Tag: sygedagpenge

Udgivet den

Afgørelse 6-22 

Om sygedagpenge – minimum 4 timers fravær – flere ansættelsesforhold 

I denne afgørelse gør Ankestyrelsen det klart at hvis en lønmodtager har flere ansættelsesforhold, så er det, det samlede sygefravær fra arbejdsmarkedet, der skal lægges til grund for vurderingen af hvorvidt den sygemeldte opfylder kravet om minimum 4 timers fravær om ugen. 

I den konkrete sag var borger ansat ved arbejdsgiver A i 30 timer om ugen og ved arbejdsgiver B i 3 timer og 56 minutter om ugen. 

Borgeren var fuldt sygemeldt fra begge ansættelser og havde derfor samlet set minimum 4 timers fravær fra arbejdsmarkedet – også selvom fraværet ved arbejdsgiver B kun var på 3 timer og 56 minutter. 

Dette er gældende uanset om der er ret til sygedagpenge fra arbejdsgiver eller fra kommunen. 

Når de 4 timers fravær skal opgøres, tæller befordring og ventetid ved ambulante behandlinger også med i opgørelsen af sygefravær. 

Ankestyrelsen har ved fortolkningen lagt vægt på at formålene med sygedagpengeloven er at  

  • den sygemeldte sikres en økonomisk kompensation ved sit sygefravær 
  • medvirke til at den sygemeldte genvinder arbejdsevnen og vender tilbage til arbejdsmarkedet hurtigst muligt 
  • understøtte samarbejdet mellem kommunerne og de relevante aktører for at nedbringe og forebygge sygefravær 
     

Ankestyrelsen påpeger at der ikke er noget der taler for, at en sygemeldt med flere ansættelsesforhold, har mindre behov for en økonomisk kompensation og at genvinde sin arbejdsevne og vende tilbage til arbejdsmarkedet hurtigst muligt. 

Selvom det kan medføre en forpligtelse for arbejdsgiveren til at udbetale sygedagpenge til lønmodtagere, der er fraværende mindre en 4 timer/ugen ved den konkrete arbejdsgiver, finder Ankestyrelsen det ikke en så tungtvejende grund, at det kan føre til et andet resultat. 

Du kan læse hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/efaee342-7e93-4297-990d-487480e0b3e8  

Udgivet den

Afgørelse 23-22  

Om Sygedagpenge – beskæftigelseskrav – flere arbejdsforhold – lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende 

I denne afgørelse behandler Ankestyrelsen en sag, hvor den sygemeldte sideløbende med ansættelse som lønmodtager driver selvstændig virksomhed. 

De fastslår at der er tale om to separate arbejdsforhold, der skal behandles hver for sig. 

Kravene for at modtage sygedagpenge – herunder beskæftigelseskravet – skal således være opfyldt i begge arbejdsforhold, hvis der skal udbetales sygedagpenge for begge arbejdsforhold. 

Timerne for hvert arbejdsforhold kan ikke lægges sammen. 

I den konkrete sag opfyldte borgeren beskæftigelseskravet som lønmodtager 

  • Er i aktuel beskæftigelse 
  • Har været beskæftiget i minimum 240 timer inden for de seneste 6 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag 
  • I mindst 5 ud af de 6 måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer hver måned 

 
I opgørelsen af beskæftigelseskravet kan indgå arbejde som selvstændig erhvervsdrivende umiddelbart forud for arbejdet som lønmodtager, hvis borgeren med virksomheden har opfyldt beskæftigelseskravet for selvstændige erhvervsdrivende. 

Samtidig beskæftigelse som selvstændig erhvervsdrivende kan ikke indgå i beregningen af beskæftigelseskravet som lønmodtager. 

Borgeren opfyldte ikke beskæftigelseskravet som selvstændig 

  • Inden for de seneste 12 måneder har udøvet selvstændig virksomhed i minimum 6 måneder 
  • Heraf skal der være udøvet selvstændig virksomhed den seneste måned forud for sygefraværet 
  • Virksomheden har været udøvet i minimum halvdelen af den overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid 

Har virksomheden været udøvet i mindre end 6 måneder, kan forudgående perioder med beskæftigelse som lønmodtager medregnes i opgørelsen af beskæftigelseskravet. 

I den konkrete sag havde borger arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende 18 timer om ugen, og opfylder derfor ikke kravet om minimum halvdelen af den overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid, som er 18,5 timer om ugen. 

Afgørelsen bliver derfor, at borger alene har ret til sygedagpenge fra kommunen i forhold til beskæftigelsen som lønmodtager. 

Hele afgørelsen kan læses her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/587d61b8-8f56-437b-bd08-acd54433dd35  

Udgivet den

Mulighed for dækning af tabt arbejdsfortjeneste og sygedagpenge under covid-19

Denne artikel skal ses som et supplement til det opdaterede skema over særlige regler grundet covid-19.

Ankestyrelsen har taget stilling til hvordan covid-19 situationen kan påvirke bevilling af hjælp efter de almindelige regler i social- og beskæftigelseslovgivningen.

Det er vigtigt at kommunen overvejer betydningen af covid-19 i den konkrete sag, herunder om covid-19 situationen er et forhold, der sagligt og relevant kan inddrages i vurderingen af om borger er berettiget til hjælp.

Dog skal man også være bevidst om, at covid-19 ikke i sig selv giver ret til ydelser efter de enkelte love.

Ankestyrelsen har taget stilling til

  • Tabt arbejdsfortjeneste efter Serviceloven
  • Sygedagpenge

i en situation, hvor det er for risikabelt at møde på arbejde, eller at sende sit barn med funktionsnedsættelse i skole/institution.

Tabt arbejdsfortjeneste

Det er en betingelse for at få tabt arbejdsfortjeneste, at det er en nødvendig konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, at forælderen passer barnet i hjemmet og som følge deraf har et indtægtstab.

Hvis lægen har vurderet, at barnet er i særlig risiko for et langstrakt eller alvorligt sygdomsforløb hvis det smittes med covid-19, kan det være nødvendigt at barnet passes i hjemmet.

Forældre kan således have ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, hvis barnet som følge af sin funktionsnedsættelse ikke kan passes i sit sædvanlige pasningstilbud på grund af covid-19.

Det afgørende er, om samtlige betingelser for at modtage tabt arbejdsfortjeneste er opfyldt.

Eksempel – ret til tabt arbejdsfortjeneste

Barnets læge har i en statusattest bekræftet, at barnet er i særlig risiko.

Det følger af de generelle retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, at det ikke anbefales at starte i offentlig pasning eller skole frem til 1. juni 2020, hvis man er i særlig risiko.

Det er således en konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, at der er behov for pasning i hjemmet.

Der kan ikke gives afslag med henvisning til at pasningsbehovet skyldes covid-19.

Der er dog også tilfælde, hvor behovet for pasning udelukkende er en følge af forældrenes arbejdsmæssige forhold og covid-19, og så kan der ikke bevilges tabt arbejdsfortjeneste.

Når pasningsbehovet ikke er en nødvendig konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, skal kommunen tage stilling til om der kan bevilges hjælp efter andre regler – eksempelvis § 58 c i sygedagpengeloven.

Eksempel – ikke ret til tabt arbejdsfortjeneste

Ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste begrundes med at forældreren er udsat for smitterisiko på sin arbejdsplads.

Barnet er i særlig risiko for et alvorligt sygdomsforløb, hvis det smittes med covid-19, men barnets læge udtaler, at barnet kan passes som normalt i sin institution med de forholdsregler, der er anbefalet af Sundhedsstyrelsen.

Pasningsbehovet er dermed ikke en følge af barnets funktionsnedsættelse, men af forældrerens arbejdsmæssige forhold og covid-19.

Der kan gives afslag på dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Kommunen skal vejlede forældreren om mulighederne efter sygedagpengelovens § 58 c, hvis det er relevant.

Tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidig

Muligheden for dækning af tabt arbejdsfortjeneste med mere end 37 timer/ugen til pasning af et barn, kan kun ske i ekstraordinære situationer;

  • Barnet skal indlægges på sygehuset og opereres, og det er nødvendigt at begge forældre er tilsted på grund af operationens alvor
  • Begge forældre skal have information om hvordan barnet skal behandles efter udskrivning fra sygehuset
  • Hvis forældrene ikke bor sammen, men begge forældre tager sig af barnet

Der kan derfor som udgangspunkt ikke bevilges tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidig alene som følge af covid-19, da det er en forudsætning, at der er tale om en midlertidig situation, hvor barnet opholder sig uden for hjemmet.

Eksempel – ikke ret til tabt arbejdsfortjeneste

Begrundelsen for ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste er, at det er lægeligt anbefalet, at alle i husstanden er hjemme, for at undgå smitte.

Den ene forælder modtager i forvejen tabt arbejdsfortjeneste med 37 timer/ugen.

Barnet med funktionsnedsættelse er i særlig risiko, hvorfor både forældre og søskende er hjemme.

Forældrene oplyser, at det er umuligt at varetage pasningen af børnene og samtidig nå de praktiske gøremål.

Behovet for pasning af barnet med funktionsnedsættelse er tilgodeset med den eksisterende bevilling.

Behovet for yderligere bevilling af tabt arbejdsfortjeneste opstår således alene på grund af covid-19.

Der kan gives afslag på dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Kommunen skal vejlede forældreren om mulighederne efter sygedagpengelovens § 58 c, hvis det er relevant.

Hvis kommunen i den konkrete sag kommer frem til, at pasningsbehovet er en konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, skal kommunen også tage stilling til om pasningsbehovet bedst løses med dækning af tabt arbejdsfortjeneste, eller efter andre muligheder i den sociale lovgivning.

Sygedagpenge

Som følge af covid-19 situationen, er der i sygedagpengeloven fastsat en midlertidig ordning om ret til sygedagpenge for personer – og pårørende – i risikogruppe for et alvorligt sygdomsforløb, hvis de smittes med covid-19.

Formålet er at sikre forsørgelse til lønmodtagere, der ikke kan møde på arbejde fordi de eller deres pårørende er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, og hvor det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaverne i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer for personer i øget risiko, og hvor hjemmearbejde heller ikke er en mulighed.

Ordningen gælder lønmodtagere i et ansættelsesforhold – ledige og selvstændige er dermed ikke omfattet af ordningen.

Det er en betingelse, at lønmodtageren opfylder de øvrige betingelser for ret til sygedagpenge, herunder beskæftigelseskravet. Det er ikke et krav, at der er uarbejdsdygtighed som følge af egen sygdom.

Man er pårørende, når lønmodtageren deler husstand med en person, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19.

Der skal også være en familiemæssig tilknytning mellem lønmodtageren og den pårørende – eksempelvis forældre/barn-relation.

Fremgår den familiemæssige tilknytning ikke af folkeregisteret, skal lønmodtageren afgive en tro og love-erklæring.

Dokumentation

Lønmodtageren skal selv skaffe såvel lægeerklæring som arbejdsgivererklæring, inden der kan udbetales sygedagpenge.

Lægeerklæringen skal dokumentere, at den pårørende er i risikogruppe, og skal derfor indhentes fra den pårørendes læge.

Lægen skal vurdere, om den pårørende har en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19 i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Arbejdsgiver skal erklære at lønmodtageren ikke kan arbejde og er helt fritaget fra sit arbejde.

Arbejdsgiver skal på baggrund af lægeattesten vurdere, om der er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaver, så arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Da det er en betingelse, at lønmodtageren fritages helt fra sin arbejdsforpligtelse, omfatter ordningen ikke lønmodtagere der kan arbejde hjemmefra, eller hvis arbejdsgiver kan tilbyde opgaver som lønmodtageren kan varetage delvist.

Valgfrihed mellem ydelser

Hvis en borger opfylder betingelserne for at få hjælp til forsørgelse efter flere bestemmelser, har borgeren valgfrihed mellem ydelserne.

Det vil dog være dobbeltforsørgelse, hvis forældre modtager både tabt arbejdsfortjeneste og anden offentlig ydelse, der skal dække samme forsørgelsesbehov.

Kommunen skal vejlede om muligheden for at vælge mellem de forskellige ydelser.

Henvisninger

Ankestyrelsens artikel https://ast.dk/social/artikler/hjaelp-til-handicappede-og-aeldre/covid-19-mulighed-for-daekning-af-tabt-arbejdsfortjeneste-og-sygedagpenge-under-covid-19

Principmeddelelse C-42-02 om tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidig udover 37 timer/ugen https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20020987225

Sygedagpengeloven https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/223

Vejledning om midlertidig ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19 https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2021/9205v

Serviceloven https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1287v

Udgivet den

Ankestyrelsen genoptager visse sygedagpengesager

Vestre landsret har i dom af 12. januar 2021 taget stilling til en sag, hvor Ankestyrelsen tilsidesætter kommunens vurdering om ophør af sygedagpenge efter sygedagpengelovens §7 (uarbejdsdygtighed). Ankestyrelsen vurderer samtidig sagen efter sygedagpengelovens §27 (forlængelsesmuligheder).

I den konkrete sag, partshører Ankestyrelsen ikke borgeren og beder om bemærkninger til at oplysningerne i sagen nu indgår i en sag om forlængelse af sygedagpenge.

Vestre landsret fastslår at Ankestyrelsen burde have foretaget en sådan partshøring.

Ankestyrelsen vil som konsekvens af dommen genoptage lignende sager, der er afgjort af Ankestyrelsen siden 10. september 2015.

Ankestyrelsen genoptager de sager de har identificeret ved søgning i deres journalsystem og giver besked til de berørte borgere.

Borgere der mener at deres sag skal genoptages kan kontakte Ankestyrelsen her https://ast.dk/blanketter/kontakt/kontakt-ankestyrelsen

Link til nyheden på Ankestyrelsens hjemmeside https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyheder-2021/ankestyrelsen-genoptager-visse-sager-om-ophor-af-sygedagpenge

Udgivet den

Principafgørelse 10-21 om tidspunkt for ret til sygedagpenge – første fraværsdag

I denne principmeddelelse fastslår Ankestyrelsen, at en sygemeldt lønmodtager, der ikke har ret til sygedagpenge fra sin arbejdsgiver eller arbejdsløshedsdagpenge fra A-kassen, har ret til sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag. 

Første fraværsdag 

Den første hele dag, hvor den sygemeldte er fraværende på grund af egen sygdom. Der er således ikke ret til sygedagpenge, hvor den ansatte må gå tidligere hjem på grund af sygdom, selvom det er en delvis sygemelding. 

Øvrige betingelser 

Retten til sygedagpenge fra kommunen er betinget af, at den sygemeldte opfylder de grundlæggende betingelser:

  • Beskæftigelseskravet 
  • At sygemeldte ikke er omfattet af tidsbegrænsningen på første fraværsdag 
  • Kravet om uarbejdsdygtighed 

Den konkrete sag 

Lønmodtageren bliver sygemeldt efter at han er mødt på arbejde, men er ikke fraværende den efterfølgende dag. Lønmodtageren opfylder ikke beskæftigelseskravet i forhold til sin arbejdsgiver, men modtager løn under sygefraværet. Arbejdsgiver anmoder om refusion fra kommunen. 

Ankestyrelsen vurderer, at arbejdsgiver ikke har ret til sygedagpengerefusion, da lønmodtageren kun er delvist fraværende én dag. Ankestyrelsen har lagt vægt på, at lønmodtageren sygemeldes efter at være mødt frem, og at han ikke er fraværende næste dag. Ifølge lovbemærkningerne skal første fraværsdag forstås som den første hele dag, hvor den sygemeldte er fraværende. 

Links:
Lov om sygedagpenge: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/223 
Forvaltningsloven: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/433  
Lovforslag nr. 154/2005 om sygedagpenge, fremsat den 2. februar 2006: https://www.ft.dk/samling/20051/lovforslag/l154/20051_l154_som_fremsat.htm

Udgivet den

Principafgørelse 3-21 om sygedagpenge – §56 – varigt nedsat arbejdsevne 

Ankestyrelsen har i principafgørelse 3-21 fra 2. marts 2021 forholdt sig til, hvornår en lidelse har en sådan karakter, at den ikke er omfattet af anvendelsesområdet for Sygedagpengelovens § 56. 

Kriterier for en § 56-aftale 

Når en lønmodtager har en langvarig eller kronisk lidelse der medfører øget risiko for fravær, kan der indgås en aftale, der giver arbejdsgiveren ret til refusion fra første sygedag. 

Aftaler efter Sygedagpengelovens § 56, stk. 2, nr. 1 kan godkendes når følgende 3 betingelser alle er opfyldt 

  • Der er tale om en kronisk eller langvarig lidelse 
  • Lidelsen i væsentligt omfang øger den ansattes fraværsrisiko 
  • Den ansatte skønnes at have mindst 10 sygedage inden for 1 år på grund af lidelsen 

Aftalen kan ikke fornyes, når lønmodtagerens fravær på grund af lidelsen ikke har medført minimum 10 fraværsdage inden for det seneste år. Dette kan dog fraviges, hvis der ved aftalens udløb er sket væsentlige ændringer i lønmodtagerens arbejds- eller helbredsmæssige forhold. 

Kronisk eller langvarig lidelse 

Til brug for kommunens vurdering, indhentes der normalt en LÆ225 (attest vedr. Kronisk sygdom) fra egen læge. Af erklæringen skal det fremgå 

  • Om lidelsen er kronisk eller langvarig 
  • Om sygdommen skønnes at forøge fraværsrisikoen i væsentligt omfang (minimum 10 fraværsdage inden for 1 år) 
  • Om den forøgede fraværsrisiko forventes at være varig eller tidsbegrænset 

Lægen skal lægge vægt på lidelsens art, sammenholdt med arbejdets karakter. 

Øget fravær eller varigt nedsat arbejdsevne 

Ifølge bestemmelsen kan der indgås aftale, når fraværsrisikoen er væsentligt forøget på grund af en varig eller kronisk lidelse. Heri ligger, at lidelsen giver en risiko for sygefravær. 

Det betyder, at der ikke kan indgås en § 56-aftale som kompensation for en varigt nedsat arbejdsevne. 

Da vurderingen af § 56-aftalen foretages i forhold til den aktuelle beskæftigelse, skal vurderingen af om arbejdsevnen er varigt nedsat også foretages i forhold til den aktuelle beskæftigelse. 

I vurderingen af, om arbejdsevnen kan anses for varigt nedsat, kan indgå 

  • Om lønmodtageren kan bestride det aktuelle arbejde uden nedsættelse af arbejdstiden 
  • Om nedsættelsen er begrænset til en bestemt periode, herunder om der er en afslutningsdato 
  • Om der er behandlingsmuligheder, der kan forbedre arbejdsevnen 
  • Det hidtidige antal sygedage 
  • Antal sygeperioder 
  • Fordelingen af sygeperioder 
  • Om der har været længerevarende perioder uden sygefravær 
  • Om der er særlige forhold, der har medvirket til det høje sygefravær (eksempelvis operation med efterfølgende restitution/rekreation) 

Det er ikke en betingelse for at anse arbejdsevnen for varigt nedsat, at der er et fast mønster i sygefraværet. 
Der behøves heller ikke at være en eller flere faste sygedage om ugen. Det kan være tilstrækkeligt at sygefraværet har et vist omfang. 

To længerevarende sygeperioder inden for det seneste år, kan ikke i sig selv begrunde, at arbejdsevnen er varigt nedsat. 
Det gennemsnitlige sygefravær om ugen, siger heller ikke i sig selv noget om, hvorvidt arbejdsevnen er varigt nedsat. 

Eksempler 

1. En lønmodtager, der normalt arbejder 37 timer/ugen, og som har haft betydeligt fravær på grund af en operation, kan få en § 56-aftale. Det er dog en forudsætning, at fraværsrisikoen fortsat er øget efter operationen, som følge af den langvarige eller kroniske lidelse. 

2. En lønmodtager der på grund af en varigt nedsat arbejdsevne kun arbejder 30 timer/ugen, kan få en § 56-aftale i forhold til ansættelsen på 30 timer/ugen. Der kan ikke laves en aftale, der kompenserer for de sidste 7 timer (forskellen mellem pågældendes arbejdsevne og fuld tid). 

Ankestyrelsen har taget stilling til 2 konkrete sager 

Sag nr. 1: Lønmodtager har ikke ret til fornyelse af § 56-aftale, da fraværet det seneste år, har været regelmæssigt og af et omfang, så arbejdsevnen må anses for varigt nedsat. 

Ankestyrelsen lægger vægt på: 

  • Lidelsen er kronisk og behandling har hidtil ikke haft nogen væsentlig effekt 
  • Borger har det seneste år haft 102 sygedage fordelt over 22 sygeperioder 
  • I 2019 har der været sygefraværsdage i 34 af ugerne 
  • Kun én måned har været uden fravær og i en anden måned har der kun været 2 fraværsdage 

På den baggrund vurderer Ankestyrelsen, at fraværet er af sådan et omfang, at arbejdsevnen må anses for varigt nedsat. 

Sag nr. 2: Sagen blev hjemvist til fornyet behandling. 

Borger har psoriasisagtigt, og har det seneste år gennemgået 3 operationer i relation til lidelsen. 

Kommunen har givet afslag på fornyelse af § 56-aftale, med henvisning til antallet af sygedage. 

Der var ikke oplysninger i sagen om, hvornår operationerne havde fundet sted, samt hvor mange sygedage, der relatererede sig til disse. Det fremgik heller ikke hvilken betydning operationerne ville have for arbejdsevnen fremadrettet. 

Kommunen havde derfor ikke tilstrækkelige oplysninger til at vurdere om arbejdsevnen er varigt nedsat. 

Ankestyrelsen lægger vægt på: 

  • Lidelsen er kronisk 
  • Der har været en del fravær det seneste år i forbindelse med 3 operationer i skulder og knæ, med indsættelse af proteser 
  • Kommunen har ikke undersøgt nærmere, hvilken betydning operationerne har for lidelsen, sygefraværet fremover og borgerens mulighed for at bestride det hidtidige arbejde 

Links 

Afg. 3-21: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20210912725  
Sygedagpengeloven: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/223  
Vejledning om sygedagpenge, nr. 9300 af 25. juni 2008:  https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2008/9300  

Udgivet den

Artikel: Dom i sag om stop af sygedagpenge

Byretten i Holstebro har den 18. maj 2021 bestemt at Thisted kommune skal behandle en sag om frakendelse af sygedagpenge på ny. Retten har vurderet, at afgørelsen ikke er truffet på tilstrækkeligt oplyst grundlag. 

Sagens oplysninger 

Retten kan ikke på det foreliggende grundlag tage stilling til om betingelserne for at visitere borgeren til fleksjob er opfyldt. 

I forhold til sagens omstændigheder lægges det til grund at 

  • Borger bliver sygemeldt i maj 2017 på grund af smerter i ryg og nakke 
  • Borger har indtil sygemeldingen haft mange års arbejde på fuld tid og normale vilkår i fysisk krævende jobs 
  • I 2 år (2017-2019) drøfter borger og kommunen først omskoling og siden afklaring af erhvervsevne 
  • I perioden marts 2019 – oktober 2019 er borger i virksomhedspraktik 
    • Under praktikken reguleres timetal og arbejdstider løbende under hensyn til borgers smerter 
    • Borger kom aldrig over 16 timer/ugen med skånehensyn 
  • I april 2018 er der udfærdiget speciallægeerklæring til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring 
    • Kommunen bliver bekendt med erklæringen i sommeren 2019 
  • I speciallægeerklæringen er det vurderet, at borgers gener primært er muskulært betinget med et neurogent præg, og ikke kan forklares ud fra MR-fund. Det er endvidere vurderet, at borger formentlig kan få det betydeligt bedre, med en specialiseret smertebehandling 

Da kommunen bliver bekendt med borgerens fritidsaktivitet som amatørfotograf, og konstaterer, at den har et ikke ubetydeligt omfang, sætter de gang i processen, der fører til stop af sygedagpenge. 

Kommunen indhentede ikke oplysninger om, hvilken arbejdsindsats det kunne antages at der lå bag billederne. Eneste oplysning er, at borgeren under partshøringen oplyser, at gåturene er gode for hans smerter og anbefalet af hans behandlere. Borger oplyser også at han højst bruger 2-3 minutter på at redigere hvert billede. 

På denne baggrund træffer kommunen afgørelse om at stoppe sygedagpengeudbetalingen med virkning fra den 12. oktober 2019. 
Afgørelsen træffes den 14. oktober, og da partner er enige om, at retspraksis er klar i forhold til at en afgørelse om ophør af sygedagpenge ikke kan tillægges tilbagevirkende kraft, tillægges afgørelsen først virkning fra den 14. oktober 2019. 

Uarbejdsdygtighed – arbejdsevne – funktionsevne 

I forhold til Sygedagpengelovens § 7, følger det at afgørelsen af om en person er uarbejdsdygtig, sker på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den sygemeldtes arbejdsevne. Det centrale kriterium er således personens arbejdsevne. 

I begrundelsen for deres afgørelse bruger kommunen kun ordet arbejdsevne 2 gange, for herefter at bruge ordet funktionsniveau. 

En persons funktionsniveau eller funktionsevne er ikke synonym med begrebet arbejdsevne i sociallovgivningen. 

Samspillet mellem arbejdsevne og funktionsevne er beskrevet i Vejledning 9465 af 27. Maj 2016. Her fremgår det, at arbejdsevnen er den delmængde af funktionsevnen, der kan anvendes på arbejdsmarkedet for at opnå selvforsørgelse. 

Retten har lagt vægt på 

Retten lægger vægt på, at der ikke foreligger lægelige oplysninger, der sandsynliggør, at smertetilstanden siden udarbejdelsen af speciallægeerklæringen havde bedret sig således, at borger i oktober 2019 ikke længere er uarbejdsdygtig. 

Retten lægger endvidere vægt på, at kommunen ikke har skelnet mellem begreberne arbejdsevne og funktionsevne i afgørelsen. Kommunen har lagt vægt på funktionsevne, hvilket er i strid med sygedagpengelovens §7. 

Der lægges også vægt på at kommunen uden nærmere undersøgelse har antaget at en funktionsevne til at gå ture og tage amatørfotos er at sidestille med en arbejdsevne, der forklarer forskellen på at kunne arbejde 12-16 timer/ugen med skånehensyn og på ikke at være uarbejdsdygtig. 

2 af rettens medlemmer finder på denne baggrund, at afgørelsen ikke er truffet på et tilstrækkeligt oplyst grundlag eller under korrekt anvendelse af sygedagpengelovens § 7. 

1 af rettens medlemmer finder ikke at der er tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering. 

Dommen afsiges efter stemmeflertal og sagen henvises til fornyet behandling i kommunen. 

Lundsteen og Wiederquist  

  • Erfarer at sagen er anket og vi følger den derfor, og bringer en opfølgende artikel, når der er afsagt dom i ankesagen 
  • Bemærker at retten i afgørelsen henviser til en vejledning, der er historisk (VEJ nr. 9465 af 27/05/2016), der er erstattet af en nyere vejledning (se links nedenfor), men finder at begrebsafklaringen af arbejdsevne og funktionsevne er uændret i den nye vejledning 

HUSK 

  • Altid at undersøge om der er lægelige oplysninger i andre regi, der kan indhentes og indgå i sagen 
  • Altid at bruge de rigtige begreber og ord, da de kan være afgørende for afgørelsens gyldighed 
  • Altid at sikre, at du har opdaterede lægelige oplysninger i sagen 
  • Altid at undersøge og dokumentere alle forhold i sagen, så afgørelsen ikke er baseret på antagelser 

Links 

Domsreferat: https://domstol.dk/holstebro/aktuelt/2021/5/sag-om-sygedagpenge-hjemvist-til-fornyet-behandling-hos-thisted-kommune/  
Vejledning 9465 af 27. maj 2016: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2016/9465  
Vejledning 9316 af 10. maj 2021: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2021/9316

Udgivet den

Ankestyrelsens principmeddelelse 14-21

  • Om sygedagpenge når lønmodtageren har orlov uden løn 

Ankestyrelsen har behandlet sagen for at afklare hvad der gælder, hvis en lønmodtager bliver sygemeldt i forbindelse med aftalt orlov uden løn. Herunder om arbejdsgiver har pligt til at udbetale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden, når første sygedag indtræffer under den aftalte orlov, og om lønmodtager har ret til sygedagpenge fra kommunen. 

Første fraværsdag

Hvis en lønmodtager bliver syg under aftalt orlov uden løn, vil første fraværsdag være dagen efter orlovens ophør. 

Det skyldes at det i perioden med orlov uden løn er orloven – og ikke sygdom – der afholder lønmodtageren fra arbejdsmarkedet. Derudover er der i perioder med orlov uden løn, ikke en lønindkomst der kan kompenseres af sygedagpenge. 

Beskæftigelseskravet i forhold til arbejdsgiver 

En lønmodtager der ikke har ret til fuld løn under sygdom, har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i 30 kalenderdage fra første fraværsdag. 

Retten til sygedagpenge fra arbejdsgiver er betinget af at lønmodtageren opfylder beskæftigelseskravet på første fraværsdag; 

  • har været ansat i de seneste 8 uger før fraværet hos arbejdsgiveren 
  • i denne periode har været beskæftiget ved arbejdsgiveren i 74 timer. 

Lønmodtageren er fortsat ansat i perioder med orlov uden løn. 

Perioden med orlov indgår derfor i opgørelsen af 8 ugers perioden. 

Der kan derimod ikke ses bort fra perioder med orlov uden løn i opgørelsen af 74 timers beskæftigelse.  
Det betyder at der i perioder med orlov ikke optjenes arbejdstimer. 

Beskæftigelseskravet i forhold til kommunen 

En lønmodtager har ret til sygedagpenge fra kommunen hvis personen ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren og 

  • er i aktuel beskæftigelse 
  • har været beskæftiget i mindst 240 timer inden for de seneste 6 måneder forud for første fraværsdag 
  • i mindst 5 af de seneste 6 måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer hver måned. 

Lønmodtageren er fortsat ansat i perioder med orlov uden løn. 
Kravet om aktuel beskæftigelse er således opfyldt, hvis sygdommen indtræder under aftalt orlov. 

Opgørelsen af timer med lønarbejde sker ud fra indberetninger til indkomstregisteret, og der kan ikke ses bort fra perioder med orlov uden løn ved opgørelsen af timekravet i de seneste 6 måneder. 

Det betyder at der i perioder med orlov ikke optjenes arbejdstimer. 

Beskæftigelseskravet i forhold til kommunen for dagpengeberettigede medlemmer af en A-kasse 

En lønmodtager har ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis personen ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt. 

Sygemeldes en lønmodtager i en periode med aftalt orlov uden løn, er retten til sygedagpenge fra kommunen betinget af, at den sygemeldte har en aktuel dagpengeret hos en A-kasse, dagen efter ophøret af den aftalte orlov. 

Det er en betingelse at den sygemeldte ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt. 

Den konkrete sag

Lønmodtageren har første sygedag i en periode, hvor der var aftalt orlov uden løn. 

Under orloven opsagde lønmodtageren sin stilling og afbrød dermed orloven. Lønmodtageren stiller sig efterfølgende til rådighed for arbejdsmarkedet hos sin A-kasse, hvorfra hun modtog arbejdsløshedsdagpenge. 

Lønmodtageren anmoder i forbindelse med sygemeldingen kommunen om sygedagpenge. 

Ankestyrelsen har vurderet, at retten til udbetaling af sygedagpenge skal vurderes ud fra borgerens første fraværsdag efter ophør af aftalt orlov uden løn, da der først på det tidspunkt er grundlag for at yde kompensation ved fravær på grund af sygdom. 

Retten til sygedagpenge er dermed betinget af, at lønmodtageren opfylder sygedagpengelovens betingelser på den første fraværsdag efter endt orlov, herunder beskæftigelseskravet og kravet om uarbejdsdygtighed. 

Da lønmodtageren har raskmeldt sig og stillet sig til rådighed for arbejdsmarkedet dagen efter ophøret af den aftalte orlov, vurderer Ankestyrelsen således ikke at borgeren er berettiget til sygedagpenge. 

Læs hele principmeddelelsen her: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20210948525

Udgivet den

Rigsrevisionen finder indsatsen for at få sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien tilbage i beskæftigelse utilfredsstillende

I det følgende har vi forsøgt at udrede de vigtigste punkter fra undersøgelsen, og nederst er der et link til dig, der selv vil læse rapporten. 

Baggrund for undersøgelsen 

  • Psykiske lidelser er generelt i vækst, ligesom antallet af borgere der behandles i psykiatrien (mange lider af stress, angst og depression) 
  • Ca. 50% af langtidssygemeldinger skyldes psykiske lidelser og er en af de største risikofaktorer for varig eksklusion fra arbejdsmarkedet 
  • 71% af alle borgere med psykiske lidelser med kontakt til sygehuspsykiatrien er uden for arbejdsstyrken  

Målgruppen 

  • Undersøgelsen omhandler de ca. 5.000 borgere, der årligt sygemeldes, modtager sygedagpenge og forventes at være syge mere end 8 uger (kategori 2), samt borgere i jobafklaringsforløb 
  • 72% af borgerne kommer fra beskæftigelse 
  • Ca. 1/3 af borgerne overgår til Jobafklaringsforløb 
  • Hovedparten af de borgere der indgår, er sygemeldt med stress, angst eller depression 
  • 33% af de borgere der indgår, har tidligere været sygemeldt af samme årsag 
  • 35% af borgerne har været psykiatrisk indlagt mindst én gang under deres sygemelding 

Rollefordeling 

Kommunerne skal via jobcentrene give borgerne en beskæftigelsesrettet indsats 

Regionerne er ansvarlige for borgernes behandling i psykiatrien og for at koordinere indsatsen med kommuner og statslige myndigheder 

Beskæftigelsesministeriet skal føre tilsyn, følge op og understøtte Jobcentrenes indsats over for borgerne 

Væsentligste resultater 

  • Beskæftigelsesministeriet har ikke i tilstrækkelig grad tilset og understøttet at indsatsen blev koordineret. 
    Dette til trods for at ministeriet i en årrække har haft kendskab til at Jobcentrene ikke har overholdt lovgivningens krav om opfølgning og tilbud til borgerne 
  • Regionerne har i utilfredsstillende grad sikret, at psykiatrien og jobcentrene koordinerer indsatsen, så borgerne hurtigst muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet 
  • Op til 50% af borgerne får ikke opfølgningssamtaler inden for lovens frister – og den primære årsag er at Jobcentrene ikke indkalder i tide 
  • Op til 35% af borgerne får ikke tilbud om virksomhedspraktik eller løntilskud i Jobcentrene 
  • I 41 % af sagerne tager jobcentrene ikke den lovpligtige kontakt til arbejdsgiver i forbindelse med opfølgning 
  • Jobcentrene anmoder om lægeattester sent i sygedagpengeforløbene – det betyder at jobcentrene ikke kan tilrettelægge indsatsen under hensyn til psykiatriens indsats 
  • Når borgerne overgår til Jobafklaringsforløb afholdes mere end 2/3 af rehabiliteringsmøderne ikke inden for lovens frister – fordi Jobcentrene indkalder for sent 
  • I 75% af sagerne på sygedagpenge og jobafklaring har jobcentrene ikke udarbejdet Min Plan og Rehabiliteringsplan i tilstrækkelig grad 
  • Min Plan for borgere på sygedagpenge mangler typisk det konkrete jobmål, der skal være styrende for indsatsen 
  • Jobcentrene lever ikke fuldt ud op til sygedagpengereformens intention om at give et arbejdspladsbaseret tilbud 
  • Muligheden for at udveksle oplysninger og bruge udskrivningsmentor bruges kun i begrænset omfang med henblik på at koordinere og skabe sammenhæng i indsatserne 
  • Kun 25% af alle indlagte borgere tilbydes en udskrivningsmentor 
  • Jobcentrene anmoder – gennemsnitligt – om lægeattester fra psykiatrien 18,5 uger efter opstart på sygedagpenge 
  • Ca. 75% af attesterne returneres for sent af psykiatrien 
  • For 86% af borgerne på sygedagpenge og for 78% af borgerne på jobafklaringsforløb tager Jobcentret ikke direkte kontakt til psykiatrien 
  • Der er større sandsynlighed for at Jobcenteret tager kontakt til psykiatrien, hvis borgeren har en ordinær mentor 
  • Der mangler digital understøttelse af informationsudveksling mellem jobcentre og psykiatrien – ansvaret for dette placeres ved Beskæftigelsesministeriet og Sundhedsministeriet 

Hovedkonklusion 

Myndighedernes indsats for at sikre en sammenhængende beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien har været utilfredsstillende.  
Konsekvensen er, at der er risiko for, at sårbare borgere med forløb i psykiatrien mister deres tilknytning til arbejdsmarkedet. 

  • 80% af alle sygemeldte borgere i undersøgelsen har sygedagpengeforløb der varer mere end 22 uger 
  • Kun 33% er i beskæftigelse efter endt jobcenterforløb 

Hvad kan der gøres 

  • Resultater fra forsøg med IPS-indsats viser at der er evidens for samfundsøkonomiske besparelser ved en sammenhængende indsats mellem behandlingssystemet og jobcentrene 
  • Foreløbige evalueringer af IBBIS-projektet viser positive resultater i forhold til beskæftigelse, helbred og tilfredshed ved en sammenhængende indsats mellem behandling og jobcenterindsats 

Link til Rigsrevisionens rapport: https://www.ft.dk/da/statsrevisorerne/nyheder/2021/10/beretning_om_beskaeftigelsesrettet_indsats_for_sygemeldte_borgere