Afg. 16-23 om tilkendelsestidspunkt for førtidspension, når borgeren stadig er i arbejde – såvel ordinært arbejde som fleksjob 

Nogle personer, som på grund af markant nedsat arbejdsevne ikke kan udføre konkrete arbejdsopgaver, er i et ansættelsesforhold og får udbetalt løn.  

Disse personer kan tidligst tilkendes førtidspension med virkning fra det tidspunkt, hvor opsigelsesperioden er udløbet, og personen ikke længere er selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Det er i denne henseende uden betydning, om personen arbejder i støttet beskæftigelse, som f.eks. fleksjob, eller om personen arbejder i ordinær beskæftigelse. 

Forklaringen findes i Pensionslovens §16, hvor det fremgår, at det er en betingelse for at tilkende førtidspension, at arbejdsevnenedsættelsen er varig. Desuden skal nedsættelsen være så omfattende, at personen, uanset mulighederne for støtte efter den sociale lovgivning og reglerne om fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde

Sagsbehandlingen: Det fremgår også af afgørelsen, at en sag om tilkendelse af førtidspension kan behandles, mens borgeren fortsat er selvforsørgende. 

Dette burde løse en del af de problemer, vi af og til hører om i denne forbindelse. Vores erfaring er, at der er stor forskel på, hvordan kommunerne håndterer situationen – især – for personer, der er ansat i fleksjob. 

Nu burde retsstillingen være mere klar, da det er slået fast, at sagen om tilkendelse af førtidspension kan behandles, selvom personen er selvforsørgende. 

Læs hele afgørelsen her:  https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/16720e8b-9d0a-4af3-955e-e31b134befb5

Kasserede afgørelser: 

N-04-08:  https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/eb9fdbcb-5124-4b7c-ab7a-727efc33b020

AFG.28-12:  https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/keyword/Opsigelsesperiode

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *