Forfatter: admin

Udgivet den

Nyt materiale til kommuner om modtagelse af FN-kvoteflygtninge

Det at modtage FN-kvoteflygtninge er en særlig opgave, da de ofte har brug for intensiv støtte i den første tid i Danmark.

Derfor har SIRI samlet og udarbejdet materiale, for at understøtte kommunernes indsats.

Der er

  • Tjekliste med opgave før, under og efter modtagelsen
  • Instruktionsvideoer om praktiske forhold ved livet i Danmark
  • Anbefalinger til kommuner om modtagelse af kvoteflygtninge fra DR Congo

Find materialet her: https://siri.dk/nyheder/nyt-materiale-til-kommuner-om-modtagelse-af-fn-kvoteflygtninge/

Udgivet den

Ny STU-lov pr. 1. august 2023

Tidsplan
30.05.2023  2. behandling
02.06.2023  3. behandling
01.08.2023   Ikrafttræden (dog visse undtagelser)

Overblik over ændringer
Formålet med ungdomsuddannelsen skærpes, så det bliver tydeligere rettet mod at give unge med forudsætninger for det, de bedste muligheder for videre uddannelse og beskæftigelse

Både for disse unge, og de unge, hvor det ikke er muligt at opnå videre uddannelse og beskæftigelse, skal der fortsat være fokus på, at de unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer, til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt

De unge skal som udgangspunkt have mulighed for at vælge mellem flere uddannelsessteder, og de unge skal kunne fremsætte et alternativt tilbud, til kommunens tilbud om uddannelsessted

Der skal oprettes en portal, der giver et bedre overblik over uddannelsessteder, der udbyder den særligt tilrettelagte uddannelse

Kommunen skal orientere om STU-tilbuddet på sin hjemmeside

Kommunens myndighedsansvar tydeliggøres ved at de nuværende overenskomster med uddannelsesstederne, erstattes af kvalitetsaftaler

Der skal skabes bedre forudsætninger for en tidligere afklaring og en bedre overgang for de unge, hvilket understøttes af en opstramning af overgangsredskaberne.
Det betyder at der kommer regler om at ressourcepapiret skal påbegyndes senest 12 måneder inden den Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse afsluttes, og der skal afholdes en samtale med den unge senest 3 måneder før STU afsluttes.
Ressourcepapiret skal understøtte planlægning og koordinering af, hvad den unge skal efter den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.

Titlen på loven ændres til Lov om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU-loven) for at matche den sprogbrug der er i praksis

Loven præciseres, så det allerede gældende krav, om at ungdomsuddannelsen retter sig mod unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selvom den unge modtager specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, indsættes

Uddannelsesplan ændres til forløbsplan

Voksenuddannelsescentre og institutioner for forberedende grunduddannelse indsættes i loven, da disse kan levere elementer, der indgår i forløbsplanen

Når loven er endeligt vedtaget, vil vi se nærmere på de enkelte ændringer samt overgangsbestemmelserne.

Læs hele lovforslaget her: https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l121/index.htm

Udgivet den

Gratis sprogmakkerkursus og mentorordning for virksomheder, som har eller overvejer at få IGU-ansatte

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) fortsætter uddannelsen af sprogmakkere og tilbyder derfor i samarbejde med UCplus en række kurser og mentorordninger til de dansktalende medarbejdere på virksomheder, der har eller overvejer at få IGU-ansatte.

Sprogmakkeren får værktøjer til at understøtte den IGU-ansattes faglige og sociale relationer på arbejdspladsen. De lærer også hvordan de kan understøtte og udvikle den IGU-ansattes danske sprog.

Læs mere om ordningen og find kurser her: https://siri.dk/nyheder/gratis-sprogmakkerkursus-og-mentorordning/

Udgivet den

Afgørelse 5-23 – om tilkendelse af førtidspension med revision (bedre kendt som kontrol)

Ankestyrelsen har truffet en helt enestående spændende afgørelse. Denne gang tager styrelsen et kig på mulighederne for at tilkende førtidspension med revision.

Lad os starte med en hovedregel: Førtidspension er som udgangspunkt en varig forsørgelsesydelse. Det betyder, at kommunen som hovedregel ikke kan tidsbegrænse en tilkendt førtidspension.

Vores noget uhæmmede omskrivning af teksten går ud på: At der er tale om en alt overvejende hovedregel. Det må dog stå for vores regning.

Det er vigtigt at være opmærksom på, der ikke kan træffes afgørelse om revision af retten til førtidspension, hvis det er dokumenteret,

  • at alle behandlingsmuligheder for borgerens lidelse(r) er udtømte, og
  • borgerens arbejdsevne er afklaret i det nødvendige omfang, og
  • den varige nedsættelse af arbejdsevnen er af et omfang, der gør, at borgeren hverken aktuelt eller i fremtiden kan blive selvforsørgende.

Undtagelsen går ud på, at der i ganske særlige tilfælde (styrelsens formulering), kan ske tilkendelse med revision, hvilket betyder, at sagen skal genoptages til vurdering på et senere tidspunkt. Tidspunktet skal fremgå af afgørelsen om tilkendelsen af pensionen. Baggrunden for revisionen skal fremgå skal ligeledes fremgå.

Revision betyder i praksis, at man på tidspunktet for genoptagelsen igen skal lave en vurdering af arbejdsevnen.

Det fremgår ikke af afgørelsen, men vi går ud fra, at grundlaget for den nye/efterfølgende afgørelse skal bestå af hele grundlaget fra den oprindelige afgørelse samt nye relevante oplysninger. Disse skal indhentes, hvis de ikke allerede foreligger i sagen.

Ganske særlige tilfælde: Ganske særlige tilfælde kan foreligge, hvor det af konkrete årsager ikke helt kan udelukkes, at der kan ske en vis forbedring af borgerens arbejdsevne. Det kræver, at borgeren på afgørelsestidspunktet er ude at stand til at kunne blive selvforsørgende inden for en længere periode. Der kan især være behov for revision,

  • når der er tale om pension til unge, og
  • ved visse sygdomme, der erfaringsmæssigt har et uforudsigeligt forløb.

Der kan også være tale om, at arbejdsevnen på længere sigt kan forbedres for eksempel ved yderligere forsøg på behandling.

Afgørelsen indeholder 4 konkrete sager. I tre af sagerne stadfæster styrelsen kommunens afgørelsen om tilkendes af pension med revision. I den fjerde stadfæstede styrelsen afgørelsen om tilkendelse af førtidspension og omgjorde betingelsen om revision.

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/ce8f90f4-0291-45bb-834d-5be4953fb2de

Udgivet den

Praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

Ankestyrelsen har lavet en praksisundersøgelse af 61 konkrete sager fra 14 kommuner. Der er i sagerne truffet afgørelse om en skærpet rådighedssanktion over for en job- eller aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager. Denne praksisundersøgelse er den anden på dette område. Den forrige kom i 2022.

Undersøgelsen har særligt fokus på, om kommunerne tager de hensyn til de aktivitetsparate borgere, som også gælder i forbindelse med skærpet rådighedssanktion. Her tænkes blandt andet på:

• Vurdering af, om der er andre forhold end de rimelige grunde, som kan føre til, at den aktivitetsparate borger ikke skal opfylde sin rådighedsforpligtelse.

• Om en sanktion vil fremme den aktivitetsparate borgers rådighed.

Undersøgelsen beskæftiger sig desuden med:

  • Kommunernes vurdering af borgerens manglende vilje til at stå til rådighed.
  • Om borgeren er blevet vejledt korrekt.
  • Om relevante forvaltningsretlige bestemmelser er blevet overholdt – f.eks. i forhold til begrundelse og sagsoplysning.

Ankestyrelsens fund: I 52 af sagerne (61 i alt) ville Ankestyrelsen ændre afgørelsen, hvis den blev behandlet i styrelsen som en klagesag. Det bemærkes dog, at der er sager, der samlet set er korrekte. Det store antal sager, som styrelsen ville have omgjort, skyldes, at kommunens sagsbehandling ikke er i overensstemmelse med regler og praksis.

Alle 26 sager, hvor borgeren er aktivitetsparat, tilhører den kategori af sager, som styrelsen ville have omgjort.

I undersøgelsen nævnes flere eksempler på, at kommunerne har udfordringer med at forholde sig til:

  • Om der er tale om en jobparat eller aktivitetsparat borger.
  • Om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de rimelige grunde, der kan begrunde, at borgeren ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. Her tænkes blandt andet på, om en sanktion vil forbedre den aktivitetsparate borgers rådighed.
  • Om det fremgår af sagen, at kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for personlig kontakt med borgeren

Ankestyrelsens anbefalinger: Praksisundersøgelsen indeholder 18 konkrete anbefalinger til, hvordan der skal og bør arbejdes med sager om den skærpede rådighedssanktion. Det vil føre for vidt at gennem anbefalingerne her. Men vi henviser glad og gerne til linket til hele undersøgelsen nedenfor. Med udgangspunkt i undersøgelsens resultater, er det vores opfattelse, at der er god grund til at se grundigt på anbefalingerne😊

Find praksisundersøgelsen her: https://ast.dk/publikationer/sanktioner-2-praksisundersogelse-om-skaerpet-radighedssanktion-nar-borgeren-udviser-en-manglende-vilje-til-at-sta-til-radighed

Udgivet den

Fokusrevision om implementering af forenklingsreformen, som trådte i kraft  d. 1. januar 2020

BAGGRUND: Et af målene med forenklingsreformen var at gøre lovgrundlaget for  beskæftigelsesindsatsen mere ensartet og homogent på tværs af lovens 13 målgrupper. Desuden var det hensigten, at indsatsen i højere grad skulle være tilpasset den enkelte persons behov i stedet for at være bestemt af ydelsesgrundlag eller visitation.

Baggrunden for revisionen er, at det blev aftalt under den politiske behandling, at reformens implementering skal evalueres. Denne fokusrevision er lavet specifikt med henblik på evaluering af implementering af reformen.

Fokusrevisionen viser, at:

  • Samtaleindsatsen er blevet mere intensiv og differentieret.
  • Tilbud gives i nogenlunde samme omfang som før og i høj grad med udgangspunkt i individuelle vurderinger af den lediges behov, hvilket flugter med intentionen bag forenklingen.
  • Virksomhedsplaceringer fylder mindre i indsatsen end før reformen, og vejledning og opkvalificering fylder mere.
  • Kommunerne styrer i høj grad indsatsen efter fokusmålene om samtaler og tilbud som led i skærpet tilsyn, som blev indført med forenklingen.
  • Forsikrede ledige: Mange ledige får ikke de fællessamtaler med jobcenter og a-kasse, de har krav på. Dette sker på trods af de initiativer i forenklingen, som skulle gøre det nemmere at afvikle fællessamtalerne. Et eksempel på et af initiativerne er, at a-kassen har fået mulighed for  at deltage digitalt.

Læs hele rapporten her: https://www.star.dk/media/22588/fokusrevision-om-implementering-af-forenklingsreformen.pdf

Udgivet den

Ny guide til den gode indsats for jobparate ledige

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har udgivet en ny guide. Der er tale om et værktøj, som er målrettet mod sagsbehandlere i jobcentre og a-kasser.

Guiden tager udgangspunkt i viden om, hvad der typisk virker for jobparate ledige.

Formålet med guiden er bl.a. at understøtte jobcentre og a-kasser i at arbejde jobrettet. Ideen er, at guiden anvendes som en fælles referenceramme i indsatsen hos jobcentre og a-kasser.

Tanken er også, at guiden skal give sagsbehandlere konkret inspiration til, hvordan de ved samtalerne kan arbejde aktivt med, at den ledige får rettet sit fokus mod job eller uddannelse.

Guiden bygger på input fra jobcentre og a-kasser på tværs af landet, og dermed er den udtryk best practice fra det virkelige liv.

Læs hele guiden her: https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2022/05/ny-guide-til-den-gode-indsats-for-jobparate-ledige/

Udgivet den

Genindførelse af ret til uddannelse for personer, der har arbejdet i minkerhvervet inden for en pulje i 2023

Den 23. maj vedtog folketinget L-110, der genindfører retten til uddannelse for personer, der har arbejdet inden for minkerhvervet.

Tilbuddet skal bevilges inden den 31. december 203 og skal påbegyndes inden den 1. april 2024.

Prisen for den samlede uddannelse må ikke overstige 600.000 kroner eksklusive moms.

Læs lovforslaget som vedtaget her: https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/L110/som_vedtaget.htm

Udgivet den

Ny måling på Jonindsats.dk viser om personer i ressourceforløb, får en tidlig indsats samt hvilke indsatser, der er givet

Målingen følger op på den politiske aftale om bedre ressourceforløb, hvor der er garanti for at personer i ressourceforløb får en tidlig og målrettet indsats.

Siden 1. januar 2022 har det været et krav, at personer i ressourceforløb skal påbegynde et tilbud inden for de første 6 måneder af deres ressourceforløb.

Målingen viser, at 84,2% af de personer, der påbegyndte et ressourceforløb i 2. kvartal 2022 har fået en indsats i løbet af de første 6 måneder.

I 2. kvartal 2022 er der 915 borgere i ressourceforløb på landsplan.

Der er 136 borgere, der er fritaget for indsats i både 1. og 2. kvartal 2022.

Social-, sundheds- eller beskæftigelsesindsats samt ordinære timer tæller som indsats.
Der er givet flest beskæftigelsesindsatser.

Formålet med målingen er en systematisk opgørelse, der viser om kommunerne giver den lovpligtige tidlige indsats.

Målingen kan fordeles på alder, kvartaler og kommuner og opdateres hvert kvartal.

Læs nyheden fra STAR her: https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2023/03/ny-maaling-viser-indsatsen-for-personer-i-ressourceforloeb/

Se målingen på Jobindsats her: https://jobindsats.dk/databank/ydelser/ressourceforlob/aktiv-indsats/indsatsgaranti-for-ressourceforlobsmodtagere/

Udgivet den

Regeringen vil genindføre retten til uddannelsesløft på 110% dagpenge

Regeringen ønsker at genindføre retten til at opkvalificere sig på 110% dagpenge, inden for brancher med mangel på arbejdskraft.

Det forventes at retten genindføres 1. juli 2023, og at den skal gælde året ud.

Det kommer til at gælde for personer over 30 år, der er

  • Ufaglærte, eller
  • Har en forældet uddannelse

Den tidligere ret, der var gældende frem til 31.12.2022, medførte at 2.800 ledige påbegyndte et uddannelsesforløb.
Det var især uddannelserne til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent, der var populære.

Fordelingen af dem der påbegyndte uddannelse var 44,3% mænd og 55,7% kvinder.

Langt de fleste forløb blev påbegyndt af personer med en sammenlagt dagpengeledighed på 1-6 måneder.

Der er ca. 37 procent af dem der påbegynder en uddannelse med 110% dagpenge, der frafalder.
Af disse er ca. 44% endt i beskæftigelse 3 måneder efter frafaldet, og 53% er i beskæftigelse 6 måneder efter frafaldet.

Hertil kommer at 6,8% er i voksenlære 3 måneder efter frafaldet.

4,2% er selvforsørgende 3 måneder efter frafaldet.

13,7% er på Sygedagpenge og 29,2 på A-dagpenge 3 måneder efter frafaldet.

Der er meget få der er overgået til SU, Kontanthjælp, Barsel, Jobafklaringsforløb og Førtidspension.

Læs hele nyheden fra Beskæftigelsesministeriet her: https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2023/03/regeringen-vil-genindfoere-retten-til-uddannelsesloeft-paa-110-pct-dagpenge/