Anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats

Indhold:

I denne artikel beskæftiger vi os med anbefalingerne fra ekspertgruppen. Der er tale om et forsøg på at give et overblik over anbefalingerne på en overskuelig måde. De fulde anbefalinger findes i rapporten fra s.16-39.

Målsætninger:

Ekspertgruppen har opstillet fire centrale målsætninger for en hensigtsmæssig beskæftigelsesindsats, som alle er afspejlet i kommissoriet for gruppens arbejde.

De centrale værdier er her frihed, forenkling og værdighed.

I kommissoriet er der en række mere specifikke mål for den kommende reform, som indebærer nogle svære balancer. Det drejer sig blandt andet om en besparelse på tre mia. kr. årligt, mere frihed og en uændret strukturel beskæftigelse.

De fire målsætninger :

Høj beskæftigelse

Beskæftigelsesindsatsens hovedformål er at sikre en høj og stabil beskæftigelse. Indsatsen skal understøtte en lav tilgang til og hurtig afgang fra ledighed, og at virksomhederne får den arbejdskraft, de efterspørger.

Indsatsen skal også understøtte, at borgere længere fra arbejdsmarkedet hjælpes tættere på et job eller uddannelse.

Lave omkostninger

Beskæftigelsesindsatsen bør indrettes mod lave omkostninger, hvor gevinsterne ved indsatsen vejes op imod udgifterne. Lave udgifter peger som udgangspunkt i retning af mindre indsats, hvilket ikke nødvendigvis er sammenfaldende med høj beskæftigelse.

Tilfredshed og værdighed

Beskæftigelsesindsatsen bør indrettes, så flest mulige borgere er tilfredse og samtidig har en oplevelse af medbestemmelse på et værdigt og kompetent forløb. Høj tilfredshed kan stå i modsætning til målet om høj beskæftigelse, som nødvendiggør pligter til borgere i indsatsen.

Enkelhed og gennemsigtighed

Indsatsen bør indrettes så enkelt og gennemskueligt, at alle implicerede parter kan gennemskue reglerne. Enkle og gennemskuelige regler gør det lettere for borgerne at kende deres rettigheder og forventningerne til dem.

Anbefalinger

Seks hovedanbefalinger

  1. Få målgrupper og særregler

    Fra 13 til 5 målgrupper for beskæftigelsesindsatsen med afskaffelse af en lang række særregler.

    Ny målgruppestruktur med fem indsatsgrupper:

    1. Dagpengeindsats (dagpengemodtagere)

    2. Jobsøgningsindsats (kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere)

    3. Jobhjælpsindsats (kontanthjælpsmodtagere)

    4. Sygedagpengeindsats (sygedagpengemodtagere)

    5. Indsats for øvrige borgere (førtidspensionister, selvforsørgende og unge under 18 år)

    Uddybende: Der er tale om en markant forenkling fra de nuværende 13 målgrupper i indsatsloven.

    Forenklingen betyder, at en række af de eksisterende målgrupper og ydelser afskaffes, og at flere målgrupper lægges sammen i nye indsatsgrupper. Dette gælder bl.a. ressourceforløb, jobafklaringsforløb samt revalidering.

    Få indsatsgrupper vil forenkle indsatsen, lette administrationsbyrden i kommunerne, samtidig bliver beskæftigelsessystemet mere gennemsigtigt for alle implicerede.

    2. Individuelt tilrettelagt indsats for borgerne

      Frihed til sagsbehandlerens faglighed og fokus på en mere individuelt tilrettelagt indsats for borgerne.

      Ekspertgruppen lægger op til en halvering af de nuværende særregler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette skal give kommunerne og de enkelte sagsbehandlere bedre mulighed for at vurdere, hvornår og hvilke indsatser, der giver mening for borgerne. Ekspertgruppen anbefaler et nyt fleksibelt kontaktforløb som et redskab for kommunerne og a-kasserne centreret om nogle få centrale krav. Borgere længere fra arbejdsmarkedet skal fremover til én årlig opfølgning, hvor kommunen skal følge op på borgerens sag. Fokus i opfølgningen skal rettes mod fremdrift mod job eller lønnede timer.

      3. Værdigt sanktionssystem i balance

        Afstemte rådighedskrav med fokus på rådighed for borgere tæt på arbejdsmarkedet og en markant lempelse for syge og borgere længere fra arbejdsmarkedet.

        Formålet med sanktioner i beskæftigelsesindsatsen er at sikre borgernes rådighedsforpligtigelse gennem overholdelse af reglerne og deltagelse i relevante indsatser.

        Et nyt sanktionssystem skal derfor indrettes, så pligterne i højere grad er gennemskuelige og passer med forskellige borgeres forudsætninger og evner.

        Ekspertgruppen anbefaler, at borgere tæt på arbejdsmarkedet også fremover skal mødes med en klar forventning om, at de opfylder deres rådighedsforpligtelse. Derfor skal der fortsat være en række konkrete krav til borgernes rådighed.

        Borgere længere fra arbejdsmarkedet: Sanktionsreglerne skal fremover kun bringes i spil, når tilliden brydes.

        Borgeren mødes hermed med større tillid, værdighed og en tro fra sagsbehandleren på, at borgeren kan komme i job.

        4. Nedlæggelse af jobcentrene og fri organisering

        Jobcentrene nedlægges. Kommunerne får fuld juridisk frihed til at beslutte, hvordan de vil organisere beskæftigelsesindsatsen internt og imellem hinanden. Ændringen vil give kommunerne mulighed for at beslutte hvilke dele af den kommunale forvaltning, der skal varetage indsatsen for borgerne. Kommunernes organisering er et vigtigt element til at sikre, at kommunerne kan arbejde helhedsorienteret og på tværs af kommunens forvaltninger. Ligeledes kan friheden i organiseringen åbne op for samarbejde på tværs af kommunegrænser og give mulighed for større inddragelse af a-kasser og private leverandører.

        5. Mere plads til a-kasser og private leverandører

        A-kasser og private leverandører får nye opgaver i indsatsen med mere valgfrihed for borgerne.

        Organisering af beskæftigelsesindsatsen er et middel til at opnå målsætningerne for indsatsen. Arbejdsdelingen mellem kommuner, a-kasser og private leverandør skal derfor tilrettelægges med henblik på at opnå høj beskæftigelse, lave omkostninger, tilfredshed og værdighed samt enkelhed og gennemsigtighed.

        Mere konkrete eksempler på anbefalinger:

        • A-kasserne fastholder deres nye ansvar for kontaktforløbet i de første tre måneder
        • Sygemeldte dagpengemodtagere bliver længere i a-kassen
        • Øget brug af private leverandører gennem udbud

          6. Fra proceskrav til resultatstyring

        Friere rammer til kommuner, a-kasser og aktører med fokus på resultater frem for proceskrav.

        Det samlede styringstryk i kommunerne reduceres. Ekspertgruppen anbefaler bl.a., at skærpet tilsyn bliver erstattet med en ny og enkel resultatbaseret opfølgning, der kan styrke kommunerne og a-kassernes fokus på at hjælpe borgerne i arbejde. Et vigtigt fokus for ekspertgruppen er desuden, at der fremover kommer mere systematisk viden om tilfredsheden med indsatsen blandt både borgere og virksomheder.

        Ekspertgruppen anbefaler f.eks., at kommunerne og a-kasserne i den resultatbaserede opfølgning måles på henholdsvis fem og tre udvalgte resultatmål.

        LÆS hele rapporten her: https://bm.dk/media/zxbnsxyy/bm-full_report.pdf

        Ny rapport præsenterer viden om børn og unge, der søger tilflugt fra æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol på et safehouse

        Som det første danske studie undersøger rapporten fra VIVE, hvad der kendetegner de borgere, som er udsat for æresrelaterede konflikter, og som søger ophold på et såkaldt RED Safehouse.

        Rapporten præsenterer ny viden om æresrelaterede konflikter i både dansk og international sammenhæng

        Du kan læse hele rapporten her: https://siri.dk/nyheder/ny-rapport-praesenterer-viden-om-boern-og-unge-der-soeger-tilflugt-fra-aeresrelaterede-konflikter-og-negativ-social-kontrol-paa-et-safehouse/

        Ankestyrelsens årsopgørelse for sagsbehandlingen i 2021, fra august 2022 

        Afgjorte kommunale sager i Ankestyrelsen 2019 – 2021 

        2019: 24.027 sager 

        heraf er 7.910 sager fra Aktivloven og 3.882 fra sygedagpengeloven 

        2020 : 23.599 sager 

        heraf er 5.805 sager fra Aktivloven, 1.035 fra LAB og 3.900 fra sygedagpengeloven 

        2021 : 20.097 sager 

        heraf er 6.325 sager fra Aktivloven, 1.233 fra LAB og 3.549 fra sygedagpengeloven 

        Nøgletal for sagsbehandlings- og liggetider 

        Sagsbehandlingstiden er den tid der går fra Ankestyrelsen modtager en sag, til den er afsluttet. 

        Liggetiden udtrykker hvor lang tid, der i gennemsnit er gået siden Ankestyrelsen modtog de sager, der endnu ikke er afgjort. 

        Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for kommunale sager i Ankestyrelsen har været som følger 

        2019: 4,1 måneder 

        2020: 4    måneder 

        2021 : 3,3 måneder 

        Den gennemsnitlige liggetid for kommunale sager i Ankestyrelsen har været som følger 

        2019: 3,1 måneder 

        2020: 3     måneder 

        2021: 2,8 måneder 

        Nøgletal for omgørelsesprocenter 

        Aktivloven 

         Stadfæstet Ændret Hjemvist Omgjort i alt 
        2019 68% 20% 12% 32% 
        2020 71% 17% 12% 29% 
        2021 74% 15% 12% 26% 

        Sygedagpengeloven 

         Stadfæstet Ændret Hjemvist Omgjort i alt 
        2019 82% 11% 7% 18% 
        2020 82% 11% 8% 18% 
        2021 82% 11% 8% 18% 

        Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats 

         Stadfæstet Ændret Hjemvist Omgjort i alt 
        2020 85% 10% 5% 15% 
        2021 82% 9% 8% 18% 

        Behandlede kommunale sager i alt 

         Stadfæstet Ændret Hjemvist Omgjort i alt 
        2019 67% 14% 18% 33% 
        2020 71% 12% 18% 29% 
        2021 74% 10% 16% 26% 

        Du kan læse hele statistikken her: https://ast.dk/publikationer/ankestyrelsens-arsopgorelse-for-sagsbehandlingen-i-2021

        Kommunernes oplevelser med samarbejdspartnere i sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol – publiceret august 2022 

        Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har bedt Ankestyrelsen om at gennemføre en undersøgelse af samarbejdet med såvel interne som eksterne aktører i sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol i etniske minoritetsfamilier. 

        Det er der kommet en 79 sider lang publikation ud af, hvor vi her vil gengive de vigtigste hovedpointer, herunder de konkrete bud på, hvordan samarbejdet i disse sager kan styrkes. 

        Undersøgelsen omhandler både børne- og voksenområdet, og da der i disse sager kan være en tæt sammenhæng, fremhæver vi pointer fra begge områder, selvom vores normale fokus er på beskæftigelsesområdet. 

        Gennemgangen starter med det sidste kapitel i undersøgelsen, da vi her får kommunernes gode erfaringer og udfordringer i samarbejdet om disse sager. 

        Gode erfaringer og udfordringer i samarbejdet om sager, hvor der er æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol 

        • Det gode samarbejde er afhængigt af, at parterne har kendskab til hinanden og hinandens faglighed, herunder nem adgang til kontaktoplysninger på konkrete personer i samarbejdet 
        • Det er en barriere, at det der endnu ikke er udpeget videnspersoner på alle områder i kommunen, eller at viden går tabt ved udskiftning af medarbejdere 
        • Det er en barriere, at deling af viden i konkrete sager er besværliggjort af tavshedspligten, da dette kan føre til at der udføres parallelt arbejde i sagerne i forskellige forvaltninger 

        Helt konkret peges der på at følgende tiltag kan gavne sagsbehandlingen af sagerne 

        • Kendskab til hinanden – ikke bare via kontaktoplysninger, men gennem møder, kursusdage og sparring, så man lærer hinanden og hinandens fagligheder at kende – både eksternt og internt 
        • Tilgængelighed via direkte telefonnumre og faste kontaktpersoner ved de forskellige samarbejdspartnere 
        • Konkrete handleplaner, arbejdsgange og actioncards 
        • Løbende fokus på emnet, så viden består trods udskiftning af medarbejdere 

        Hvordan får kommunerne mistanke og viden om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol? 

        På børneområdet er det typisk gennem underretninger eller i forbindelse med rådgivernes eget arbejde med familierne og børnene. 

        De fleste underretninger kommer fra skoler. Derudover får de underretninger fra andre afdelinger i kommunen. 

        På voksenområdet er det typisk via rådgivernes samtaler med en borger, eksempelvis når der stilles krav til borger som denne har svært ved at efterleve, eller når et andet familiemedlem insisterer på at være med ved samtalerne på kommunen. 

        Hvordan er kommunerne organiseret omkring håndtering af sager der omhandler æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol? 
         

        De kommuner der indgår i undersøgelsen, har alle udarbejdet enten en beredskabsplan eller en handlingsplan, der indeholder procedurer for, hvordan der skal handles i denne type sager. 
        Dette opleves som en stor hjælp i arbejdet, da det giver klarhed over handlemuligheder og hvem der kan kontaktes for yderligere hjælp. 

        I enkelte tilfælde er der særligt ansvarlige rådgivere eller teams på børneområdet, der tager sig af disse sager. 

        De fleste kommuner har udpeget en vidensperson i hver afdeling, der skal fungere som sparringspartner for andre medarbejdere. 
        Videnspersoner inddrages typisk ved opstarten af sagen, men kan også inddrages løbende, og der er en oplevelse af at disse giver tryghed i sagsbehandlingen. 

        Nogle kommuner har gode erfaringer med at lave en samarbejdsgruppe med videnspersonerne. 

        Generelt bruges der intern sparring i disse sager og i nogle tilfælde sparring med ledelsen. 

        Kommunerne er generelt gode til at samarbejde på tværs af børne- og familieafdelingen, jobcentret og ydelsesteamet, og oplever at dette giver en bedre og mere helhedsorienteret sagsbehandling, 

        Kommunernes eksterne samarbejdspartnere i sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol 

        Der er ikke noget entydigt billede af hvornår og hvordan kommunerne samarbejder med eksterne aktører. 

        En primær samarbejdspartner på både børne- og voksenområdet er de regionale sikkerhedskonsulenter, hvor der typisk samarbejdes om sparring, konkrete værktøjer og sikkerhedsvurderinger. 

        På voksenområdet samarbejdes der også en del med krisecentre, både under opholdet og i overgangen fra krisecenter til eget hjem. 

        På børneområdet samarbejdes der også med skoler, daginstitutioner og andre aktører i forhold tik barnet. 

        Der samarbejdes også med sundhedspersonale, især i voksensager, men dette samarbejde er udfordret af sundhedspersonalets manglende viden om negativ social kontrol. 

        Kommunerne samarbejder også med tolke, og her peges der på udfordringer med tolke der kender de berørte familier og ikke altid overholder deres tavshedspligt. 

        I forbindelse med opkvalificering af medarbejdere, samarbejder kommunerne med SIRI og Udlændingestyrelsen. Der er også mulighed for at kontakte VISO i særligt specialiserede og komplicerede sager på det sociale område. 

        Kommunernes samarbejde med politiet i sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol 

        Politiet inddrages i sager, når der er trusler, vold eller overgreb involveret. Nogle gange samarbejdes der også med politiet, hvis en ung er stukket af hjemmefra på grund af negativ social kontrol, eller politiet inddrages i undervisning af borgere i målgruppen for negativ social kontrol. 

        Det opleves som en klar fordel, hvis der er faste kontaktpersoner ved politiet, som kommunen har adgang til. 

        Der peges på udfordringer i forhold til at kunne dele oplysninger kommune og politiet imellem på grund af tavshedspligten. 

        Du kan læse hele undersøgelsen her: https://ast.dk/publikationer/kommuners-oplevelser-med-samarbejdspartnere-i-sager-om-aeresrelaterede-konflikter-og-negativ-social-kontrol