Tag: Ydelse

Udgivet den

Ankestyrelsens principmeddelelse 31-23 om fradrag for indtægter fra løbende pensionsudbetaling i:

  • kontanthjælp,
  • uddannelseshjælp,
  • selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
  • overgangsydelse og
  • ressourceforløbsydelse

Løbende udbetalinger:

Når borgeren har nået den pensionsalder, der er angivet i en pensionsaftale, og pensionen udbetales, skal udbetalingerne håndteres som indtægter ved beregningen af ydelsen.

Med ydelse menes: Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp. Indtægterne fra pensionsordningen skal i fratrækkes i ydelsen.

Pensionsopsparing som formue:

Formue har betydning for retten til at modtage ydelserne nævnt ovenfor. Pensionsopsparing – med hel eller delvis tilbagekøbsret – hos et pensionsselskab, kan betragtes som formue, når der tages stilling til retten til at modtage ydelserne. Hvis pensionsopsparingen hæves efter reglen i Aktivloven, indgår udbetalingen i formuen.

Ressourceforløbsydelse:

Når borgerens ret til at modtage ressourceforløbsydelse vurderes, gælder sondringen mellem formue og indtægter, som beskrevet ovenfor. Dette er fremgangsmåden uanset, om der er tale om ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb. Løbende udbetalinger fra en pensionsordning, der udbetales, fordi borgeren har nået pensionsalderen efter pensionsaftalen, skal derfor også trækkes fra i ressourceforløbsydelse.

OBS: Det bemærkes, at formue ikke har betydning for retten til at modtage ressourceforløbsydelse.

LÆS HELE AFGØRELSEN HER: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2023/046d8c1f-0fca-466f-ac5b-135a2d753142

Udgivet den

AFG. 14-23 om tilbagebetaling på grund af uforsvarlig økonomi

Afgørelsen har især fokus på: 

  • Betydningen af, at den forbrugte formue ikke skal anvendes til forsørgelse. 
  • Betydningen af, om borger vidste eller burde vide, at behovet for hjælp til forsørgelse ville opstå. 

Grunden til at sagerne er behandlet principielt:  

  • Præcisering af, at reglerne om bevilling af hjælp med tilbagebetalingspligt på grund af uforsvarlig økonomi ikke finder anvendelse, hvis borgeren har brugt midler, der er undtaget fra at skulle anvendes til forsørgelse. 
  • Præcisering af praksis for, hvornår en borger har udvist uforsvarlig økonomi, fordi vedkommende vidste eller burde have vidst, at der ville behov for hjælp til forsørgelse. 

Det er en betingelse for, at der kan være tale om uforsvarlig økonomi, at borgeren på det tidspunkt, hvor vedkommende brugte sine midler, vidste eller burde have vidst, at vedkommende ville få brug for hjælp til forsørgelse.  

Ved denne vurdering kan kommunen blandt andet se på 

  • borgerens indkomstgrundlag på det tidspunkt midlerne bliver brugt og  
  • den tid, der er gået mellem forbruget og borgerens ansøgning om hjælp. 

Ankestyrelsen beskriver i afgørelsen to interessante kriterier – der blandt andet kan lægges vægt på: 

  • Hvis borgeren har et (mere!) fast og varigt indkomstgrundlag på det tidspunkt, hvor forbruget sker, er det mindre sandsynligt, at borgeren vidste eller burde have vidst, at der ville blive brug for hjælp til forsørgelse.  
  • Jo længere tid, der går mellem det konkrete forbrug og borgers ansøgning om hjælp, jo mere taler det imod, at borger vidste eller burde have vidst, at vedkommende ville få brug for hjælp til forsørgelse 

Kommunen skal i øvrigt være opmærksom på, at den omstændighed, at borgeren modtog SU eller en anden midlertidig forsørgelsesydelse, ikke i sig selv er dokumentation for, at borgeren vidste eller burde have vidst, at vedkommende på et senere tidspunkt ville få brug for hjælp til forsørgelse. 

Afgørelsen indeholder to konkrete sager. I begge sager omgør styrelsen kommunens beslutninger om tilbagebetalingspligt af forsørgelsesydelsen. 

Læs hele afgørelsen her: 

https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/952474c4-9b50-4572-a1e9-721bf4e173c0

Udgivet den

AFG.10-23: Retten til jobafklaringsforløb mistet fordi, borger har frasagt sig retten til ressourceforløbsydelsen

Siden 1. januar 2020 har retten til selve jobafklaringsforløbet (eller ressourceforløbet) været knyttet sammen med retten til at modtage ressourceforløbsydelse.

Dette gælder selvom borgeren medvirker aktivt i et jobafklaringsforløb eller ressourceforløb og dermed opfylder kravene i rehabiliteringsplanen.

Det fremgår af lovforslaget til ændringen, at et jobafklaringsforløb (og et ressourceforløb)
er ét samlet forløb bestående af selve forløbet + tilhørende ydelse. Dermed har personer, der deltager i et at de to typer forløb, ikke mulighed for at frasige sig ressourceforløbsydelsen.

Som en konsekvens af dette skal kommunen give afslag på bevilling af jobafklaringsforløbet eller ressourceforløbet, hvis borgeren frasiger sig retten til ressourceforløbsydelsen.

Den konkrete sag

Borgeren var inden lovændringen pr. 1. januar 2020 blevet tilkendt et jobafklaringsforløb. Borgeren frasagde sig ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløbet grundet udbetalinger fra privat pension.

Ved ophør af forløbet vurderede kommunen, at borgeren fortsat var uarbejdsdygtig og derfor i målgruppen for et nyt jobafklaringsforløb.

Kommunen gav dog afslag på nyt jobafklaringsforløb og henviste til, at borgeren ikke længere var berettiget til et nyt jobafklaringsforløb. Dette skyldtes, at borgeren ved at frasige sig ressourceforløbsydelsen i sit første jobafklaringsforløb havde mistet retten til at få bevilget et nyt jobafklaringsforløb. Afgørelsen blev truffet uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg stadfæstede kommunens afgørelse.

LÆLS HELE AFGØRELSEN HER:

https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/f49a6cf1-cbdd-4131-9f65-79224f197356

Udgivet den

Praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

Ankestyrelsen har lavet en praksisundersøgelse af 61 konkrete sager fra 14 kommuner. Der er i sagerne truffet afgørelse om en skærpet rådighedssanktion over for en job- eller aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager. Denne praksisundersøgelse er den anden på dette område. Den forrige kom i 2022.

Undersøgelsen har særligt fokus på, om kommunerne tager de hensyn til de aktivitetsparate borgere, som også gælder i forbindelse med skærpet rådighedssanktion. Her tænkes blandt andet på:

• Vurdering af, om der er andre forhold end de rimelige grunde, som kan føre til, at den aktivitetsparate borger ikke skal opfylde sin rådighedsforpligtelse.

• Om en sanktion vil fremme den aktivitetsparate borgers rådighed.

Undersøgelsen beskæftiger sig desuden med:

  • Kommunernes vurdering af borgerens manglende vilje til at stå til rådighed.
  • Om borgeren er blevet vejledt korrekt.
  • Om relevante forvaltningsretlige bestemmelser er blevet overholdt – f.eks. i forhold til begrundelse og sagsoplysning.

Ankestyrelsens fund: I 52 af sagerne (61 i alt) ville Ankestyrelsen ændre afgørelsen, hvis den blev behandlet i styrelsen som en klagesag. Det bemærkes dog, at der er sager, der samlet set er korrekte. Det store antal sager, som styrelsen ville have omgjort, skyldes, at kommunens sagsbehandling ikke er i overensstemmelse med regler og praksis.

Alle 26 sager, hvor borgeren er aktivitetsparat, tilhører den kategori af sager, som styrelsen ville have omgjort.

I undersøgelsen nævnes flere eksempler på, at kommunerne har udfordringer med at forholde sig til:

  • Om der er tale om en jobparat eller aktivitetsparat borger.
  • Om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de rimelige grunde, der kan begrunde, at borgeren ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. Her tænkes blandt andet på, om en sanktion vil forbedre den aktivitetsparate borgers rådighed.
  • Om det fremgår af sagen, at kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for personlig kontakt med borgeren

Ankestyrelsens anbefalinger: Praksisundersøgelsen indeholder 18 konkrete anbefalinger til, hvordan der skal og bør arbejdes med sager om den skærpede rådighedssanktion. Det vil føre for vidt at gennem anbefalingerne her. Men vi henviser glad og gerne til linket til hele undersøgelsen nedenfor. Med udgangspunkt i undersøgelsens resultater, er det vores opfattelse, at der er god grund til at se grundigt på anbefalingerne😊

Find praksisundersøgelsen her: https://ast.dk/publikationer/sanktioner-2-praksisundersogelse-om-skaerpet-radighedssanktion-nar-borgeren-udviser-en-manglende-vilje-til-at-sta-til-radighed

Udgivet den

225-timers reglen – lovlig administration

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har i midten af januar skrevet ud til landets kommuner. 

I skrivelsen opfordres kommunerne til at have særlig opmærksomhed rettet mod administrationen i sager om nedsættelse af forsørgelsesydelser. Her tænkes specifikt på nedsættelser som følge af 225-timersreglen*. 

Baggrunden er, at der i nogle kommuner er sket automatiske nedsættelser af borgernes ydelser en uden en lovlig afgørelse. Der er tale om uretmæssige nedsættelser af hjælpen til ugifte, der er undtaget fra 225-timersreglen på grund af begrænset arbejdsevne. 

Der er tilsyneladende tale om problemer med opsætningen af Kommunernes Ydelsessystem (KY, fælleskommunal it-understøttelse af kontanthjælpsområdet).  

Indtil dette er på plads, opfordres kommunerne til at have særlig opmærksomhed på, at der træffes rettidig afgørelse i sagerne. 

Det er kommunernes opgave at sørge for, at der træffes lovlige afgørelser i samtlige sager. Hvis man i kommunerne støder på sager omfattet af denne problematik, er det den pågældende kommunes ansvar at genoptage behandlingen af sagen (af egen drift). 

*Hvis en person har modtaget kontanthjælp eller uddannelseshjælp i sammenlagt 1 år i løbet af de sidste 3 år, skal pågældende have arbejdet mindst 225 timer inden for de seneste 12 kalendermåneder. Ellers kan ydelsen blive sat ned, og hvis man er gift, helt bortfalde.