Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har fået gennemført en fokusrevision af kommunernes forvaltning af fleksjob og ledighedsydelse.
Fokusrevisionen har til formål at efterprøve, om kommunernes forvaltning af fleksjobordningen stemmer overens med loven og intentionerne bag ordningen. Hertil kommer et særskilt fokus på, om der med ordningen er tale om en jobrettet indsats med fokus på progression.
Fokusrevisionen baseres på en gennemgang af 300 sager fra i alt 20 kommuner. Her gengives delkonklusionerne.
TEMA – Hvordan forberedes borgerens sag til rehabiliteringsteamet?
Delkonklusion 1.
Der indhentes i stort omfang andre helbredsmæssige oplysninger efter påbegyndelse af den forberedende del. Forud for mødet i rehabiliteringsteamet indhentes der i stort set alle sager de lovpligtige sundhedsfaglige oplysninger fra borgerens praktiserende læge via LÆ 265, mens der i få af sagerne benyttes rådgivning fra Klinisk Funktion. Derudover indhentes i næsten hver femte sag yderligere helbredsmæssige oplysninger overvejende fra den praktiserende læge efter påbegyndelse af den forberedende deI. I 1 procent af sagerne indhentes speciallægeerklæringer uden om Klinisk Funktion, hvilket er i strid med reglerne.
Delkonklusion 2.
Der udarbejdes sjældent et cv med fokus på kompetencer i forbindelse med den forberedende del. Langt de fleste sager indeholder et cv med en mere generel levnedsbeskrivelse for borgeren med uddannelse, tidligere beskæftigelse mv. Kun i 14 procent af tilfældene har cv’erne dog fokus på de kompetencer, borgeren har fået fra tidligere uddannelse, beskæftigelse mv. Dette fokus er ikke et lovkrav, men vil ofte kunne styrke muligheden for at finde det rigtige jobmatch til borgeren og grundlaget for at tilrettelægge en effektiv indsats målrettet at få borgeren i et fleksjob.
Delkonklusion 3.
Kommunerne arbejder i nogle tilfælde med fleksjobformidlingen inden mødet i rehabiliteringsteamet og afventer behandling i teamet, til der er fundet et fleksjob I nogle tilfælde søger kommunerne at tilrettelægge behandlingen i rehabiliteringsteamet, så borgeren har et konkret fleksjob allerede ved visitationen. Det kan have den betydning, at nogle borgere med et fleksjob behandles hurtigere, mens andre borgere, hvor kommunen forventer relativt hurtigt at kunne finde et fleksjob, afventer, at fleksjob er fundet, inden sagen behandles på mødet i rehabiliteringsteamet. Det kan være uhensigtsmæssigt at lade borgere afvente behandling, hvis sagen i øvrigt er forberedt, og der er plads på mødet i rehabiliteringsteamet.
TEMA – Hvordan ser rehabiliteringsteamets indstilling ud?
Delkonklusion 4.
Handicapkompenserende ordninger og stillingtagen til, om borgeren selv kan finde fleksjob eller har behov for hjælp, anvendes i begrænset omfang. Kommunerne vurderer i næsten alle sager de nødvendige skånehensyn, men der bliver stort set aldrig taget stilling til, om de handicapkompenserende ordninger kunne være en del af løsningen sammen med de identificerede skånehensyn. Endvidere er det kun i 6 procent af alle sager, at der er taget eksplicit stilling til, hvorvidt borgeren selv forventer at kunne finde et fleksjob eller skal have hjælp til dette. Samtidig peges der kun i begrænset omfang i indstillingerne på specifikke indsatser som en del af vejen til fleksjobbet. Når det hverken fremgår, om der er behov for hjælp til at finde fleksjob, er identificeret konkrete indsatser eller peget på brug af handicapkompenserende ordninger, er der ofte ikke meget at støtte sig til i indstillingen i forhold til at lægge en plan for, hvordan borgeren kommer i fleksjob.
Delkonklusion 5.
Brugen af § 116, stk. 2, om visitation af borgere, der aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne, men hvis arbejdsevne kan udvikles indenfor en rimelig periode, anvendes ikke eller dokumenteres ikke i sagen. Langt de fleste indstillinger indeholder et estimat for borgerens arbejdsevne, men næsten ingen indeholder et estimat for udviklingen af arbejdsevnen. I den forbindelse kan det også konstateres, at § 116, stk. 2, om visitation af borgere med aktuelt meget begrænset arbejdsevne, men hvis arbejdsevne kan udvikles indenfor en rimelig periode, stort set ikke anvendes eller dokumenteres i sagen i forbindelse med visitationen. Når der samtidig ikke indgår estimater for udviklingen af arbejdsevnen, kan dette blive problematisk, særligt for borgere med en meget begrænset arbejdsevne.
TEMA – Hvilken indsats og hvilke samtaler får borgere på ledighedsydelse?
Delkonklusion 6.
Cv uploades rettidigt på Jobnet i kun halvdelen af sagerne. Et cv på Jobnet er vigtigt for, at borgeren kan udsøges og matches med ledige fleksjobs og dermed stå til rådighed. Det er derfor også lovpligtigt, at cv’et er gjort tilgængeligt indenfor tre uger fra påbegyndelse på ledighedsydelse. Dette sker i kun halvdelen af sagerne, hvilket er i strid med de gældende regler. Fokusrevisionen viser dog også, at der i stort alle sager er et cv på Jobnet, og i de fleste af de sager, hvor det ikke er uploadet rettidigt indenfor tre uger er det typisk sket indenfor fire til fem uger fra overgangen til ledighedsydelse.
Delkonklusion 7.
Der fremgår indsatser i halvdelen af sagerne i Min Plan. Det er overvejende virksomhedspraktik og øvrige beskæftigelsesrettede indsatser, der er aftalt. I vidt omfang gennemføres de indsatser, der fremgår af indstillingen, og der gennemføres også flere indsatser, end der fremgår af indstillingerne. Dog er brugen af mentor betydelig mindre, end det fremgår af indstillingerne fra rehabiliteringsteamet. Samlet set fremgår der indsatser af Min Plan i halvdelen af ledighedsydelsessagerne. Der er ikke lovkrav om indsatser og flere kommuner peger på, at niveauet for omfanget af indsatser blandt andet er udtryk for, at kommunerne i højere grad har fokus på den rene formidlingsopgave.
Delkonklusion 8.
Reglerne om rettidighed for revurderingerne af ledighedsydelse overholdes ikke i hver tredje Ledighedsydelsessag. I kun 65 procent af ledighedsydelsessagerne af den relevante varighed afsluttes revurderingen rettidigt i henhold til lovgivningen. Således overholder kommunerne i hver tredje sag ikke bestemmelsen om en rettidig revurdering, der skal sikre, at kommunen foretager en løbende vurdering af, om de borgere, der modtager ledighedsydelse, fortsat opfylder betingelserne for at være i fleksjobordningen.
TEMA – I hvilket omfang har kommunerne fokus på progression gennem alle faser før og under borgerens forløb i fleksjob?
Delkonklusion 9.
Fokus på progression i fleksjobbet er stort set fraværende i forbindelse med behandlingen i rehabiliteringsteamet og begrænset til stede senere i fleksjobforløbet. Det er intentionen, at der gennem forløbet skal være fokus på, at der kan ske en progression i borgerens antal arbejdstimer per uge, hvis det er muligt. Dette fokus kan konstateres ikke at være til stede i de gennemgåede sager i forbindelse med behandlingen i rehabiliteringsteamet. Der er et lidt skarpere fokus på progression i forbindelse med opfølgninger, når borgeren er i det konkrete fleksjob, men fortsat kun i cirka hvert tredje fleksjob.
TEMA – Inddrages borgeren med egne perspektiver og jobmål gennem hele forløbet?
Delkonklusion 10.
Borgerens perspektiv fremgår især tydeligt i den forberedende del. Borgerens perspektiv er i den forberedende del tydeligt beskrevet i næsten alle sager, hvor både borgerens styrker og barrierer er relativt velbeskrevne. Dette er i lavere grad tilfældet i indstillingerne, men holder niveauet, som stiger lidt i de løbende jobsamtaler. Der er dog fortsat et stort antal sager, hvor borgerens meninger om og erfaringer med indsatserne ikke er dokumenteret. Borgerens motivation udfordres, hvis der i forløbet ikke aktivt tages højde for vedkommendes ønsker til indsatsen og behov for støtte.
TEMA – Har kommunen ledelsesinformation og ledelsestilsyn, der understøtter relevant fokus og fremdrift?
Delkonklusion 11.
Kontering af sager på fleksjobordningen er et opmærksomhedspunkt i forbindelse med overgangen til den nye fleksjobordning, da sager skal konteres forskelligt alt efter, hvorvidt de hører til den nye eller gamle ordning. Fokusrevisionen viser, at udgifterne konteres korrekt i stort set alle sager, nemlig i 98 procent af fleksjobsagerne og i 99 procent af ledighedsydelsessagerne.
Delkonklusion 12.
Den gennemførte undersøgelse viser, at der er store forskelle i ledelsestilsyn og ledelsesinformation i kommunerne. Næsten alle kommunerne har ledelsesinformation på de lovpligtige revurderinger, og de fleste har endvidere ledelsesinformation på omfanget af indsatsen for ledighedsydelsesmodtagere. I ledelsestilsynet har de fleste kommuner fokus på de lovpligtige revurderinger samt refusionshjemtagelsen. Cirka halvdelen af kommunerne kigger også på ventetider til rehabiliteringsteamet, det kompetencefokuserede cv og progression i timetallet.
LÆS HELE UNDERSØGELSEN HER: https://star.dk/media/19072/fokusrevision-af-fleksjob-og-ledighedsydelse.pdf
