Principmeddelelse 46-22 om hjælpemidler – kontaktlinser og aflastningsbriller 

Vi har valgt at tage denne afgørelse med, fordi vi ser en sammenhæng til arbejdsmarkedsområdet, da hjælpemidler kan have betydning for borgers arbejdsmarkedstilknytning. 
Det er ikke fordi vi tænker, at alle på beskæftigelsesområdet skal kende hjælpemiddelparagrafferne i detaljer, men den kan bruges som en fin påmindelse om, hvor det kan give mening at etablere tværfagligt samarbejde. Og så skal vi jo heller ikke glemme vores vejledningsforpligtelse, så vi kan guide borger til at søge anden hjælp. 

Vi gør opmærksom på at principmeddelelsen omhandler en helt speciel lidelse – keratokonus. 

Principmeddelelsen fastslår, at hvis en borger lider af keratokonus, er der altid grundlag for at yde støtte til briller, hvis brillerne afhjælper følgerne af keratokonus. 

For at få støtte til kontaktlinser og briller efter reglerne i hjælpemiddelbekendtgørelsen, skal borger have en øjenlidelse, der er omfattet af en af de oplistede indikationer i bekendtgørelsens bilag 2. 

Der ydes støtte hvis kontaktlinser og briller afhjælper følgerne af øjenlidelsen. De skal således ikke afhjælpe selve øjenlidelsen, men følgerne af denne for eksempel nedsat syn. 

Der kan ikke ydes støtte, hvis behovet for kontaktlinser og briller alene skyldes en optisk synsfejl, for eksempel nærsynethed, langsynethed, almindelige bygningsfejl eller forskellig optisk styrke på øjnene. 

Keratokonus er omfattet af hjælpemiddelbekendtgørelsens bilag 2. 

Følgerne af keratokonus er ikke en sædvanlig optisk synsfejl. 

Uden optisk kompensation for øjenlidelsen, kan den typiske keratokonuspatient ikke se. 

Kontaktlinser giver keratokonuspatienter et bedre syn end briller, men kontaktlinser skal altid kunne tages ud af øjnene for at minimere risikoen for kontaktlinsekomplikationer. 

Derfor har kontaktlinsebrugere altid behov for briller, hvis også brillerne afhjælper følgerne af keratokonus. 

Der er ikke en udtømmende liste over hvordan kontaktlinser og briller kan afhjælpe følgerne af en øjenlidelse, der vil dog være en nær sammenhæng med øjenlidelsen. 

Eksempelvis kan filterbriller afhjælpe lysfølsomhed, og kontaktlinser og briller kan afhjælpe synsnedsættelse, hvis denne er en følge af en af de oplistede indikationer i bilag 2. 

Principmeddelelsen medfører at principmeddelelse 11-14 nu er kasseret og derfor ikke længere gældende. 

Læs hele principmeddelelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/ce5b6622-a94a-45f1-9ad6-426cb2687759  

Sammenhæng og subsidiaritet i reglerne om hjælpemidler

Sammenhæng og subsidiaritet i reglerne om hjælpemidler

Vi har fået et spørgsmål omkring subsidiaritet i forhold til reglerne om hjælpemidler, og har på den baggrund lavet denne artikel, samt et skema med overblik over reglerne om hjælpemidler i henholdsvis Kompensationsloven, Beskæftigelsesloven og Serviceloven.

Først slår vi lige nogle begreber fast:

Sektoransvarlighedsprincippet
Den sektor, der er ansvarlig for en ydelse, er også ansvarlig for, at ydelsen er tilgængelig for mennesker med nedsat funktionsevne.

Sektoransvar
Ansvaret for en offentlig service, skal placeres i den sektor, der i øvrigt har ansvaret og ekspertisen.
Samtidig med et styrket sektoransvar, er der behov for en stærkere koordinering mellem sektorerne, så der skabes smidige overgange mellem systemerne.

Hvad er et hjælpemiddel?
Serviceloven: Produkter, der er fremstillet specielt med det formål at afhjælpe nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Kompensationsloven: Arbejdsredskaber, studiemateriale eller mindre arbejdspladsindretninger.

Beskæftigelsesloven: Arbejdsredskaber, studiemateriale eller mindre arbejdspladsindretninger.

Lovgivningernes område
Hovedformålet med bestemmelserne i Serviceloven er at medvirke til, at personen får mulighed for at føre så normal og selvstændig en tilværelse som muligt, og i størst mulig grad bliver selvhjulpen.
Samtidig skal hjælpemidler og forbrugsgoder sikre, at personer med varigt nedsat funktionsevne, får mulighed for at få og bevare tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis de ønsker det.

Hovedformålet med bestemmelserne i Kompensationsloven er at styrke og stimulere mulighederne for beskæftigelse for personer med handicap, og at give disse personer samme muligheder for erhvervsudøvelse som personer uden handicap.
Dækker alle personer med handicap, også dem der ikke er omfattet af Beskæftigelsesloven eller Serviceloven.

Hovedformålet med bestemmelserne i Beskæftigelsesloven er, at hjælpemidlet er en nødvendig forudsætning, for at hjælpe personen til at opnå tilknytning til eller forblive på arbejdsmarkedet.
Det betyder, at personen som udgangspunkt altid skal tilhøre en målgruppe i Beskæftigelsesloven.

Subsidiaritet i reglerne om hjælpemidler
Det fremgår af Serviceloven, at det er en forudsætning for at bevilge støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder, at der ikke kan bevilges hjælpemidler efter anden lovgivning.

Det fremgår af Kompensationsloven, at det er en betingelse, at hjælp efter anden lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for personens begrænsninger i arbejdsevnen.

Det fremgår af Beskæftigelsesloven, at hjælp efter anden lovgivning ikke må være tilstrækkelig til at kompensere for personens begrænsninger i arbejdsevnen.

Men hvordan hænger det så sammen, når nu alle 3 love hævder at være subsidiere til de andre?
I vejledningen til Serviceloven fremgår det, at behovet for hjælpemidlet skal række ud over den specifikke ansættelse eller tilbud.
Det betyder, at personen skal have et generelt kompensationsbehov og dermed har brug for hjælpemidlet, uanset om der er tale om arbejde eller ej.
Funktionsnedsættelsen skal være varig.
Det kan være særlige synshjælpemidler, som personen er afhængig af, både for at opretholde så normal og selvstændig en tilværelse som muligt, men som også bruges på en eventuel arbejdsplads.

Handicapkompensationsloven er en generel lovgivning for alle personer med handicap.
Der er krav om at funktionsnedsættelsen skal være langvarig eller uden slutdato.
Det kan være en særlig stol, som personen kan bruge i forhold til et konkret tilbud eller ansættelse.

I vejledningen til Beskæftigelsesloven fremgår det, at der kan bevilges tilskud til hjælpemidler i forbindelse med tilbud efter beskæftigelsesloven.
Det betyder altså, at personen som udgangspunkt skal være omfattet af en af målgrupperne i beskæftigelsesloven OG hjælpemidlet skal udelukkende bruges i forbindelse med tilknytning til arbejdsmarkedet.
Der er ingen krav om at funktionsnedsættelsen skal være varig – der kan altså gives hjælpemidler i midlertidige situationer.
Det kan være et særligt IT-program, der hjælper personen, til at kunne udføre sit arbejde i det konkrete tilbud eller job.

Sagsbehandlingsskridt

  1. Foretag en konkret og individuel vurdering af, om ansøger har behov for et hjælpemiddel,
    • der er generelt nødvendigt for at være på arbejdsmarkedet og personen har brug for hjælpemidlet, uanset om der er tale om arbejde eller ej og funktionsnedsættelsen er varig (Serviceloven), eller
    • der er generelt nødvendigt for at være på arbejdsmarkedet og personen har brug for hjælpemidlet til et konkret job eller tilbud og funktionsnedsættelsen er langvarig eller uden slutdato (Kompensationsloven), eller
      1. der er nødvendigt i forhold til konkret ansættelse eller tilbud og personen er omfattet af en af målgrupperne i Beskæftigelsesloven og funktionsnedsættelsen er midlertidig eller varig (Beskæftigelsesloven).
  2. Vurder om der er behov for hjælp efter flere lovgivninger, og hjælp med at sikre at det er nemt for borger at bevæge sig på tværs af snitflader.

Ud over ovenstående, er det værd at være opmærksom på at redskaber, der indgår som led i behandling eller fortsættelse af behandling, skal bevilges under Sundhedsloven.
Desuden skal man være opmærksom på om der er sektoransvar, så eksempelvis en uddannelsesinstitution selv skal afholde udgiften til særlige møbler.

Kompensationsloven (KPL)Beskæftigelsesloven (LAB)Serviceloven (SEL)
MÅLGRUPPE§ 2:
Personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden støtte efter loven. Det er en betingelse, at hjælpemidlet er af afgørende betydning for, at personen kan deltage i tilbuddet, eller kompenserer for personens begrænsninger i arbejdsevnen.  

OBS: Efter §15j om hjælpemidler i forbindelse med fleksjob skal begge betingelser være opfyldt.  
Personer omfattet af lovens §6 – hvor hjælpemidlet er af afgørende betydning for, deltagelse i tilbuddet, eller kompenserer for personens begrænsninger i arbejdsevnen.  

OBS: Efter §179 om hjælpemidler i forbindelse med fleksjob skal begge betingelser være opfyldt.
§112:
Personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når
1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne,
2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.
VARIGHED§ 2:
Funktionsnedsættelsen er langvarig/uden slutdato.
Der er ikke krav om, at funktionsnedsættelsen skal være varig.    §112: Funktionsnedsættelsen skal være varig.
DEFINITION AF HJÆLPEMIDDELArbejdsredskaber, undervisningsmateriale og mindre arbejdspladsindretninger.Arbejdsredskaber, undervisningsmateriale og mindre arbejdspladsindretninger.Produkter, som er fremstillet specielt til mennesker med en fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne.
HJÆLPEMIDLETS ANVENDELSEKPL §15 f:
Ved deltagelse i løntilskud efter lovens §15 eller ved tilbud efter LAB.

KPL §15i:
Ved ordinær ansættelse eller drift af selvstændig virksomhed.

§15j:
Ved fastholdelse eller ansættelse i fleksjob.  
LAB §172:
Ved deltagelse i tilbud efter LAB.

LAB §178:
Ved ordinær ansættelse eller drift af selvstændig virksomhed.

LAB §179:
Ved fastholdelse eller ansættelse i fleksjob.
I dagliglivet eller i forbindelse med beskæftigelse.
Oversigt over hjælpemidler efter Kompensationsloven, Beskæftigelsesloven og Serviceloven

Oversigt over hjælpemidler efter Kompensationsloven, Beskæftigelsesloven og Serviceloven

Kompensationsloven (KPL)Beskæftigelsesloven (LAB)Serviceloven (SEL)
MÅLGRUPPE§ 2:
Personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden støtte efter loven. Det er en betingelse, at hjælpemidlet er af afgørende betydning for, at personen kan deltage i tilbuddet, eller kompenserer for personens begrænsninger i arbejdsevnen.  

OBS: Efter §15j om hjælpemidler i forbindelse med fleksjob skal begge betingelser være opfyldt.  
Personer omfattet af lovens §6 – hvor hjælpemidlet er af afgørende betydning for, deltagelse i tilbuddet, eller kompenserer for personens begrænsninger i arbejdsevnen.  

OBS: Efter §179 om hjælpemidler i forbindelse med fleksjob skal begge betingelser være opfyldt.
§112:
Personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når
1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne,
2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.
VARIGHED§ 2:
Funktionsnedsættelsen er langvarig/uden slutdato.
Der er ikke krav om, at funktionsnedsættelsen skal være varig.    §112: Funktionsnedsættelsen skal være varig.
DEFINITION AF HJÆLPEMIDDELArbejdsredskaber, undervisningsmateriale og mindre arbejdspladsindretninger.Arbejdsredskaber, undervisningsmateriale og mindre arbejdspladsindretninger.Produkter, som er fremstillet specielt til mennesker med en fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne.
HJÆLPEMIDLETS ANVENDELSEKPL §15 f:
Ved deltagelse i løntilskud efter lovens §15 eller ved tilbud efter LAB.

KPL §15i:
Ved ordinær ansættelse eller drift af selvstændig virksomhed.

§15j:
Ved fastholdelse eller ansættelse i fleksjob.  
LAB §172:
Ved deltagelse i tilbud efter LAB.

LAB §178:
Ved ordinær ansættelse eller drift af selvstændig virksomhed.

LAB §179:
Ved fastholdelse eller ansættelse i fleksjob.
I dagliglivet eller i forbindelse med beskæftigelse.

Ankestyrelsens principmeddelelse 20-22 om Hjælpemiddel – kompressionsstrømper – afgrænsning – behandlingsredskab 

Principmeddelelsen fastslår 

Når kompressionsstrømper er et hjælpemiddel, skal ansøgningen behandles efter betingelserne for bevilling af hjælpemidler i Servicelovens §112. 

Efter denne bestemmelse kan der ydes støtte til hjælpemidler, som har til formål at afhjælpe varige følger af en nedsat funktionsevne. 

Hvad er et hjælpemiddel 

Et hjælpemiddel skal hjælpe til at borgeren får mulighed for at føre en så normal og selvstændig tilværelse som muligt og i størst mulig grad gøre borgeren uafhængig af andres bistand i dagligdagen. 

Produkter der har til formål at forbedre, vedligeholde eller forhindre forringelse af det aktuelle funktionsniveau, er ikke hjælpemidler i Servicelovens forstand. 

Kompressionsstrømper kan både være et hjælpemiddel og have karakter af behandlingsredskab. 
Det afhænger af en konkret og individuel vurdering af sagens oplysninger, om det er et hjælpemiddel eller et behandlingsredskab. 

I vurderingen kan der blandt andet ses på, hvad det primære formål med kompressionsstrømperne er for ansøger. 

Sag nr. 1 

Ansøger opfylder ikke betingelserne for bevilling af kompressionsstrømper som hjælpemiddel, da der er tale om forebyggende behandling for væske og rosen i benene. 

Ankestyrelsen vejleder ansøger om at kontakte sundhedsvæsenet og undersøge muligheden for at få bevilget kompressionsstrømper som et behandlingsredskab. Der kan rettes henvendelse til egen læge eller til behandlende hospital. 

Sag nr. 2 

Ansøger opfylder ikke betingelserne for bevilling af kompressionsstrømper som hjælpemiddel, da der er tale om behandling i forbindelse med blodpropper og livslang behandling med blodfortyndende medicin. 
Det vurderes derfor at der er tale om at forbedre, vedligeholde eller undgå forringelse af nuværende funktionsniveau. 

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/44ce18d9-14ed-4b6d-949b-37ba605b1bd4  

Læs også vores gennemgang af praksisnotat om forbrugsgoder og hjælpemidler her: https://lundsteenwiederquist.dk/index.php/2022/12/01/ankestyrelsens-praksisnotat-om-hjaelpemidler-og-forbrugsgoder/

Ankestyrelsens praksisnotat om Hjælpemidler og forbrugsgoder 

I praksisnotatet gennemgås lovgrundlaget, der er et afsnit om kriterier for bevilling, afgrænsning til anden lovgivning (sektoransvar), en gennemgang af relevante principmeddelelser, samt et udvalg af de konkrete mødesager med fokus på transkønnede og diabetikere. 

Lovgrundlag 

  • Serviceloven (Lov om social service, nr. 170 af 24. januar 2022) 
  • Hjælpemiddelbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1247 af 13. november 2017 om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven) 
  • Afgrænsningscirkulæret (Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet, nr. 9079 af 22 februar 2013) 
  • Vejledning om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder (Vejledning nr. 10324 af 14. december 2017) 

Formål med bevilling af hjælpemidler og forbrugsgoder 

  • Borgeren skal have mulighed for at føre en så normal og selvstændig tilværelse som muligt 
  • Borgeren skal i størst mulig grad gøres uafhængig af andres bistand i dagligdagen 
  • Borgere der ønsker det, får mulighed for at få eller bevare tilknytning til arbejdsmarkedet  

Personkredsen 

Borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som følge af medfødt eller senere opstået handicap, sygdom eller som følge af ulykkesskader, der gør et hjælpemiddel nødvendigt. 

Der skal være tale om en varigt nedsat funktionsevne, hvis konsekvenser er af indgribende karakter i den daglige tilværelse. 

Det indebærer, at der ikke inden for en overskuelig fremtid er udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og at der i lang tid fremover er et behov for at afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne. 

Normalt er der tale om en livslang belastning. 

Bevilling af flere hjælpemidler 

Hvis der er bevilget andre hjælpemidler, der kan dække behovet for afhjælpning, er det afgørende, om det ansøgte produkt giver yderligere afhjælpning af funktionsnedsættelsen. 

Kriterier for bevilling 

Der kan ydes hjælp, når hjælpemidlet 

  • I væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 
  • I væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller 
  • Er nødvendigt for, at den pågældende kan udføre et erhverv. 

Væsentlighed 

Vurderingen af om hjælpemidlet/forbrugsgodet i væsentlig grad afhjælper de varige følger af den nedsatte funktionsevne, eller i væsentlig grad letter den daglige tilværelse i hjemmet er konkret og individuel. 

Der kan ved denne vurdering blandt andet lægges vægt på 

  • Helbredsmæssige forhold 
  • Sociale forhold 
  • Familiemæssige forhold, eksempelvis børn i familien 
  • Hjælpemidlets betydning for muligheden for at leve et liv som andre på samme alder og i samme livssituation 
  • Findes der andre måder at kompensere for funktionsnedsættelsen på 

Det afgørende er, at behovet for hjælpemidlet/forbrugsgodet sammenholdt med funktionsnedsættelsen, er af tilstrækkeligt omfang til, at der reelt bliver tale om en væsentlig afhjælpning af de varige følger af den nedsatte funktionsevne eller en væsentlig lettelse i den daglige tilværelse i hjemmet. 

Hvis der er bevilget andre hjælpemidler, som kan dække behovet for afhjælpning, er det afgørende om det ansøgte produkt giver en yderligere afhjælpning af funktionsnedsættelsen. 

Den daglige tilværelse i hjemmet 

Ved vurderingen af kravet om, at hjælpemidlet/forbrugsgodet kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, kan der blandt andet lægges vægt på 

  • Hjælpemidlets/forbrugsgodets funktion og vigtighed i forbindelse med ansøgers ophold i hjemmet 
  • Betydningen for ansøgers mulighed for så vidt muligt at klare sig uden hjælp fra andre 
  • Betydningen for at ansøger fortsat har mulighed for at klare sig og forblive i eget hjem 
  • Funktionen for andre, der hjælper ansøger dagligt i hjemmet (eksempelvis en seng, der bruges til pleje af ansøger) 

Det forventes som udgangspunkt, at ægtefælle og børn medvirker ved udførelse af praktiske opgaver i hjemmet, men ikke udover hvad der er normalt og ligger inden for rimelighedens grænser. 

Udøvelse af erhverv 

Der skal ved vurderingen lægges vægt på, om hjælpemidlet/forbrugsgodet er nødvendigt for, at ansøger kan være i erhverv. 

Hjælpemidlet/forbrugsgodet skal være en forudsætning for, at ansøger overhovedet kan være i erhverv og bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. 

Afgrænsning til anden lovgivning 

Der findes regler om ydelse af hjælpemidler inden for blandt andet 

  • Sygehussektoren 
  • Hjemmesygeplejen 
  • Tandplejen 
  • Uddannelsessektoren  
  • Beskæftigelsessektoren 

Det et udelukkende, hvor det ansøgte hjælpemiddel ikke kan henføres til disse bestemmelser, at ansøgningen kan behandles efter reglerne i Servicelovens §115. 

Derudover indeholder Serviceloven bestemmelser om merudgiftsydelse til børn (§41) og voksne (§100) og mulighed for boligændringer (§116). 

Sektorsamarbejde 

Der kan opstå problemer for borgeren, hvis der er tvivl om hvilken sektor, der skal yde hjælpemidlet. 

Der kan også opstå problemer i forbindelse med sektorskift. 

Det er derfor nødvendigt, at sagsgangen imellem sektorerne lettes, og at samarbejdet mellem sektorerne smidiggøres og udbygges mest muligt – så borgeren altid er sikret de nødvendige hjælpemidler. 

Behandlingsredskab eller hjælpemiddel 

Et produkt kan være både være et behandlingsredskab og et hjælpemiddel. Om det er det ene eller det andet, afhænger af sammenhængen og altså en konkret og individuel vurdering af om det er et behandlingsredskab eller et hjælpemiddel. 

Sygehussektoren / Sektoransvarlighed 

Afgrænsningscirkulæret angiver retningslinjer for afgrænsning af behandlingsredskaber, hvor udgiften afholdes af sygehusvæsenet. 

Behandlingsredskaber, hvor udgiften afholdes af sygehusvæsenet, er apparatur og hjælpemidler 

  • som patienten får som led i eller som fortsættelse af den behandling, der er påbegyndt på sygehuset, og som i reglen anvendes under kontrol af sygehuset, inden tilstanden er stationær 
  • som indopereres under indlæggelse på sygehus 
  • som ordineres af sygehuset og anskaffes til mere eller mindre permanent brug i hjemmet, men hvor patienten har fået undervisning i brugen på sygehuset eller er under en vis kontrol på sygehuset 

Cirkulæret er vejledende og det kan derfor ikke udelukkes, at de eksempler der er på hjælpemidler i cirkulæret, i visse tilfælde må betragtes sim behandlingsredskaber, som sygehusvæsenet skal afholde udgiften til. 

Eksempelvis produkter, som er en integreret del af et andet produkt, eller i øvrigt er nødvendigt for anvendelsen af dette produkt – disse skal bevilges sammen med det primære produkt, af den sektor, der er ansvarlig for ydelsen. 

Ankestyrelsens principmeddelelser om hjælpemidler og forbrugsgoder 

Der er tale om en ikke udtømmende liste over principmeddelelser, der udvalgt for at belyse den almindelige praksis. 

40-19 

Principmeddelelsen fastslår, at et el-køretøj er et forbrugsgode, hvortil der som udgangspunkt kan ydes støtte til køb med 50 procent af prisen på et almindeligt standardprodukt. I særlige tilfælde har et el-køretøj reelt ikke en anden funktion end at fungere som et hjælpemiddel på linje med andre egentlige hjælpemidler. Hvis et el-køretøj udelukkende fungerer som et hjælpemiddel for borgeren, bevilges det med den fulde anskaffelsespris. 

Læs hele principmeddelelsen her:  https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/a8993bfa-f9cd-4c7f-be0c-7de7632e055f

30-17 

Principmeddelelsen fastslår, at et produkt kun kan bevilges som et hjælpemiddel efter serviceloven, når det ikke kan bevilges efter anden lovgivning. Dette følger af servicelovens bestemmelse om subsidiaritetsprincippet. 

Læs hele principmeddelelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/d2b73de2-ad80-4050-9641-83503fc779bb

C-24-02 

En armamputeret ansøger fandtes, på baggrund af en konkret vurdering, berettiget til at få bevilget en æstetisk (kosmetisk) hånd som et hjælpemiddel. 

Læs hele principmeddelelsen her:  https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/ec31f592-68d8-462f-8d2f-d62695bfa5b2

133-10 

Ansøger havde ret til en hverdagsprotese, selvom hun allerede havde en arbejdsprotese. 

Læs hele principmeddelelsen her:  https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/ad57a87c-8973-4427-82c6-896aa4557832

15-13 

Principmeddelelsen fastslår, at der normalt ikke kan ydes støtte til hjælpemidler, som ansøger selv har anskaffet, inden bevilling. 

Læs hele principmeddelelsen her:  https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/4b1065d8-9876-4cfb-9388-dd9041611af3

13-13 

Principmeddelelsen fastslår, at det er et almindeligt socialretligt princip, at der som udgangspunkt ikke kan ydes hjælp til udgifter, som en borger har påtaget sig, inden han har søgt kommunen om hjælp. 

Læs hele principmeddelelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/86423eb8-d579-49cc-9256-854a06fe17a9

De konkrete mødesager 

Transkønnede – Penisproteser 

De første 4 sager, der er medtaget i notatet, handler alle om transkønnet mænd, der ansøger om penisprotese. 

Det fastslås at en mand uden mandlige kønsorganer, må anses for at være omfattet af personkredsen, der kan have ret til hjælpemidler, hvis væsentlighedskriteriet er opfyldt. 

I gennemgangen af de 4 sager, fremgår det at følgende årsager til at ønske en penisprotese, ikke er tilstrækkelige for at opfylde væsentlighedskriteriet 

  • Føler sig sårbar på grund af manglende kropsdel, eksempelvis i om- og afklædningssituationer i svømmehal, træningscenter, til fysioterapibehandling o. Lign. 
  • Føler sig særligt sårbar ved ikke at kunne lade vandet stående i forbindelse med byture, teltture med venner m.v. 
  • Psykisk belastning på grund af manglende penis, blandt andet fordi han ikke kan gå i det tøj han vil, uden at det afslører at han ikke har en bule i bukserne 
  • Vil kunne deltage i flere sociale aktiviteter 
  • Til brug for når han går nøgen rundt derhjemme, er nøgen med sin kæreste eller i bad eller svømmehal med sin søn 
  • Ønsker at kunne lade vandet stående, eksempelvis på fisketure, i skoven, til festival o. Lign. 

Det fremgår, at Ankestyrelsen vurderer, at en genstand der medfører, at en borger kan have et sexliv i overensstemmelse med sit køn, opfylder væsentlighedskriteriet. 

Det skal dog undersøges, hvilken genstand der er bedst egnet og billigst i forhold til at kompensere borger i forhold til samleje. 

Diabetespatienter – Glukosemåleapparat Freestyle Libre 

De næste 16 sager omhandler diabetespatienter og mulighed for at få glukosemåleapparatet FreeStyle Libre eller Freestyle Libre 2. 

I gennemgangen af sagerne, fremgår det at følgende årsager til at ønske en Freestyle Libre eller FreeStyle Libre 2 ikke er tilstrækkelige for at opfylde væsentlighedskriteriet 

  • Det at FreeStyle Libre 2 har en alarmfunktion, fører ikke til at den i væsentlig yderligere grad kan afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne (borger har allerede en Freestyle Libre) 
  • Borger har velreguleret diabetes og synes det er svært at forene almindelige bivirkninger ved traditionelt testmateriale med computerarbejde.  
    Da de beskrevne gener ikke er udover hvad der kan forventes, er der ikke tale om en væsentlig yderligere afhjælpning, og det vurderes heller ikke nødvendigt for at borger kan udføre et erhverv 
  • Borger har en ikke velreguleret diabetes. Det er ægtefælle der måler blodsukker, derfor er FreeStyle Libre ikke et hjælpemiddel for borgeren (se også principmeddelelse 30-17) 
  • Øgning af livskvalitet 
  • Forhindre forringelse af det aktuelle funktionsniveau 

I gennemgangen af sagerne, fremgår det at følgende årsager til at ønske en Freestyle Libre eller FreeStyle Libre 2 er tilstrækkelige for at opfylde væsentlighedskriteriet 

  • Borger har haft velreguleret diabetes i mange år og har nu nervebetændelse i fingrene på grund af blodsukkermålingerne. Borger har et aktivt udendørsarbejde og skal måle blodsukker mange gange om dagen. 
  • Hvis borger har særlige fysiske gener, herunder nedsat følelse i fingerspidserne eller et særligt behov for mange daglige blodsukkermålinger 
  • Når det er af stor betydning for borgers arbejdssituation at der måles blodsukker via FreeStyle Libre/ikke traditionelt testmateriale 

Læs hele praksisnotatet her: https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyheder-2022/nyt-praksisnotat-om-hjaelpemidler-og-forbrugsgoder  

Se også vores artikel om principmeddelelse 20-22 om kompressionsstrømper og netop afgrænsningen af om det er behandlingsredskab eller hjælpemiddel 

Du finder den her:  https://lundsteenwiederquist.dk/index.php/2022/12/01/ankestyrelsens-principmeddelelse-20-22-om-hjaelpemiddel-kompressionsstroemper-afgraensning-behandlingsredskab/

Tilsynsudtalelse fra Ankestyrelsen om kvalitetsstandard for kropsbårne hjælpemidler

Ankestyrelsen har i en konkret sag taget stilling til, at det er i strid med Serviceloven og hjælpemiddelbekendtgørelsen, at kommunen oplyser i sin kvalitetsstandard, at der kan ske udskiftning af ortopædisk fodtøj hver 18. måned. 

Ankestyrelsen lægger blandt andet vægt på at det daværende Social- og Indenrigsministerium udtaler at  

”Bestemmelsen i hjælpemiddelbekendtgørelsens § 4, stk. 1, er beskrevet i punkt 33 i hjælpemiddelvejledningen. Det fremgår bl.a. heraf, at Hjælpemidler udskiftes, når der er behov for det. Der kan ikke opstilles generelle retningslinjer for, hvor længe et hjælpemiddel skal holde. Der skal derfor altid foretages en individuel bedømmelse af ansøgninger om udskiftning. 

Det fremgår videre af hjælpemiddelvejledningens punkt 33, at der i vejledningens kapitel 10 om de enkelte typer af hjælpemidler, hvori punkt 94 om ortopædisk fodtøj bl.a. indgår, er nævnt vejledende udskiftningsintervaller. Dette indebærer ikke, at hjælpemidlet skal udskiftes på dette tidspunkt, eller at behov for hyppigere udskiftning ikke kan forekomme. Individuel brug, legemlige forandringer og slitage kan selv efter kort tid gøre det umuligt at anvende hjælpemidlet. Et hjælpemiddel kan blive uanvendeligt af andre årsager eller gå tabt, f.eks. ved tyveri eller brand. I sidstnævnte situationer bør borgeren forsynes med et erstatningshjælpemiddel uden unødig forsinkelse. Herudover kan 4 borgerens behov, f.eks. ved progredierende lidelser, have ændret sig.” 

Det er således uomtvisteligt, at der skal foretages en konkret og individuel vurdering i alle sager, samt at en Servicestandard ikke må indeholde faste intervaller for udskiftning af kropsbårne hjælpemidler. 

Læs hel udtalelsen her: https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/udtalelsesdatabase/_ube_/media/pdf_files/122_Guldborgsund_Kommune_-_Udtalelse_-_Kvalitetsstand_kropsb%C3%A5rne_hj%C3%A6lpemidler__Url2j8i.pdf  

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Nyhedsbrev Arkiv

Se alle tidligere nyhedsbreve.