Ankestyrelsens praksisnotat om Hjælpemidler og forbrugsgoder 

I praksisnotatet gennemgås lovgrundlaget, der er et afsnit om kriterier for bevilling, afgrænsning til anden lovgivning (sektoransvar), en gennemgang af relevante principmeddelelser, samt et udvalg af de konkrete mødesager med fokus på transkønnede og diabetikere. 

Lovgrundlag 

  • Serviceloven (Lov om social service, nr. 170 af 24. januar 2022) 
  • Hjælpemiddelbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1247 af 13. november 2017 om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven) 
  • Afgrænsningscirkulæret (Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet, nr. 9079 af 22 februar 2013) 
  • Vejledning om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder (Vejledning nr. 10324 af 14. december 2017) 

Formål med bevilling af hjælpemidler og forbrugsgoder 

  • Borgeren skal have mulighed for at føre en så normal og selvstændig tilværelse som muligt 
  • Borgeren skal i størst mulig grad gøres uafhængig af andres bistand i dagligdagen 
  • Borgere der ønsker det, får mulighed for at få eller bevare tilknytning til arbejdsmarkedet  

Personkredsen 

Borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som følge af medfødt eller senere opstået handicap, sygdom eller som følge af ulykkesskader, der gør et hjælpemiddel nødvendigt. 

Der skal være tale om en varigt nedsat funktionsevne, hvis konsekvenser er af indgribende karakter i den daglige tilværelse. 

Det indebærer, at der ikke inden for en overskuelig fremtid er udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og at der i lang tid fremover er et behov for at afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne. 

Normalt er der tale om en livslang belastning. 

Bevilling af flere hjælpemidler 

Hvis der er bevilget andre hjælpemidler, der kan dække behovet for afhjælpning, er det afgørende, om det ansøgte produkt giver yderligere afhjælpning af funktionsnedsættelsen. 

Kriterier for bevilling 

Der kan ydes hjælp, når hjælpemidlet 

  • I væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 
  • I væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller 
  • Er nødvendigt for, at den pågældende kan udføre et erhverv. 

Væsentlighed 

Vurderingen af om hjælpemidlet/forbrugsgodet i væsentlig grad afhjælper de varige følger af den nedsatte funktionsevne, eller i væsentlig grad letter den daglige tilværelse i hjemmet er konkret og individuel. 

Der kan ved denne vurdering blandt andet lægges vægt på 

  • Helbredsmæssige forhold 
  • Sociale forhold 
  • Familiemæssige forhold, eksempelvis børn i familien 
  • Hjælpemidlets betydning for muligheden for at leve et liv som andre på samme alder og i samme livssituation 
  • Findes der andre måder at kompensere for funktionsnedsættelsen på 

Det afgørende er, at behovet for hjælpemidlet/forbrugsgodet sammenholdt med funktionsnedsættelsen, er af tilstrækkeligt omfang til, at der reelt bliver tale om en væsentlig afhjælpning af de varige følger af den nedsatte funktionsevne eller en væsentlig lettelse i den daglige tilværelse i hjemmet. 

Hvis der er bevilget andre hjælpemidler, som kan dække behovet for afhjælpning, er det afgørende om det ansøgte produkt giver en yderligere afhjælpning af funktionsnedsættelsen. 

Den daglige tilværelse i hjemmet 

Ved vurderingen af kravet om, at hjælpemidlet/forbrugsgodet kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, kan der blandt andet lægges vægt på 

  • Hjælpemidlets/forbrugsgodets funktion og vigtighed i forbindelse med ansøgers ophold i hjemmet 
  • Betydningen for ansøgers mulighed for så vidt muligt at klare sig uden hjælp fra andre 
  • Betydningen for at ansøger fortsat har mulighed for at klare sig og forblive i eget hjem 
  • Funktionen for andre, der hjælper ansøger dagligt i hjemmet (eksempelvis en seng, der bruges til pleje af ansøger) 

Det forventes som udgangspunkt, at ægtefælle og børn medvirker ved udførelse af praktiske opgaver i hjemmet, men ikke udover hvad der er normalt og ligger inden for rimelighedens grænser. 

Udøvelse af erhverv 

Der skal ved vurderingen lægges vægt på, om hjælpemidlet/forbrugsgodet er nødvendigt for, at ansøger kan være i erhverv. 

Hjælpemidlet/forbrugsgodet skal være en forudsætning for, at ansøger overhovedet kan være i erhverv og bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. 

Afgrænsning til anden lovgivning 

Der findes regler om ydelse af hjælpemidler inden for blandt andet 

  • Sygehussektoren 
  • Hjemmesygeplejen 
  • Tandplejen 
  • Uddannelsessektoren  
  • Beskæftigelsessektoren 

Det et udelukkende, hvor det ansøgte hjælpemiddel ikke kan henføres til disse bestemmelser, at ansøgningen kan behandles efter reglerne i Servicelovens §115. 

Derudover indeholder Serviceloven bestemmelser om merudgiftsydelse til børn (§41) og voksne (§100) og mulighed for boligændringer (§116). 

Sektorsamarbejde 

Der kan opstå problemer for borgeren, hvis der er tvivl om hvilken sektor, der skal yde hjælpemidlet. 

Der kan også opstå problemer i forbindelse med sektorskift. 

Det er derfor nødvendigt, at sagsgangen imellem sektorerne lettes, og at samarbejdet mellem sektorerne smidiggøres og udbygges mest muligt – så borgeren altid er sikret de nødvendige hjælpemidler. 

Behandlingsredskab eller hjælpemiddel 

Et produkt kan være både være et behandlingsredskab og et hjælpemiddel. Om det er det ene eller det andet, afhænger af sammenhængen og altså en konkret og individuel vurdering af om det er et behandlingsredskab eller et hjælpemiddel. 

Sygehussektoren / Sektoransvarlighed 

Afgrænsningscirkulæret angiver retningslinjer for afgrænsning af behandlingsredskaber, hvor udgiften afholdes af sygehusvæsenet. 

Behandlingsredskaber, hvor udgiften afholdes af sygehusvæsenet, er apparatur og hjælpemidler 

  • som patienten får som led i eller som fortsættelse af den behandling, der er påbegyndt på sygehuset, og som i reglen anvendes under kontrol af sygehuset, inden tilstanden er stationær 
  • som indopereres under indlæggelse på sygehus 
  • som ordineres af sygehuset og anskaffes til mere eller mindre permanent brug i hjemmet, men hvor patienten har fået undervisning i brugen på sygehuset eller er under en vis kontrol på sygehuset 

Cirkulæret er vejledende og det kan derfor ikke udelukkes, at de eksempler der er på hjælpemidler i cirkulæret, i visse tilfælde må betragtes sim behandlingsredskaber, som sygehusvæsenet skal afholde udgiften til. 

Eksempelvis produkter, som er en integreret del af et andet produkt, eller i øvrigt er nødvendigt for anvendelsen af dette produkt – disse skal bevilges sammen med det primære produkt, af den sektor, der er ansvarlig for ydelsen. 

Ankestyrelsens principmeddelelser om hjælpemidler og forbrugsgoder 

Der er tale om en ikke udtømmende liste over principmeddelelser, der udvalgt for at belyse den almindelige praksis. 

40-19 

Principmeddelelsen fastslår, at et el-køretøj er et forbrugsgode, hvortil der som udgangspunkt kan ydes støtte til køb med 50 procent af prisen på et almindeligt standardprodukt. I særlige tilfælde har et el-køretøj reelt ikke en anden funktion end at fungere som et hjælpemiddel på linje med andre egentlige hjælpemidler. Hvis et el-køretøj udelukkende fungerer som et hjælpemiddel for borgeren, bevilges det med den fulde anskaffelsespris. 

Læs hele principmeddelelsen her:  https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/a8993bfa-f9cd-4c7f-be0c-7de7632e055f

30-17 

Principmeddelelsen fastslår, at et produkt kun kan bevilges som et hjælpemiddel efter serviceloven, når det ikke kan bevilges efter anden lovgivning. Dette følger af servicelovens bestemmelse om subsidiaritetsprincippet. 

Læs hele principmeddelelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/d2b73de2-ad80-4050-9641-83503fc779bb

C-24-02 

En armamputeret ansøger fandtes, på baggrund af en konkret vurdering, berettiget til at få bevilget en æstetisk (kosmetisk) hånd som et hjælpemiddel. 

Læs hele principmeddelelsen her:  https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/ec31f592-68d8-462f-8d2f-d62695bfa5b2

133-10 

Ansøger havde ret til en hverdagsprotese, selvom hun allerede havde en arbejdsprotese. 

Læs hele principmeddelelsen her:  https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/ad57a87c-8973-4427-82c6-896aa4557832

15-13 

Principmeddelelsen fastslår, at der normalt ikke kan ydes støtte til hjælpemidler, som ansøger selv har anskaffet, inden bevilling. 

Læs hele principmeddelelsen her:  https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/4b1065d8-9876-4cfb-9388-dd9041611af3

13-13 

Principmeddelelsen fastslår, at det er et almindeligt socialretligt princip, at der som udgangspunkt ikke kan ydes hjælp til udgifter, som en borger har påtaget sig, inden han har søgt kommunen om hjælp. 

Læs hele principmeddelelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/86423eb8-d579-49cc-9256-854a06fe17a9

De konkrete mødesager 

Transkønnede – Penisproteser 

De første 4 sager, der er medtaget i notatet, handler alle om transkønnet mænd, der ansøger om penisprotese. 

Det fastslås at en mand uden mandlige kønsorganer, må anses for at være omfattet af personkredsen, der kan have ret til hjælpemidler, hvis væsentlighedskriteriet er opfyldt. 

I gennemgangen af de 4 sager, fremgår det at følgende årsager til at ønske en penisprotese, ikke er tilstrækkelige for at opfylde væsentlighedskriteriet 

  • Føler sig sårbar på grund af manglende kropsdel, eksempelvis i om- og afklædningssituationer i svømmehal, træningscenter, til fysioterapibehandling o. Lign. 
  • Føler sig særligt sårbar ved ikke at kunne lade vandet stående i forbindelse med byture, teltture med venner m.v. 
  • Psykisk belastning på grund af manglende penis, blandt andet fordi han ikke kan gå i det tøj han vil, uden at det afslører at han ikke har en bule i bukserne 
  • Vil kunne deltage i flere sociale aktiviteter 
  • Til brug for når han går nøgen rundt derhjemme, er nøgen med sin kæreste eller i bad eller svømmehal med sin søn 
  • Ønsker at kunne lade vandet stående, eksempelvis på fisketure, i skoven, til festival o. Lign. 

Det fremgår, at Ankestyrelsen vurderer, at en genstand der medfører, at en borger kan have et sexliv i overensstemmelse med sit køn, opfylder væsentlighedskriteriet. 

Det skal dog undersøges, hvilken genstand der er bedst egnet og billigst i forhold til at kompensere borger i forhold til samleje. 

Diabetespatienter – Glukosemåleapparat Freestyle Libre 

De næste 16 sager omhandler diabetespatienter og mulighed for at få glukosemåleapparatet FreeStyle Libre eller Freestyle Libre 2. 

I gennemgangen af sagerne, fremgår det at følgende årsager til at ønske en Freestyle Libre eller FreeStyle Libre 2 ikke er tilstrækkelige for at opfylde væsentlighedskriteriet 

  • Det at FreeStyle Libre 2 har en alarmfunktion, fører ikke til at den i væsentlig yderligere grad kan afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne (borger har allerede en Freestyle Libre) 
  • Borger har velreguleret diabetes og synes det er svært at forene almindelige bivirkninger ved traditionelt testmateriale med computerarbejde.  
    Da de beskrevne gener ikke er udover hvad der kan forventes, er der ikke tale om en væsentlig yderligere afhjælpning, og det vurderes heller ikke nødvendigt for at borger kan udføre et erhverv 
  • Borger har en ikke velreguleret diabetes. Det er ægtefælle der måler blodsukker, derfor er FreeStyle Libre ikke et hjælpemiddel for borgeren (se også principmeddelelse 30-17) 
  • Øgning af livskvalitet 
  • Forhindre forringelse af det aktuelle funktionsniveau 

I gennemgangen af sagerne, fremgår det at følgende årsager til at ønske en Freestyle Libre eller FreeStyle Libre 2 er tilstrækkelige for at opfylde væsentlighedskriteriet 

  • Borger har haft velreguleret diabetes i mange år og har nu nervebetændelse i fingrene på grund af blodsukkermålingerne. Borger har et aktivt udendørsarbejde og skal måle blodsukker mange gange om dagen. 
  • Hvis borger har særlige fysiske gener, herunder nedsat følelse i fingerspidserne eller et særligt behov for mange daglige blodsukkermålinger 
  • Når det er af stor betydning for borgers arbejdssituation at der måles blodsukker via FreeStyle Libre/ikke traditionelt testmateriale 

Læs hele praksisnotatet her: https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyheder-2022/nyt-praksisnotat-om-hjaelpemidler-og-forbrugsgoder  

Se også vores artikel om principmeddelelse 20-22 om kompressionsstrømper og netop afgrænsningen af om det er behandlingsredskab eller hjælpemiddel 

Du finder den her:  https://lundsteenwiederquist.dk/index.php/2022/12/01/ankestyrelsens-principmeddelelse-20-22-om-hjaelpemiddel-kompressionsstroemper-afgraensning-behandlingsredskab/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *