Afg. 16-23 om tilkendelsestidspunkt for førtidspension, når borgeren stadig er i arbejde – såvel ordinært arbejde som fleksjob 

Nogle personer, som på grund af markant nedsat arbejdsevne ikke kan udføre konkrete arbejdsopgaver, er i et ansættelsesforhold og får udbetalt løn.  

Disse personer kan tidligst tilkendes førtidspension med virkning fra det tidspunkt, hvor opsigelsesperioden er udløbet, og personen ikke længere er selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Det er i denne henseende uden betydning, om personen arbejder i støttet beskæftigelse, som f.eks. fleksjob, eller om personen arbejder i ordinær beskæftigelse. 

Forklaringen findes i Pensionslovens §16, hvor det fremgår, at det er en betingelse for at tilkende førtidspension, at arbejdsevnenedsættelsen er varig. Desuden skal nedsættelsen være så omfattende, at personen, uanset mulighederne for støtte efter den sociale lovgivning og reglerne om fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde

Sagsbehandlingen: Det fremgår også af afgørelsen, at en sag om tilkendelse af førtidspension kan behandles, mens borgeren fortsat er selvforsørgende. 

Dette burde løse en del af de problemer, vi af og til hører om i denne forbindelse. Vores erfaring er, at der er stor forskel på, hvordan kommunerne håndterer situationen – især – for personer, der er ansat i fleksjob. 

Nu burde retsstillingen være mere klar, da det er slået fast, at sagen om tilkendelse af førtidspension kan behandles, selvom personen er selvforsørgende. 

Læs hele afgørelsen her:  https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/16720e8b-9d0a-4af3-955e-e31b134befb5

Kasserede afgørelser: 

N-04-08:  https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/eb9fdbcb-5124-4b7c-ab7a-727efc33b020

AFG.28-12:  https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/keyword/Opsigelsesperiode

Afgørelse 5-23 – om tilkendelse af førtidspension med revision (bedre kendt som kontrol)

Ankestyrelsen har truffet en helt enestående spændende afgørelse. Denne gang tager styrelsen et kig på mulighederne for at tilkende førtidspension med revision.

Lad os starte med en hovedregel: Førtidspension er som udgangspunkt en varig forsørgelsesydelse. Det betyder, at kommunen som hovedregel ikke kan tidsbegrænse en tilkendt førtidspension.

Vores noget uhæmmede omskrivning af teksten går ud på: At der er tale om en alt overvejende hovedregel. Det må dog stå for vores regning.

Det er vigtigt at være opmærksom på, der ikke kan træffes afgørelse om revision af retten til førtidspension, hvis det er dokumenteret,

  • at alle behandlingsmuligheder for borgerens lidelse(r) er udtømte, og
  • borgerens arbejdsevne er afklaret i det nødvendige omfang, og
  • den varige nedsættelse af arbejdsevnen er af et omfang, der gør, at borgeren hverken aktuelt eller i fremtiden kan blive selvforsørgende.

Undtagelsen går ud på, at der i ganske særlige tilfælde (styrelsens formulering), kan ske tilkendelse med revision, hvilket betyder, at sagen skal genoptages til vurdering på et senere tidspunkt. Tidspunktet skal fremgå af afgørelsen om tilkendelsen af pensionen. Baggrunden for revisionen skal fremgå skal ligeledes fremgå.

Revision betyder i praksis, at man på tidspunktet for genoptagelsen igen skal lave en vurdering af arbejdsevnen.

Det fremgår ikke af afgørelsen, men vi går ud fra, at grundlaget for den nye/efterfølgende afgørelse skal bestå af hele grundlaget fra den oprindelige afgørelse samt nye relevante oplysninger. Disse skal indhentes, hvis de ikke allerede foreligger i sagen.

Ganske særlige tilfælde: Ganske særlige tilfælde kan foreligge, hvor det af konkrete årsager ikke helt kan udelukkes, at der kan ske en vis forbedring af borgerens arbejdsevne. Det kræver, at borgeren på afgørelsestidspunktet er ude at stand til at kunne blive selvforsørgende inden for en længere periode. Der kan især være behov for revision,

  • når der er tale om pension til unge, og
  • ved visse sygdomme, der erfaringsmæssigt har et uforudsigeligt forløb.

Der kan også være tale om, at arbejdsevnen på længere sigt kan forbedres for eksempel ved yderligere forsøg på behandling.

Afgørelsen indeholder 4 konkrete sager. I tre af sagerne stadfæster styrelsen kommunens afgørelsen om tilkendes af pension med revision. I den fjerde stadfæstede styrelsen afgørelsen om tilkendelse af førtidspension og omgjorde betingelsen om revision.

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/ce8f90f4-0291-45bb-834d-5be4953fb2de

Tema – Støtte til unge med handicap i overgangen fra barn til voksen 

Indledning 

Ankestyrelsen har offentliggjort en undersøgelse om, hvad der sker, når unge med handicap, hvis forældre har modtaget støtte efter serviceloven, fylder 18 år og overgår til voksenbestemmelserne. 

Formålet med undersøgelsen er at belyse: 

• Hvilke former for støtte de unge modtager før og efter det fyldte 18. år.  
Herunder om der er indikationer på manglende støtte efter det fyldte 18. år og hvilke generelle juridiske og socialfaglige betragtninger, sagerne giver anledning til. 

• Hvordan de unge oplever overgangen fra støtte efter børnebestemmelserne til støtte efter voksenbestemmelserne i serviceloven. 

• Hvordan kommunen håndterer overgangen fra barn til voksen, herunder oplevede udfordringer og gode erfaringer. 

I undersøgelsen henvises blandt andet til SEL §19a, som pålægger kommunen at påbegynde forberedelsen af overgangen til voksenlivet, når den unge fylder 16 år. 

Målgruppen for bestemmelsen er blandt andet unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når den unge modtager hjælp efter SEL.  

Bestemmelsen gælder også, når forældremyndighedsindehavere modtager hjælp på grund af den unges funktionsnedsættelse.  Forberedelsen skal være færdig i så god tid, at hjælpen kan sættes i gang umiddelbart efter den unge er fyldt 18 år. 

Følgende forhold vedrørende den unge skal indgå i arbejdet med forberedelsen: 

  • Behov for hjælp og støtte som følge af funktionsnedsættelsen eller lidelsen. 
  • Uddannelse 
  • Beskæftigelse og forsørgelsesgrundlag 
  • Boligforhold 
  • Sociale forhold 
  • Andet relevant 

Undersøgelsen har inspireret os til at se nærmere på forskellige aspekter, der skal overvejes i arbejdet med forberedelsen af overgangen. Der ses ikke kun på indsatser for de unge men også mulige indsatser i forhold til deres forældre. 

Læs hele undersøgelsen her: https://ast.dk/publikationer/ankestyrelsens-undersogelse-om-stotte-til-unge-med-handicap-i-overgangen-fra-barn-til-voksen 

Indsatser efter det 18 år og enkelt undtagelse 

De former for støtte, der forekommer oftest i de gennemgåede sager er: 

  • socialpædagogisk støtte og ekstern bostøtte efter servicelovens § 85,  
  • særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse efter STU-lovens § 2 og  
  • førtidspension efter pensionslovens § 20.  

Derudover får nogle unge merudgifter efter servicelovens § 100, afløsning/aflastning efter servicelovens § 84, midlertidigt botilbud efter servicelovens § 107, aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104 og hjælpemidler SEL §112. 

Unge under 18 år og en anelse om de unge over 18 år. 

For straks at bryde systematikken ser vi først på muligheder for nogle beskæftigelsesrettede tilbud til de unge under 18 år. 

I Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) kan unge under 18 år, der har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats i form af virksomhedspraktik (kap.11) eller vejledning og opkvalificering (kap. 14), få sådan en indsats. 

Der er tale unge, der ikke får – eksempelvis – en praktik efter anden lovgivning. Vi vælger at nævne denne mulighed, fordi en nedsat funktionsevne ikke i sig selv udelukker fra en indsats efter LAB, hvis indsatsen vurderes at være den rigtige for den unge.  

Med hensyn til de unge over 18 år gælder reglerne i LAB som for alle andre unge, hvis den unge med handicap opfylder betingelsen for at få uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Her ser vi væk for de særlige regler, der gælder for unge på STU, som kan få ydelsen uafhængigt af en eventuel formue. 

For unge, der har formue, kan de – hvis de er relevant – få en indsats for personer, der ikke modtager en forsørgelsesydelse – de såkaldte selvforsørgere (LAB §6, nr.12). 

Førtidspension 

Som nævnt i indledningen pålægger SEL §19a kommunerne at påbegynde en 

tværgående og helhedsorienteret forberedelse, allerede når den unge fylder 16 år.  

I den forbindelse finder vi det vigtigt at pointere, at der er nogle unge, som skal have tilkendt førtidspension i forbindelse med det 18. år.  

Det er den aktuelle handlekommune, der har ansvaret for at oplyse sagen og træffe afgørelse om førtidspension, inden den unge fylder 18 år.  

I den forbindelse vil vi gerne rette fokus på vigtigheden af, at kommunen i disse sager påbegynder indsamlingen af de nødvendige oplysninger i god tid, inden tilkendelsen skal ske.  

Det kan derfor være nødvendigt, at den afdeling, der har ansvaret for indsatsen frem til den unges 18.år, retter henvendelse til den instans i kommunen, der har ansvaret for tilkendelsen af førtidspension for at afklare, hvilke krav der stilles til oplysningsgrundlaget.  

Desværre ser vi eksempler på, at afgørelsen trækker ud på grund af manglende oplysninger. 

Værgemål 

Undersøgelsens målgruppe er blandt andet unge med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. For en del af disse unge gælder, at de kan have behov for en værge.  

Det vil naturligvis være individuelt, om der er behov for en værge.  

Hvilken type værgemål der er behov for, og omfanget af værgemålet beror også på en konkret vurdering.  

Det er kommunens ansvar at være opmærksom på, om den unges funktionsniveau gør, at den unge har behov for en værge. Derfor er det også kommunerne der har ansvaret for, at der i disse situationer vejledes om værgemål inden den unge fylder 18 år. 

Det fremgår af undersøgelsen, at Ankestyrelsen i flere sager bemærker, at der burde være blevet vejledt om værgemål inden, den unge fylder 18 år, men at det ikke fremgår af sagernes akter, at denne vejledning er givet. 

Det er et område, der er særdeles vigtigt at være opmærksom på, fordi forældremyndigheds-indehaveren ikke kan agere efter den unges 18. år, hvis den unge ikke har tilstrækkelig handleevne til at give et samtykke.  

Dernæst er det vigtigt at pointere, at behandlingen af værgesager ofte tager flere måneder. 

Hvad med forældrene? Fra Tabt arbejdsfortjeneste til fuldtidsarbejde  

Tabt arbejdsfortjeneste 

Tabt arbejdsfortjeneste ydes til forældre, der forsørger et hjemmeboende barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.  

Det er en betingelse at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det.  

Efter det fyldte 18. år er der ikke mulighed for at yde tabt arbejdsfortjeneste til forældrene. 

Tabt arbejdsfortjeneste bevilges efter Servicelovens §42. 

Når tabt arbejdsfortjeneste ophører 

VISO anbefaler, at forældrene rådgives i god tid om de ændringer, som overgangen vil medføre i sager, hvor der er bevilget tabt arbejdsfortjeneste i et større omfang, og hvor forældrene skal tilbage til arbejdsmarkedet eller overgå til anden form for forsørgelse i forbindelse med, at den unge fylder 18 år. 

Kommunen kan overveje at tilpasse støtten op til det fyldte 18. år med henblik på at sikre en mere glidende overgang og overveje om der med afsæt i den forberedelse, som kommunerne er forpligtede til at gennemføre efter servicelovens § 19 a, eventuelt er grundlag for at lægge en plan for, hvordan overgangen bedst tilrettelægges for hele familien.  

Ankestyrelsen gør opmærksom på, at der er mulighed for at bevilge afløsning/aflastning inden det fyldte 18. år, hvis kommunen ud fra en konkret og individuel vurdering ser, at støtten kan gavne den unge og familien.  

Det kan være særligt udfordrende at justere bevillingen af tabt arbejdsfortjeneste, når den unge har svært ved at deltage i aktiviteter, er hjemme i løbet af dagen og oplever social isolation på grund af skolevægring og psykiske udfordringer.  

Der er dog også gode erfaringer med, at bevillingen af tabt arbejdsfortjeneste kan justeres ved at bevilge personlig pleje, aflastning eller ledsagelse foretaget af andre end den unges pårørende efter servicelovens §§ 41, 45 og 44, jf. § 83 eller 84.  

Af hensyn til den unges behov kan kommunen lade en forælder varetage støtten for den unge i hjemmet efter den unge er fyldt 18. år.  

Bevillingen kan eksempelvis ske efter følgende bestemmelser 

• Selvudpeget hjælp efter serviceloven § 94  

• Kontant tilskud efter serviceloven § 95  

• Ledsager efter serviceloven § 97 

Lundsteen og Wiederquist henleder opmærksomheden på, at det også i denne type sager er relevant med et godt tværfagligt samarbejde på tværs af forvaltninger i kommunen. 
Vi anbefaler at give arbejdsgangene for disse sager et gennemsyn, for at sikre helhedsorienteret sagsbehandling, tværfaglige forum og vidensdeling.