Principmeddelelsen fastslår at når en borger, der får sygedagpenge, flytter fra kommune A til kommune B midt i en udbetalingsperiode, så er det kommune B, der skal udbetale sygedagpenge for hele perioden.
Det er således opholdskommunen på udbetalingsdagen, der skal udbetale sygedagpenge for hele perioden.
Der gælder særregler for borgere med ophold i udlandet.
Flytningen indvirker således kun på, hvilken kommune der skal udbetale sygedagpenge, og ikke på borgers eller arbejdsgivers fortsatte ret til sygedagpenge(refusion).
Hvis den nye kommune – efter flytningen – vurderer at borgeren ikke længere opfylder kriterierne for at modtage sygedagpenge, skal de træffe en afgørelse om ophør af sygedagpenge. Først herefter kan udbetalingen standses.
Kompetence til at træffe afgørelse
Det er den aktuelle opholdskommune, der har kompetence til at afgøre borgerens ret til hjælp fremadrettet. Har borger ret til hjælp med virkning fra før tilflytningen, er det også den aktuelle opholdskommune, der har kompetencen til at afgøre dette.
Hvis en kommune (A) har udbetalt sygedagpenge(refusion) for en periode, hvor borger havde ophold i en anden kommune (B), kan kommune A ikke kræve refusion fra kommune B.
Principmeddelelsen er en præcisering af principmeddelelse 16-18, der således ikke længere er gældende. Den præciserer, at kommunen kun kan foretage efterregulering, hvis der er grundlag for det i reglerne. Dog er listen med de 4 scenarier ikke udtømmende.
Principemeddelelsen fastslår, at løn og fleksløntilskud højst kan udgøre et beløb, der svarer til fuldtidsløn med tillæg i samme stilling.
Hvis løn og flekslønstilskud tilsammen udgør mere end fultidslønnen med tillæg, nedsættes fleksløntilskuddet med det overskydende beløb.
I forbindelse med indgåelse af aftale om ansættelse i fleksjob, skal arbejdsgiver oplyse hvad fuldtidslønnen er i den pågældende stilling. Hvis der sker ændringer, skal arbejdsgiver oplyse om disse.
Den løn, der udgør lønloftet, er lønnen for fuld tid i den pågældende stilling. Uden eventuel reduktion af timelønnen som følge af den nedsatte arbejdsevne.
Hvis der ydes tillæg i form af genetillæg, aften/nattillæg, weekendtillæg m.v. skal arbejdsgiver oplyse den gennemsnitlige månedsløn, for en medarbejder, der er ansat på ordinære vilkår i samme stilling.
Kommunen skal sikre, at udbetaling af ydelser sker på et korrekt grundlag, og at alle nødvendige oplysninger for at kunne beregne fleksløntilskuddet indgår i sagen.
Pligten til at oplyse sagen er en garantiforskrift, hvilket betyder, at der ved tilsidesættelse nødvendig oplysning, er en formodning for, at afgørelsen er påvirket af manglen.
Det er myndigheden, der har bevisbyrden for, at manglen ikke har haft betydning for afgørelsens resultat.
Som hovedregel udbetales fleksløntilskud månedsvist bagud, og nedsættelsen af fleksløntilskuddet sker derfor bagud i den følgende måned.
Hvis borger har fået udbetalt for meget fleksløntilskud i en periode, kan kommunen træffe afgørelse om efterregulering eller tilbagebetaling.
Efterregulering sker typisk når
Borgerens fleksløntilskud er beregnet på et forventet grundlag, i starten af en ansættelse
Borgeren får løn for arbejde, der er udført over flere måneder
Borgerens løn i indkomstregisteret er ændret med tilbagevirkende kraft
Borgeren ændrer arbejdstid – går op eller ned i tid fremadrettet
Efterregulering kan ikke ske, hvis borger har fået for meget udbetalt fordi kommunen har beregnet fleksløntilskuddet forkert.
Efterregulering sker ved, at kommunen foretager fradrag i de månedlige udbetalinger.
Kan efterregulering ikke foretages fuldt ud i den efterfølgende måned, kan der efterreguleres i de kommende måneder, dog maksimalt i op til 12 måneder efter udbetalingen af for meget fleksløntilskud.
Reglen med de 12 måneder begrænser kommunens mulighed for efterregulering i borgerens fremtidige ydelser.
Reglen begrænser ikke borgerens ret til regulering, hvis fleksløntilskuddet er beregnet forkert af kommunen, der gælder den almindelige forældelsesregel på 3 år.
Forældelsesfristen løber fra det tidspunkt hvor fleksjobberen ved eller burde vide, at han/hun har fået for lidt udbetalt.
Tilbagebetaling kan kun komme på tale, hvis lovens betingelse for dette er opfyldt;
Når personen i fleksjob ikke har opfyldt sin oplysningspligt og har modtaget fleksløntilskud med urette eller mod bedre vidende
Når der i en måned er udbetalt løn mv., der vedrører arbejde udført over flere måneder og det ikke har været muligt at efterregulere lønindtægten mv. i de kommende måneders fleksløntilskud eller ledighedsydelse
Vi har valgt at tage denne afgørelse med, fordi vi ser en sammenhæng til arbejdsmarkedsområdet, da hjælpemidler kan have betydning for borgers arbejdsmarkedstilknytning. Det er ikke fordi vi tænker, at alle på beskæftigelsesområdet skal kende hjælpemiddelparagrafferne i detaljer, men den kan bruges som en fin påmindelse om, hvor det kan give mening at etablere tværfagligt samarbejde. Og så skal vi jo heller ikke glemme vores vejledningsforpligtelse, så vi kan guide borger til at søge anden hjælp.
Vi gør opmærksom på at principmeddelelsen omhandler en helt speciel lidelse – keratokonus.
Principmeddelelsen fastslår, at hvis en borger lider af keratokonus, er der altid grundlag for at yde støtte til briller, hvis brillerne afhjælper følgerne af keratokonus.
For at få støtte til kontaktlinser og briller efter reglerne i hjælpemiddelbekendtgørelsen, skal borger have en øjenlidelse, der er omfattet af en af de oplistede indikationer i bekendtgørelsens bilag 2.
Der ydes støtte hvis kontaktlinser og briller afhjælper følgerne af øjenlidelsen. De skal således ikke afhjælpe selve øjenlidelsen, men følgerne af denne for eksempel nedsat syn.
Der kan ikke ydes støtte, hvis behovet for kontaktlinser og briller alene skyldes en optisk synsfejl, for eksempel nærsynethed, langsynethed, almindelige bygningsfejl eller forskellig optisk styrke på øjnene.
Keratokonus er omfattet af hjælpemiddelbekendtgørelsens bilag 2.
Følgerne af keratokonus er ikke en sædvanlig optisk synsfejl.
Uden optisk kompensation for øjenlidelsen, kan den typiske keratokonuspatient ikke se.
Kontaktlinser giver keratokonuspatienter et bedre syn end briller, men kontaktlinser skal altid kunne tages ud af øjnene for at minimere risikoen for kontaktlinsekomplikationer.
Derfor har kontaktlinsebrugere altid behov for briller, hvis også brillerne afhjælper følgerne af keratokonus.
Der er ikke en udtømmende liste over hvordan kontaktlinser og briller kan afhjælpe følgerne af en øjenlidelse, der vil dog være en nær sammenhæng med øjenlidelsen.
Eksempelvis kan filterbriller afhjælpe lysfølsomhed, og kontaktlinser og briller kan afhjælpe synsnedsættelse, hvis denne er en følge af en af de oplistede indikationer i bilag 2.
Principmeddelelsen medfører at principmeddelelse 11-14 nu er kasseret og derfor ikke længere gældende.
Baggrund: Vi har været så heldige at blive spurgt til råds om følgende case:
En over 40-årig borger har arbejdet i en virksomhed i 3 år. Borgeren skal fremover arbejde i en virksomhed med et andet CVR-nummer. Anciennitet, arbejdsopgaver, løn og øvrige vilkår fortsættes uændret.
Tanken er, at ancienniteten også videreføres. Lønudbetaling af medarbejderne er overført til det nye CVR. nummer. Efterfølgende oplyser arbejdsgiver, at der er tale om virksomhedsoverdragelse.
Sagens kerne er, om denne ændring gør, at der skal etableres et nyt fleksjob, således at borgeren skal have et permanent fleksjob?
Ankestyrelsen har vejledende oplyst, at man har drøftet spørgsmålet. Opfattelsen er, at det er de samme fortolkningsregler (overgangsregler), som man anvendte i forbindelse med reformen i 2013, der skal anvendes. Fortolkningen skal selvfølgelig altid ske ud fra en konkret og individuel vurdering. Disse overvejelser fører til, at der ikke skal etableres et nyt fleksjob i denne situation.
I øvrigt henvise til principmeddelelse 35-18 samt pkt. 10.2 i vejledningen til fleksjob.
Vores tanker: Oplysningen om virksomhedsoverdragelse gør, at vi mener, at fleksjobbet fortsætter uændret.
Der er ved virksomhedsoverdragelse ikke krav om ny ansættelseskontrakt, da det er den hidtidige ansættelse, der fortsætter.
Vi tænker ikke at overgangsreglerne i forbindelse med reformen i 2013, overhovedet kommer ind i billedet her, da vores tolkning af spørgsmålet bunder ene og alene i virksomhedsoverdragelse som begreb.
Det er sidste ende arbejdsgiverens ansvar, at reglerne om virksomhedsoverdragelse er overholdt.
Vi minder lige om, at vi ikke er ikke eksperter i virksomhedsoverdragelse som sådan ☺.
På DR´s hjemmeside har man omtalt en sag, hvor en borger har deltaget i virksomhedspraktik i omtrent 8 år på samme arbejdsplads. Der er tilsyneladende tale om samme typer arbejdsopgaver gennem hele forløbet.
På baggrund af oplysningerne i opslaget går vi ud fra, at formålet med praktikken har været at afklare personens arbejdsevne.
Vores overvejelser:
Læsningen af opslaget på DR´s hjemmeside har givet os en vældig lyst til at ridse betingelserne for brugen af lovgivers favoritredskab – virksomhedspraktik – op.
Inden vi ser nærmere på betingelserne, vil vi dog gerne slå fast, at det er meget vanskeligt at få øje på nogen som helst situation, hvor der kan være en tilstrækkelig faglig forklaring på en så langvarig praktik.
Det vigtigste er efter vores opfattelse, at beslutninger om etablering og forlængelser af virksomhedspraktik altid sker efter en solid faglig vurdering af den konkrete situation. Et opmærksomhedspunkt bør være, at jo længere personen er fra arbejdsmarkedet, jo flere forhold i personens tilværelse kan have betydning for den beskæftigelsesindsats, der etableres.
Reglerne:
Vi tænker, at det afgørende i forhold til tilbud om praktik efter LAB må være:
Formålet med praktikken kan være
Afklaring eller udvikling af personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer eller
Afklaring af jobmål og proces med at bringe personen tættere på jobmålet.
Det er vigtigt at være opmærksom på, om personens tilstand er så stabil, at formålet med praktikken kan opfyldes. Desuden ligger det fast, at formålet med praktikken aldrig udelukkende må være at dokumentere arbejdsevnen.
Det præcise formål med praktikken skal aftales mellem personen, virksomheden og jobcenteret, og aftalen skal fremgå af praktikaftalen.
Arbejdsopgaver og rammen for praktikken
Ved udformningen af den gældende lov har lovgiver sørget for at tydeliggøre, at personer i praktik skal deltage i konkrete arbejdsopgaver og indgå i kollegiale sammenhænge.
Desuden slås det fast i reglerne, at der skal være fokus på at kombinere timerne i praktikken med ordinære løntimer
Praktikkens varighed
Indsatserne i LAB hviler på mindsteindgrebsprincippet. Blandt andet derfor gælder der nogle forholdsvis restriktive regler for varigheden af praktikker. Dette suppleres naturligvis af problematikken med hensyn til risikoen for konkurrenceforvridning.
Praktikker – for f.eks. aktivitetsparate personer og personer på sygedagpenge – kan forlænges også ud over 13 uger. Dette forudsætter løbende konkrete vurderinger af blandt andet progression, arbejdsopgaverne, kvaliteten af det udførte arbejde samt personens/virksomhedens opfattelse af praktikken. Der skal desuden tages stilling til, om formålet med praktikken stadig er opfyldt, eller det skal korrigeres/ændres.
På baggrund af disse vurderinger tages kontinuerligt stilling til eventuel forlængelse. Dette er et ufravigeligt krav. Jo længere praktikken har varet, jo mindre sandsynligt er det, at det skal ske yderligere forlængelse.
Til sidst vil vi gerne lige sparke ind, at det en helt grundlæggende forudsætning for at forlænge praktikken, at den stadig er omfattet af et af de tre formål, der nu er indskrevet i reglerne.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har i midten af januar skrevet ud til landets kommuner.
I skrivelsen opfordres kommunerne til at have særlig opmærksomhed rettet mod administrationen i sager om nedsættelse af forsørgelsesydelser. Her tænkes specifikt på nedsættelser som følge af 225-timersreglen*.
Baggrunden er, at der i nogle kommuner er sket automatiske nedsættelser af borgernes ydelser en uden en lovlig afgørelse. Der er tale om uretmæssige nedsættelser af hjælpen til ugifte, der er undtaget fra 225-timersreglen på grund af begrænset arbejdsevne.
Der er tilsyneladende tale om problemer med opsætningen af Kommunernes Ydelsessystem (KY, fælleskommunal it-understøttelse af kontanthjælpsområdet).
Indtil dette er på plads, opfordres kommunerne til at have særlig opmærksomhed på, at der træffes rettidig afgørelse i sagerne.
Det er kommunernes opgave at sørge for, at der træffes lovlige afgørelser i samtlige sager. Hvis man i kommunerne støder på sager omfattet af denne problematik, er det den pågældende kommunes ansvar at genoptage behandlingen af sagen (af egen drift).
*Hvis en person har modtaget kontanthjælp eller uddannelseshjælp i sammenlagt 1 år i løbet af de sidste 3 år, skal pågældende have arbejdet mindst 225 timer inden for de seneste 12 kalendermåneder. Ellers kan ydelsen blive sat ned, og hvis man er gift, helt bortfalde.
Sammenhæng og subsidiaritet i reglerne om hjælpemidler
Vi har fået et spørgsmål omkring subsidiaritet i forhold til reglerne om hjælpemidler, og har på den baggrund lavet denne artikel, samt et skema med overblik over reglerne om hjælpemidler i henholdsvis Kompensationsloven, Beskæftigelsesloven og Serviceloven.
Først slår vi lige nogle begreber fast:
Sektoransvarlighedsprincippet Den sektor, der er ansvarlig for en ydelse, er også ansvarlig for, at ydelsen er tilgængelig for mennesker med nedsat funktionsevne.
Sektoransvar Ansvaret for en offentlig service, skal placeres i den sektor, der i øvrigt har ansvaret og ekspertisen. Samtidig med et styrket sektoransvar, er der behov for en stærkere koordinering mellem sektorerne, så der skabes smidige overgange mellem systemerne.
Hvad er et hjælpemiddel? Serviceloven: Produkter, der er fremstillet specielt med det formål at afhjælpe nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Kompensationsloven: Arbejdsredskaber, studiemateriale eller mindre arbejdspladsindretninger.
Beskæftigelsesloven: Arbejdsredskaber, studiemateriale eller mindre arbejdspladsindretninger.
Lovgivningernes område Hovedformålet med bestemmelserne i Serviceloven er at medvirke til, at personen får mulighed for at føre så normal og selvstændig en tilværelse som muligt, og i størst mulig grad bliver selvhjulpen. Samtidig skal hjælpemidler og forbrugsgoder sikre, at personer med varigt nedsat funktionsevne, får mulighed for at få og bevare tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis de ønsker det.
Hovedformålet med bestemmelserne i Kompensationsloven er at styrke og stimulere mulighederne for beskæftigelse for personer med handicap, og at give disse personer samme muligheder for erhvervsudøvelse som personer uden handicap. Dækker alle personer med handicap, også dem der ikke er omfattet af Beskæftigelsesloven eller Serviceloven.
Hovedformålet med bestemmelserne i Beskæftigelsesloven er, at hjælpemidlet er en nødvendig forudsætning, for at hjælpe personen til at opnå tilknytning til eller forblive på arbejdsmarkedet. Det betyder, at personen som udgangspunkt altid skal tilhøre en målgruppe i Beskæftigelsesloven.
Subsidiaritet i reglerne om hjælpemidler Det fremgår af Serviceloven, at det er en forudsætning for at bevilge støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder, at der ikke kan bevilges hjælpemidler efter anden lovgivning.
Det fremgår af Kompensationsloven, at det er en betingelse, at hjælp efter anden lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for personens begrænsninger i arbejdsevnen.
Det fremgår af Beskæftigelsesloven, at hjælp efter anden lovgivning ikke må være tilstrækkelig til at kompensere for personens begrænsninger i arbejdsevnen.
Men hvordan hænger det så sammen, når nu alle 3 love hævder at være subsidiere til de andre? I vejledningen til Serviceloven fremgår det, at behovet for hjælpemidlet skal række ud over den specifikke ansættelse eller tilbud. Det betyder, at personen skal have et generelt kompensationsbehov og dermed har brug for hjælpemidlet, uanset om der er tale om arbejde eller ej. Funktionsnedsættelsen skal være varig. Det kan være særlige synshjælpemidler, som personen er afhængig af, både for at opretholde så normal og selvstændig en tilværelse som muligt, men som også bruges på en eventuel arbejdsplads.
Handicapkompensationsloven er en generel lovgivning for alle personer med handicap. Der er krav om at funktionsnedsættelsen skal være langvarig eller uden slutdato. Det kan være en særlig stol, som personen kan bruge i forhold til et konkret tilbud eller ansættelse.
I vejledningen til Beskæftigelsesloven fremgår det, at der kan bevilges tilskud til hjælpemidler i forbindelse med tilbud efter beskæftigelsesloven. Det betyder altså, at personen som udgangspunkt skal være omfattet af en af målgrupperne i beskæftigelsesloven OG hjælpemidlet skal udelukkende bruges i forbindelse med tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er ingen krav om at funktionsnedsættelsen skal være varig – der kan altså gives hjælpemidler i midlertidige situationer. Det kan være et særligt IT-program, der hjælper personen, til at kunne udføre sit arbejde i det konkrete tilbud eller job.
Sagsbehandlingsskridt
Foretag en konkret og individuel vurdering af, om ansøger har behov for et hjælpemiddel,
der er generelt nødvendigt for at være på arbejdsmarkedet og personen har brug for hjælpemidlet, uanset om der er tale om arbejde eller ej og funktionsnedsættelsen er varig (Serviceloven), eller
der er generelt nødvendigt for at være på arbejdsmarkedet og personen har brug for hjælpemidlet til et konkret job eller tilbud og funktionsnedsættelsen er langvarig eller uden slutdato (Kompensationsloven), eller
der er nødvendigt i forhold til konkret ansættelse eller tilbud og personen er omfattet af en af målgrupperne i Beskæftigelsesloven og funktionsnedsættelsen er midlertidig eller varig (Beskæftigelsesloven).
Vurder om der er behov for hjælp efter flere lovgivninger, og hjælp med at sikre at det er nemt for borger at bevæge sig på tværs af snitflader.
Ud over ovenstående, er det værd at være opmærksom på at redskaber, der indgår som led i behandling eller fortsættelse af behandling, skal bevilges under Sundhedsloven. Desuden skal man være opmærksom på om der er sektoransvar, så eksempelvis en uddannelsesinstitution selv skal afholde udgiften til særlige møbler.
Kompensationsloven(KPL)
Beskæftigelsesloven (LAB)
Serviceloven(SEL)
MÅLGRUPPE
§ 2: Personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden støtte efter loven. Det er en betingelse, at hjælpemidlet er af afgørende betydning for, at personen kan deltage i tilbuddet, eller kompenserer for personens begrænsninger i arbejdsevnen.
OBS: Efter §15j om hjælpemidler i forbindelse med fleksjob skal begge betingelser være opfyldt.
Personer omfattet af lovens §6 – hvor hjælpemidlet er af afgørende betydning for, deltagelse i tilbuddet, eller kompenserer for personens begrænsninger i arbejdsevnen.
OBS: Efter §179 om hjælpemidler i forbindelse med fleksjob skal begge betingelser være opfyldt.
§112: Personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når 1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.
VARIGHED
§ 2: Funktionsnedsættelsen er langvarig/uden slutdato.
Der er ikke krav om, at funktionsnedsættelsen skal være varig.
§112: Funktionsnedsættelsen skal være varig.
DEFINITION AF HJÆLPEMIDDEL
Arbejdsredskaber, undervisningsmateriale og mindre arbejdspladsindretninger.
Arbejdsredskaber, undervisningsmateriale og mindre arbejdspladsindretninger.
Produkter, som er fremstillet specielt til mennesker med en fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne.
HJÆLPEMIDLETS ANVENDELSE
KPL §15 f: Ved deltagelse i løntilskud efter lovens §15 eller ved tilbud efter LAB.
KPL §15i: Ved ordinær ansættelse eller drift af selvstændig virksomhed.
§15j: Ved fastholdelse eller ansættelse i fleksjob.
LAB §172: Ved deltagelse i tilbud efter LAB.
LAB §178: Ved ordinær ansættelse eller drift af selvstændig virksomhed.
LAB §179: Ved fastholdelse eller ansættelse i fleksjob.
I dagliglivet eller i forbindelse med beskæftigelse.
Oversigt over hjælpemidler efter Kompensationsloven, Beskæftigelsesloven og Serviceloven
§ 2: Personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden støtte efter loven. Det er en betingelse, at hjælpemidlet er af afgørende betydning for, at personen kan deltage i tilbuddet, eller kompenserer for personens begrænsninger i arbejdsevnen.
OBS: Efter §15j om hjælpemidler i forbindelse med fleksjob skal begge betingelser være opfyldt.
Personer omfattet af lovens §6 – hvor hjælpemidlet er af afgørende betydning for, deltagelse i tilbuddet, eller kompenserer for personens begrænsninger i arbejdsevnen.
OBS: Efter §179 om hjælpemidler i forbindelse med fleksjob skal begge betingelser være opfyldt.
§112: Personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når 1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.
VARIGHED
§ 2: Funktionsnedsættelsen er langvarig/uden slutdato.
Der er ikke krav om, at funktionsnedsættelsen skal være varig.
§112: Funktionsnedsættelsen skal være varig.
DEFINITION AF HJÆLPEMIDDEL
Arbejdsredskaber, undervisningsmateriale og mindre arbejdspladsindretninger.
Arbejdsredskaber, undervisningsmateriale og mindre arbejdspladsindretninger.
Produkter, som er fremstillet specielt til mennesker med en fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne.
HJÆLPEMIDLETS ANVENDELSE
KPL §15 f: Ved deltagelse i løntilskud efter lovens §15 eller ved tilbud efter LAB.
KPL §15i: Ved ordinær ansættelse eller drift af selvstændig virksomhed.
§15j: Ved fastholdelse eller ansættelse i fleksjob.
LAB §172: Ved deltagelse i tilbud efter LAB.
LAB §178: Ved ordinær ansættelse eller drift af selvstændig virksomhed.
LAB §179: Ved fastholdelse eller ansættelse i fleksjob.
I dagliglivet eller i forbindelse med beskæftigelse.
Så fik vi en ny regering, og dermed et nyt regeringsgrundlag – vi har læst det igennem og vil herunder fremdrage de punkter vi finder vigtige for Beskæftigelses- og Integrationsområdet.
Vi vurderer, at der bliver travlt på beskæftigelsesområdet i de kommende år, hvor der skal ske en reform af både kontanthjælps- og sygedagpengesystemet, der kommer nye regler på integrationsområdet og jobcentrene nedlægges.
Seniorpension og Tidlig pension lægges sammen til én ny pension.
De allermest udsatte skal helt ud af beskæftigelsessystemet og der skal være fokus på en enklere visitation til hjælpemidler og bedre muligheder for handicappede på arbejdsmarkedet.
Regeringsgrundlaget giver ikke en klar indikation på hvornår det hele skal sættes i værk, men vi læser mellem linjerne at det er en regering, der er trukket i arbejdstøjet og som vil i gang hurtigst muligt.
Så vi gør konsulentbussen klar – for vi forudser et 2023 på landevejen, medens vi hjælper jobcentre i hele landet med at implementere de nye regler – og vi glæder os
Ministrene for de to områder er Beskæftigelsesminister: Ane Halsboe-Jørgensen (S) Udlændinge og integrationsminister: Kaare Dybvad Bek (S)
Og så til nogle hovedpunkter fra regeringsgrundlaget Hovedlinjer på beskæftigelsesområdet
Flere i arbejde
Flere skal arbejde flere timer
Flere får de rette kompetencer
Flere faglærte
Færre langtidsledige
Nytænkning af beskæftigelsesindsatsen
Flere unge i uddannelse og beskæftigelse
Flere seniorer skal blive længere på arbejdsmarkedet
Nedbringe sygefraværet i det offentlige
Tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft
Reformkommissionen skal færdiggøre sit arbejde
Konkrete tiltag på beskæftigelsesområdet
Den enkelte ledige skal være i centrum, uden at gå på kompromis med jobfokus
Reducere udgifterne til beskæftigelsesindsatsen med 3 mia. Kroner (2030)
Nedlægge jobcentrene
Kommunerne sættes fri af statslige proceskrav
Prioritering af indsatser, der hjælper ledige tættere på arbejdsmarkedet
De ledige sættes fri til at vælge den bedste vej frem
A-kasser og private aktører skal spille en større rolle for de kortvarigt ledige
Prioritering af de borgere, der har størst udfordringer
Mere værdige indsatser med større effekt
Socialt bedrageri mødes med hård og markant konsekvens
Ændringer af kontanthjælpssystemet med udgangspunkt i Ydelseskommissionens anbefalinger
Seniorjob afskaffes
Seniorpension og retten til tidlig pension, lægges sammen til én ny ordning med 2 indgange; en Rettighedsbasseret indgang og en Visitationsmodel
Op til 3 år før folkepensionsalder
Mulighed for tildeling af pension i halve år
Ydelsesniveau ca. 15.000, – kr. pr. måned
Integration
Ny arbejdspligt for borgere i kontanthjælpssystemet med integrationsbehov – pligt til at bidrage i 37 timer om ugen
Midlertidigt børnetilskud afskaffes – pengene overføres til en pulje til økonomisk hjælp til udsatte børnefamilier (inflationshjælp)
Modvirke parallel samfund
Herunder friskoler med skæv elevsammensætning
Ikke acceptere at kvinder udsættes for vold eller negativ social kontrol
Den forebyggende indsats skal styrkes
Fastholde et udrejsecenter med særlige vilkår for børnefamilier
Reducere antallet af beboere på udrejsecenter Kærshovedgård, eventuelt ved at flytte nogle af kvinderne til et andet sted
Undersøge mulige nye kontrolredskaber, der kan føre til bedre håndtering af løsladte terrordømte uden lovligt ophold
Specifik indsats for at undgå radikalisering på udrejsecentrene
Invitere til trepartsforhandlinger om udvidelse af IntegrationsGrundUddannelsen (IGU)
Ret til ophold for visse udlændinge, der uddanner sig inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft
Justere sprogkravet for den herboende i forbindelse med familiesammenføring
Halvere bankgarantien ved ansøgning om ægtefællesammenføring
Nyt Asylsystem
Der afsættes midler til op til 500 kvoteflygtninge om året
Der skal arbejdes for en reform af det europæiske asylsystem
Flere skal hjælpes i nærområderne
Regeringen ønsker et modtagecenter uden for EU
De allermest udsatte
De mest udsatte skal helt ud af beskæftigelsessystemet
Bedre socialfaglig indsats for de allermest udsatte
Forlænge og forbedre det Sociale Frikort
Følge op på evalueringen af forsøget med lægeordineret heroin
Arbejdsgruppe om levevilkårene for sexarbejdere
Medicintilskudsordningerne gennemlyses og justeres
Forenkling af reglerne om digital fritagelse
Afdække om reglerne i sygedagpengesystemet virker efter hensigten, så meget alvorligt syge ikke udsættes for arbejdsprøvning m.v.
Bekæmpe hjemløshed (Housing-first)
Bedre og tidligere hjælp til udsatte børn
Diverse – med snitflader til beskæftigelsesområdet
Kritisk reformgennemgang på sygedagpengeområdet
Bedre muligheder for at mennesker med handicap kan være en del af arbejdsfællesskabet
Mere fleksible uddannelsesveje for studerende med handicap
Reglerne for visitation til hjælpemidler forenkles
Forslag til ny offentlighedslov
Solnedgangsklausul på 6 mdr. på alle hastebehandlede lovforslag
Forsøg med kulturpas til de 45.000 unge der ikke er i uddannelse eller job
Modregning i efterlønnen afskaffes for medarbejdere i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024
Hurtigere autorisation af udenlandsk arbejdskraft på sundhedsområdet
Supplement til oversigten over afgørelser på kontanthjælpsområdet fra indeværende år i nyhedsbrev fra november måned:
Den altid flittige Ankestyrelse har udsendt yderligere to afgørelser i denne måned og de kommer her:
AFG.35-22 om dobbeltforsørgelse, tilbagebetaling og modregning for personer på kontanthjælp og lignende ydelser
Med ydelser i denne sammenhæng menes: Kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (herefter kontanthjælp).
Dobbeltforsørgelse
På grund af princippet om dobbeltforsørgelse kan en person ikke kan få udbetalt to forsørgelsesydelser samtidigt – eller for den samme periode.
Kommunen kan vælge at træffe afgørelse om tilbagebetaling af forsørgelsesydelse, der allerede er udbetalt (LAS § 94, stk. 1.). Dette gælder, hvis en person, der har modtaget en offentlig forsørgelsesydelse, senere får udbetalt en anden offentlig forsørgelsesydelse, der dækker samme tidsrum og har samme formål.
Modregning med bruttobeløb
Når kommunen vælger at træffe afgørelse om tilbagebetaling på grund af dobbeltforsørgelse, er denne forpligtet til at foretage modregning af den allerede udbetalte forsørgelsesydelse i den forsørgelsesydelse, der skal efterbetales.
Når modregningen sker, anvendes bruttobeløbet (dvs. ydelsen før fratræk af skat) af såvel den allerede udbetalte ydelse, som af den ydelse personen har krav på at få efterbetalt.
AFG. 42-22 om sygemelding og mangel på samme fra personer på kontanthjælp og lignende ydelser
Sygemeldingen
Hvis en modtager af Kontanthjælp (Uddannelseshjælp, Selvforsørgelses- Og Hjemrejseydelse Eller Overgangsydelse – Herefter Kontanthjælp) udebliver fra et tilbud efter LAB uden sygemelding til jobcentret, skal der ske en nedsættelse af hjælpen.
Sygemeldingen skal ske til jobcenteret. Manglende sygemelding til tilbudsstedet kan ikke sanktioneres. Der er simpelthen ikke lovhjemmel til at sanktionere personen i den situation.
Kommunen kan fastsætte konkrete retningslinjer for, hvordan og hvornår personen skal sygemelde sig. Hvis personen ikke overholder retningslinjerne, kan kommunen pålægge borger en sanktion for mangelfuld sygemelding.
Én punktsanktion pr. sygdomsperiode
Når en person undlader at give besked om sygdom på den første sygedag i en sygdomsperiode og udebliver, skal personen have én punktsanktion som nedsættelse af hjælpen.
Manglende sygemelding betragtes som én hændelse, der udløser én punktsanktion.
Dette gælder uanset, at kommunen har stillet krav om sygemelding hver dag i en sygdomsperiode. Der kan kun gives én punktsanktion.
OBS:
Praksisændring
Ankestyrelsens ændrer praksis i forhold til, hvem/hvor personen er forpligtet til at sygemelde sig til ved udeblivelser fra tilbud på grund af sygdom.
Vi anbefaler, at man nøje læser hele afgørelsen, hvis denne ændring af praksis har betydning for ens daglige arbejde.
Man skal være opmærksom på, at den tidligere praksis kan have ført til, at der uberettiget er opkrævet sanktion for udeblivelse.
Derfor skal Ankestyrelsen og kommunerne tage stilling til genoptagelse af sager, som er afgjort i overensstemmelse med den ophævede praksis.
Afgørelsen indeholder afsnit om reglerne om genoptagelse af sager og reglerne om forældelse.
