L27 – Ophør af udbetaling af forsørgelsesydelser til anbringelses- og behandlingsdømte

Lovforslaget er vedtaget 11. december 2025.

Ikrafttræden er 1. januar 2026.

De vigtigste ændringer er:

  • Udbetaling af pensioner og kontanthjælp stoppes ved indlæggelse/anbringelse i retspsykiatrien, hvis borgeren har fået en behandlings- eller anbringelsesdom.
  • Pensionister mister ikke deres pensioniststatus og får igen pension efter udskrivelse.
  • Kontanthjælpsmodtagere mister deres status som kontanthjælpsmodtagere
    ved indlæggelse eller anbringelse og skal søge om kontanthjælp på ny efter udskrivelse.

Lovforslaget omfatter både nuværende og kommende patienter, som har modtaget eller modtager en behandlings- eller anbringelsesdom.

De berørte borgere får i stedet et skattefrit månedligt beløb på 1.725 kr. (2025-niveau).

Læs lovforslaget her: https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l27/index.htm

L84 – Midlertidigt økonomisk tilskud til husleje i 2026 til de mest udsatte borgere

L84 er fremsat af social- og boligministeren, da det udmøntes som en midlertidig paragraf i Serviceloven i 2026.

Det fremgår af lovforslaget, at der skal fastsættes nærmere regler hvordan kommunerne skal fordele puljemidlerne til borgere, der af økonomiske årsager er i risiko for at blive udsat af deres lejebolig, eller som ikke uden tilskud kan opnå en lejebolig.

Lovforslaget fordeler således de 15 millioner, regeringen har fundet til de mest udsatte borgere for at forhindre, at de kommer i en situation, som yderligere vanskeliggør deres muligheder for at bevæge sig ud af udsatheden.

Lovforslaget skal træde i kraft dagen efter det er offentliggjort i Statstidende med virkning fra 1. januar 2026.

Forslaget 3. behandles 22. januar 2026.

Læs lovforslaget her: https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/L84/index.htm

Lovforslag nr. 77 – Om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne.

Forslaget indeholder udmøntningen af dele af Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen – Mere værdighed, større frihed og færre regler og aftalen mellem regeringen og KL om udmøntningen af reformen.

Med lovforslaget indføres for eksempel: En grænse for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering m.v. og til mentorstøtte – begge dele – i forhold til den kommunale budgetgaranti.

Grænsen skal understøtte, at kommunernes udgifter til ordningerne bliver nedbragt. Det forventes også, at der indføres forældelsesregler for opbevaring af data i Ydelsesrefusion. Ydelsesrefusion skal herefter opbevare de data, som ligger til grund for opgørelsen af kommunernes finansieringsbeløb, i en periode på 4 hele regnskabsår.

OBS: Lovforslaget er vedtaget d.18. december 2025 med ikrafttræden 1. januar 2026. Forslaget indeholder også forslag om overgangsbestemmelser.

Læs lovforslaget her:

https://www.ft.dk/ripdf/samling/20251/lovforslag/l77/20251_l77_som_fremsat.pdf

Ny bekendtgørelse om indførelse af jobpræmie til kommuner for indsatsen over for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere – træder i kraft 1. januar 2026

Baggrund og Formål

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder en ny bekendtgørelse om jobpræmie til målgruppen.

Bekendtgørelsen udmønter midler fra finansloven for 2026 som en del af beskæftigelsesreformen.

Målgruppe

Målgruppen for ordningen er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med minimum et års anciennitet i kontanthjælpssystemet.

Den Økonomiske Model

Jobpræmien er skruet sammen som en resultatbaseret model, hvor kommunerne belønnes for faktiske løntimer.

Nærmere om jobpræmie:

Løntimer: Præmien beregnes pr. time. Timer i løntilskud tæller ikke med.

Fastholdelse: Der gives præmie for timer både mens borgeren er på kontanthjælp, og efter de har forladt systemet.

Startgrænse: For at sikre, at præmien går til kommuner der gør en ekstra indsats, skal kommunen præstere over en vis bundgrænse. Denne grænse fastsættes som gennemsnittet af de 20 kommuner med det laveste antal løntimer pr. person i målgruppen.

Socialt Frikort: For borgere med indkomst via socialt frikort anvendes en fastsat værdi på 6 timer pr. måned i beregningen.

OBS: Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 2026.

Ved redaktionens slutning er bekendtgørelsen ikke offentliggjort.

Læs udkastet her: https://www.ft.dk/samling/20251/almdel/BEU/bilag/64/3100752.pdf

L5 – Om afskæring af offentlige tilbud mv. til udlændinge som opholder sig ulovligt i DK

Lovforslaget er 1. behandlet 24. oktober 2025.

Forventet ikrafttræden: 1. januar 2026.

Formål: At udlændinge med ulovligt ophold i landet, i videst muligt omfang forhindres i at tage del i det danske samfund og gøre brug af det danske velfærdssamfund

Hovedpunkterne i lovforslaget er:

Udlændinge med ulovligt ophold, skal fratages retten til

•Kontanthjælp, førtidspension mv.

•Undervisning og uddannelse – gælder også hvis optaget før lovændring

•SU

•Sundhedstilbud
Begrænses til akut og fortsat sygehusbehandling

•Køretøjsregistrering

•Skattekort, herunder adgang til TastSelv

•Etablering af virksomheder

Du kan læse lovforslaget her: https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l5/index.htm

L4 – Om skærpelse af kontrollen med visse udlændinge uden lovligt ophold

Lovforslaget er 1. behandlet 24. oktober 2025.

Forventet Ikrafttræden er 1. december 2025 og 1. januar 2026.

Hovedpunkter i lovforslaget:

Alle uden lovligt ophold, der pålægges kontrolforpligtelser får
– Daglig meldepligt på indkvarteringsstedet.
  Undtagelse: Alvorligt syg, handicappet , lægebehandling eller lign.

-Forbud mod at køre bil ( strafferammen er bøde, fængsel, konfiskering af egen bil)

Udvidelse af knivloven til at gælde alle indkvarteringssteder

Hjemrejsestyrelsen får hjemmel til at konfiskere aktiver

Du kan læse lovforslaget her: https://www.ft.dk/samling/20251/lovforslag/l4/index.htm

L207 – Bedre forhold til forældre med indlagte nyfødte børn og udvidet ret til dagpenge under sorgorlov

Med L207 bliver forældres ret til fravær og barselsdagpenge forlænget fra i alt tre måneder tilsammen til 12 måneder for hver forælder i forbindelse med hospitalsindlagte nyfødte børn. Derudover sidestilles behandling i hjemmet med hospitalsindlæggelse.

Denne ændring træder i kraft den 1. juli 2025, og vil omfatte forældre, der begynder en periode med sorgorlov den 1. juli 2025 eller senere.


Retten til dagpenge under sorgorlov udvides for forældre, der mister et barn, og som har modtaget tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et sygt barn i hjemmet i mere end to år.
Det betyder, at der ved opgørelsen af beskæftigelseskravet kan ses bort fra alle perioder, hvor forælderen har modtaget tabt arbejdsfortjeneste.

Denne ændring træder i kraft den 1. januar 2026, og vil omfatte forældre til børn, der er født eller modtaget den 1. januar 2026 eller senere.

Læs lovforslaget som vedtaget her: https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/L207/som_vedtaget.htm

L208 – Persongrupper, der ikke omfattes af den skærpede optjeningspligt for kontanthjælp

I forbindelse med kontanthjælpsreformen er der sket en skærpelsen af optjeningsbetingelserne for at modtage kontanthjælp.
Det betyder at persongruppen der skal opfylde beskæftigelseskravet, er udvidet til at omfatte alle udlændinge der har fået folkeregisteradresse i Danmark siden 2. april 1968.

Som det oprindelige lovforslag blev vedtaget, skulle disse regler også gælde for adopterede, hvilket førte til et pres på ministeren, og nu er L208 vedtaget og træder også i kraft 1. juli 2025.


Persongrupper, der ligestilles med personer født her i riget

  • Personer, der som mindreårige er adopteret fra et land uden for riget af en adoptant med lovligt ophold her i riget
  • Personer, der er født uden for riget, og som havde mindst en forælder, der har været bopælsregistreret her i riget i mindst 12 sammenhængende måneder på fødselstidspunktet, når personen er indrejst senest 6 måneder efter fødselstidspunktet.

Ophold, der ikke regnes som ophold i udlandet

  1. Ophold i udlandet hvor personen har været forhindret i at vende tilbage til riget som planlagt, på grund af udefrakommende og uforudsete omstændigheder af helt ekstraordinær karakter
  1. Ophold i udlandet, hvor en person har været statsudsendt, eller har været medfølgende ægtefælle/samlever til en statsudsendt
  2. Ophold i udlandet, hvor en person som mindreårig har haft ophold i udlandet sammen med en eller begge forældre under forældrenes samtidige ophold i udlandet efter nr. 2.

Læs lovforslaget som vedtaget her: https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/L208/som_vedtaget.htm

Præcisering af reglerne om modtagelse af ydelser efter Lov om aktiv socialpolitik (LAS) under kortvarige ophold i udlandet

OBS: Reglen er trådt i kraft d.1. marts i år.

Baggrund: Beskæftigelsesministeriet og Justitsministeriet har tidligere vurderet, at fortolkningen og anvendelsen af opholdskravet i § 5, stk. 3 i lov om aktiv socialpolitik om helt kortvarige ophold i udlandet uden overnatning kunne udløse krav om tilbagebetaling og sanktion.

Dette var ikke foreneligt med retten til fri bevægelighed. Senest i februar måned sidste år meldte Ankestyrelsen og STAR igen ud, at de kortvarige ophold i udlandet ikke skulle betragtes som omfattet af reglen i LAS § 5, stk.3. 

Ændringen: Formålet med ændringen af LAS § 5, stk.3 har været at skabe overensstemmelse med EU-rettens regler om fri bevægelighed.

Det fremgår nu direkte af lovteksten, at personer, der modtager hjælp efter LAS, kan modtage hjælp under helt kortvarige ophold i udlandet uden overnatning, fordi denne type ophold ikke er omfattet af reglen i § 5, stk.3.

Som eksempler på kortvarige ophold i udlandet kan nævnes indkøbsture, fritidsaktiviteter og lignende. Kortvarige ophold i udlandet må fortsat ikke involvere overnatning.

Der er ikke sket ændringer i resten af LAS § 5. Derfor kan personer, der modtager ydelser efter LAS, som hidtil overnatte i udlandet højst én gang pr. kalendermåned uden, at opholdet får betydning for retten til ydelser efter LAS. Øvrige sædvanlige krav for at modtage ydelser efter loven er heller ikke ændret og gælder derfor stadig.

Afskaffelse af den skærpede rådighedssanktion i LAS § 40a for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

OBS: Reglen er trådt i kraft 1. marts i år.

Baggrund: Ønsket om ændringer i LAS § 40a har rod i erfaringerne med kommunernes store udfordringer med korrekt administration af reglerne om den skærpede rådighedssanktion. Særligt har der været udfordringer i sager, hvor borgeren var visiteret som aktivitetsparat.

Ændringen: Efter ændringen er aktivitetsparate personer, som modtager kontanthjælp, ikke længere omfattet af reglen om skærpet rådighedssanktion efter LAS § 40 a. Med forslaget vil den skærpede rådighedssanktion fremover udelukkende omfatte uddannelses- og jobparate modtagere af hjælp efter LAS.

Afskaffelse af skærpet rådighedssanktion for aktivitetsparate personer har ikke betydning for anvendelsen af de andre sanktionsregler i LAS. Disse personer vil derfor stadig kunne pålægges sanktion(er) efter LAS §§ 36-40. Her tænkes for eksempel på fradrag i eller nedsættelse af ydelsen, hvis den pågældende uden rimelig grund ikke opfylder sin rådighedsforpligtelse. Det kan f.eks. blive aktuelt, hvis den pågældende uden rimelig grund udebliver fra jobsamtaler og tilbud, eller afviser tilbud om arbejde, aktive tilbud m.v.

Overgangsregler: Afgørelser om skærpet rådighedssanktion efter LAS § 40 a truffet overfor aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere bortfalder, hvis afgørelsen er truffet før lovens ikrafttræden d.1. marts i år.

Øvrige ændringer:

Lovforslaget indeholder desuden et forslag om ændring af det skattemæssige fradragstidspunkt for tilbagebetalingspligtige ydelser udbetalt efter LAS og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt en række tekniske konsekvensændringer.

Lovforslaget som vedtaget kan læses her: https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/L108/som_vedtaget.htm

Overblik over ophør af 225-timersreglen – forslaget er ikke endeligt vedtaget endnu

Lovforslag 13, som blandt andet indeholder forslaget om det nye kontanthjælpssystem og afklaringsretten for visse kontanthjælpsmodtagere, blev vedtaget ved 1. behandling d.24. oktober i år og er henvist til behandling i Folketingets beskæftigelsesudvalg.

Forslaget forventes vedtaget inden årsskiftet med ikrafttræden 1.januar 2025. Man skal dog være opmærksom på, at en del af reglerne først får virkning fra 1. juli 2025.

Her har vi fokus på forslaget om, at det skærpede rådighedskrav (225-timersreglen) i den nuværende LAS §§ 13f – h ophæves fra 1.1.2025, hvis lovforslaget vedtages endeligt.
I givet fald vil de nye regler have virkning for beregningen af hjælpen fra 1.7.2025.

Hvordan er personer, hvis kontanthjælp m.v. er bortfaldet på grund af manglende opfyldelse af den skærpede rådighedspligt, stillet efter reglen er bortfaldet?

Lovforslaget vil betyde, at personer, hvis hjælp er bortfaldet i perioden fra den 1. januar til og med den 30. juni 2025, fra den 1. juli 2025 får deres kontanthjælp beregnet efter de nye regler. Personen vil kunne modtage kontanthjælp m.v. uden at indgive ny ansøgning om hjælp. Dette forudsætter naturligvis, at betingelserne for at modtage hjælp i øvrigt er opfyldt.

Særligt om ægtefæller: En ægtefælle, hvis kontanthjælp m.v. er bortfaldet i perioden fra den 1. januar 2025 til og med den 30. juni 2025 vil kunne modtage hjælp fra den 1. juli 2025, uden at skulle betragtes som nyansøger af hjælp. Dette er relevant for beregningen af kontanthjælpen for den pågældende.

Varsling om den skærpede rådighedspligt: Reglerne om kommunernes pligt til at sende varslingsbrev for at vejlede ægtepar eller ugifte personer skal ikke bruges i perioden fra den 1. januar 2025 til og med den 30. juni 2025.

Det betyder, at kommunerne ikke skal udsende varslingsbreve til personer, hvor den beregnede dato for nedsættelse eller bortfald af hjælpen er den 1. juli 2025 eller senere. Udsendelsen af varslingsbreve til berørte personer kan standses, når loven bliver stadfæstet.

Læs mere om lovforslaget her: https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l13/index.htm