Ny trepartsaftale om forlængelse og udvidelse af IGU – Webinar den 29. november 2023 

Regeringen og Arbejdsmarkedets parter har indgået en trepartsaftale om at videreføre og udvide IGU-ordningen. Aftalen forventes at træde i kraft 1. januar 2024. 

Det betyder blandt andet at 

  • Målgruppen udvides til at omfatte flygtninge og alle grupper af familiesammenførte med en opholdstid på op til 20 år 
  • Der skal etableres et antal fagspecifikke retninger, hvor hovedparten af indholdet i skoledelen er fastlagt på forhånd 
  • Sprogmakkerordningen styrkes yderligere ved at indføre en forsøgsordning med tilskud til frikøb af medarbejdere, der fungerer som sprogmakker 

Webinar 

SIRI afholder et webinar om Integrationsgrunduddannelsen den 29. november klokken 10.00 – 12.00, hvor der også er fokus på den nye trepartsaftale 

Læs mere om webinar og tilmelding her: https://www.conferencemanager.dk/igu-webinar/conference  

Materiale til kommuner og virksomheder 

SIRI har udarbejdet og samlet materiale, der kan understøtte kommunerne og virksomhederne til at bruge IGU mere aktivt. 

Find materialet her: https://www.integrationsviden.dk/beskaeftigelse/igu/publikationer-og-inspirationsmateriale-om-igu  

Læs nyheden her: https://siri.dk/nyheder/ny-trepartsaftale-om-forlaengelse-og-udvidelse-af-igu/ 

Læs hele aftalen her: https://uim.dk/media/11969/trepartsaftale-af-september-2023-om-viderefoerelse-og-udvidelse-af-integrationsgrunduddannelse-igu.pdf  

Beskæftigelsespolitiske mål for 2024 

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen har valgt at videreføre de beskæftigelsespolitiske mål fra 2023. 

Målene er: 

  1. Alle ledige sal have en værdig sagsbehandling 
  1. Flere ledige skal opkvalificeres 
  1. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende 
  1. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse 
  1. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft 

Indikatorer på målene 2 og 5 kan se på jobindsats.dk 

Kommunerne skal selv finde på indikatorer på målene om værdighed og handicap. 

Læs mere her: https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2023/06/beskaeftigelsespolitiske-maal-for-2024/  

Genindførelse af ret til uddannelse for personer, der har arbejdet i minkerhvervet inden for en pulje i 2023

Den 23. maj vedtog folketinget L-110, der genindfører retten til uddannelse for personer, der har arbejdet inden for minkerhvervet.

Tilbuddet skal bevilges inden den 31. december 203 og skal påbegyndes inden den 1. april 2024.

Prisen for den samlede uddannelse må ikke overstige 600.000 kroner eksklusive moms.

Læs lovforslaget som vedtaget her: https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/L110/som_vedtaget.htm

Regeringen vil genindføre retten til uddannelsesløft på 110% dagpenge

Regeringen ønsker at genindføre retten til at opkvalificere sig på 110% dagpenge, inden for brancher med mangel på arbejdskraft.

Det forventes at retten genindføres 1. juli 2023, og at den skal gælde året ud.

Det kommer til at gælde for personer over 30 år, der er

  • Ufaglærte, eller
  • Har en forældet uddannelse

Den tidligere ret, der var gældende frem til 31.12.2022, medførte at 2.800 ledige påbegyndte et uddannelsesforløb.
Det var især uddannelserne til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent, der var populære.

Fordelingen af dem der påbegyndte uddannelse var 44,3% mænd og 55,7% kvinder.

Langt de fleste forløb blev påbegyndt af personer med en sammenlagt dagpengeledighed på 1-6 måneder.

Der er ca. 37 procent af dem der påbegynder en uddannelse med 110% dagpenge, der frafalder.
Af disse er ca. 44% endt i beskæftigelse 3 måneder efter frafaldet, og 53% er i beskæftigelse 6 måneder efter frafaldet.

Hertil kommer at 6,8% er i voksenlære 3 måneder efter frafaldet.

4,2% er selvforsørgende 3 måneder efter frafaldet.

13,7% er på Sygedagpenge og 29,2 på A-dagpenge 3 måneder efter frafaldet.

Der er meget få der er overgået til SU, Kontanthjælp, Barsel, Jobafklaringsforløb og Førtidspension.

Læs hele nyheden fra Beskæftigelsesministeriet her: https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2023/03/regeringen-vil-genindfoere-retten-til-uddannelsesloeft-paa-110-pct-dagpenge/

Regeringen ønsker at gøre det sværere for bandemedlemmer at undgå en intensiv beskæftigelsesindsats

Beskæftigelsesministeren har i et brev til landets kommuner slået fast, at kommunerne lovligt kan dele oplysninger om en intensiveret beskæftigelsesindsats med en tilflytningskommune.

Nogle kommuner har iværksat en beskæftigelsesindsats med hyppige samtaler på jobcentret og daglig aktivering for bandemedlemmer.Behovet for at dele oplysningerne er konkret opstået ud fra en formodning om, at nogle personer, der er omfattet af den intensiverede indsats, er flyttet til en anden kommune for at undgå indsatsen.

Det er nu – efter nøje tværministeriel juridisk granskning af reglerne om databeskyttelse – slået fast, at delingen af oplysninger om den intensiverede beskæftigelsesindsats er lovlig, hvis borgeren flytter til en anden kommune. Kommunerne kan – af egen drift – dele oplysningerne. Kommunerne må dog ikke videregive oplysninger om strafbare forhold.

Læs mere her: https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2023/04/regeringen-oensker-at-goere-det-svaerere-for-bandemedlemmer-at-undgaa-en-intensiv-beskaeftigelsesindsats/

Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2023-2026

Vi har kigget på aftalen og udvalgt de områder, som er af størst interesse for beskæftigelsesområdet:

  • Der afsættes 91,7 mio. kr. til en række initiativer på beskæftigelsesområdet. Formålet er hjælp til personer, der står uden for arbejdsmarkedet.

Der afsættes bl.a. midler til initiativer vedr. kriminalitetstruede unge (High:five – jobformidling for unge i risiko for kriminalitet) og Joballiancen (et 4-årigt projekt, der skal sikre jobs til unge med særlige behov) med henblik på at flere unge og voksne med psykiske lidelser, funktionsnedsættelser eller andre sociale udfordringer kan komme i beskæftigelse eller uddannelse.

  • Der er afsættes 28,8 mio. kr. til initiativer på kultur-, børne- og undervisningsområdet med henblik på bl.a. at sikre et nyt elevoptag på Gladfondens flexuddannelse for tidligere STU-elever mellem 18 og 30 år, der ønsker og har forudsætningerne for at komme i beskæftigelse, samt sikring af udbud af materiale til personer med læsevanskeligheder (herunder blinde og svagtseende).
  • Initiativer for samlet 189,9 mio. kr. på social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet er målrettet psykiatrien og skal ses i sammenhæng med Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed.

Læs hele aftalen her: https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2023/03/ny-aftale-sender-over-90-millioner-kroner-til-initiativer-paa-beskaeftigelsesomraadet/

Historisk mange fleksjobvisiterede i arbejde

Selvom der er flere borgere, der visiteres til fleksjob, har ledigheden blandt fleksjobvisiterede aldrig været lavere end nu.

De sidste 10 år er ledigheden blandt fleksjobvisiterede fra lige knap 25% til ca. 10%, til trods for at antallet af borgere i fleksjobordningen er vokset med næsten 60% i samme periode.

Inden valget blev udskrevet, forhandlede daværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgård med forligskredsen om en kritisk gennemgang af førtidspensions- og fleksjobreformen – det bliver spændende at se hvad der sker, når den nye regering er dannet og trukket i arbejdstøjet.

Læs hele nyheden her: https://bm.dk/nyheder-presse/nyheder/2022/10/historisk-mange-fleksjobvisiterede-i-arbejde/

Afgørelse 23-22  

Om Sygedagpenge – beskæftigelseskrav – flere arbejdsforhold – lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende 

I denne afgørelse behandler Ankestyrelsen en sag, hvor den sygemeldte sideløbende med ansættelse som lønmodtager driver selvstændig virksomhed. 

De fastslår at der er tale om to separate arbejdsforhold, der skal behandles hver for sig. 

Kravene for at modtage sygedagpenge – herunder beskæftigelseskravet – skal således være opfyldt i begge arbejdsforhold, hvis der skal udbetales sygedagpenge for begge arbejdsforhold. 

Timerne for hvert arbejdsforhold kan ikke lægges sammen. 

I den konkrete sag opfyldte borgeren beskæftigelseskravet som lønmodtager 

  • Er i aktuel beskæftigelse 
  • Har været beskæftiget i minimum 240 timer inden for de seneste 6 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag 
  • I mindst 5 ud af de 6 måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer hver måned 

 
I opgørelsen af beskæftigelseskravet kan indgå arbejde som selvstændig erhvervsdrivende umiddelbart forud for arbejdet som lønmodtager, hvis borgeren med virksomheden har opfyldt beskæftigelseskravet for selvstændige erhvervsdrivende. 

Samtidig beskæftigelse som selvstændig erhvervsdrivende kan ikke indgå i beregningen af beskæftigelseskravet som lønmodtager. 

Borgeren opfyldte ikke beskæftigelseskravet som selvstændig 

  • Inden for de seneste 12 måneder har udøvet selvstændig virksomhed i minimum 6 måneder 
  • Heraf skal der være udøvet selvstændig virksomhed den seneste måned forud for sygefraværet 
  • Virksomheden har været udøvet i minimum halvdelen af den overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid 

Har virksomheden været udøvet i mindre end 6 måneder, kan forudgående perioder med beskæftigelse som lønmodtager medregnes i opgørelsen af beskæftigelseskravet. 

I den konkrete sag havde borger arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende 18 timer om ugen, og opfylder derfor ikke kravet om minimum halvdelen af den overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid, som er 18,5 timer om ugen. 

Afgørelsen bliver derfor, at borger alene har ret til sygedagpenge fra kommunen i forhold til beskæftigelsen som lønmodtager. 

Hele afgørelsen kan læses her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/587d61b8-8f56-437b-bd08-acd54433dd35  

Ny vejledning om reglerne for virksomhedspraktik 

Vejledningen er fra 17. juni, men vi vurderer alligevel at den fortjener lidt omtale her, da den præciserer nogle helt elementære ting omkring virksomhedspraktik. 

Vi gennemgår ikke vejledningen slavisk i denne artikel, men fremhæver nogle væsentlige punkter. 

Det er en længere artikel, så sæt dig godt til rette 🙂

Definition af virksomhedspraktik 

Indledningsvis defineres virksomhedspraktik 

” Virksomhedspraktik er et virksomhedsrettet tilbud under den aktive beskæftigelsesindsats, som styrker lediges muligheder for enten at opnå eller bevare tilknytning til arbejdsmarkedet eller påbegynde ordinær uddannelse. Det består af kortere forløb i private eller offentlige virksomheder, hvor personen får udviklet faglige, sociale eller sproglige kompetencer ved at tage del i konkrete arbejdsopgaver på arbejdspladsen ….. Et praktikforløb skal i videst mulige omfang medføre, at personen også opnår ansættelse med ordinære løntimer, hvilket kan ske enten under praktikforløbet eller i forlængelse af praktikforløbet.” 

Hvem kan få tilbud om virksomhedspraktik 

  • Dagpengemodtagere 
  • Kontanthjælpsmodtagere 
  • Uddannelseshjælpsmodtagere 
  • Sygedagpengemodtagere 
  • Personer i jobafklaringsforløb 
  • Personer i ressourceforløb 
  • Fleksjobvisiterede 
  • Revalidender 
  • Førtidspensionister 
  • Ledige selvforsørgende  
  • Unge under 18 år med behov for en uddannelses- og beskæftigelsesrettet indsats 

Fælles for alle målgrupper er at personen skal have vanskeligt ved at opnå eller fastholde ordinært job eller få ansættelse med løntilskud. 
Det betyder, at der ikke skal gives virksomhedspraktik til en person, der har mulighed for at få det pågældende job på ordinære vilkår eller som løntilskud. 

Sygedagpengemodtagere og personer der er i jobafklaringsforløb, der er i et ansættelsesforhold, kan få virksomhedspraktik som led i at fastholde den sygemeldte i ansættelsen og understøtte hurtig tilbagevenden til arbejde. 

Fleksjobvisiterede, der er ansat i fleksjob, kan også tilbydes virksomhedspraktik sideløbende med fleksjobbet med henblik på at vurdere om arbejdsevnen kan udvikles. 
Den fleksjobansatte skal selv ønske at komme i praktik sideløbende med fleksjobbet – dette kan ikke pålægges af kommunen. 

Uddannelseshjælpsmodtagere kan få virksomhedspraktik som en indsats der i forbindelse med uddannelsespålægget kan understøtte vejen mod uddannelse på ordinære vilkår. 

Virksomhedspraktikken kan kombineres med eller efterfølges af ordinære hos samme eller anden arbejdsgiver. 

For unge under 18 år kan virksomhedspraktik gives efter en konkret vurdering, med henblik på at understøtte at den unge bliver klar til uddannelse. 
Der skal ske koordinering mellem kommunens ungeindsats og eventuelle andre forvaltninger om indsatsen. 
Tilbud til unge under 18 år kræver samtykke fra både den unge og forældremyndighedens indehavere. 

Forudgående ledighed 

Der er ikke krav om forudgående ledighed for at der kan etableres en virksomhedspraktik. Det betyder at der kan iværksættes virksomhedspraktik fra første dag i ledighedsforløbet. 

Ret til selvfunden praktik 

  • Dagpengemodtagere 
  • Kontanthjælpsmodtagere 
  • Uddannelsesmodtagere (undtaget åbenlyst uddannelsesparate) 

Det gælder for alle at rimelighedskravet og formålskriteriet skal være opfyldt 

Jobcentret skal alene påse at betingelserne for tilbuddet er opfyldt – der skal ikke foretages en vurdering af personens ønsker og forudsætninger eller arbejdsmarkedets behov. 

Formålsbestemmelsen og rimelighedskravet skal fortsat være opfyldt. Det betyder at for en uddannelsesparat skal virksomhedspraktikken bringe personen tættere på sit uddannelsesmål. 

Jobcentret kan give supplerende tilbud sideløbende med selvfunden praktik, så længe det ikke forhindre deltagelse i praktikken. 

Personen kan fortsat formidles til ordinært job under deltagelse i selvfunden praktik. 

Virksomhedspraktik hvor personen senest har været ansat 

Personer tæt på arbejdsmarkedet 

De målgrupper, der er tæt på at kunne opnå uddannelse eller job, kan ikke komme i virksomhedspraktik hos den arbejdsgiver, hvor de har haft deres seneste ansættelse, uanset hvor langt tilbage i tiden ansættelsen er. 

Det afgørende for vurderingen er, om der har været en ansættelse og bestemmelsen omfatter derfor ikke tidligere tilbud om virksomhedspraktik. 

Det drejer sig om 

  • Forsikrede ledige 
  • Jobparate kontanthjælpsmodtagere 
  • Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere 
  • Jobparate selvforsørgende 

Forbuddet gælder ikke, hvis personen fortsat er ansat hos arbejdsgiveren – hvis der eksempelvis er ordinære løntimer sideløbende med virksomhedspraktik. 

Her gælder det, at de ordinære timer skal være inden for en anden arbejdsfunktion end tilbuddet om virksomhedspraktik. 

Personer længere fra arbejdsmarkedet 

De personer der er langt fra at kunne opnå uddannelse eller job, kan efter en konkret vurdering tilbydes virksomhedspraktik på den arbejdsplads, hvor de senest har været ansat – dog skal virksomhedspraktikken ligge inden for en ny arbejdsfunktion. Forskellen på de to arbejdsfunktioner skal fremgå af den indgåede praktikaftale. 

Det drejer sig om 

  • Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere 
  • Aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere 
  • Sygedagpengemodtagere 
  • Personer i Jobafklaringsforløb 
  • Personer i ressourceforløb 
  • Fleksjobvisiterede 
  • Revalidender 
  • Førtidspensionister 
  • Aktivitetsparate ledige selvforsørgende 
  • Unge under 18 år 

Formål med praktikken 

Virksomhedspraktik skal så vidt muligt  

  • være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft og 
  • med henblik på at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse 

Virksomhedspraktik har at gøre med  

  • kompetenceudvikling 
  • opkvalificering 
  • afklaring af jobmål 

Målet med praktikforløbet skal således understøttes ved at der er konkrete og meningsfulde arbejdsopgaver og arbejdsrelationer. 

Der kan således ikke etableres virksomhedspraktik med det formål at opfylde virksomhedens behov for arbejdskraft – formålet vil altid være at udvikle personens kompetencer og jobmål og bringe personen tættere på målet. 

Derudover er der 3 specifikke formål, som der konkret skal tags stilling til ved etableringen 

  1. Opnåelse af ordinære løntimer, hvor praktikken skal afklare eller udvikle kompetencer i forhold til job eller uddannelse, som direkte kan føre til timer, hvor personen ansættes ordinært på virksomheden 
  1. Optræning af specifikke kompetencer inden for personens job- eller uddannelsesmål, som kan indgå i personens cv og jobsøgning 
  1. Afklaring af job- eller uddannelsesmål, hvor praktikken består af typiske opgaver inden for mulige jobområder (”snusepraktik”) 

Ved etablering af enhver virksomhedspraktik i VITAS skal der tages konkret stilling til de tre formål, så det står klart hvilket formål der skal opfyldes i praktikken. 

For dagpengemodtagere, der får rådighedsafprøvende tilbud, kan tilbuddet om virksomhedspraktik gives alene med det formål at afprøve rådigheden – uagtet dette skal der også foreligge en begrundelse for tilbuddet og der skal derfor også vælges en af de 3 ovenfor nævnte formål. 

Tydelig aftale om virksomhedspraktikkens formål 

Når der indgås aftale om virksomhedspraktik, skal det præcise formål med praktikken aftales mellem personen, virksomheden og jobcentret, og det skal skrives ind i praktikaftalen. 

Det betyder at man skal sikre at virksomhedspraktikken får et indhold der giver mening for den enkelte person og som hjælper personen tættere på selvforsørgelse. 

Der skal ikke gives virksomhedspraktik, hvis man ikke forventet at det kan hjælpe personen tættere på selvforsørgelse. 

Virksomhedspraktik skal så vidt muligt medføre ordinære løntimer 

Det betyder at virksomhedspraktikken skal tilrettelægges på en måde, så personen udvikler kompetencer, der resulterer i ordinære løntimer. 

Det er hensigtsmæssigt – men ikke et krav – hvis disse ordinære løntimer er ved samme arbejdsgiver som virksomhedspraktikken. 

Muligheden for løntimer skal italesættes så tidligt som muligt og de ordinære løntimer kan både være et mål og et middel i praktikken. 

Opfølgning 

Hensigten med opfølgningen er, at personen løbende kan følge sin progression og se hvad de indsatserne betyder for vejen mod ordinært job. 
Opfølgningen skal understøtte at der er progression i forløbet og rette opmærksomhed på eventuelle behov for justeringer og yderligere indsatser. 

Det giver sig selv, at dette selvfølgelig skal dokumenteres i sagen. 

Ud over ovenstående indeholder vejledningen afsnit om 

  • Varighed af tilbud om virksomhedspraktik 
  • Virksomhedspraktik og arbejdsvilkår 
  • Ydelser under virksomhedspraktikken 
  • Tilbud ved ydelsesskift 
  • Konfliktramt arbejde 
  • Rimelighedskravet 
  • Medinddragelse af repræsentanter for de ansatte hos arbejdsgiveren 
  • Forbud mod konkurrenceforvridning 
  • Partnerskabsaftaler 
  • Virksomhedspraktik i udlandet 
  • Mentorstøtte, hjælpemidler, befordringsgodtgørelse 
  • Flytning til ny opholdskommune 
  • Erstatning 

Alle disse emner har vi i denne omgang valgt at springe let henover, men hvis du godt kunne tænke dig at vi dykker nærmere ned i et af disse områder, så send os en mail på kontakt@lundsteenwiederquist.dk og vi vil se om vi kan passe det ind i et kommende nyhedsbrev 

Du finder hele vejledningen her: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2022/9641  

Ministermål 2022

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har den 9. april 2021 udmeldt fem beskæftigelsespolitiske mål for 2022.

Målene er de samme som i 2021

  1. Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling
  2. Flere ledige skal opkvalificeres
  3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende
  4. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse
  5. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft

Ministeren udtaler selv, at han har valgt at videreføre de 5 mål fra 2021 for at bidrage til kontinuitet i beskæftigelsesindsatsen i en uforudsigelig tid.

I forhold til mål 1 om værdig sagsbehandling siger ministeren, at det er hans ambition at alle ledige skal mødes med tillid, respekt og værdighed i beskæftigelsessystemet.

Der vil senere blive udarbejdet indikatorer for målene, og disse bliver udstillet på Jobindsats, for at understøtte den lokale opfølgning på indsatsen.

Læs mere her https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2021/05/udmelding-af-de-beskaeftigelsespolitiske-maal-for-2022/