Kategori: Kontanthjælp

Udgivet den

Fokusrevision af 225-timersreglen

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har i samarbejde med BDO foretaget en fokusrevision af 225-timersreglen.

Det er et digert værk på 56 sider, der består af

  • Ledelsesresume
  • Indledning
  • Vejledning omkring 225-timersreglen
  • Løbende vurderinger af personers muligheder for at varetage 225 timers ordinært arbejde
  • Afgørelsesprocessen fra varsling til nedsættelse
  • Kommuners tilsyn med administrationen af 225-timersreglen
  • Det generelle billede af personer i sagsgegennemgangen

I denne artikel fokuserer vi på baggrunden for og resumeet af revisionen, og så dykker vi ned i de enkelte afsnit i kommende artikler.

Baggrunden for revisionen

STAR har iværksat fokusrevisionen på foranledning af den tidligere beskæftigelsesminister. Hensigten er at undersøge om kommunerne har etableret en betryggende administration af 225-timersreglen.
Målet er at revisionen skal bidrage til at afdække om der er risici eller udfordringer med administrationen af 225-timersreglen i kommunerne.

De 3 hovedfokusområder i revisionen

  1. Vejledning af personer der kan være omfattet af reglen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.
    Dette tema handler om de krav der er til kommunens indsats, for at sikre, at alle personer omfattet af 225-timersreglen forstår reglerne og deres muligheder for at leve op til disse.
  2. Stillingtagen og administration af undtagelser fra 225-timersreglen og forlængelse af 12-månedersperioden.
    Dette tema handler om kommunernes praksis og administration af kravet om en løbende vurdering af om der er behov for at undtage eller fritage personer fra 225-timersreglen. Herunder hvilken dokumentation der er i sagerne.
  3. Afgørelsesprocessen fra varsling af bortfald til afgørelse om eventuelt nedsættelse af hjælpen.
    Dette tema sætter fokus på hvordan varslings-, partshørings- og afgørelsesprocesser afvikles, og om det sikres at alle relevante oplysninger inddrages, for at træffe korrekte afgørelser.

Metode og tilgang

STAR har udvalgt 20 kommuner (dækker tilsammen 37% af landets kontanthjælpsmodtagere), hvor der ses nærmere på praksis på området. STAR har lagt vægt på såvel geografisk spredning, som en fordeling af store og små kommuner.

De tre metodiske hovedelementer er

  • Sagsgennemgang af 300 personsager
  • Interview med kommunale medarbejdere i jobcentre og ydelsesafdelinger, for at drøfte og forstå resultaterne
  • Interview og dialog med kommunernes ledelse om praksis og indsatser for at sikre god kvalitet i sagsbehandlingen

Ledelsesresume

Den samlede vurdering af administrationen af 225-timers-reglen

Det overordnede resultat viser, at kommunerne har svært ved at administrere 225-timersreglen i overensstemmelse med lovgivningen.
Der sker fejl, der har både ydelsesmæssige og retssikkerhedsmæssige konsekvenser for borgerne.

Der er både fundet fejl, der udspringer fra manglende registreringer eller manglende håndtering af manuelle processer, og fejl der skyldes uhensigtsmæssigheder i systemunderstøttelsen af reglerne.

Det viser sig, at KY (nyt ydelsessystem fra 2020) ikke kan håndtere de automatiserede processer uden en betydelig manuel kvalitetssikring.

BDO har fundet 11 væsentlige fejltyper i kommunernes administration af 225-timersreglen og fremhæver på den baggrund 5 helt centrale risici for ikke-lovmedholdelig administration af reglen:

  • Kommunerne lever generelt ikke op til den særlige vejledningsforpligtelse, der ligger omkring varslingssituationen
  • Personer der nedsættes i hjælp får i for mange tilfælde nedsat hjælpen uden en afgørelse eller får afgørelsen for sent
  • Omfattede personer varsles ikke eller varsles for sent – og kommunerne skubber kun i sjældne tilfælde bortfaldsdatoen når det sker
  • Manglende registrering af undtagelser, og manglende stillingtagen til undtagelser, er hyppig årsag til fejl, der har ydelsesmæssige konsekvenser
  • Manglende registrering af forlængelsesgrunde

Vejledningsindsatsen omkring 225-timersreglen

I mange kommuner er der stor opmærksomhed på vejledning om 225-timersreglen ved indgang til ydelse – der er vejledt i 66% af sagerne.

I der efterfølgende kontaktforløb er der vejledt i 58% af sagerne.

Der er stor spredning i vejledningsniveauet i kommunerne, hvor der også er kommuner, der har et meget beskedent fokus på vejledning.

De fleste kommuner er udfordret i forhold til at sikre særligt fokus på vejledning efter varsling om nedsættelse – kun i knap 40% af sagerne, er der særligt fokus på råd og vejledning om småjob og støtte til jobsøgning.

Der peges på at der mangler mulighed for udveksling i fagsystemerne om personens status, ydelseshistorik, undtagelser og arbejdede timer. Det betyder at kommunerne selv skal opfinde nogle håndholdte processer for at sikre denne udveksling af oplysninger.

Da varsling er er en forudsætning for en afgørelse og da bortfaldsdatoen skal skubbes indtil det nødvendige varsel er givet, bør kommunerne have en skærpet opmærksomhed på vejledningspligten, og sikre at de har de rette procedurer for udveksling af oplysninger.

De løbende vurderinger af personernes muligheder for at varetage 225 timers ordinært arbejde inden for 12 måneder

Manglende stillingtagen til og registrering af undtagelser og forlængelsesgrunde, er kilde tl mange af de fejl, der har ydelsesmæssige konsekvenser.

Kommunerne har tilrettet deres praksis, således at undtagelser udløber efter 1 år, eller har en åben slutdato. Denne praksis bidrager til at mindske situationer hvor personer uretmæssigt partshøres og nedsættes i ydelse.

Denne nye praksis medfører dog risiko for, at undtagelserne bliver for lange.

BDO finder at der i mange sager er angivet meget overordnede og standardiserede begrundelser for undtagelsen, og i nogle sager, er der slet ikke angivet en begrundelse. Det betyder, at det bliver vanskeligt at gennemføre en målrettet opfølgning.

De hyppigste fejl er undtagelser der ikke bliver registreret eller udløber, uden at der tages stilling.

Der er også eksempler på sager, hvor der ikke angives årsagen til forlængelse af 12-månedersperioden.
Kun 7 ud af de 20 kommuner har arbejdsgange, der beskriver hvordan der skal arbejdes med forlængelsesgrunde.

Varsling, partshøring og afgørelser

Fokusrevisionen viser, at der sker mange fejl i processen op til afgørelse om nedsættelse af hjælpen som følge af 225-timersreglen.
De mest alvorlige fejl er manglende rettidighed i varsling af nedsættelse og nedsættelse uden der træffes en afgørelse.

BDO vurderer at en kvalitetssikring af oplysningerne i partshøringen hos både jobcenter og ydelsesmedarbejder, formentlig kan forebygge mange fejl.

5 hovedanbefalinger til kommunernes fremadrettede administration af området

  1. Skærpet fokus på vejledningspligten i forhold til personerne omfattet af 225-timersreglen
    Nøglen til en øget kvalitet i sagsbehandlingen vurderes at være jobcentrets viden om personens status, derfor anbefales det at
    • etablere procedurer for hvordan der kan udveksles oplysninger om varslede personer mellem ydelsesafdeling og jobcenter
    • lave arbejdsgange der sikrer tilsyn med vejledningspligten efter varsling
    • kommunerne benytter sig af tværgående vidensdeling, for at minimere ressourceforbruget til at udvikle arbejdsgange
    • genetablere en snitflade mellem KY og fagsystemet, der kan give sagsbehandler besked om personens status i forhold til 225-timersreglen
    • genetablere muligheden for at borger kan se egen status på Jobnet
  2. Styrke den ledelsesmæssige overvågning af brugen af undtagelser
    • foretage et løbende udvidet ledelsestilsyn med undtagelser, hvor der både ses på kvaliteten i begrundelserne og om der er sket korrekt registrering
    • løbende følge udviklingen i brug af undtagelser
  3. Styrke arbejdsgange og kvalitetssikring omkring brugen af forlængelser af 12-månedersperioden
    • der bør etableres detaljerede arbejdsgange for brugen af fritagelsesgrunde og hvordan forlængelse af 12-månedersperioden håndteres
    • der bør tilrettelægges fælles procedurer på tværs af jobcenter og ydelsesafdeling, der sikrer at der i forbindelse med partshøring sker en intern kvalitetssikring af afgørelsesgeundlaget
    • kommunerne benytter sig af tværgående vidensdeling, for at minimere ressourceforbruget til at udvikle arbejdsgange – Odense, Esbjerg og Næstved er nogle af de kommuner, der har udfoldet arbejdsgangene mest
  4. Styrke styringen af processer omkring partshøringer
    • tilrettelægge fælles procedurer på tværs af jobcenter og ydelsesafdeling, der sikrer at der i partshøringsprocessen, sker en intern kvalitetssikring af afgørelsesgrundlaget
  5. Styrke styringen af processer omkring afgørelsesbreve
    • etablering af arbejdsgange og procedurer, der sikrer at nedsættelse af en persons ydelse altid følges af et afgørelsesbrev, der sendes inden nedsættelsestidspunktet
    • særligt fokus på ledelsestilsyn med afgørelsesprocessen, således at der er en totalkontrol af processen i en periode
    • udvikling af KY´s funktionalitet, så der ikke kan ske nedsættelse uden en afgørelse

Du kan selv læse hele fokusrevisionen her: https://www.star.dk/media/22633/fokusrevision-om-225-timersreglen.pdf

Udgivet den

Praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

Ankestyrelsen har lavet en praksisundersøgelse af 61 konkrete sager fra 14 kommuner. Der er i sagerne truffet afgørelse om en skærpet rådighedssanktion over for en job- eller aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager. Denne praksisundersøgelse er den anden på dette område. Den forrige kom i 2022.

Undersøgelsen har særligt fokus på, om kommunerne tager de hensyn til de aktivitetsparate borgere, som også gælder i forbindelse med skærpet rådighedssanktion. Her tænkes blandt andet på:

• Vurdering af, om der er andre forhold end de rimelige grunde, som kan føre til, at den aktivitetsparate borger ikke skal opfylde sin rådighedsforpligtelse.

• Om en sanktion vil fremme den aktivitetsparate borgers rådighed.

Undersøgelsen beskæftiger sig desuden med:

  • Kommunernes vurdering af borgerens manglende vilje til at stå til rådighed.
  • Om borgeren er blevet vejledt korrekt.
  • Om relevante forvaltningsretlige bestemmelser er blevet overholdt – f.eks. i forhold til begrundelse og sagsoplysning.

Ankestyrelsens fund: I 52 af sagerne (61 i alt) ville Ankestyrelsen ændre afgørelsen, hvis den blev behandlet i styrelsen som en klagesag. Det bemærkes dog, at der er sager, der samlet set er korrekte. Det store antal sager, som styrelsen ville have omgjort, skyldes, at kommunens sagsbehandling ikke er i overensstemmelse med regler og praksis.

Alle 26 sager, hvor borgeren er aktivitetsparat, tilhører den kategori af sager, som styrelsen ville have omgjort.

I undersøgelsen nævnes flere eksempler på, at kommunerne har udfordringer med at forholde sig til:

  • Om der er tale om en jobparat eller aktivitetsparat borger.
  • Om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de rimelige grunde, der kan begrunde, at borgeren ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. Her tænkes blandt andet på, om en sanktion vil forbedre den aktivitetsparate borgers rådighed.
  • Om det fremgår af sagen, at kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for personlig kontakt med borgeren

Ankestyrelsens anbefalinger: Praksisundersøgelsen indeholder 18 konkrete anbefalinger til, hvordan der skal og bør arbejdes med sager om den skærpede rådighedssanktion. Det vil føre for vidt at gennem anbefalingerne her. Men vi henviser glad og gerne til linket til hele undersøgelsen nedenfor. Med udgangspunkt i undersøgelsens resultater, er det vores opfattelse, at der er god grund til at se grundigt på anbefalingerne😊

Find praksisundersøgelsen her: https://ast.dk/publikationer/sanktioner-2-praksisundersogelse-om-skaerpet-radighedssanktion-nar-borgeren-udviser-en-manglende-vilje-til-at-sta-til-radighed

Udgivet den

Fokusrevision om implementering af forenklingsreformen, som trådte i kraft  d. 1. januar 2020

BAGGRUND: Et af målene med forenklingsreformen var at gøre lovgrundlaget for  beskæftigelsesindsatsen mere ensartet og homogent på tværs af lovens 13 målgrupper. Desuden var det hensigten, at indsatsen i højere grad skulle være tilpasset den enkelte persons behov i stedet for at være bestemt af ydelsesgrundlag eller visitation.

Baggrunden for revisionen er, at det blev aftalt under den politiske behandling, at reformens implementering skal evalueres. Denne fokusrevision er lavet specifikt med henblik på evaluering af implementering af reformen.

Fokusrevisionen viser, at:

  • Samtaleindsatsen er blevet mere intensiv og differentieret.
  • Tilbud gives i nogenlunde samme omfang som før og i høj grad med udgangspunkt i individuelle vurderinger af den lediges behov, hvilket flugter med intentionen bag forenklingen.
  • Virksomhedsplaceringer fylder mindre i indsatsen end før reformen, og vejledning og opkvalificering fylder mere.
  • Kommunerne styrer i høj grad indsatsen efter fokusmålene om samtaler og tilbud som led i skærpet tilsyn, som blev indført med forenklingen.
  • Forsikrede ledige: Mange ledige får ikke de fællessamtaler med jobcenter og a-kasse, de har krav på. Dette sker på trods af de initiativer i forenklingen, som skulle gøre det nemmere at afvikle fællessamtalerne. Et eksempel på et af initiativerne er, at a-kassen har fået mulighed for  at deltage digitalt.

Læs hele rapporten her: https://www.star.dk/media/22588/fokusrevision-om-implementering-af-forenklingsreformen.pdf

Udgivet den

Ny guide til den gode indsats for jobparate ledige

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har udgivet en ny guide. Der er tale om et værktøj, som er målrettet mod sagsbehandlere i jobcentre og a-kasser.

Guiden tager udgangspunkt i viden om, hvad der typisk virker for jobparate ledige.

Formålet med guiden er bl.a. at understøtte jobcentre og a-kasser i at arbejde jobrettet. Ideen er, at guiden anvendes som en fælles referenceramme i indsatsen hos jobcentre og a-kasser.

Tanken er også, at guiden skal give sagsbehandlere konkret inspiration til, hvordan de ved samtalerne kan arbejde aktivt med, at den ledige får rettet sit fokus mod job eller uddannelse.

Guiden bygger på input fra jobcentre og a-kasser på tværs af landet, og dermed er den udtryk best practice fra det virkelige liv.

Læs hele guiden her: https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2022/05/ny-guide-til-den-gode-indsats-for-jobparate-ledige/

Udgivet den

Praksisændring vedrørende helt korte ophold i udlandet – sagerne skal genoptages

Modtagere af ydelser efter Aktivloven, kan ikke sanktioneres for helt kortvarige ophold med henblik på indkøb mv. i andre EU/EØS-lande.

De kan heller ikke blive mødt med et tilbagebetalingskrav.

Kommuner og Ankestyrelsen skal på eget initiativ genoptage sager, hvor der er sket sanktion/tilbagebetaling som følge af helt kortvarige ophold og det anbefales at de prioriterer sager, hvor sanktionen aktuelt er gældende og har betydning for den ydelse personen modtager

Kan sagerne ikke fremfindes, skal der informeres om muligheden for genoptagelse på myndighedens hjemmeside.

Afgørelserne om sanktion og tilbagebetaling annulleres og borgerne skal have deres penge tilbagebetalt

Forældelsesfristen er 3 år

Forældelsesfristen er afbrudt fra den 9. december 2022 – det betyder at alle sager hvor der er truffet afgørelse den 9. december 2019 eller senere skal genoptages

Læs STAR´s brev til kommunerne her: https://star.dk/media/21813/behandlingen-af-sager-om-sanktionering-for-korterevarende-ophold-i-andre-eueoes-lande.pdf

Udgivet den

8 år i samme praktik – om brugen af virksomhedspraktik

Baggrund: 

På DR´s hjemmeside har man omtalt en sag, hvor en borger har deltaget i virksomhedspraktik i omtrent 8 år på samme arbejdsplads. Der er tilsyneladende tale om samme typer arbejdsopgaver gennem hele forløbet. 

På baggrund af oplysningerne i opslaget går vi ud fra, at formålet med praktikken har været at afklare personens arbejdsevne. 

Vores overvejelser: 

Læsningen af opslaget på DR´s hjemmeside har givet os en vældig lyst til at ridse betingelserne for brugen af lovgivers favoritredskab – virksomhedspraktik – op. 

Inden vi ser nærmere på betingelserne, vil vi dog gerne slå fast, at det er meget vanskeligt at få øje på nogen som helst situation, hvor der kan være en tilstrækkelig faglig forklaring på en så langvarig praktik.  

Det vigtigste er efter vores opfattelse, at beslutninger om etablering og forlængelser af virksomhedspraktik altid sker efter en solid faglig vurdering af den konkrete situation. Et opmærksomhedspunkt bør være, at jo længere personen er fra arbejdsmarkedet, jo flere forhold i personens tilværelse kan have betydning for den beskæftigelsesindsats, der etableres. 

Reglerne: 

Vi tænker, at det afgørende i forhold til tilbud om praktik efter LAB må være: 

Formålet med praktikken kan være  

  • Afklaring eller udvikling af personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer eller 
  • Afklaring af jobmål og proces med at bringe personen tættere på jobmålet. 

Det er vigtigt at være opmærksom på, om personens tilstand er så stabil, at formålet med praktikken kan opfyldes. Desuden ligger det fast, at formålet med praktikken aldrig udelukkende må være at dokumentere arbejdsevnen. 

Det præcise formål med praktikken skal aftales mellem personen, virksomheden og jobcenteret,  og aftalen skal fremgå af praktikaftalen. 

Arbejdsopgaver og rammen for praktikken 

 Ved udformningen af den gældende lov har lovgiver sørget for at tydeliggøre, at personer i praktik skal deltage i konkrete arbejdsopgaver og indgå i kollegiale sammenhænge. 

Desuden slås det fast i reglerne, at der skal være fokus på at kombinere timerne i praktikken med ordinære løntimer  

Praktikkens varighed 

Indsatserne i LAB hviler på mindsteindgrebsprincippet. Blandt andet derfor gælder der nogle forholdsvis restriktive regler for varigheden af praktikker. Dette suppleres naturligvis af problematikken med hensyn til risikoen for konkurrenceforvridning. 

Praktikker –  for  f.eks. aktivitetsparate personer og personer på sygedagpenge – kan forlænges også ud over 13 uger. Dette forudsætter løbende konkrete vurderinger af blandt andet progression, arbejdsopgaverne, kvaliteten af det udførte arbejde samt personens/virksomhedens opfattelse af praktikken. Der skal desuden tages stilling til, om formålet med praktikken stadig er opfyldt, eller det  skal korrigeres/ændres.  

På baggrund af disse vurderinger tages kontinuerligt stilling til eventuel forlængelse. Dette er et ufravigeligt krav. Jo længere praktikken har varet, jo mindre sandsynligt er det, at det skal ske yderligere forlængelse.  

Til sidst vil vi gerne lige sparke ind, at det en helt grundlæggende forudsætning for at forlænge praktikken, at den stadig er omfattet af et af de tre formål, der nu er indskrevet i reglerne. 

Udgivet den

225-timers reglen – lovlig administration

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har i midten af januar skrevet ud til landets kommuner. 

I skrivelsen opfordres kommunerne til at have særlig opmærksomhed rettet mod administrationen i sager om nedsættelse af forsørgelsesydelser. Her tænkes specifikt på nedsættelser som følge af 225-timersreglen*. 

Baggrunden er, at der i nogle kommuner er sket automatiske nedsættelser af borgernes ydelser en uden en lovlig afgørelse. Der er tale om uretmæssige nedsættelser af hjælpen til ugifte, der er undtaget fra 225-timersreglen på grund af begrænset arbejdsevne. 

Der er tilsyneladende tale om problemer med opsætningen af Kommunernes Ydelsessystem (KY, fælleskommunal it-understøttelse af kontanthjælpsområdet).  

Indtil dette er på plads, opfordres kommunerne til at have særlig opmærksomhed på, at der træffes rettidig afgørelse i sagerne. 

Det er kommunernes opgave at sørge for, at der træffes lovlige afgørelser i samtlige sager. Hvis man i kommunerne støder på sager omfattet af denne problematik, er det den pågældende kommunes ansvar at genoptage behandlingen af sagen (af egen drift). 

*Hvis en person har modtaget kontanthjælp eller uddannelseshjælp i sammenlagt 1 år i løbet af de sidste 3 år, skal pågældende have arbejdet mindst 225 timer inden for de seneste 12 kalendermåneder. Ellers kan ydelsen blive sat ned, og hvis man er gift, helt bortfalde. 

Udgivet den

AFG.35-22 om dobbeltforsørgelse, tilbagebetaling og modregning for personer på kontanthjælp og lignende ydelser og AFG. 42-22 om sygemelding og mangel på samme fra personer på kontanthjælp og lignende ydelser  

Supplement til oversigten over afgørelser på kontanthjælpsområdet fra indeværende år i nyhedsbrev fra november måned:  

Den altid flittige Ankestyrelse har udsendt yderligere to afgørelser i denne måned og de kommer her: 

AFG.35-22 om dobbeltforsørgelse, tilbagebetaling og modregning for personer på kontanthjælp og lignende ydelser  

Med ydelser i denne sammenhæng menes: Kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (herefter kontanthjælp).  

Dobbeltforsørgelse 

På grund af princippet om dobbeltforsørgelse kan en person ikke kan få udbetalt to forsørgelsesydelser samtidigt – eller for den samme periode.  

Kommunen kan vælge at træffe afgørelse om tilbagebetaling af forsørgelsesydelse, der allerede er udbetalt (LAS § 94, stk. 1.). Dette gælder, hvis en person, der har modtaget en offentlig forsørgelsesydelse, senere får udbetalt en anden offentlig forsørgelsesydelse, der dækker samme tidsrum og har samme formål. 

Modregning med bruttobeløb 

Når kommunen vælger at træffe afgørelse om tilbagebetaling på grund af dobbeltforsørgelse, er denne forpligtet til at foretage modregning af den allerede udbetalte forsørgelsesydelse i den forsørgelsesydelse, der skal efterbetales.  

Når modregningen sker, anvendes bruttobeløbet (dvs. ydelsen før fratræk af skat) af såvel den allerede udbetalte ydelse, som af den ydelse personen har krav på at få efterbetalt. 

Læs hele afgørelsen her: 

https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/cc08f09e-090b-4240-ba93-e6e05cfc14f2

AFG. 42-22 om sygemelding og mangel på samme fra personer på kontanthjælp og lignende ydelser  

Sygemeldingen 

Hvis en modtager af Kontanthjælp (Uddannelseshjælp, Selvforsørgelses- Og Hjemrejseydelse Eller Overgangsydelse – Herefter Kontanthjælp) udebliver fra et tilbud efter LAB uden sygemelding til jobcentret, skal der ske en nedsættelse af hjælpen. 

Sygemeldingen skal ske til jobcenteret. Manglende sygemelding til tilbudsstedet kan ikke sanktioneres. Der er simpelthen ikke lovhjemmel til at sanktionere personen i den situation. 

Kommunen kan fastsætte konkrete retningslinjer for, hvordan og hvornår personen skal sygemelde sig. Hvis personen ikke overholder retningslinjerne, kan kommunen pålægge borger en sanktion for mangelfuld sygemelding. 

Én punktsanktion pr. sygdomsperiode 

Når en person undlader at give besked om sygdom på den første sygedag i en sygdomsperiode og udebliver, skal personen have én punktsanktion som nedsættelse af hjælpen. 

Manglende sygemelding betragtes som én hændelse, der udløser én punktsanktion.  

Dette gælder uanset, at kommunen har stillet krav om sygemelding hver dag i en sygdomsperiode. Der kan kun gives én punktsanktion. 

OBS:  

Praksisændring 

Ankestyrelsens ændrer praksis i forhold til, hvem/hvor personen er forpligtet til at sygemelde sig til ved udeblivelser fra tilbud på grund af sygdom.  

Vi anbefaler, at man nøje læser hele afgørelsen, hvis denne ændring af praksis har betydning for ens daglige arbejde. 

Man skal være opmærksom på, at den tidligere praksis kan have ført til, at der uberettiget er opkrævet sanktion for udeblivelse. 

Derfor skal Ankestyrelsen og kommunerne tage stilling til genoptagelse af sager, som er afgjort i overensstemmelse med den ophævede praksis. 

Afgørelsen indeholder afsnit om reglerne om genoptagelse af sager og reglerne om forældelse. 

Læs hele afgørelsen her: 

https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/06654d10-4742-4b77-8d8c-c741a860b4c6

Udgivet den

Artikel om Ankestyrelsens praksis på kontanthjælpsområdet i 2022 

Vi har valgt at sætte fokus på Ankestyrelsens afgørelser på kontanthjælpsområdet fra indeværende år. 

Hvis der kommer en blændende afgørelse i december måned, tager i naturligvis den med i vores næste nummer. 

For god ordens skyld skal vi lige slå fast, at vi her med kontanthjælp mener kontanthjælp, uddannelseshjælp, overgangsydelse og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse. Altså kontanthjælp i bredeste forstand. 

AFG.21-22 om vejledning og sanktioner for modtagere af kontanthjælp  

Afgørelsen fastslår, at kommunen skal vejlede borger om alle rettigheder og pligter om rådighed og sanktioner, samt at dette skal ske senest ved første jobsamtale. Herefter skal der som minimum vejledes hvert halve år.  

Hvis reglerne om vejledning ikke er opfyldt, er der ikke grundlag for at træffe afgørelse om sanktionering. Dette gælder uanset grunden til den manglende vejledning. 

Første jobsamtale: 

Ved indkaldelsen til første jobsamtale kan kommunen vejlede skriftligt om, at borgeren har pligt til at møde til jobsamtalen. Kommunen kan også vejlede om, at udeblivelse fra jobsamtalen uden rimelig grund vil medføre, at borgeren bliver sanktioneret. 

 Afgørelsen indeholder en grundig gennemgang af reglerne om udeblivelse fra første jobsamtale og den vejledning, der skal gives i indkaldelsesbrevet. 

Endvidere gennemgås reglerne om den pligtmæssige vejledning ved første jobsamtale, pligten til at udlevere vejledningen skriftligt til borgeren og pligten til at sende den skriftlige vejledning til borger umiddelbart efter samtalen. Endvidere gennemgås reglerne om genvejledning. 

OBS – Vi minder lige om vigtigheden af notatpligten i denne typer sager. Derfor reklamerer vi for, at det skal noteres på sagen, hvilken vejledning kommunen har givet borgeren, samt at betingelserne om udlevering og eftersendelse af den skriftlige vejledning er opfyldt. Læs hele afgørelsen, hvis du har brug for eksakt viden om kravene til dokumentationen på sagen. Dette kan være en rigtig god idé, da vejledningspligten ikke er opfyldt, hvis notaterne ikke fyldestgørende (beklager det gammeldags udtryk).  

Afgørelsen indeholder tre konkrete sager. 

Læs hele afgørelsen her: 

https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/b4c34875-a558-4ae3-bb09-46ac5b6593ef

AFG.13-22 om aktivitetsparat borger som muligvis skal sanktioneres på grund af udeblivelse fra jobsamtale  

Når en kommune skal vurdere, om en borger skal sanktioneres efter reglerne i aktivloven, er det en forudsætning, at borger ikke har en rimelig grund til at undlade at opfylde sin rådighedsforpligtelse. Dette gælder uanset hvilken visitationsgruppe, borgeren tilhører. 

Det er meget vigtigt at være opmærksom på, at kommunen er forpligtet til at lave en udvidet vurdering (Ankestyrelsens udtryk), inden en aktivitetsparat borger kan sanktioneres. Med udvidet vurdering menes, at kommunen skal vurdere, om der er andre særlige grunde hos den aktivitetsparate borger, end de grunde der gælder for personer visiteret til andre målgrupper. Hvis det er tilfældet, kan grunden føre til, at personen ikke sanktioneres. Vurderingen skal bygge på en konkrete og individuel stillingtagen til samtlige relevante oplysninger i sagen. Det er ikke tilstrækkeligt at afgørelsen alene træffes ud fra borgerens forklaringer om grunden til udeblivelsen. 

Ved vurderingen skal kommunen have taget stilling til, om sanktionen vil fremme den aktivitetsparate borgers rådighed. Hvis dette ikke er tilfældet, kan der ikke sanktioneres. Man skal være opmærksom på, at vurderingen af den eventuelle beskæftigelsesfremmende effekt af en sanktion skal beskrives i begrundelsen for afgørelsen. 

Afgørelsen indeholder to konkrete sager. 

Læs hele afgørelsen her: 

https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/c0190f22-9b55-48b8-a5b9-2ee6c1a72667

Afg.32-22 om tilbagebetaling og modregning når borgerens modtager kontanthjælp  

En borger ikke kan få udbetalt to forsørgelsesydelser til samme formål samtidigt eller for den samme periode. I den situation vil der være tale om dobbeltforsørgelse. Kommunen kan vælge at træffe afgørelse om tilbagebetaling af den forsørgelsesydelse, der er udbetalt først. Hvis kommunen vælger at træffe afgørelse om tilbagebetaling på grund af dobbeltforsørgelse, er den forpligtet til at lave modregning af den allerede udbetalte forsørgelsesydelse i den forsørgelsesydelse, der skal efterbetales. Modregningen skal ske med bruttobeløbet (dvs. ydelsen før fratræk af skat) af den allerede udbetalte ydelse. Det samme gælder ved beregningen af den ydelse, som borgeren har krav på efterbetaling af. 

Den konkrete sag: I den konkrete sag havde borgeren modtaget kontanthjælp i en periode. Kommunen afgjorde efterfølgende, at borger havde ret til sygedagpenge med virkning fra samme dato, der var udbetalt kontakthjælp fra. Borgeren havde dermed krav på en efterbetaling af sygedagpenge.  Ankestyrelsen vurderede, at borger havde været dobbeltforsørget i en periode, idet efterbetalingen af sygedagpenge dækkede samme periode og havde samme formål, som den allerede udbetalte kontanthjælp. Ankestyrelsen vurderede, at kommunen var forpligtet til at foretage modregning af den allerede udbetalte kontanthjælp i efterbetalingen af sygedagpenge, inden kommunen opgjorde et tilbagebetalingskrav i henhold til reglerne om tilbagebetaling på grund af dobbeltforsørgelse. Modregningen skulle ske med bruttobeløbene af begge ydelser. 

Læs hele afgørelsen her:  

https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/f31b2894-4771-495e-b3df-01f997989ed9

AFG.22-22 om hjælp til dækning af udgifter til bolig til modtager af kontanthjælp under varetægtsfængsling  

En indsat, hvis bolig skal bruges under udgang eller efter løsladelsen og boligen derfor bør bevares, har som udgangspunkt ret til hjælp til dækning af en rimelig boligudgift. Dette gælder, hvis pågældende ikke selv har indtægter eller formue, der kan dække udgifterne.  

Når man i disse situationer beregner hjælp, skal beregningen af hjælpen som hovedregel ske på baggrund af den indsattes og en eventuel ægtefælles faktiske indtægter.  

Den konkrete sag: I den konkrete sag traf kommunen afgørelse om, at den indsatte, som er gift, ikke havde ret til dækning af sin andel af boligudgifterne under afsoningen. Kommunen havde foretaget sin beregning på grundlag af en gennemsnitlig månedlig indkomst, der blev udregnet efter Kriminalforsorgens minimumstakster for dusør og kost. På denne baggrund havde kommunen vurderet, at den indsatte selv kunne afholde sin andel af boligudgifterne.  Ankestyrelsen vurderede, at hjælpen skulle beregnes efter den indsattes og dennes ægtefælles faktiske indtægter. Der blev lagt vægt på, at da den indsatte borger ikke havde frasagt sig muligheden for at arbejde under afsoningen. Styrelsen lagde også vægt på, at der manglede oplysninger om den indsattes og ægtefællens faktiske nettoindtægter. Sagen blev derfor hjemvist til kommunen. 

Læs hele afgørelsen her:  

https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/043d4067-28c3-46d4-b353-d0365026a794

Udgivet den

Ankestyrelsens praksisundersøgelse af sager, hvor borgere er blevet sanktioneret efter reglerne om udeblivelse. 

Baggrunden for undersøgelsen

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har bedt Ankestyrelsen om at gennemføre en undersøgelse af sager, hvor borgeren er blevet sanktioneret efter udeblivelse fra tilbud eller samtale. Ankestyrelsen gennemfører undersøgelser af sanktionssager i 2021, 2022 og 2023. Denne undersøgelse er den første i rækken. I praksisundersøgelserne skal der være et særligt fokus på sanktioner overfor aktivitetsparate borgere. 

Resultaterne fra undersøgelsen

Ankestyrelsen har fundet sager, hvor afgørelsen samlet set er opfylder reglerne, men i over halvdelen af sagerne ville styrelsen enten ændre eller hjemvise afgørelsen, hvis den blev 

behandlet som en klagesag. Ud fra disse fund kommer Ankestyrelsen med en række anbefalinger, som fremgår af undersøgelsens s.9-10. I anbefalingerne fremhæves de forhold, som kommunen skal opfylde for at leve op til reglerne og gældende praksis.  

Der er i undersøgelsen fundet mange eksempler på sager, hvor kommunen forholder sig til, om borgeren har haft en rimelig grund til ikke at skulle opfylde sin rådighedsforpligtelse. Der er dog også mange eksempler på sager, hvor kommunen ikke har oplyst sagen tilstrækkeligt. Dette ses især i de sager, hvor udeblivelsen skyldes sygdom. Hvis disse sager var behandlet som klagesager, ville de blive hjemvist eller ændret.  

I de sager, hvor borgeren oplyser andre årsager til udeblivelsen end helbredsmæssige forhold, er der fundet eksempler på sager, hvor kommunen ikke opfylder krave til oplysning af sagen. Disse sager ville styrelsen også have hjemvist eller ændret.  

Størstedelen af de sager, som Ankestyrelsen ville ændre eller hjemvise, drejer sig om aktivitetsparate borgere.  

Der er fundet flere eksempler på udfordringer med (eller manglende stillingtagen til!) følgende forhold: 

  • om der er tale om en jobparat eller aktivitetsparat borger, 
  • om der foreligger rimelige grunde, 
  • om der er andre forhold end de rimelige grunde, som kan føre til, at den aktivitetsparate borger ikke skal opfylde sin rådighedsforpligtelse, herunder om en sanktion vil fremme den aktivitetsparate borgeres rådighed, 
  • om det fremgår af sagen, at kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for personlig kontakt med borgeren. 

Læs hele undersøgelsen her: https://ast.dk/publikationer/sanktioner-1-2013-praksisundersogelse-om-sanktion-ved-udeblivelse-fra-tilbud-eller-samtale-2