Overblik over ophør af 225-timersreglen – forslaget er ikke endeligt vedtaget endnu

Lovforslag 13, som blandt andet indeholder forslaget om det nye kontanthjælpssystem og afklaringsretten for visse kontanthjælpsmodtagere, blev vedtaget ved 1. behandling d.24. oktober i år og er henvist til behandling i Folketingets beskæftigelsesudvalg.

Forslaget forventes vedtaget inden årsskiftet med ikrafttræden 1.januar 2025. Man skal dog være opmærksom på, at en del af reglerne først får virkning fra 1. juli 2025.

Her har vi fokus på forslaget om, at det skærpede rådighedskrav (225-timersreglen) i den nuværende LAS §§ 13f – h ophæves fra 1.1.2025, hvis lovforslaget vedtages endeligt.
I givet fald vil de nye regler have virkning for beregningen af hjælpen fra 1.7.2025.

Hvordan er personer, hvis kontanthjælp m.v. er bortfaldet på grund af manglende opfyldelse af den skærpede rådighedspligt, stillet efter reglen er bortfaldet?

Lovforslaget vil betyde, at personer, hvis hjælp er bortfaldet i perioden fra den 1. januar til og med den 30. juni 2025, fra den 1. juli 2025 får deres kontanthjælp beregnet efter de nye regler. Personen vil kunne modtage kontanthjælp m.v. uden at indgive ny ansøgning om hjælp. Dette forudsætter naturligvis, at betingelserne for at modtage hjælp i øvrigt er opfyldt.

Særligt om ægtefæller: En ægtefælle, hvis kontanthjælp m.v. er bortfaldet i perioden fra den 1. januar 2025 til og med den 30. juni 2025 vil kunne modtage hjælp fra den 1. juli 2025, uden at skulle betragtes som nyansøger af hjælp. Dette er relevant for beregningen af kontanthjælpen for den pågældende.

Varsling om den skærpede rådighedspligt: Reglerne om kommunernes pligt til at sende varslingsbrev for at vejlede ægtepar eller ugifte personer skal ikke bruges i perioden fra den 1. januar 2025 til og med den 30. juni 2025.

Det betyder, at kommunerne ikke skal udsende varslingsbreve til personer, hvor den beregnede dato for nedsættelse eller bortfald af hjælpen er den 1. juli 2025 eller senere. Udsendelsen af varslingsbreve til berørte personer kan standses, når loven bliver stadfæstet.

Læs mere om lovforslaget her: https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l13/index.htm

Overblik over arbejdspligten efter LAB – som ikke er endeligt vedtaget endnu

Lovforslag 12, som – blandt andet – indeholder forslaget om arbejdspligt, blev vedtaget ved 1. behandling d.24. oktober i år og er henvist til behandling i Folketingets beskæftigelsesudvalg.

Forslaget forventes vedtaget inden årsskiftet med ikrafttræden 1.januar 2025 med følgende overgangsordning:

  • 1.januar til og med den 31. maj 2025: Personer,der bliver omfattet af arbejdspligten i denne periode, skal være påbegyndt indsatsen i arbejdspligten senest den 30. juni 2025.
  • 1.juli til og med den 30. november 202: Kontanthjælpsmodtagere, der bliver omfattet af arbejdspligten i denne periode, skal være påbegyndt indsatsen i arbejdspligten senest den 31. december 2025.
  • 1.til og med den 31. december 2025: Personer, som bliver omfattet af arbejdspligt i denne periode, skal være påbegyndt indsatsen i arbejdspligten senest den 31. december 2025.

Kommende lovgrundlag: LAB §§105a og 105b

Målgruppe: Personer som modtager kontanthjælp efter d.1.1.2025 uden at opfylde opholdskravet og beskæftigelseskravet i LAS, er omfattet af en arbejdspligt, hvor personen skal deltage i 37 timers indsats om ugen.

Tilrettelæggelse af indsatsen: Jobcentret skal løbende tilrettelægge indsatsen i arbejdspligten. Når indsatsen tilrettelægges, skal der tages hensyn til personens helbredsmæssige situation. Det betyder, at Jobcentret efter en konkret vurdering kan nedsætte antallet af timer, som personen skal deltage i for at opfylde arbejdspligten.

Tidsfrist: Jobcentret skal igangsætte og personen skal påbegynde indsatsen i arbejdspligten hurtigst muligt og senest efter 1 måned.

Indsatsen – tilbud:

Indsatsen kan bestå af tilbud om

  • virksomhedspraktik efter kapitel 11,
  • ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 og
  • nytteindsats efter kapitel 13.

Indsatsen kan i særlige tilfælde også indeholde tilbud om vejledning og opkvalificering efter LAB kapitel 14. Det er dog et krav, at der er tale om korte kurser med et klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus.
Forventningen skal være, at tilbuddet kan føre til et konkret job.

Kapitel 14 kan også anvendes i følgende tilfælde:

1) Tilbud om danskundervisning.

2) Tilbud om regne- og ordblindekurser efter lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, der kan føre til, at personen kan påbegynde et konkret job.

3) Tilbud om sundhedsfaglig vejledning under sygefravær fra øvrige tilbud, hvis det kan medvirke til at nedbringe antallet af sygemeldinger for personer med gentagne sygemeldinger.

Beregning af timetallet:

Når timetallet i arbejdspligten beregnes medtages timer,

  • hvor personen er ansat som på ordinære vilkår,
  • den tid personen deltager i samtaler på jobcenteret
  • den tid hvor personen deltager i beskæftigelses- og uddannelsesfremmende aktiviteter,
  • den tid hvor personen er ansat som vikar i en jobrotationsordning,
  • den tid personen deltager i indsatser efter social- og sundhedslovgivningen.

Supplerende:

Vi vil gerne henvise til STARS glimrende hjemmeside, hvor der findes mere om arbejdspligten på følgende link:

https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2024/10/faa-overblik-over-indholdet-i-ny-arbejdspligt

Læs mere om lovforslaget:

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l12/index.htm

Desuden vil vi gerne henvise til Webinar om ny arbejdspligt 9. januar:

https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2024/10/kom-til-webinar-om-ny-arbejdspligt-9-jan-2025

Regeringen vil skærpe reglerne om indfødsret for nordiske statsborgere

Efter gældende regler kan statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige på visse betingelser får dansk statsborgerskab, ved at afgive en erklæring til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

I dag kan nordiske statsborgere ikke afgive erklæring, hvis de i løbet af de sidste 7 år er idømt en frihedsstraf.

Regeringen ønsker at ændre beregningen – så de 7 år regnes fra endt afsoning, og ikke fra domstidspunktet, som er tilfældet i dag.

Læs mere her: https://uim.dk/nyhedsarkiv/2024/oktober/regeringen-vil-skaerpe-reglerne-om-indfoedsret-for-nordiske-statsborgere/

Status på aftalerne om et nyt kontanthjælpssystem

I vores nyhedsbrev i maj skrev vi om Lovforslag 152 – skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp.

Lovforslaget blev vedtaget som fremsat den 30. maj 2024.

I vores indlæg fra maj – som du finder her: https://lundsteenwiederquist.dk/index.php/2024/05/02/lf-152-forslag-til-lov-om-aendring-af-lov-om-aktiv-socialpolitik/ – kan du læse om de ændringer der har virkning for personer der modtager hjælp efter aktivloven 1. juli 2025 eller senere.

Se vedtaget lovforslag her: https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/L152/som_vedtaget.htm

Regeringen ønsker at forlænge opholdsgrundlaget for fordrevne fra Ukraine

Ifølge gældende lovgivning, vil de opholdstilladelser, der er givet efter særloven for fordrevne Ukrainere, udløbe i marts 2025.
Da det fortsat er usikkert, hvordan krigen i Ukraine udvikler sig, har EU besluttet at forlænge den midlertidige beskyttelse af fordrevne fra Ukraine.
Selvom Danmark som følge af retsforbeholdet ikke er omfattet af denne beslutning, har regeringen besluttet at fremsætte lovforslag om forlængelse af opholdsgrundlaget efter Ukraine-særloven.

Lovforslaget vil også indeholde forslag om at stille behandlingen af asylansøgninger fra personer der har opholdstilladelse efter særloven i bero.
Formålet er at undgå en unødvendig belastning af det danske asylsystem.

Lovforslaget vil efter planen blive fremsat for folketinget i den nye folketingssamling.

Læs mere her: https://www.uim.dk/nyhedsarkiv/2024/juni/regeringen-foreslaar-at-forlaenge-opholdsgrundlaget-for-fordrevne-fra-ukraine-1/

Nyhed fra Folketinget – Forslag til lov om ret til lommepengejob til kriminalitetstruede unge (LF 163)

Baggrund:

Formålet med lovforslaget er at gennemføre den del af aftalen om Bandepakke IV, der drejer sig om lommepengejobs, som skal vise børn og unge andre muligheder end kriminalitet.

Målgruppen er børn og unge i alderen 13-17 år:

  • som bliver henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller
  • som, efter den dokumentation kommunen modtager fra politiet, er mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet.

Efter lovforslaget får kommunalbestyrelsen (kommunen) pligt til:

  • at afholde en samtale med den unge om muligheden for et lommepengejob,
  • at vejlede den unge om retten til lommepengejob – blandt andet om, at det er frivilligt for den unge at tage imod et lommepengejob og
  • at sørge for at lommepengejobbet etableres, hvis den unge ønsker det.

Lovforslaget giver mulighed for, at lommepengejobbet kan oprettes i kommunen, efter aftale med andre offentlige arbejdsgivere eller hos private arbejdsgivere.

Det er også muligt for kommunen at indgå aftaler om partnerskaber med private virksomheder om lommepengejob.

Har kommunen ikke umiddelbart et job til den unge eller kan skaffe et hos en anden arbejdsgiver, er kommunen forpligtet til at oprette lommepengejobbet i eget regi.

Det fremgår af initiativet, at ordningen med lommepengejob evalueres efter 3 år.

OBS: Denne ordning er, som beskrevet, kun gældende for en begrænset målgruppe i alderen mellem 14-17 år.

For god ordens skyld nævnes eksempler på andre muligheder for unge under 18 år:

Efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats:

  • Tilbud om virksomhedspraktik efter §57
  • Tilbud om vejledning og opkvalificering i form af uddannelse efter LAB §90 – formentlig ikke relevant i praksis
  • Tilbud om anden vejledning og opkvalificering efter LAB §91
  • Tilbud om korte erhvervsrettede kurser efter LAB §97

Efter Barnets lov:

Formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge med udbetaling af godtgørelse til den unge efter §32,stk.1 nr.4. Denne ordning forudsætter, at der lavet en børnefaglig undersøgelse efter §20.

Efter Lov om kommunal indsats for unge under 25 år: Praktik på en virksomhed for 15 – 17-årige efter §3 jf.§2j

Lovforslaget om lommepengejob forventes at træde i kraft d.1.7.2024

Læs lovforslaget her:

https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l163/20231_l163_som_fremsat.htm

Lovforslag 110 – Lov om ændring af repatrieringsloven, hjemrejseloven og udlændingeloven

Loven træder i kraft 1. maj 2024 og indeholder følgende hovedpunkter:

  • Kommunerne får adgang til oplysninger i indkomstregisteret, for at kunne vurdere, om der skal ske dedikeret vejledning.
    Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at den dedikerede vejledningspligt er et vigtigt element i forhold til at motivere flere udlændinge med lovligt ophold, som ønsker at repatriere, til at rejse frivilligt hjem med økonomisk støtte fra den danske stat.
    Ministeriet vurderer derfor, at der er behov for at smidiggøre kommunernes arbejde med at identificere de borgere, som skal modtage en dedikeret vejledningssamtale om repatriering.
  • Forenklet ydelsesstruktur og ændret udbetalingstidspunkt – en større del af repatrieringsydelsen efter indrejsen til repatrieringslandet.
  • Pligt til at indhente udtalelse fra politiet i alle sager, for at undgå terrorfinansiering

Læs mere her: https://www.folketingstidende.dk/samling/20231/lovforslag/L110/index.htm

Forlængelse af særloven for evakuerede afghanere 

Folketinget vedtog i 2021 en særlov, der gav ret til 2 års opholdstilladelse til de evakuerede afghanere.  

Regeringen ønsker nu at forlænge opholdstilladelserne til og med den 30. november 2025. 

Lovforslaget forventes fremsat i Folketingets åbningsuge og med forventet ikrafttrædelse 27. november 2023. 

Der stilles krav om, at ansøgere, der ønsker forlængelse af deres opholdstilladelse, indsender en ansøgning inden udløbet af den nuværende opholdstilladelse. 

De evakuerede afghanere har mulighed for at søge anden opholdstilladelse efter udlændingeloven. Vejledning om dette kan fås ved Udlændingestyrelsen. 

Læs mere her: https://www.uim.dk/nyhedsarkiv/2023/juni/regeringen-vil-forlaenge-saerloven-for-evakuerede-afghanere/  

Lovforslag 128 / 2022-2023

Forslaget genindfører retten til at påbegynde et uddannelsesløft med forhøjet dagpengesats på 110 pct. inden for fag, hvor der kan forventes behov for arbejdskraft.

Dagpengemodtagerne får retten i perioden fra og med den 1. juli 2023 til udgangen af 2023. Lovforslaget udmønter dele af regeringens finanslovsforslag for 2023.

Loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Læs hele lovforslaget her: https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l128/index.htm