Tag: ankestyrelsen

Udgivet den

AFG. 14-23 om tilbagebetaling på grund af uforsvarlig økonomi

Afgørelsen har især fokus på: 

  • Betydningen af, at den forbrugte formue ikke skal anvendes til forsørgelse. 
  • Betydningen af, om borger vidste eller burde vide, at behovet for hjælp til forsørgelse ville opstå. 

Grunden til at sagerne er behandlet principielt:  

  • Præcisering af, at reglerne om bevilling af hjælp med tilbagebetalingspligt på grund af uforsvarlig økonomi ikke finder anvendelse, hvis borgeren har brugt midler, der er undtaget fra at skulle anvendes til forsørgelse. 
  • Præcisering af praksis for, hvornår en borger har udvist uforsvarlig økonomi, fordi vedkommende vidste eller burde have vidst, at der ville behov for hjælp til forsørgelse. 

Det er en betingelse for, at der kan være tale om uforsvarlig økonomi, at borgeren på det tidspunkt, hvor vedkommende brugte sine midler, vidste eller burde have vidst, at vedkommende ville få brug for hjælp til forsørgelse.  

Ved denne vurdering kan kommunen blandt andet se på 

  • borgerens indkomstgrundlag på det tidspunkt midlerne bliver brugt og  
  • den tid, der er gået mellem forbruget og borgerens ansøgning om hjælp. 

Ankestyrelsen beskriver i afgørelsen to interessante kriterier – der blandt andet kan lægges vægt på: 

  • Hvis borgeren har et (mere!) fast og varigt indkomstgrundlag på det tidspunkt, hvor forbruget sker, er det mindre sandsynligt, at borgeren vidste eller burde have vidst, at der ville blive brug for hjælp til forsørgelse.  
  • Jo længere tid, der går mellem det konkrete forbrug og borgers ansøgning om hjælp, jo mere taler det imod, at borger vidste eller burde have vidst, at vedkommende ville få brug for hjælp til forsørgelse 

Kommunen skal i øvrigt være opmærksom på, at den omstændighed, at borgeren modtog SU eller en anden midlertidig forsørgelsesydelse, ikke i sig selv er dokumentation for, at borgeren vidste eller burde have vidst, at vedkommende på et senere tidspunkt ville få brug for hjælp til forsørgelse. 

Afgørelsen indeholder to konkrete sager. I begge sager omgør styrelsen kommunens beslutninger om tilbagebetalingspligt af forsørgelsesydelsen. 

Læs hele afgørelsen her: 

https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/952474c4-9b50-4572-a1e9-721bf4e173c0

Udgivet den

Kommentar til AFG. 10-23 om fortabelse af retten til jobafklaringsforløb, hvis borger har frasagt sig retten til ressourceforløbsydelsen

I vores nyhedsbrev i fra juni måned i år, havde vi fokus på Ankestyrelsens afgørelse om fortabelse af retten til et jobafklaringsforløb.  

Kort fortalt drejede sagen sig om en uarbejdsdygtig borger, som mistede retten til selve jobafklaringsforløbet, fordi borgeren havde frasagt retten til ressourceforløbsydelsen. Årsagen til, at borgeren ikke ønskede at modtage ydelsen, er angivet som: Udbetalinger fra privat pension.  

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg stadfæstede kommunens afgørelse om, at retten til indsatsen i jobafklaringsforløbet var fortabt. 

Kommentaren – kommunens skærpede vejledningspligt

Vi tænker ikke, at der er behov for at se nærmere på selve resultatet i afgørelsen fra Ankestyrelsen. Lovgivningen på området er klar – se eventuelt mere nedenfor. 

Grunden til, at vi har valgt at bringe denne kommentar skal findes i spørgsmålet om kommunernes vejledningspligt over for borgerne.  

Vi er af den opfattelse, at det må være reglen om den skærpede vejledningspligt efter retssikkerhedslovens §5, der skal anvendes i disse sager. Denne regel pålægger – efter vores  opfattelse – kommunen en pligt til at vejlede en borger om konsekvensen ved at frasige sig ressourceforløbsydelsen. 

 Det er vores opfattelse, at kommunen skal vejlede borgeren om, at der kan ske bortregulering af ydelsen på grund af andre indtægter, og at dette IKKE medfører, at retten til indsatsen mistes. 

Det er naturligvis ligeledes kommunes forpligtelse at vejlede borgeren om, at frasigelse af ydelsen medfører tab af retten til indsats. 

 Det samme gælder i sager ophør af udbetaling af ressourceforløbsydelse i forbindelse med ressourceforløb. 

  Du kan læse mere om kommunens forpligtelser i Folketingets Ombudsmands vejledning (pkt. 2 – 2.2 og 3) om vejledning efter Forvaltningslovens §7 og den skærpede vejledningspligt efter Retssikkerhedslovens §5. 

https://www.ombudsmanden.dk/myndighedsguiden/generel-forvaltningsret/vejledningspligt/#cp-title

Lovgrundlaget for AFG.10-23

Beskæftigelsesloven: 

§107 om jobafklaringsforløb  

§112 om ressourceforløb 

Lov om aktiv socialpolitik: 

§69 j – ressourceforløbeydelse i jobafklaringsforløb 

§68a – ressourceforløbeydelse i ressourceforløb 


Retssikkerhedslovens §5:  
Kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning.
Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning. 

Uddybning

Siden 1. januar 2020 har retten til selve jobafklaringsforløbet (eller ressourceforløbet) været knyttet sammen med retten til at modtage ressourceforløbsydelse. 

Dette gælder, selvom borgeren medvirker aktivt i et jobafklaringsforløb eller ressourceforløb og i øvrigt opfylder kravene for bevilling af forløbet. 

Det fremgår af lovforslaget til ændringen, at et jobafklaringsforløb (og et ressourceforløb) er ét samlet forløb bestående af selve forløbet samt ydelsen. Dermed har borgere, der deltager i et af de to typer forløb, ikke mulighed for at frasige sig ressourceforløbsydelsen.  

Som en konsekvens af dette skal kommunen give afslag på bevilling af jobafklaringsforløbet eller ressourceforløbet, hvis borgeren frasiger sig retten til ressourceforløbsydelsen.  

Retten til indsatsen i forløbene bevares dog, selvom ydelsen bortreguleres på grund af (andre) indtægter 

LÆLS HELE AFGØRELSEN HER:  https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/f49a6cf1-cbdd-4131-9f65-79224f197356

Udgivet den

Ankestyrelsens principmeddelelse 13-23 om sygedagpenge – delegation – anden aktør – vikaraftale 

Principmeddelelsen behandler spørgsmålet om, hvornår vikarer i en kommune skal anses for ansatte i kommunen og hvornår de skal anses for private aktører. 

Ankestyrelsen præciserer hvilke forhold, der kan indgå i vurderingen af hvem der træffer afgørelse. 

Sagen


Sagen omhandler en sygedagpengemodtager, der vurderes ikke længere at være uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand, og at sygedagpengene derfor ville ophøre. 

Det fremgår af afgørelsesbrevet at det er kommunen, der har truffet afgørelsen. 
Der klages over afgørelsen med henvisning til at afgørelsen er truffet af en anden aktør og ikke af kommunen. 

Afgørelsen


I den konkrete sag vurderes det, at der er truffet afgørelse af en privat aktør i strid med reglerne. 

Kommunen havde ikke indgået en særskilt ansættelsesaftale med den person, der traf afgørelse i sagen. 
Kommunen havde ikke pligt til at udbetale løn eller udbetale sygedagpenge i tilfælde af sygdom, ligesom det var den private virksomhed, der havde pligt til at overholde reglerne om barsel og ferie. 
Kommunen havde ret til en ydelse fra virksomheden, men ikke ret til en bestemt persons arbejdskraft. 
Det fremgik af aftalen at kommunen havde instruktionsbeføjelsen, men denne var ikke fuldt ud effektiv, da der kun kunne ske sanktionering af virksomheden ved misligholdelse. 
Det var den private virksomhed, der havde fuld ansættelses- og afskedigelsesret. 

Grundlag for vurdering af om det er en ansat eller en privat aktør, der har truffet beslutning 

Der skal foretages en konkret og samlet vurdering af de reelle og formelle forhold vedrørende ansættelsen og opgavevaretagelsen. 
I denne vurdering kan indgå, hvem der har pligter og rettigheder som arbejdsgiver over for den person, der har truffet afgørelsen. 

Ved rettigheder forstås blandt andet, hvem der har: 

  • Retten til at en bestemt person leverer sin arbejdskraft. 
  • Retten til at antage og afskedige personen. 
  • En effektiv instruktionsbeføjelse, herunder at kunne sanktionere vikaren. 
  • Retten til at placere arbejdstiden. 
  • Retten til at iværksætte kontrolforanstaltninger. 
  • Retten til at fastsætte regler på arbejdspladsen. 
  • Risikoen for vikarens fravær. 

Ved pligter forstås blandt andet, hvem der har pligten til at: 

  • Udbetale løn. 
  • Udbetale sygedagpenge. 
  • Overholde regler om barsel og ferie. 
  • Tegne en forsikring som arbejdsgiver. 
  • Give ansættelsesbevis. 
  • Overholde reglerne om arbejdsmiljø. 
  • Forholde sig til erstatningskrav som arbejdsgiver. 

Det betyder, at selvom det er indskrevet i kontrakten med den private aktør, at kommunen har fuld instruktionsbeføjelse over den enkelte medarbejder, eller at afgørelsen træffes på kommunens brevpapir, et det ikke i sig selv nok til at statuere en ansættelse hos kommunen. 

Reglerne


Det kræver lovhjemmel, når en kommune vil overdrage afgørelseskompetencen til en privat aktør. 
Der er ikke hjemmel til at overlade det til en privat aktør at træffe afgørelse om selve retten til sygedagpenge. 
Helt undtagelsesvist kan en privat aktør træffe afgørelse om retten til sygedagpenge ved hel eller delvis uarbejdsdygtighed, hvis den sygemeldte er enig i vurderingen. 

Kasserede principmeddelelser


Du skal være opmærksom på at denne principmeddelelse medfører at en del tidligere principmeddelelser kasseres: 

105-10 

107-10 

226-10 

162-11 

185-11 

186-11 

27-12 

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/54a5918c-b20d-4213-ad18-9e8b5f95837c  

Udgivet den

AFG.10-23: Retten til jobafklaringsforløb mistet fordi, borger har frasagt sig retten til ressourceforløbsydelsen

Siden 1. januar 2020 har retten til selve jobafklaringsforløbet (eller ressourceforløbet) været knyttet sammen med retten til at modtage ressourceforløbsydelse.

Dette gælder selvom borgeren medvirker aktivt i et jobafklaringsforløb eller ressourceforløb og dermed opfylder kravene i rehabiliteringsplanen.

Det fremgår af lovforslaget til ændringen, at et jobafklaringsforløb (og et ressourceforløb)
er ét samlet forløb bestående af selve forløbet + tilhørende ydelse. Dermed har personer, der deltager i et at de to typer forløb, ikke mulighed for at frasige sig ressourceforløbsydelsen.

Som en konsekvens af dette skal kommunen give afslag på bevilling af jobafklaringsforløbet eller ressourceforløbet, hvis borgeren frasiger sig retten til ressourceforløbsydelsen.

Den konkrete sag

Borgeren var inden lovændringen pr. 1. januar 2020 blevet tilkendt et jobafklaringsforløb. Borgeren frasagde sig ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløbet grundet udbetalinger fra privat pension.

Ved ophør af forløbet vurderede kommunen, at borgeren fortsat var uarbejdsdygtig og derfor i målgruppen for et nyt jobafklaringsforløb.

Kommunen gav dog afslag på nyt jobafklaringsforløb og henviste til, at borgeren ikke længere var berettiget til et nyt jobafklaringsforløb. Dette skyldtes, at borgeren ved at frasige sig ressourceforløbsydelsen i sit første jobafklaringsforløb havde mistet retten til at få bevilget et nyt jobafklaringsforløb. Afgørelsen blev truffet uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg stadfæstede kommunens afgørelse.

LÆLS HELE AFGØRELSEN HER:

https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/f49a6cf1-cbdd-4131-9f65-79224f197356

Udgivet den

Afgørelse 6-23 om, at tabt arbejdsfortjeneste ikke er lønindtægt efter reglerne om flekslønstilskud

Principmeddelelsen fastslår, at tabt arbejdsfortjeneste, der udbetales efter Serviceloven ikke er lønindtægt, og derfor kan der ikke udbetales flekslønstilskud som supplement til tabt arbejdsfortjeneste.

Det er altså en forudsætning for at få udbetalt flekslønstilskud, at der er en lønindtægt fra arbejdsgiveren.

Ankestyrelsen fastslår, at tabt arbejdsfortjeneste efter Serviceloven ikke er løn, da den ikke udbetales af en arbejdsgiver i et ansættelsesforhold. Dette er uanset at tabt arbejdsfortjeneste udbetales som A-indkomst og at der betales arbejdsmarkedsbidrag.

Det betyder, at hvis en person er ansat i fleksjob, og får tabt arbejdsfortjeneste for nogle af timerne, så beregnes flekslønstilskuddet på baggrund af antal lønnede timer ved arbejdsgiver.
Altså en helt normal beregning, hvor der dog sker nedsættelse af hvor mange lønnede timer, der lægger til grund for beregningen..

Det betyder så også, at hvis en person i fleksjob får fuld tabt arbejdsfortjeneste, og ikke har nogen lønudbetaling fra arbejdsgiver, så kan der ikke beregnes flekslønstilskud.

Fleksjobansatte der får fuld tabt arbejdsfortjeneste risikerer altså en markant dårligere økonomi, da de mister både lønindtægt og flekslønstilskud, og tabtarbejdsfortjeneste beregnes ud fra lønindtægten alene.

Tilbagebetaling
Ankestyrelsen har i forbindelse med principmeddelelsen behandlet to konkrete sager, og i sag nr. 2 tages der endvidere stilling til eventuel tilbagebetaling af for meget udbetalt flekslønstilskud.

Betingelserne for at kræve tilbagebetaling af flekslønstilskud er at

  • flekslønstilskuddet er modtaget med urette (= den fleksjobansatte har efter reglerne ikke ret til flekslønstilskuddet), og
  • den fleksjobansatte mod bedre vidende har givet ukorrekte eller mangelfulde oplysninger, eller
  • den fleksjobansatte i øvrigt mod bedre vidende har modtaget flekslønstilskuddet uberettiget.

Begge betingelser skal være opfyldt for at flekslønstilskuddet kan kræves tilbagebetalt.

I den konkrete sag hjemvises den del af afgørelsen, der handler om tilbagebetaling, da kommunen ikke har taget stilling til begge betingelser.

Du kan læse hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/840dfa4f-4f94-45d2-a6af-0ca3f668dec8

Udgivet den

Den aktuelle opholdskommune har pligten til at udbetale sygedagpenge, når borgeren er flyttet – opfølgning på vores artikel om afgørelse 51-22

I nyhedsbrevet fra februar i år, var der en artikel om afgøelse 51-22 – den kan du læse her.

Siden har Ankestyrelsen udgivet en artikel om afgørelsen, blandt andet på baggrund af spørgsmål de har fået efter de offentliggjorde 51-22. Det er denne artikel, der danner grundlag for nedenstående.

Ny kommune overtager udbetalingsforpligtelsen fra den dato, hvor borger tager ophold i kommunen
Kort sagt er den nye praksis at, ny opholdskommune overtager forpligtelsen til at udbetale sygedagpenge fra det tidspunkt hvor borgeren tager ophold i den nye opholdskommune.
Det gælder både sygedagpenge til borgeren og refusion til arbejdsgiveren.

Flytningen i sig selv er uden betydning for udbetaling af sygedagpenge, hvorfor denne skal fortsætte.

Det betyder, at der vil være situationer, hvor den nye kommune overtager udbetalingspligten for en periode, hvor borgeren ikke har opholdt sig i den nye kommune i hele den periode der udbetales for.

Eksempel
En sygemeldt borger, der modtager sygedagpenge, bor og opholder sig i A Kommune.
Borger flytter til B kommune den 4. februar 2023, uden at give A kommune besked. A kommune bliver derfor først opmærksom på flytningen, efter at den er sket.
A Kommune har udbetalt sygedagpenge til og med den 22. januar 2023.
B Kommune overtager pligten til at udbetale sygedagpenge den 4. februar 2023 .
B Kommune overtager også udbetalingsforpligtelsen for den periode, hvor borgeren opholdt sig i A Kommune, og som der ikke er udbetalt sygedagpenge for.
B Kommune har således forpligtelsen til at udbetale sygedagpenge fra den 23. januar 2023.

Arbejdsgivers anmodning om refusion
Arbejdsgiver skal anmode opholdskommunen om refusion, hvilket kan gøres 3 måneder bagud i tid.
Fordi anmodningen om refusion sker bagud i tid, kan det betyde at borgeren er flyttet i perioden fra den sidste anmodning om refusion og til den nye anmodning.

Eksempel
Arbejdsgiver har modtaget refusion fra A kommune i perioden 1. oktober – 31. december 2022.
Den 5. februar flytter borger til B kommune.
Den 31. marts 2023 anmoder arbejdsgiver om refusion fra B kommune, der skal udbetale refusion for hele perioden fra 1. januar til 31. marts, da B kommune er aktuelle opholdskommune.

Konsekvenser af afg. 51-22
Principmeddelelsen tilsidesætter en praksis, der er beskrevet i vejledning 9300 fra 2008, der beskriver at den nye opholdskommune overtager udbetalingsforpligtelsen efter udgangen af flytteugen.

Grunden til denne ændring af praksis er, at Ankestyrelsen vurderer, at sygedagpengeloven udtrykkeligt fastslår at det er retssikkerhedslovens regler, der skal afgøre hvilken kommune der er handlekommune.
Det fremgår af retssikkerhedsloven, at det er opholdskommunen, der har stedlig kompetence til at træffe afgørelse om at yde hjælp til borgeren.

Fraflytningskommunens muligheder
Hvis borger ikke meddeler sin flytning til fraflytningskommunen, kan det ske at denne fejlagtigt udbetaler sygedagpenge for en periode, hvor borger har taget ophold i ny kommune.
I denne situation kan fraflytningskommunen ikke kræve refusion af ny kommune, for de for meget udbetalte sygedagpenge.
Det er fordi, der ikke er fastsat regler, der giver mulighed for mellemkommunal refusion i sygedagpengesager.

Med henvisning til afgørelse 14-19, er der i nogle tilfælde mulighed for, at fraflytningskommunen, kan kræve tilbagebetaling af for meget udbetalte sygedagpenge.
Tilbagebetaling af sygedagpenge efter sygedagpengeloven forudsætter at betingelserne i §71, stk. 2 er opfyldte.
Betingelserne er, at

  • borgeren har modtaget sygedagpengene uberettiget, og
  • har tilsidesat sin oplysningspligt, eller mod bedre vidende have modtaget sygedagpenge

De samme betingelser gør sig gældende, for en arbejdsgiver, der har modtaget sygedagpengerefusion uberettiget.
Det kan du læse mere om i 227-10, som du finder her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/fa4bded2-fcaa-42ca-bdee-fb415287a3da

Da der eksisterer et ulovbestemt princip om tilbagebetaling på grund af dobbeltforsørgelse, kan kommunen i visse tilfælde træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en borger har modtaget hjælp og senere får udbetalt et beløb, der dækker samme periode.
Du kan læse mere om dobbeltforsørgelse i 42-13, som du finder her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/b0c5ae58-4942-409d-a9ee-38a60a3cace5

Manglende flyttesamtykke
Når en borger flytter kommune, kan fraflytningskommunen kun sende sagens akter til den nye kommune, hvis borgeren giver samtykke til det.
Det står i Retssikkerhedsloven §11a, stk. 1.

Ifølge afgørelse 51-22 ophører sygedagpengene ikke ved flytning til ny kommune. Det fremgår også, at den nye kommune kan vurdere, om borgeren fortsat opfylder betingelserne for sygedagpenge.
Vurderer ny kommune, at betingelserne ikke er opfyldt, skal der træffes en afgørelse, inden sygedagpengene kan standses.

Der er ingen regler om manglende flyttesamtykke i sygedagpengeloven.
Sygedagpengelovens §21, stk. 1, nr. 1 fastslår, at retten til sygedagpenge bortfalder, hvis borgeren ikke medvirker til sagens opfølgning. Det fremgår tydeligt, hvilke situationer der er tale om, og flyttesamtykke er ikke nævnt.

I henhold til Retssikkerhedsloven §11b, kan kommunen træffe afgørelse på det foreliggende grundlag, hvis borgeren ikke giver samtykke til indhentelse af oplysninger.
Det betyder, at kommunen kan afgøre sagen ud fra de oplysninger de har, hvilket kan komme borgeren til skade.
Borgeren skal vejledes om, hvilken konsekvens det manglende samtykke kan få, før kommunen træffer afgørelse.
(Husk at journalføre vejledningen)

Du kan læse Ankestyrelsens artikel her: https://ast.dk/beskaeftigelse/artikler/sygedagpenge/ny-principmeddelelse-den-aktuelle-opholdskommune-har-pligten-til-at-udbetale-sygedagpenge-nar-borgeren-er-flyttet

Udgivet den

Afgørelse 5-23 – om tilkendelse af førtidspension med revision (bedre kendt som kontrol)

Ankestyrelsen har truffet en helt enestående spændende afgørelse. Denne gang tager styrelsen et kig på mulighederne for at tilkende førtidspension med revision.

Lad os starte med en hovedregel: Førtidspension er som udgangspunkt en varig forsørgelsesydelse. Det betyder, at kommunen som hovedregel ikke kan tidsbegrænse en tilkendt førtidspension.

Vores noget uhæmmede omskrivning af teksten går ud på: At der er tale om en alt overvejende hovedregel. Det må dog stå for vores regning.

Det er vigtigt at være opmærksom på, der ikke kan træffes afgørelse om revision af retten til førtidspension, hvis det er dokumenteret,

  • at alle behandlingsmuligheder for borgerens lidelse(r) er udtømte, og
  • borgerens arbejdsevne er afklaret i det nødvendige omfang, og
  • den varige nedsættelse af arbejdsevnen er af et omfang, der gør, at borgeren hverken aktuelt eller i fremtiden kan blive selvforsørgende.

Undtagelsen går ud på, at der i ganske særlige tilfælde (styrelsens formulering), kan ske tilkendelse med revision, hvilket betyder, at sagen skal genoptages til vurdering på et senere tidspunkt. Tidspunktet skal fremgå af afgørelsen om tilkendelsen af pensionen. Baggrunden for revisionen skal fremgå skal ligeledes fremgå.

Revision betyder i praksis, at man på tidspunktet for genoptagelsen igen skal lave en vurdering af arbejdsevnen.

Det fremgår ikke af afgørelsen, men vi går ud fra, at grundlaget for den nye/efterfølgende afgørelse skal bestå af hele grundlaget fra den oprindelige afgørelse samt nye relevante oplysninger. Disse skal indhentes, hvis de ikke allerede foreligger i sagen.

Ganske særlige tilfælde: Ganske særlige tilfælde kan foreligge, hvor det af konkrete årsager ikke helt kan udelukkes, at der kan ske en vis forbedring af borgerens arbejdsevne. Det kræver, at borgeren på afgørelsestidspunktet er ude at stand til at kunne blive selvforsørgende inden for en længere periode. Der kan især være behov for revision,

  • når der er tale om pension til unge, og
  • ved visse sygdomme, der erfaringsmæssigt har et uforudsigeligt forløb.

Der kan også være tale om, at arbejdsevnen på længere sigt kan forbedres for eksempel ved yderligere forsøg på behandling.

Afgørelsen indeholder 4 konkrete sager. I tre af sagerne stadfæster styrelsen kommunens afgørelsen om tilkendes af pension med revision. I den fjerde stadfæstede styrelsen afgørelsen om tilkendelse af førtidspension og omgjorde betingelsen om revision.

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/ce8f90f4-0291-45bb-834d-5be4953fb2de

Udgivet den

Praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

Ankestyrelsen har lavet en praksisundersøgelse af 61 konkrete sager fra 14 kommuner. Der er i sagerne truffet afgørelse om en skærpet rådighedssanktion over for en job- eller aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager. Denne praksisundersøgelse er den anden på dette område. Den forrige kom i 2022.

Undersøgelsen har særligt fokus på, om kommunerne tager de hensyn til de aktivitetsparate borgere, som også gælder i forbindelse med skærpet rådighedssanktion. Her tænkes blandt andet på:

• Vurdering af, om der er andre forhold end de rimelige grunde, som kan føre til, at den aktivitetsparate borger ikke skal opfylde sin rådighedsforpligtelse.

• Om en sanktion vil fremme den aktivitetsparate borgers rådighed.

Undersøgelsen beskæftiger sig desuden med:

  • Kommunernes vurdering af borgerens manglende vilje til at stå til rådighed.
  • Om borgeren er blevet vejledt korrekt.
  • Om relevante forvaltningsretlige bestemmelser er blevet overholdt – f.eks. i forhold til begrundelse og sagsoplysning.

Ankestyrelsens fund: I 52 af sagerne (61 i alt) ville Ankestyrelsen ændre afgørelsen, hvis den blev behandlet i styrelsen som en klagesag. Det bemærkes dog, at der er sager, der samlet set er korrekte. Det store antal sager, som styrelsen ville have omgjort, skyldes, at kommunens sagsbehandling ikke er i overensstemmelse med regler og praksis.

Alle 26 sager, hvor borgeren er aktivitetsparat, tilhører den kategori af sager, som styrelsen ville have omgjort.

I undersøgelsen nævnes flere eksempler på, at kommunerne har udfordringer med at forholde sig til:

  • Om der er tale om en jobparat eller aktivitetsparat borger.
  • Om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de rimelige grunde, der kan begrunde, at borgeren ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. Her tænkes blandt andet på, om en sanktion vil forbedre den aktivitetsparate borgers rådighed.
  • Om det fremgår af sagen, at kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for personlig kontakt med borgeren

Ankestyrelsens anbefalinger: Praksisundersøgelsen indeholder 18 konkrete anbefalinger til, hvordan der skal og bør arbejdes med sager om den skærpede rådighedssanktion. Det vil føre for vidt at gennem anbefalingerne her. Men vi henviser glad og gerne til linket til hele undersøgelsen nedenfor. Med udgangspunkt i undersøgelsens resultater, er det vores opfattelse, at der er god grund til at se grundigt på anbefalingerne😊

Find praksisundersøgelsen her: https://ast.dk/publikationer/sanktioner-2-praksisundersogelse-om-skaerpet-radighedssanktion-nar-borgeren-udviser-en-manglende-vilje-til-at-sta-til-radighed

Udgivet den

Landsretsdom af 8. februar 2023 om retten til sygedagpenge

Østre Landsret har den 8. februar afsagt en dom i en sag om sygedagpenge.

Helt grundlæggende handler sagen om, hvorvidt beskæftigelseskravet i sygedagpengelovens §32 er opfyldt.

Sagen er selvfølgelig anonymiseret, og vi kender ikke kønnet på hovedpersonen, men for nemheds skyld, bruger vi ”han” i vores gennemgang.

Sagens fremstilling

Personen er syg i perioden medio december 2018 til ultimo januar 2019.

Den 31. januar 2019 raskmelder han sig og holder i perioden 1. februar til 4. juni ferie og fri uden løn.

Den 5. juni 2019 melder han sig ledig og sygemelder sig samme dag.

Det fremgår af brev af 14. juni 2019 fra a-kassen til personen, at såfremt han ikke bevilges sygedagpenge fra den 5. juni, så vil a-kassen indberette ny dato fra 13. juni.

Det fremgår også, at så kan han kontakte a-kassen og aftale nærmere om eventuel udbetaling af dagpenge for perioden 5.juni til 12. juni, men at det vil kræve en rådighedsvurdering.

Kommunen bevilger i første omgang sygedagpenge fra den 5. juni 2019, men i en partshøring af 12. august 2019, fremgår det, at der fejlagtigt er udbetalt sygedagpenge i perioden 5. juni – 21. juli 2019.

Kommunen anfører at personen har sygemeldt sig 5. juni, men sidst har haft indtægt i januar 2019 – og derfor opfylder han ikke beskæftigelseskravet.

Det fremgår af et brev fra a-kassen af 14. august 2019, at personen vil være berettiget til dagpenge fra a-kassen i tilfælde af ledighed. Det fremgår også at personen er indplaceret 1. november 2018 og derfor har ret til dagpenge frem til 31. november 2021.

Den 23. august træffer kommunen afgørelse om, at personen ikke opfylder beskæftigelseskravet, og at der fejlagtigt er udbetalt sygedagpenge i perioden 5. juni til 21. juli 2019. Dette beløb kræves ikke tilbagebetalt.

Kommunen begrunder at beskæftigelseskravet ikke er opfyldt, da der ikke har været indtægter i mindst 5 af de 6 måneder forud for sygdommen. De henviser til sygedagpengelovens §32.

Den 6. september klages der over afgørelsen med henvisning til at det er irrelevant at kommunen brugers sygedagpengelovens §32, stk. 1, nr.1.

I steder henviser de til at en lønmodtager, som på første fraværsdag ikke opfylder kravet i lovens§ 32, stk. 1, nr. 1, men som ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, hvis ikke pågældende var blevet syg, vil opfylde beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 2.

Kommunen anerkender at de har sendt afslag på et forkert grundlag og fremsender den 30. september en ny afgørelse.

De fastholder at der ikke er ret til sygedagpenge, men har nu rettet grundlaget til sygedagpengelovens §32, stk. 1, nr. 2.

Deres begrundelse er, at personen ikke har været syg på første ledighedsdag (01.02.2019) og beskæftigelseskravet for ledige er dermed ikke opfyldt.

Den 8. oktober klages der over den nye afgørelse, da de fastholder at det er uvæsentligt at personen har været raskmeldt i en mellemliggende periode, da de finder det afgørende, at han ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, hvis han ikke var blevet syg.

Den 23. januar 2020 træffer Ankestyrelsen afgørelse om, at personen ikke er berettiget til sygedagpenge.

Den 7. januar 2022 træffer Københavns byret afgørelse om, at personen ikke er berettiget til sygedagpenge.

A-kassen forklarer i Landsretten, at når man både melder sig ledig og melder sig syg, er det afgørende for udbetaling af sygedagpenge, om sygemeldingen sker før eller efter man har meldt sig ledig.


A-kassen foretager ikke en rådighedsvurdering, da kommunen var begyndt at udbetale sygedagpenge. Derfor kan det ikke godtgøres, at personen ville være berettiget til dagpenge, og derfor er beskæftigelseskravet i Sygedagpengelovens §32, stk. 1, nr. 2 ikke opfyldt.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten finder, at bestemmelsen i sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 2, sammenholdt med arbejdsløshedsforsikringslovens § 62 efter ordlyden og forarbejderne må forstås sådan, at beskæftigelseskravet er opfyldt, når den pågældende står til rådighed for arbejdsmarkedet, og at det hertil må kræves, at den pågældende er aktivt jobsøgende.

Landsretten tiltræder, at personen ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet fra slutningen af januar 2019 til den 5. juni 2019, idet han efter eget valg holdt ferie uden løn i den periode, der lå ud over den ferieafholdelse på 25 feriedage, en lønmodtager er berettiget til i henhold til ferieloven.
Derfor betragtes han som raskmeldt i den periode, hvor han var uden tilknytning til arbejdsmarkedet.

Da personen både meldte sig ledig den 5. juni 2019 og efterfølgende meldte sig syg fra den 5. juni 2019, tiltræder landsretten, at han hverken ved sygemeldingen den 5. juni 2019 eller på et senere tidspunkt opfyldte beskæftigelseskravet i sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 2.

Det er desværre ikke lykkes os at finde et link til dommen, hvor den kan tilgås gratis.
Har du abonnement på Schultz, kan du se dommen her: http://social-arbejdsmarked.lovportaler.dk/ShowDoc.aspx?q=sygedagpenge&docId=old20230208-000a-full

Udgivet den

Stigning i omgørelsesprocenter – sager der afgøres i Ankestyrelsen

Ankestyrelsen har i 2022 afgjort ca. 47.000 sager, og konstaterer desværre at omgørelsesprocenten er steget på de 3 største sagsområder

  • Kommunale social- og beskæftigelsessager (steget med ca. 4 procentpoint)
  • Arbejdsskadessager (steget med ca. 2 procentpoint)
  • Sager fra Udbetaling Danmark (steget med 1 procentpoint)

Det er afgørelser truffet af landets 98 kommuner, der med 40% udgør langt de fleste af de sager, Ankestyrelsen afgjorde i 2022.

En lille positiv vinkel er, at der i forhold til 2021 er sket et fald i antallet af kommunale sager på ca. 2.500 sager.

Nøgletal for omgørelsesprocenter

Aktivloven

 StadfæstetÆndretHjemvistOmgjort i alt
202174%15%12%26%
202273,3%15,1%11,6%26,7%

Sygedagpengeloven

 StadfæstetÆndretHjemvistOmgjort i alt
202182%11%7%18%
202277,2%13,4%9,4%22,8%

Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats

 StadfæstetÆndretHjemvistOmgjort i alt
202182%9%8%18%
202275,4%13,4%11,2%24,6%

Kommunale sager i alt

 StadfæstetÆndretHjemvistOmgjort i alt
202174%10%16%26%
202269,8%11,1%19,1%30,2%

Læs hele artiklen fra Ankestyrelsen her: https://ast.dk/om-ankestyrelsen/artikler-om-styrelsen-generelt-fra-ankestyrelsens-faglig-nyhedsbrev-nyt-fra-ankestyrelsen/vores-opgaver/stigninger-i-omgorelsesprocenter-i-2022

Vi skrev også om omgørelsesprocenterne sidste år – du finder artiklen her, hvis du vil sammenligne tallene: https://lundsteenwiederquist.dk/index.php/2022/10/31/ankestyrelsens-aarsopgoerelse-for-sagsbehandlingen-i-2021-fra-august-2022/