Medicintilskud

Der indføres et tilskud, der dækker hele egenbetalingen for medicin, der er tilskudsberettiget efter sundhedsloven.

Tilskuddet til egen medicin gives til borgere, der har været i kontanthjælpssystemet i mindst 12 måneder inden for de seneste 18 måneder.

Tilskuddet til børns medicin gives fra første dag.

Læs aftalens indhold om medicintilskud her: https://bm.dk/media/ml3bmn5v/aftale-om-nyt-kontanthjaelpssystem-flere-i-arbejde-enklere-regler-og-faerre-boern-i-lavindkomst.pdf

Læs faktaark om medicintilskud her: https://bm.dk/media/gkpi1ynn/fakta-medicintilskud.pdf

Tillæg – nogle afskaffes og nye kommer til

Som nævnt i afsnittet om de nye satser bortfalder en del særregler og tillæg:

• 225-timersreglen
• Kontanthjælpsloftet
• De særlige satser for unge under 30 år med visse psykiske diagnoser
•Aktivitetstillægget
• Særlig støtte for personer, der modtager hjælp i kontanthjælpssystemet
• Danskbonus.

Til gengæld kommer der også en række nye tillæg:

  • Børnetillæg
  • Tillæg til enlige forsørgere
  • Fritidstillæg
  • Særligt ungetillæg
  • Midlertidigt tilpasningstillæg
  • Nyt og enkelt boligstøtteloft

Du kan læse mere om de enkelte tillæg herunder.

Nyt børnetillæg

Det nye kontanthjælpssystem skal sikre at børn af forældre i kontanthjælpssystemet kan vokse op under rimelige vilkår. Derfor indføres der et børnetillæg til alle forsørgere i kontanthjælpssystemet.

Tillægget vil udgøre 2.687, – kroner pr. måned og ydes til begge forældre, hvis de modtager kontanthjælp, uanset satsniveau.

Enlige forsørgere får et ekstra tillæg på 1.581. – kroner pr. måned, hvis de får den nye mindstesats eller grundsats.

Nyt tillæg til enlige ikke-forsørgere

Enlige ikke-forsørgere får et tillæg på 1.054, – kroner pr. måned, hvis de får den nye grundsats eller forhøjet sats.

Nyt fritidstillæg til børn af forældre i kontanthjælpssystemet

Børn af kontanthjælpsmodtagere skal have mulighed for et aktivt fritidsliv, derfor indføres der et fritidstillæg til disse børn.

Fritidstillægget er øremærket til

  • Fritidstilbud (eksempelvis sportsaktiviteter og udstyr)
  • Kulturtilbud (eksempelvis biograf, teater eller museum)
  • Sociale og faglige arrangementer i forbindelse med skole-, dag- og fritidstilbud (eksempelvis koloni, studieture, lejrskole)
  • Udstyr til uddannelse (eksempelvis skoletaske eller computer)

Tillægget vil udgøre 450, – kroner pr. barn pr. måned (maksimalt til 3 børn pr. familie) til gifte eller samlevende forsørgere.

Tillægget vil udgøre 113, – kroner pr. barn pr. måned for enlige forsørgere, da de i forvejen modtager børnetilskud, der skal dække nogen af de samme udgifter.

Fritidstillægget udbetales sammen med kontanthjælpen, og ydes når kontanthjælpsmodtageren har modtaget kontanthjælp i 3 måneder.

Retten til fritidstillæg fortsætter i 3 måneder efter afgangen fra kontanthjælp.

Forældrene skal indsende dokumentation for 1/3 af fritidstillægget. Hvis der ikke dokumenteres tilstrækkeligt, vil udbetalingen af fritidstillæg stoppe.

Læs faktaark om fritidstillæg her: https://bm.dk/media/imyhc2en/fakta-boern-faar-et-fritidstillaeg-til-fritidsaktiviteter-mm.pdf

Nyt særligt ungetillæg

Der indføres et nyt særligt ungetillæg til kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 29 år med udfordringer ud over ledighed.

Målgruppen er unge på grundsats og satsen for hjemmeboende, som kommunen ikke mener kan blive selvforsørgende eller komme i uddannelse inden for en overskuelig periode

Unge mellem 18 og 24 år, ikke forsørgere         1.000, – kroner pr. måned

Unge mellem 18 og 24 år, forsørgere               2.500, – kroner pr. måned

Unge mellem 25 og 29 år, uanset forsørgerstatus     2.500, – kroner pr. måned

Midlertidigt tilpasningstillæg

Unge på den nye grundsats går relativt meget ned i ydelse, og skal have rimelig tid til at tilpasse sig de nye satser i det nye kontanthjælpssystem.

Derfor indføres der et midlertidigt tilpasningstillæg på 2.000, – kroner pr. måned.

Målgruppen er unge under 30 år på grundsats og hjemmeboende-sats samt unge under 30 år, der i dag modtager den særligt høje sats for bestemte psykiske lidelser og som oplever en ydelsesnedgang på mindst 2.000, – kroner.

Tilpasningstillægget ydes i 2 år, og man mister ikke retten til tillægget, hvis man udtræder af kontanthjælp i perioder.

Læs aftalens indhold om nye tillæg her: https://bm.dk/media/ml3bmn5v/aftale-om-nyt-kontanthjaelpssystem-flere-i-arbejde-enklere-regler-og-faerre-boern-i-lavindkomst.pdf

Læs faktaark om særligt ungetillæg og tilpasningstillæg her: https://bm.dk/media/pfwd21me/fakta-nye-tiltag-maalrettet-unge-i-kontanthjaelpssystemet.pdf

Lempeligere fradrag for arbejdsindtægter

Det nye indkomstfradrag vil betyde, at kontanthjælpsmodtageren og en evt. ægtefælle får et månedligt fribeløb. Størrelsen af fribeløbet er afhængigt af, hvilken kontanthjælpssats personen får.

Kontanthjælpsmodtagere på grundsats og mindstesats:

Kan tjene 5.000 kr. om måneden, uden at hjælpen nedsættes.
Hvis arbejdsindtægten overstiger fribeløbet, fratrækkes 65 pct. af den overstigende indkomst fra arbejdet i ydelsen.

Hvis summen af arbejdsindkomst og kontanthjælp når 85 pct. af den maksimale dagpengesats, fratrækkes lønnen krone for krone i kontanthjælpen.

OBS: Modtagere af hjemmeboendesats har ikke et fribeløb. I stedet fratrækkes 65 pct. af arbejdsindkomsten i hjælpen.

Kontanthjælpsmodtagere på forhøjet sats:

Kan tjene 2.500 kr. om måneden, uden at hjælpen nedsættes. Hvis arbejdsindtægten overstiger fribeløbet, fratrækkes 65 pct. af den overstigende indkomst fra arbejdet i ydelsen.

Hvis summen af arbejdsindkomst og kontanthjælp udgør 100 pct. af den maksimale dagpengesats fratrækkes lønnen krone for krone i kontanthjælpen.

Læs aftalens indhold om lempeligere fradrag for arbejdsindtægter her: https://bm.dk/media/ml3bmn5v/aftale-om-nyt-kontanthjaelpssystem-flere-i-arbejde-enklere-regler-og-faerre-boern-i-lavindkomst.pdf

Læs Fakta om Lempeligere fradrag for arbejdsindkomster her: https://bm.dk/media/u1ynchit/fakta-lempeligere-indkomstfradrag-i-kontanthjaelpen.pdf

Læs Fakta om Kontanthjælpssystemet bliver enklere: https://bm.dk/media/h4fpxkbh/fakta-kontanthjaelpssystemet-bliver-enklere.pdf

Grundlæggende satser

Der skal være en økonomisk gevinst ved at arbejde

Aftalepartierne er enige om at erstatte de nuværende ydelser i kontanthjælpssystemet med tre satser:

  1. mindstesats,
  2. grundsats og
  3. forhøjet sats.
  1. Mindstesatsen skal forenkle og erstatte den nuværende selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (SHO). I dag er der fire forskellige SHO-satser. I det nye ydelsessystem kun vil være én mindstesats. Niveauet for mindstesatsen svarer til SHO-ydelserne for enlige ikke-forsørgere. Mindstesatsen udgør 6.553 pr. måned (2024-tal).
  2. Grundsatsen er omtrent på niveau med SU. Kontanthjælpsmodtagere, der er under 30 år og står uden en uddannelse, har dermed tilskyndelse til at gå i gang med at uddanne sig. Grundsatsen udgør 6.955 kr. pr. måned (2024-tal). Der vil desuden gælde én sats for alle hjemmeboende kontanthjælpsmodtagere
  3. Den forhøjede sats er målrettet borgere, som er fyldt 30 år. 25-29-årige vil også kunne modtage den forhøjede sats, hvis de har 2½ års fuldtidsbeskæftigelse inden for en periode på 10 år. Satsen er fastlagt efter ideen om, at en kontanthjælpsfamilie maksimalt kan have en disponibel indkomst, der svarer til 85 pct. af den disponible indkomst for familier, der arbejder i fuldtidsarbejde til mindstelønnen på HK-området. Den forhøjede sats udgør 12.064 kr. pr. måned (2024-tal).

Følgende særregler mv. afskaffes:

• 225-timersreglen

• Kontanthjælpsloftet

• De særlige satser for unge under 30 år med visse psykiske diagnoser

• Aktivitetstillægget

• Særlig støtte for personer, der modtager hjælp i kontanthjælpssystemet

• Danskbonus.

Læs Fakta om økonomisk gevinst ved at arbejde/de tre grundlæggende takster her: https://bm.dk/media/kedkem0s/fakta-der-skal-vaere-en-oekonomisk-gevinst-ved-at-arbejde.pdf

Læs Fakta om Kontanthjælpssystemet bliver enklere: https://bm.dk/media/h4fpxkbh/fakta-kontanthjaelpssystemet-bliver-enklere.pdf