Forfatter: admin

Udgivet den

Forenkling af sygedagpengereglerne

Den 14. marts indgik Beskæftigelsesministeren og forligspartierne bag sygedagpengereformen en aftale om at forenkle reglerne og sætte borgernes behov i centrum.

Aftalen bygger på ”Afdækning af regler for meget alvorligt syge” (Beskæftigelsesministeriet, 2023), Reformkommissionens anbefalinger og gode erfaringer fra de nordjyske frikommuneforsøg.

Aftalen er kun første skridt og større strukturelle ændringer af sygedagpengereglerne afventer ekspertgruppens anbefalinger.

Aftalen træder i kraft den 1. januar 2025.

De er fire fokusområder og ti initiativer i aftalen:

Større målretning mod den enkelte borgers behov

  • Fleksibel brug af rehabiliteringsteams
    Rehabiliteringsteamet skal kun inddrages i sager om jobafklaringsforløb, når kommunen vurderer at der kan være behov for en tværfaglig indsats.
  • Fleksibel sammensætning af rehabiliteringsteams
    Der bliver kun krav om at der er en repræsentant fra beskæftigelsesområdet og en repræsentant fra regionens kliniske funktion. Resten af rehabiliteringsteamet sammensættes ud fra en konkret vurdering.
    Borgeren har altid mulighed for at medbringe en bisidder til mødet.
  • Mestringsforløb skal gives ud fra en faglig vurdering
    Forløbene målrettes de borgere, der kan få gavn af forløbet.
  • Forenkling af visitationskategorierne
    Kategori 3 afskaffes. Borgerne kan dog fortsat få en tværfaglig indsats, hvis der er behov for det.

Mere værdighed i mødet med systemet

  • Færre krav til sygemeldte der er i arbejde

    • Ingen krav om samtaler udover den første opfølgningssamtale i korte og ukomplicerede forløb.
    • Ingen krav om Min Plan.
    • Kontakt til arbejdsgiver kan undlades, hvis det er mest hensigtsmæssigt at den sygemeldte selv har dialogen.
    • Trappemodellen afskaffes for alle sygemeldte – også de ledige.
  • Styrket fokus på kommunens kontakt med alvorlig syge
    Vejledningen om kontakt til borgere på standby ordningen præciseres.
  • Forenkling af ”Mit sygefravær”
    På baggrund af en undersøgelse, skal ”Mit sygefravær” forenkles og give større mening for den enkelte borger.
  • Mulighed for at vise lægeattester for sygemeldte borgere
    Det skal undersøges om borgeren kan få adgang til at se sine lægeattester samlet ét sted, for at sikre bedre indsigt i egen sag.

Mere smidighed i samarbejdet mellem kommunen og praktiserende læger

  • Afskaffelse af generelt krav om lægeattester
    Hvis kommunen vurderer, at de helbredsmæssige oplysninger i sagen er tilstrækkelige, kan man undlade at indhente LÆ265 i sager der skal forelægges for rehabiliteringsteamet.
  • Undersøge muligheden for at ændre i kommunens anmodning om lægeattester
    For at understøtte en bedre kommunikation mellem sagsbehandler og læge, undersøges det om blanketterne til lægeattester kan ændres.

Læs hele aftalen her: https://bm.dk/media/0ninaqa3/aftaletekst.pdf

Udgivet den

Beskæftigelsesministeriets status på arbejdsmarkedet – Februar 2024 – fokus på unge

Tre gange om året udgiver Beskæftigelsesministeriet “Status på arbejdsmarkedet” og i udgaven fra februar er der særligt fokus på de 43.000 unge uden uddannelse eller arbejde.

Denne gruppe af unge er meget sammensat og der er stor variation i hvor tæt på/langt fra arbejdsmarkedet den unge er.
Gruppen består af unge der

  • udelukkende modtager offentlig forsørgelse – denne gruppe er dem der oftest fortsætter på offentlig forsørgelse og en høj andel har socale og psykiske udfordringer
  • har op til 18 timers lønmodtagerbeskæftigelse om ugen, sammen med offentlig forsørgelse – denne gruppe har færre udfordringer end de andre unge
  • ikke har hverken lønindtægt eller offentlig forsørgelse – denne gruppe er meget blandet med både stærke unge der eksempelvis er i udlandet og unge under 18, der endnu ikke har krav på offentlig forsørgelse

Sammenlignet med deres jævnaldrende har denne gruppe af unge betydelige udfordringer og meget tyder på at de udfordringer de unge har, fortsat er uløste senere i livet.

  • 15% af disse unge har været anbragt
  • 43% er diagnosticeret med en psykiatrisk diagnose
  • 29% har gået i specialtilbud i 9. klasse

Ud over kapitlet om de unge, kan du også læse om

  • Det aktuelle arbejdsmarked
  • Bevægelser på arbejdsmarkedet
  • Balance mellem ledige og virksomhedersnes rekrutteringer

Læs hele publikationen her: https://bm.dk/media/dlqlwita/status-paa-arbejdsmarkedet_digital.pdf

Udgivet den

Status på aftalerne om et nyt kontanthjælpssystem

Aftalerne om et nyt kontanthjælpssystem lader vente på sig og fælles for dem alle er, at der endnu ikke foreligger udkast til lovforslag.

Efter vores opfattelse, er aftalen om arbejdspligt skubbet til efterårets lovprogram, men stadig med en forventet ikrafttræden 01.01.2025

Aftale om Nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst og Aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp har fortsat forventet ikrafttræden 01.07.2025

Vi følger med og lover at holde jer opdateret, så snart der er nyt!

Udgivet den

Nytteindsats – Erfaringer fra kommuner og borgere

Baggrund: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har bedt Ankestyrelsen om at lave en praksisundersøgelse om de kommunale erfaringer med nytteindsats. Grunden er, at det er relativt få personer, der får tilbudt nytteindsats, når man for eksempel sammenligner med tilbud om virksomhedspraktik. Det har også spillet en rolle, at den seneste landsdækkende evaluering på området stammer fra 2015.

Lovgrundlag: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §83

Metode: Grundlaget for undersøgelsen består af interviews med kommunale ledere fra 6 kommuner, medarbejdere på området og borgere, der har været i nytteindsats, som er mødt op til indsatsen. Desuden indgår dataudtræk fra Jobindsats.dk i grundlaget for undersøgelsen.

Hovedresultater:

  • Kommunerne bruger nytteindsats i begrænset omfang: I 2022 blev 4.619 personer tilbudt nytteindsats. I 2018 fik mere end 12.000 personer tilbudt indsatsen. Der er altså tale om et markant fald.
  • Langt størstedelen af de borgere, der er i nytteindsats, modtager enten kontanthjælp eller uddannelseshjælp: Det er kun en lille andel af dagpengemodtagere og modtagere af overgangsydelse, der er i nytteindsats. Den overvejede del af borgerne i indsatsen er job- eller uddannelsesparate modtagere af kontant- eller uddannelseshjælp.
  • Fysisk krævende opgaver inden for teknik og miljø: Opgaverne, der bliver løst i nytteindsatsen, findes i høj grad inden for teknik- og miljøområdet. Der ofte tale om fysisk krævende opgaver, der udføres udendørs. Dette gør sig gældende i alle de kommuner, der indgår i undersøgelsen .
  • Nytteindsats er organiseret som en samlet, fysisk enhed: I de kommuner, der indgår i undersøgelsen, er nytteindsatsen organiseret som en samlet enhed på en fysisk lokation.
  • Meningsfuldt at være i nytteindsats: De interviewede borgere giver udtryk for, at de opgaver, der bliver løst i indsatsen, er reelle opgaver. Dette skal forstås som opgaver, der gør nytte for lokalsamfundet. Opgaverne skal ikke udelukkende løses for at aktivere borgerne, men de tjener et formål i sig selv. Alle de interviewede borgere beskriver, at dette er med til at gøre deres deltagelse i nytteindsats meningsfuld. Derudover oplever flere af borgerne, at nytteindsatsen har givet dem flere kompetencer.

LÆS hele praksisundersøgelsen her: https://ast.dk/publikationer/kommuner-og-borgeres-erfaring-med-nytteindsats

Udgivet den

Lov nr. 1799 af 28.12.2023 – Ændring af integrationsgrunduddannelsen (IGU)

Vedtaget: 19.12.2023

Ikrafttræden: 01.01.2024

·       IGU-ordningen videreføres i 4 år frem til 31.12.2027

·       Persongruppen udvides til at omfatte alle former for familiesammenførte i alderen 18-40 år, der har været i Danmark i op til 20 år

·       Der indføres et årligt loft på 1.500 nye IGU-forløb

·       Egu-fgu-bonusordningen videreføres i 4 år

Udgivet den

Ankestyrelsens afgørelse 27-23 om fleksløntilskud og arbejdsfri indtægt, bonus og gave

Hvis der er tvivl om, om en lønudbetaling fra en arbejdsgiver til en fleksjobansat er en lønindtægt eller en arbejdsfri indtægt, skal kommunen foretage en konkret vurdering af udbetalingen. Kommunen skal også inddrage arbejdsgivers oplysninger om udbetalingen.

I vurderingen kan bl.a. indgå om alle ansatte får samme beløb, eller beløb beregnet med samme udgangspunkt. 

Det kan også indgå i vurderingen, om den ansatte får beløbet på baggrund af egen personlig arbejdsindsats. Hvis dette er tilfældet, skal den beregnes som en lønindtægt, der skal indgå i beregningen af fleksløntilskuddet.


Kommunen skal – som altid – sikre at sagen er tilstrækkeligt oplyst, og at det fremgår af afgørelsen hvad kommunen lægger til grund for afgørelsen.

Når en arbejdsgiver udbetaler et beløb som A- eller B-indkomst, er der en formodning for, at der er tale om en lønindtægt.

Udbetalinger, der ikke kan karakteriseres som løn, medfører ikke fradrag i fleksløntilskuddet, uanset at der udbetales som A- eller B-indkomst.

Det kan eksempelvis være et kontant beløb i julegave.

I de situationer, hvor kommunen vurderer, at der er tale om en lønindtægt, skal kommunen vurdere om der er tale om en lønindtægt, der dækker flere måneder. I så fald skal bonussen fordeles ligeligt over de måneder som lønnen dækker. Fleksløntilskuddet, skal derfor beregnes/genberegnes for de måneder.

Ankestyrelsen har afgjort tre konkrete sager der handler om henholdsvis tantieme og bonus – i begge sager skulle beløbet indgå iberegningen af  fleksløntilskud som lønindtægt.

Kommunen skal også sikre sig, at lønloftet er opgjort inklusiv fast bonus.

I den 4. sag afgør Ankestyrelsen, at et beløb i julegave, er en arbejdsfri indtægt, der ikke skal indgå i beregningen.

Læs hele afgørelsen her: Søg efter principmeddelelser — Ankestyrelsen (ast.dk)

Udgivet den

Ankestyrelsens afgørelse 29-23 om sygedagpenge og opgørelse af 8 ugers perioden og kravet om 74 timer

Det er som udgangspunkt en betingelse for at opfylde beskæftigelseskravet i forhold til arbejdsgiver, at lønmodtageren på første fraværsdag:

–      Har været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger før fraværet

–      I de 8 uger har været beskæftiget ved arbejdsgiveren i mindst 74 timer

Ved vurderingen af om lønmodtageren har været ansat uafbrudt i 8 uger, indgår perioder med sygdom og ferie.

Ved vurderingen af om lønmodtageren har været beskæftiget i mindst 74 timer, vil dage hvor lønmodtageren er fraværende (bortset fra pligtforsømmelse) medføre, at der sker forlængelse ud over de seneste 8 uger. Der kan være tale om fravær i form af sygdom og ferie.

Perioden, hvor timekravet kan opfyldes, forlænges bagud ud over de 8 uger, med lige så mange dage, som dage uden arbejdstimer.

Beskæftigelseskravet vil derfor være opfyldt, hvis arbejdstimerne før og efter afbrydelsen er på mindst 74 timer.

I den konkrete sag har medarbejderen 2 sygeperioder, der kun afbrydes kortvarigt af fremmøde på arbejde, og dette giver anledning til at forlænge opgørelsesperioden bagud.

Læs hele afgørelsen her: Søg efter principmeddelelser — Ankestyrelsen (ast.dk)

Udgivet den

Ankestyrelsens afgørelse 33-23 om manglende medvirken i sygedagpengesag og digital post

Hvis driftsforstyrrelser påvirker den sygemeldtes mulighed for at tilgå den digitale post, som kommunen sender, så kan det være en rimelig grund til ikke medvirke ved sygedagpengeopfølgningen.

Særligt om brug af visningsklienter

En borger kan vælge at tilgå sin digitale post gennem flere visningsklienter, blandt andet e-Boks, Mit.dk, Digital Post app og Borger.dk.

Meddelelser, der sendes under anvendelse af Digital Post, anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig i en visningsklient.

Manglende modtagelse af kommunens meddelelser

Hvis borgeren ikke har kunnet tilgå kommunens breve i den valgte visningsklient, skal kommunen foretage en vurdering af, om den sygemeldte eller kommunen bærer risikoen for manglende modtagelse af breve.

Den sygemeldte er ikke forpligtet til at tilgå sin digitale post via en anden visningsklient, hvis den valgte visningsklient er nede eller ude af drift.

Det betyder

At hvis borgeren som følge af driftsforstyrrelser ved visningsklienten, har været afskåret fra at tilgå eller læse breve fra kommunen, så anses meddelelsen ikke for at være kommet frem, før hindringen er ophørt.

Her bærer kommunen risikoen

At hvis borgerens egen internetforbindelse, computer, smartphone eller tablet ikke fungerer, eller hvis den sygemeldte har mistet sin adgangskode til at logge på sin visningsklient, så anses meddelelsen for at være kommet frem, når den er tilgængelig i visningsklienten.

Her bærer borgeren risikoen.

Kommunens undersøgelsespligt

Kommunen har – også her – ansvaret for at en sag er tilstrækkeligt oplyst, inden der træffes afgørelse. Det betyder, at når det bestrides, at en digital meddelelse er  kommet frem til borgerens visningsklient, så har kommunen pligt til at undersøge om meddelelsen er kommet frem til postløsningen og om driftsforstyrrelser eller lignende hindringer har afskåret borgeren fra at tilgå meddelelsen.

Ankestyrelsen har afgjort 3 konkrete sager

I sag nr. 1 bærer borgeren risikoen, da hun ikke har givet samtykke i visningsklienten til, at der fortsat kan vises post fra offentlige afsendere

I sag nr. 2 havde kommunen ikke tilstrækkeligt grundlag til at fastslå at sygedagpengene skulle ophøre på grund af manglende medvirken.

Kommunen havde ikke nærmere undersøgt årsagen til at den sygemeldte ikke kunne se digital post.

I sag nr. 3 bærer borgeren risikoen, da kommunen havde dokumenteret, at indkaldelsesbrevet var leveret til den visningsklient borgeren havde valgt. Kommunen havde også undersøgt og konstateret, at der ikke var driftsmæssige udfordringer ved visningsklienten.

Læs hele afgørelsen her: Søg efter principmeddelelser — Ankestyrelsen (ast.dk)

Udgivet den

Ankestyrelsens principmeddelelse 30-23 om tilskud og zonetillæg til tolkebistand efter Handicapkompensationsloven

Den konkrete sag: I den konkrete sag var tolkningen ikke blevet aflyst rettidigt. Kommunen meddelte afslag på udbetaling af zonetillægget, fordi tolken ikke havde haft udgifter til transport i forbindelse med den aflyste tolkning.

Ankestyrelsens afgørelse:

En tolk har krav på betaling af zonetillægget ved tolkninger, der ikke er aflyst rettidigt. Styrelsen lægger vægt på, at der ikke i reglerne er hjemmel til at nedsætte zonetillægget eller helt at undlade at udbetale den del af tilskuddet.

Det er kun ved fjerntolkning, at der afregnes til timepris uden zonetillæg.

Baggrunden for afgørelsen:

Der ydes et tilskud til assistance i form af tegnsprogs- og skrivetolkning. Betaling for første time udgøres af en timepris og et zonetillæg. Satserne fremgår af bekendtgørelsen om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Zonetillægget udgør en fast sats i de enkelte zoner. Satserne er uafhængig af de faktisk afholdte transportudgifter, og det er ikke muligt at blive aflønnet eller få dækket udgifter separat ud over timeprisen og zonetillæg. Zonetillægget er et generelt tillæg, som ikke kun kompenserer for eventuelle transportudgifter.

LÆS HELE AFGØRELSEN HER: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2023/5eea87d3-8594-45b2-9866-b5090e93ac50

Udgivet den

Ankestyrelsens principmeddelelse 31-23 om fradrag for indtægter fra løbende pensionsudbetaling i:

  • kontanthjælp,
  • uddannelseshjælp,
  • selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
  • overgangsydelse og
  • ressourceforløbsydelse

Løbende udbetalinger:

Når borgeren har nået den pensionsalder, der er angivet i en pensionsaftale, og pensionen udbetales, skal udbetalingerne håndteres som indtægter ved beregningen af ydelsen.

Med ydelse menes: Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp. Indtægterne fra pensionsordningen skal i fratrækkes i ydelsen.

Pensionsopsparing som formue:

Formue har betydning for retten til at modtage ydelserne nævnt ovenfor. Pensionsopsparing – med hel eller delvis tilbagekøbsret – hos et pensionsselskab, kan betragtes som formue, når der tages stilling til retten til at modtage ydelserne. Hvis pensionsopsparingen hæves efter reglen i Aktivloven, indgår udbetalingen i formuen.

Ressourceforløbsydelse:

Når borgerens ret til at modtage ressourceforløbsydelse vurderes, gælder sondringen mellem formue og indtægter, som beskrevet ovenfor. Dette er fremgangsmåden uanset, om der er tale om ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller jobafklaringsforløb. Løbende udbetalinger fra en pensionsordning, der udbetales, fordi borgeren har nået pensionsalderen efter pensionsaftalen, skal derfor også trækkes fra i ressourceforløbsydelse.

OBS: Det bemærkes, at formue ikke har betydning for retten til at modtage ressourceforløbsydelse.

LÆS HELE AFGØRELSEN HER: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2023/046d8c1f-0fca-466f-ac5b-135a2d753142