Kategori: Beskæftigelse

Udgivet den

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har offentliggjort en ny selvstændig rapport, der viser kommunernes tidlige beskæftigelsesindsats

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering følger systematisk op på, om kommunerne lever op til kravene om om samtaler og tilbud til ydelsesmodtagere i de første seks måneder af ledighedsperioden. 

For at gøre det lettere for kommunerne selv at følge med i deres indsats har STAR udviklet en ny rapport, hvor kommunernes tidlige indsats vises selvstændigt – den findes på Jobindsats: https://jobindsats.dk/rapportbank/kommunalt-tilsyn/kommunernes-tidlige-beskaeftigelsesindsats/

Læs hele STAR´s nyhed her: https://www.star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2024/03/ny-rapport-goer-det-nemmere-for-kommuner-at-foelge-med-i-den-tidlige-beskaeftigelsesindsats/?utm_campaign=nyhedsbrev&utm_content=2024-03-19&utm_medium=email&utm_source=STAR%20Nyheder

Udgivet den

LF 152 – Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik.

(Skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp)

Regeringen indgik i efteråret 2023 tre delaftaler på kontanthjælpsområdet.

Dette lovforslag indgår derfor som en del af en større reform af kontanthjælpssystemet. Lovændringen, som omtales her, forventes at træde i kraft den 1. juli 2024.
Virkningen af forslaget indtræder fuldt ud med virkning fra 1. juli 2025.

Forslagets indhold:

Forslaget indeholder en udvidelse af beskæftigelseskravet, som er en betingelse for udlændinges mulighed for at modtage kontant- eller uddannelseshjælp.

I dag gælder beskæftigelseskravet i Lov om aktiv socialpolitik § 11, stk. 8, 2. for:

1) udlændinge, der på baggrund af indrejse fra udlandet er blevet folkeregisteret her i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere, som ikke tidligere har været folkeregisteret her i riget, og

2) for personer, der er blevet folkeregisteret som indrejst fra udlandet i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder (genindrejste).

Ifølge lovforslaget ændres tidspunktet for indrejsen og genindrejsen til d.02.april 1968.
Det ændrede krav kommer ligeledes til at fremgå af Lov om aktiv socialpolitik §11,stk.8.

Når ændringerne træder i kraft, udvides personkredsen, som skal opfylde beskæftigelseskravet, til at omfatte personer, der er registreret i Folkeregistret, som førstegangsindrejste eller genindrejste fra etableringen af Det Centrale Personregister (CPR) den 02. april 1968 eller senere.

Beskæftigelseskravet udgøres af et krav om fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år (som det gældende krav).

Hvis denne gruppe af uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere ikke opfylder beskæftigelseskravet, vil de modtage selvforsørgelses og hjemrejseydelse eller overgangsydelse i stedet for uddannelses- eller kontanthjælp.

Beskæftigelseskravet vil dog ikke gælde for EU-/EØS-borgere, i det omfang de er berettigede til hjælpen efter EU-retten. Det følger af § 11, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik.

Gennemførelsen i praksis:

Efter forslaget skal kommunerne, i forbindelse med udbetalingen af hjælp for juli måned 2025 og efterfølgende, undersøge, om der er tale om en person, som er er omfattet af beskæftigelseskravet.

Hvis dette er tilfældet, skal kommunen undersøge, om personen som EU-/EØS-borger er undtaget fra beskæftigelseskravet i LAS § 11, stk. 10.

Hvis opholdskravet skal opfyldes, men ikke er opfyldt, vil personen kun have ret til at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, hvis pågældende i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage hjælp.

Kommunerne kan fra lovens ikrafttræden den 1. juli 2024 fastlægge procedurer for, hvordan uddannelseshjælps- og kontanthjælpssagerne skal gennemgås inden lovændringen får virkning fra 1. juli 2025. Der tænkes blandt andet på, hvordan udsøgning af personer, der skal opfylde beskæftigelseskravet, vil kunne it-understøttes.

Se lovforslaget her: https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l152/index.htm

Udgivet den

NYHED: Nye tal om sociale ydelser for alle kommuner

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har offentliggjort tal for, hvor mange modtagere af forsørgelsesydelser efter Lov om aktiv socialpolitik (LAS) og Lov om social pension (PL), der får sociale ydelser efter serviceloven.
Det nye er, at alle landets kommuner er omfattet af statistikken

Tallene viser antal og andel modtagere af ydelserne efter LAS og PL, der i løbet af ydelsesperioden har modtaget sociale ydelser. Dette skal forstås sådan, at de selv eller deres børn har modtaget en social ydelse efter Lov om social service.

De nyeste tal for 2022 viser, at cirka hver tiende ydelsesmodtager er berørt af en social ydelse.

Læs nyheden og statistikken over tallene her: https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2024/04/nye-tal-om-sociale-ydelser-for-alle-kommuner/?utm_campaign=nyhedsbrev&utm_content=2024-04-16&utm_medium=email&utm_source=STAR%20Nyheder

Udgivet den

Praksisundersøgelse – Sanktioner

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har bedt Ankestyrelsen om at lave en undersøgelse af sager, hvor der er sanktioneret på grund af udeblivelse fra tilbud eller samtale. (§§ 36 – 37 i lov om aktiv socialpolitik – LAS).

Baggrunden for undersøgelsen er, at der efter ændringerne af sanktionsreglerne d.01.01.2020 skal udarbejdes tre praksisundersøgelser om kommunernes brug af sanktioner. Denne undersøgelse er den sidste af de tre.

I undersøgelsen er der særlig fokus på anvendelsen af reglerne overfor aktivitetsparate borgere.

OBS: Vi vil gerne gøre opmærksom på, at undersøgelsen af kommunernes brug af sanktioner fra 2021 indeholder en tjekliste. Ankestyrelsen anbefaler fortsat, at kommunerne bruger tjeklisten i arbejdet med sanktionssagerne.

Praksisundersøgelsen indeholder en række opmærksomhedspunkter og anbefalinger til kommunerne.
Her nævnes nogle af dem:

  • Der skal være fokus på kravet om tilstrækkelig oplysning af sagerne.
  • Hvis borgeren oplyser sygdom som årsag til udeblivelsen, skal kommunen oplyse sagen fuldt ud. Dette kan gøre det nødvendigt at indhente helbredsmæssige oplysninger.
  • Kommunen kan ikke vurdere, at borgeren er udeblevet uden en rimelig grund, alene med henvisning til, at der ikke er meldt afbud.
  • Kommunen skal altid forholde sig til, om der er tale om en aktivitetsparat eller en jobparat borger.
  • Hvis kommunen skal træffe afgørelse om sanktion på grund af udeblivelse overfor en aktivitetsparat borger, skal kommunen altid tage stilling til, om der er andre forhold end de rimelige grunde til udeblivelsen. Vurderingen skal foretages ud fra en helhedsvurdering af sagen.
  • Hvis borgeren er aktivitetsparat, skal kommunen altid tage stilling til, om en sanktion vil fremme borgerens rådighed. Vurderingen skal foretages ud fra en helhedsvurdering af sagen.
  • Hvis borgeren er aktivitetsparat, og kommunen skal træffe afgørelse om sanktion for udeblivelse, skal kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med borgeren. Dette skal fremgå af sagen.
  • Hvis kommunen kender den aktivitetsparate borgers bopælsadresse, er udgangspunktet, at man forsøger at få personlig kontakt med denne på bopælen, hvis der ikke kan opnås kontakt på anden måde.

Undersøgelsen indeholder desuden en række anbefalinger til vejledningen af borgerne samt nogle betragtninger om relevante forvaltningsretlige regler. Her skal det lige nævnes, at oplysningen af sagerne får særlig opmærksomhed fra Ankestyrelsen.

Læs hele nyheden og undersøgelsen her: https://ast.dk/publikationer/sanktioner-3

Udgivet den

Forenkling af sygedagpengereglerne

Den 14. marts indgik Beskæftigelsesministeren og forligspartierne bag sygedagpengereformen en aftale om at forenkle reglerne og sætte borgernes behov i centrum.

Aftalen bygger på ”Afdækning af regler for meget alvorligt syge” (Beskæftigelsesministeriet, 2023), Reformkommissionens anbefalinger og gode erfaringer fra de nordjyske frikommuneforsøg.

Aftalen er kun første skridt og større strukturelle ændringer af sygedagpengereglerne afventer ekspertgruppens anbefalinger.

Aftalen træder i kraft den 1. januar 2025.

De er fire fokusområder og ti initiativer i aftalen:

Større målretning mod den enkelte borgers behov

  • Fleksibel brug af rehabiliteringsteams
    Rehabiliteringsteamet skal kun inddrages i sager om jobafklaringsforløb, når kommunen vurderer at der kan være behov for en tværfaglig indsats.
  • Fleksibel sammensætning af rehabiliteringsteams
    Der bliver kun krav om at der er en repræsentant fra beskæftigelsesområdet og en repræsentant fra regionens kliniske funktion. Resten af rehabiliteringsteamet sammensættes ud fra en konkret vurdering.
    Borgeren har altid mulighed for at medbringe en bisidder til mødet.
  • Mestringsforløb skal gives ud fra en faglig vurdering
    Forløbene målrettes de borgere, der kan få gavn af forløbet.
  • Forenkling af visitationskategorierne
    Kategori 3 afskaffes. Borgerne kan dog fortsat få en tværfaglig indsats, hvis der er behov for det.

Mere værdighed i mødet med systemet

  • Færre krav til sygemeldte der er i arbejde

    • Ingen krav om samtaler udover den første opfølgningssamtale i korte og ukomplicerede forløb.
    • Ingen krav om Min Plan.
    • Kontakt til arbejdsgiver kan undlades, hvis det er mest hensigtsmæssigt at den sygemeldte selv har dialogen.
    • Trappemodellen afskaffes for alle sygemeldte – også de ledige.
  • Styrket fokus på kommunens kontakt med alvorlig syge
    Vejledningen om kontakt til borgere på standby ordningen præciseres.
  • Forenkling af ”Mit sygefravær”
    På baggrund af en undersøgelse, skal ”Mit sygefravær” forenkles og give større mening for den enkelte borger.
  • Mulighed for at vise lægeattester for sygemeldte borgere
    Det skal undersøges om borgeren kan få adgang til at se sine lægeattester samlet ét sted, for at sikre bedre indsigt i egen sag.

Mere smidighed i samarbejdet mellem kommunen og praktiserende læger

  • Afskaffelse af generelt krav om lægeattester
    Hvis kommunen vurderer, at de helbredsmæssige oplysninger i sagen er tilstrækkelige, kan man undlade at indhente LÆ265 i sager der skal forelægges for rehabiliteringsteamet.
  • Undersøge muligheden for at ændre i kommunens anmodning om lægeattester
    For at understøtte en bedre kommunikation mellem sagsbehandler og læge, undersøges det om blanketterne til lægeattester kan ændres.

Læs hele aftalen her: https://bm.dk/media/0ninaqa3/aftaletekst.pdf

Udgivet den

Beskæftigelsesministeriets status på arbejdsmarkedet – Februar 2024 – fokus på unge

Tre gange om året udgiver Beskæftigelsesministeriet “Status på arbejdsmarkedet” og i udgaven fra februar er der særligt fokus på de 43.000 unge uden uddannelse eller arbejde.

Denne gruppe af unge er meget sammensat og der er stor variation i hvor tæt på/langt fra arbejdsmarkedet den unge er.
Gruppen består af unge der

  • udelukkende modtager offentlig forsørgelse – denne gruppe er dem der oftest fortsætter på offentlig forsørgelse og en høj andel har socale og psykiske udfordringer
  • har op til 18 timers lønmodtagerbeskæftigelse om ugen, sammen med offentlig forsørgelse – denne gruppe har færre udfordringer end de andre unge
  • ikke har hverken lønindtægt eller offentlig forsørgelse – denne gruppe er meget blandet med både stærke unge der eksempelvis er i udlandet og unge under 18, der endnu ikke har krav på offentlig forsørgelse

Sammenlignet med deres jævnaldrende har denne gruppe af unge betydelige udfordringer og meget tyder på at de udfordringer de unge har, fortsat er uløste senere i livet.

  • 15% af disse unge har været anbragt
  • 43% er diagnosticeret med en psykiatrisk diagnose
  • 29% har gået i specialtilbud i 9. klasse

Ud over kapitlet om de unge, kan du også læse om

  • Det aktuelle arbejdsmarked
  • Bevægelser på arbejdsmarkedet
  • Balance mellem ledige og virksomhedersnes rekrutteringer

Læs hele publikationen her: https://bm.dk/media/dlqlwita/status-paa-arbejdsmarkedet_digital.pdf

Udgivet den

Status på aftalerne om et nyt kontanthjælpssystem

Aftalerne om et nyt kontanthjælpssystem lader vente på sig og fælles for dem alle er, at der endnu ikke foreligger udkast til lovforslag.

Efter vores opfattelse, er aftalen om arbejdspligt skubbet til efterårets lovprogram, men stadig med en forventet ikrafttræden 01.01.2025

Aftale om Nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst og Aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp har fortsat forventet ikrafttræden 01.07.2025

Vi følger med og lover at holde jer opdateret, så snart der er nyt!

Udgivet den

Nytteindsats – Erfaringer fra kommuner og borgere

Baggrund: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har bedt Ankestyrelsen om at lave en praksisundersøgelse om de kommunale erfaringer med nytteindsats. Grunden er, at det er relativt få personer, der får tilbudt nytteindsats, når man for eksempel sammenligner med tilbud om virksomhedspraktik. Det har også spillet en rolle, at den seneste landsdækkende evaluering på området stammer fra 2015.

Lovgrundlag: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §83

Metode: Grundlaget for undersøgelsen består af interviews med kommunale ledere fra 6 kommuner, medarbejdere på området og borgere, der har været i nytteindsats, som er mødt op til indsatsen. Desuden indgår dataudtræk fra Jobindsats.dk i grundlaget for undersøgelsen.

Hovedresultater:

  • Kommunerne bruger nytteindsats i begrænset omfang: I 2022 blev 4.619 personer tilbudt nytteindsats. I 2018 fik mere end 12.000 personer tilbudt indsatsen. Der er altså tale om et markant fald.
  • Langt størstedelen af de borgere, der er i nytteindsats, modtager enten kontanthjælp eller uddannelseshjælp: Det er kun en lille andel af dagpengemodtagere og modtagere af overgangsydelse, der er i nytteindsats. Den overvejede del af borgerne i indsatsen er job- eller uddannelsesparate modtagere af kontant- eller uddannelseshjælp.
  • Fysisk krævende opgaver inden for teknik og miljø: Opgaverne, der bliver løst i nytteindsatsen, findes i høj grad inden for teknik- og miljøområdet. Der ofte tale om fysisk krævende opgaver, der udføres udendørs. Dette gør sig gældende i alle de kommuner, der indgår i undersøgelsen .
  • Nytteindsats er organiseret som en samlet, fysisk enhed: I de kommuner, der indgår i undersøgelsen, er nytteindsatsen organiseret som en samlet enhed på en fysisk lokation.
  • Meningsfuldt at være i nytteindsats: De interviewede borgere giver udtryk for, at de opgaver, der bliver løst i indsatsen, er reelle opgaver. Dette skal forstås som opgaver, der gør nytte for lokalsamfundet. Opgaverne skal ikke udelukkende løses for at aktivere borgerne, men de tjener et formål i sig selv. Alle de interviewede borgere beskriver, at dette er med til at gøre deres deltagelse i nytteindsats meningsfuld. Derudover oplever flere af borgerne, at nytteindsatsen har givet dem flere kompetencer.

LÆS hele praksisundersøgelsen her: https://ast.dk/publikationer/kommuner-og-borgeres-erfaring-med-nytteindsats

Udgivet den

Lov nr. 1799 af 28.12.2023 – Ændring af integrationsgrunduddannelsen (IGU)

Vedtaget: 19.12.2023

Ikrafttræden: 01.01.2024

·       IGU-ordningen videreføres i 4 år frem til 31.12.2027

·       Persongruppen udvides til at omfatte alle former for familiesammenførte i alderen 18-40 år, der har været i Danmark i op til 20 år

·       Der indføres et årligt loft på 1.500 nye IGU-forløb

·       Egu-fgu-bonusordningen videreføres i 4 år

Udgivet den

Aftale om ny arbejdspligt med klare krav til borgere i kontanthjælpssystemet som ikke opfylder optjeningsreglerne

OBS!!! Aftalen er skubbet til efterårets lovprogram – vi holder jer opdateret, når der sker nyt

Indholdet i aftalen – kort

Aftalen indeholder en ny arbejdspligt for alle personer, der ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet.

Ikrafttrædelse

Den nye arbejdspligt får virkning fra 1. januar 2025, for personer som på dét tidspunkt modtager Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Kommunerne skal senest den 1. juli 2025 have implementeret arbejdspligten for denne målgruppe.

Aftalen

Arbejdspligt

Der stilles krav om, at man skal bidrage for sin ydelse.

Hensigten et at flere børn oplever at begge deres forældre arbejder, og at bryde med den negative sociale kontrol.

Nyttejobs

Rimelighedskravet og varighedsbegrænsningen afskaffes for nyttejobs.

For denne målgruppe kan nyttejobs gives med det (nye) formål at ”personen via nytteindsatsen bliver bekendt med arbejdslogik og får indblik i kulturen og normerne på det danske arbejdsmarked”.

Særligt tilrettelagt nytteindsats – nyt tilbud

Et kommunalt organiseret tilbud, hvor borgeren skal arbejde for sin ydelse til gavn for borgeren og samfundet

Danskuddannelse 1 omlægges

Niveauet sænkes, så kursistgruppen for bedre mulighed for at gennemføre

Hvor meget?

Som udgangspunkt skal alle bidrage op til 37 timer om ugen, men der skal foretages en individuel vurdering, så indhold og omfang afstemmes med den enkeltes forudsætninger.

Hvordan?

I arbejdspligten kan man bidrage via

  • Nyttejob
  • Særligt tilrettelagt nytteindsats
  • Virksomhedspraktik
  • Småjobs/lønnede timer
  • Danskundervisning + forberedelsestid
  • Jobsøgning
  • Transport mellem aktiviteter
  • Tilbud om vejledning og opkvalificering (med klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus)

Sanktion

Der sker fradrag i hjælpen med en sanktionssats pr. dag, hvor den pågældende udebliver helt eller delvist uden rimelig grund.

Hvornår forlader man ordningen om arbejdspligt?

  • Opfylder opholds- og beskæftigelseskravet og dermed overgår til grundsats eller forhøjet sats
  • Overgår til ordinær beskæftigelse
  • Overgår til SU
  • Påbegynder IGU
  • Starter Voksenlærlingeforløb

Forventede konsekvenser

Det skønnes at arbejdspligten samlet set kommer til at omfatte ca. 22.000 personer pr. 1. juli 2025

Læs hele aftalen her: https://bm.dk/media/yxkf5uza/aftale-om-en-ny-arbejdspligt.pdf