjælp slået fast, at kommunen i sådanne sager skal vurdere, om beløb på en borgers konto er formue eller indtægter. Kommunen skal ved sagens behandling inddrage borgerens oplysning om, hvad bankoverførsler dækker over, ligesom kommunen skal inddrage teksten på kontoudtog og andre oplysninger om, hvad beløbet dækker over. Hvis borgeren ikke medvirker, og der ikke foreligger eller kan indhentes oplysninger om arten og årsagen til overførslerne, kan beløbene betragtes som indtægt. Disse principper kan overføres til sager om ressourceforløbsydelse. 

LÆS HELE AFGØRELSEN HER- https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/4b871784-5b8e-49d5-b8d2-707604cc06df 

Indtægter fra udlejning af ejerbolig 

Dette tema drejer sig om situationer, hvor borgeren har indtægter fra udlejning af et eller flere lejemål, som skal trækkes fra i ressourceforløbsydelsen. 

Kan udlejning sidestilles med selvstændig virksomhed, skal visse af borgerens udgifter ved udlejningen trækkes fra i indtægten, før indtægten trækkes fra i ressourceforløbsydelsen. 

Det fremgår af AFG.69-15 om kontanthjælp, at indtægter fra udlejning af ejerbolig i visse tilfælde kan sidestilles med selvstændig virksomhed. 

LÆS HELE AFGØRELSEN HER – https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/aad0e5b9-2daa-4f39-96f5-93df47fc60b8 

I vurderingen af, om udlejningen kan sidestilles med selvstændig virksomhed, skal der lægges vægt på, om udlejningen skattemæssigt anses som erhvervsmæssig udlejning. Principperne fra principmeddelelsen kan overføres til sager om ressourceforløbsydelse