Tag: sygedagpenge

Udgivet den

Afg. 19-24 om sygedagpenge – bortfald – manglende medvirken – rimelig grund – afbud

Afgørelsen præciserer, at det afgørende for om den sygemeldte medvirker ved opfølgningen er, om den sygemeldte har en rimelig grund til ikke at deltage i opfølgningen.

Det betyder, at uanset om den sygemeldte ringer afbud eller udebliver fra en samtale, så skal der foretages en konkret og individuel vurdering af, om borgeren har haft en rimelig grund til ikke at medvirke.

Afbud inden for en given frist er således ikke at sidestille med at borgeren medvirker.

På samme måde er en udeblivelse ikke at sidestille med manglende medvirken.

Det er kommunens ansvar at en sag er tilstrækkeligt oplyst, til at der kan træffes en afgørelse. Derfor skal kommunen undersøge og forholde sig til den sygemeldtes oplysninger om årsagen til den manglende medvirke – i alle tilfælde.

Afgørelsen præciserer også, at der i sygedagpengeloven ikke er regler om, at det kan få konsekvenser for den sygemeldte, hvis der ikke ringes afbud, eller hvis det ikke sker inden for en angiven frist.
Derfor bliver det afgørende for vurderingen årsagen til afbuddet og om den sygemeldte derved har haft rimelig grund til ikke at deltage i opfølgningen.

Ankestyrelsen bemærker at sygdom i sig selv ikke er en rimelig grund til ikke at deltage i opfølgningen – men at sygdommen kan påvirke den sygemeldte i sådan en grad, at den sygemeldte som følge af helbredstilstanden er forhindret i at medvirke i opfølgningen.

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2024/ba5766c1-9ab0-448d-804e-74f76636aa1d

Udgivet den

Afg. 14-21 om udbetaling af sygedagpenge i de første 14 dages sygefravær – samspillet mellem arbejdsløshedsforsikring og sygedagpengelov – første ledighedsdag – første fraværsdag

Formålet med afgørelsen er, at fastslå om det er arbejdsløshedskassen eller kommunen, der har pligt til at udbetale ydelse under de første 14 dages sygdom, når første fraværsdag og første ledighedsdag er sammenfaldende.

Afgørelsen slår fast, at det er
– Arbejdsløshedskassen ( og dennes klagemyndigheder), der kan vurdere borgerens ret til arbejdsløshedsdagpenge
– Kommunen der kan vurdere om borger opfylder reglerne i sygedagpengeloven og dermed kan få udbetalt sygedagpenge

Det fremgår af skrivelse nr. 10048 af 12. marts 2018 og af STAR´s vejledning til kommunen, at der er arbejdsløshedskassen, der skal udbetale ydelse under de første 14 dages sygdom, når første ledighedsdag er sammenfaldende med første sygedag og personen først melder sig ledig og derefter bliver syg (samme dag).

MEN hvis arbejdsløshedskassen har truffet afgørelse om, at borger ikke har ret til arbejdsløshedsdagpenge under første 14 dages sygdom, skal kommunen lægge arbejdsløshedskassens afgørelse til grund.

Det betyder, at kommunen – inden de kan tage stilling til om borger har ret til sygedagpenge – skal indhente oplysning fra arbejdsløshedskassen om borgers ret til arbejdsløshedsdagpenge.

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/2024/0ff95e79-3795-4ea6-843f-d7a28b178eaf

Udgivet den

Opdateret vejledning om standbyordning for sygedagpengemodtagere

Opdateringen af vejledningen er imødekommelse af den politiske aftale om forenkling og målretning af sygedagpengesystemet.

Det skal du særligt lægge mærke til:
– Den sygemeldte og kommunen kan aftale at holde kontakten under standbyordningen, hvis den sygemeldte selv ønsker det
– Kommunen skal gære den sygemeldte opmærksom på, at vedkommende altid kan kontakte kommunen efter behov

Du finder hele vejledningen her – scroll til punkt 10.5 for at finde de konkrete ændringer
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2024/9596

Og husk at STAR har lavet en temaside og om den nye sygedagpengesaftale – den finder du her: https://star.dk/implementering/sygedagpengeaftale/

Udgivet den

Ny sygedagpengeaftale

Tidsplan for lovprocessen

Sommeren 2024: Lovforslaget sendes i ekstern høring

November 2024: Lovforslaget fremsættes af beskæftigelsesministeren. Behandling i Folketinget starter

December 2024: Lovforslaget forventes vedtaget

1. januar 2025: Lovforslaget træder i kraft og får virkning

Indhold

”Aftalen skal sikre en større målretning mod den enkelte sygedagpengemodtager, mere værdighed i mødet med systemet og mere smidighed i samarbejdet mellem kommunen og praktiserende læger.”

Det flertal i Folketinget, der står bag reformen af sygedagpengesystemet, har indgået en aftale, som skal forenkle reglerne og sætter borgerens behov i centrum.

Aftalen indeholder ti initiativer:

  1. Fleksibel brug af rehabiliteringsteams
  2. Fleksibel sammensætning af rehabiliteringsteams
  3. Mestringsforløb skal gives ud fra en faglig vurdering
  4. Forenkling af visitationskategorierne
  5. Færre krav til sygemeldte fra beskæftigelse
  6. Styrket fokus på kommunens kontakt med alvorligt syge
  7. Forenkling af ”Mit sygefravær”
  8. Mulighed for at vise lægeattester for sygemeldte borgere
  9. Afskaffelse af generelt krav om lægeattester
  10. Undersøge mulighed for at ændre i kommunens anmodning om lægeattester

Aftalen er det første skridt som led i en større ændring af beskæftigelsesindsatsen.

Større strukturelle ændringer af den aktive indsats for sygedagpengemodtagere afventer ekspertgruppens anbefalinger.

STARs hotline om det nye kontanthjælpssystem bliver udvidet, så man også kan ringe og få svar på eventuelle spørgsmål om sygedagpengeaftalen.

Hotlinen kan kontaktes på tlf. 72 21 74 01 – hverdage mellem kl. 9:00 og 15:00.

Læse hele aftaleteksten her: https://star.dk/implementering/sygedagpengeaftale/

Udgivet den

Forenkling af sygedagpengereglerne

Den 14. marts indgik Beskæftigelsesministeren og forligspartierne bag sygedagpengereformen en aftale om at forenkle reglerne og sætte borgernes behov i centrum.

Aftalen bygger på ”Afdækning af regler for meget alvorligt syge” (Beskæftigelsesministeriet, 2023), Reformkommissionens anbefalinger og gode erfaringer fra de nordjyske frikommuneforsøg.

Aftalen er kun første skridt og større strukturelle ændringer af sygedagpengereglerne afventer ekspertgruppens anbefalinger.

Aftalen træder i kraft den 1. januar 2025.

De er fire fokusområder og ti initiativer i aftalen:

Større målretning mod den enkelte borgers behov

  • Fleksibel brug af rehabiliteringsteams
    Rehabiliteringsteamet skal kun inddrages i sager om jobafklaringsforløb, når kommunen vurderer at der kan være behov for en tværfaglig indsats.
  • Fleksibel sammensætning af rehabiliteringsteams
    Der bliver kun krav om at der er en repræsentant fra beskæftigelsesområdet og en repræsentant fra regionens kliniske funktion. Resten af rehabiliteringsteamet sammensættes ud fra en konkret vurdering.
    Borgeren har altid mulighed for at medbringe en bisidder til mødet.
  • Mestringsforløb skal gives ud fra en faglig vurdering
    Forløbene målrettes de borgere, der kan få gavn af forløbet.
  • Forenkling af visitationskategorierne
    Kategori 3 afskaffes. Borgerne kan dog fortsat få en tværfaglig indsats, hvis der er behov for det.

Mere værdighed i mødet med systemet

  • Færre krav til sygemeldte der er i arbejde

    • Ingen krav om samtaler udover den første opfølgningssamtale i korte og ukomplicerede forløb.
    • Ingen krav om Min Plan.
    • Kontakt til arbejdsgiver kan undlades, hvis det er mest hensigtsmæssigt at den sygemeldte selv har dialogen.
    • Trappemodellen afskaffes for alle sygemeldte – også de ledige.
  • Styrket fokus på kommunens kontakt med alvorlig syge
    Vejledningen om kontakt til borgere på standby ordningen præciseres.
  • Forenkling af ”Mit sygefravær”
    På baggrund af en undersøgelse, skal ”Mit sygefravær” forenkles og give større mening for den enkelte borger.
  • Mulighed for at vise lægeattester for sygemeldte borgere
    Det skal undersøges om borgeren kan få adgang til at se sine lægeattester samlet ét sted, for at sikre bedre indsigt i egen sag.

Mere smidighed i samarbejdet mellem kommunen og praktiserende læger

  • Afskaffelse af generelt krav om lægeattester
    Hvis kommunen vurderer, at de helbredsmæssige oplysninger i sagen er tilstrækkelige, kan man undlade at indhente LÆ265 i sager der skal forelægges for rehabiliteringsteamet.
  • Undersøge muligheden for at ændre i kommunens anmodning om lægeattester
    For at understøtte en bedre kommunikation mellem sagsbehandler og læge, undersøges det om blanketterne til lægeattester kan ændres.

Læs hele aftalen her: https://bm.dk/media/0ninaqa3/aftaletekst.pdf

Udgivet den

Ankestyrelsens afgørelse 29-23 om sygedagpenge og opgørelse af 8 ugers perioden og kravet om 74 timer

Det er som udgangspunkt en betingelse for at opfylde beskæftigelseskravet i forhold til arbejdsgiver, at lønmodtageren på første fraværsdag:

–      Har været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger før fraværet

–      I de 8 uger har været beskæftiget ved arbejdsgiveren i mindst 74 timer

Ved vurderingen af om lønmodtageren har været ansat uafbrudt i 8 uger, indgår perioder med sygdom og ferie.

Ved vurderingen af om lønmodtageren har været beskæftiget i mindst 74 timer, vil dage hvor lønmodtageren er fraværende (bortset fra pligtforsømmelse) medføre, at der sker forlængelse ud over de seneste 8 uger. Der kan være tale om fravær i form af sygdom og ferie.

Perioden, hvor timekravet kan opfyldes, forlænges bagud ud over de 8 uger, med lige så mange dage, som dage uden arbejdstimer.

Beskæftigelseskravet vil derfor være opfyldt, hvis arbejdstimerne før og efter afbrydelsen er på mindst 74 timer.

I den konkrete sag har medarbejderen 2 sygeperioder, der kun afbrydes kortvarigt af fremmøde på arbejde, og dette giver anledning til at forlænge opgørelsesperioden bagud.

Læs hele afgørelsen her: Søg efter principmeddelelser — Ankestyrelsen (ast.dk)

Udgivet den

Ankestyrelsens principmeddelelse 13-23 om sygedagpenge – delegation – anden aktør – vikaraftale 

Principmeddelelsen behandler spørgsmålet om, hvornår vikarer i en kommune skal anses for ansatte i kommunen og hvornår de skal anses for private aktører. 

Ankestyrelsen præciserer hvilke forhold, der kan indgå i vurderingen af hvem der træffer afgørelse. 

Sagen


Sagen omhandler en sygedagpengemodtager, der vurderes ikke længere at være uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand, og at sygedagpengene derfor ville ophøre. 

Det fremgår af afgørelsesbrevet at det er kommunen, der har truffet afgørelsen. 
Der klages over afgørelsen med henvisning til at afgørelsen er truffet af en anden aktør og ikke af kommunen. 

Afgørelsen


I den konkrete sag vurderes det, at der er truffet afgørelse af en privat aktør i strid med reglerne. 

Kommunen havde ikke indgået en særskilt ansættelsesaftale med den person, der traf afgørelse i sagen. 
Kommunen havde ikke pligt til at udbetale løn eller udbetale sygedagpenge i tilfælde af sygdom, ligesom det var den private virksomhed, der havde pligt til at overholde reglerne om barsel og ferie. 
Kommunen havde ret til en ydelse fra virksomheden, men ikke ret til en bestemt persons arbejdskraft. 
Det fremgik af aftalen at kommunen havde instruktionsbeføjelsen, men denne var ikke fuldt ud effektiv, da der kun kunne ske sanktionering af virksomheden ved misligholdelse. 
Det var den private virksomhed, der havde fuld ansættelses- og afskedigelsesret. 

Grundlag for vurdering af om det er en ansat eller en privat aktør, der har truffet beslutning 

Der skal foretages en konkret og samlet vurdering af de reelle og formelle forhold vedrørende ansættelsen og opgavevaretagelsen. 
I denne vurdering kan indgå, hvem der har pligter og rettigheder som arbejdsgiver over for den person, der har truffet afgørelsen. 

Ved rettigheder forstås blandt andet, hvem der har: 

  • Retten til at en bestemt person leverer sin arbejdskraft. 
  • Retten til at antage og afskedige personen. 
  • En effektiv instruktionsbeføjelse, herunder at kunne sanktionere vikaren. 
  • Retten til at placere arbejdstiden. 
  • Retten til at iværksætte kontrolforanstaltninger. 
  • Retten til at fastsætte regler på arbejdspladsen. 
  • Risikoen for vikarens fravær. 

Ved pligter forstås blandt andet, hvem der har pligten til at: 

  • Udbetale løn. 
  • Udbetale sygedagpenge. 
  • Overholde regler om barsel og ferie. 
  • Tegne en forsikring som arbejdsgiver. 
  • Give ansættelsesbevis. 
  • Overholde reglerne om arbejdsmiljø. 
  • Forholde sig til erstatningskrav som arbejdsgiver. 

Det betyder, at selvom det er indskrevet i kontrakten med den private aktør, at kommunen har fuld instruktionsbeføjelse over den enkelte medarbejder, eller at afgørelsen træffes på kommunens brevpapir, et det ikke i sig selv nok til at statuere en ansættelse hos kommunen. 

Reglerne


Det kræver lovhjemmel, når en kommune vil overdrage afgørelseskompetencen til en privat aktør. 
Der er ikke hjemmel til at overlade det til en privat aktør at træffe afgørelse om selve retten til sygedagpenge. 
Helt undtagelsesvist kan en privat aktør træffe afgørelse om retten til sygedagpenge ved hel eller delvis uarbejdsdygtighed, hvis den sygemeldte er enig i vurderingen. 

Kasserede principmeddelelser


Du skal være opmærksom på at denne principmeddelelse medfører at en del tidligere principmeddelelser kasseres: 

105-10 

107-10 

226-10 

162-11 

185-11 

186-11 

27-12 

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/54a5918c-b20d-4213-ad18-9e8b5f95837c  

Udgivet den

Den aktuelle opholdskommune har pligten til at udbetale sygedagpenge, når borgeren er flyttet – opfølgning på vores artikel om afgørelse 51-22

I nyhedsbrevet fra februar i år, var der en artikel om afgøelse 51-22 – den kan du læse her.

Siden har Ankestyrelsen udgivet en artikel om afgørelsen, blandt andet på baggrund af spørgsmål de har fået efter de offentliggjorde 51-22. Det er denne artikel, der danner grundlag for nedenstående.

Ny kommune overtager udbetalingsforpligtelsen fra den dato, hvor borger tager ophold i kommunen
Kort sagt er den nye praksis at, ny opholdskommune overtager forpligtelsen til at udbetale sygedagpenge fra det tidspunkt hvor borgeren tager ophold i den nye opholdskommune.
Det gælder både sygedagpenge til borgeren og refusion til arbejdsgiveren.

Flytningen i sig selv er uden betydning for udbetaling af sygedagpenge, hvorfor denne skal fortsætte.

Det betyder, at der vil være situationer, hvor den nye kommune overtager udbetalingspligten for en periode, hvor borgeren ikke har opholdt sig i den nye kommune i hele den periode der udbetales for.

Eksempel
En sygemeldt borger, der modtager sygedagpenge, bor og opholder sig i A Kommune.
Borger flytter til B kommune den 4. februar 2023, uden at give A kommune besked. A kommune bliver derfor først opmærksom på flytningen, efter at den er sket.
A Kommune har udbetalt sygedagpenge til og med den 22. januar 2023.
B Kommune overtager pligten til at udbetale sygedagpenge den 4. februar 2023 .
B Kommune overtager også udbetalingsforpligtelsen for den periode, hvor borgeren opholdt sig i A Kommune, og som der ikke er udbetalt sygedagpenge for.
B Kommune har således forpligtelsen til at udbetale sygedagpenge fra den 23. januar 2023.

Arbejdsgivers anmodning om refusion
Arbejdsgiver skal anmode opholdskommunen om refusion, hvilket kan gøres 3 måneder bagud i tid.
Fordi anmodningen om refusion sker bagud i tid, kan det betyde at borgeren er flyttet i perioden fra den sidste anmodning om refusion og til den nye anmodning.

Eksempel
Arbejdsgiver har modtaget refusion fra A kommune i perioden 1. oktober – 31. december 2022.
Den 5. februar flytter borger til B kommune.
Den 31. marts 2023 anmoder arbejdsgiver om refusion fra B kommune, der skal udbetale refusion for hele perioden fra 1. januar til 31. marts, da B kommune er aktuelle opholdskommune.

Konsekvenser af afg. 51-22
Principmeddelelsen tilsidesætter en praksis, der er beskrevet i vejledning 9300 fra 2008, der beskriver at den nye opholdskommune overtager udbetalingsforpligtelsen efter udgangen af flytteugen.

Grunden til denne ændring af praksis er, at Ankestyrelsen vurderer, at sygedagpengeloven udtrykkeligt fastslår at det er retssikkerhedslovens regler, der skal afgøre hvilken kommune der er handlekommune.
Det fremgår af retssikkerhedsloven, at det er opholdskommunen, der har stedlig kompetence til at træffe afgørelse om at yde hjælp til borgeren.

Fraflytningskommunens muligheder
Hvis borger ikke meddeler sin flytning til fraflytningskommunen, kan det ske at denne fejlagtigt udbetaler sygedagpenge for en periode, hvor borger har taget ophold i ny kommune.
I denne situation kan fraflytningskommunen ikke kræve refusion af ny kommune, for de for meget udbetalte sygedagpenge.
Det er fordi, der ikke er fastsat regler, der giver mulighed for mellemkommunal refusion i sygedagpengesager.

Med henvisning til afgørelse 14-19, er der i nogle tilfælde mulighed for, at fraflytningskommunen, kan kræve tilbagebetaling af for meget udbetalte sygedagpenge.
Tilbagebetaling af sygedagpenge efter sygedagpengeloven forudsætter at betingelserne i §71, stk. 2 er opfyldte.
Betingelserne er, at

  • borgeren har modtaget sygedagpengene uberettiget, og
  • har tilsidesat sin oplysningspligt, eller mod bedre vidende have modtaget sygedagpenge

De samme betingelser gør sig gældende, for en arbejdsgiver, der har modtaget sygedagpengerefusion uberettiget.
Det kan du læse mere om i 227-10, som du finder her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/fa4bded2-fcaa-42ca-bdee-fb415287a3da

Da der eksisterer et ulovbestemt princip om tilbagebetaling på grund af dobbeltforsørgelse, kan kommunen i visse tilfælde træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en borger har modtaget hjælp og senere får udbetalt et beløb, der dækker samme periode.
Du kan læse mere om dobbeltforsørgelse i 42-13, som du finder her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/b0c5ae58-4942-409d-a9ee-38a60a3cace5

Manglende flyttesamtykke
Når en borger flytter kommune, kan fraflytningskommunen kun sende sagens akter til den nye kommune, hvis borgeren giver samtykke til det.
Det står i Retssikkerhedsloven §11a, stk. 1.

Ifølge afgørelse 51-22 ophører sygedagpengene ikke ved flytning til ny kommune. Det fremgår også, at den nye kommune kan vurdere, om borgeren fortsat opfylder betingelserne for sygedagpenge.
Vurderer ny kommune, at betingelserne ikke er opfyldt, skal der træffes en afgørelse, inden sygedagpengene kan standses.

Der er ingen regler om manglende flyttesamtykke i sygedagpengeloven.
Sygedagpengelovens §21, stk. 1, nr. 1 fastslår, at retten til sygedagpenge bortfalder, hvis borgeren ikke medvirker til sagens opfølgning. Det fremgår tydeligt, hvilke situationer der er tale om, og flyttesamtykke er ikke nævnt.

I henhold til Retssikkerhedsloven §11b, kan kommunen træffe afgørelse på det foreliggende grundlag, hvis borgeren ikke giver samtykke til indhentelse af oplysninger.
Det betyder, at kommunen kan afgøre sagen ud fra de oplysninger de har, hvilket kan komme borgeren til skade.
Borgeren skal vejledes om, hvilken konsekvens det manglende samtykke kan få, før kommunen træffer afgørelse.
(Husk at journalføre vejledningen)

Du kan læse Ankestyrelsens artikel her: https://ast.dk/beskaeftigelse/artikler/sygedagpenge/ny-principmeddelelse-den-aktuelle-opholdskommune-har-pligten-til-at-udbetale-sygedagpenge-nar-borgeren-er-flyttet

Udgivet den

Landsretsdom af 8. februar 2023 om retten til sygedagpenge

Østre Landsret har den 8. februar afsagt en dom i en sag om sygedagpenge.

Helt grundlæggende handler sagen om, hvorvidt beskæftigelseskravet i sygedagpengelovens §32 er opfyldt.

Sagen er selvfølgelig anonymiseret, og vi kender ikke kønnet på hovedpersonen, men for nemheds skyld, bruger vi ”han” i vores gennemgang.

Sagens fremstilling

Personen er syg i perioden medio december 2018 til ultimo januar 2019.

Den 31. januar 2019 raskmelder han sig og holder i perioden 1. februar til 4. juni ferie og fri uden løn.

Den 5. juni 2019 melder han sig ledig og sygemelder sig samme dag.

Det fremgår af brev af 14. juni 2019 fra a-kassen til personen, at såfremt han ikke bevilges sygedagpenge fra den 5. juni, så vil a-kassen indberette ny dato fra 13. juni.

Det fremgår også, at så kan han kontakte a-kassen og aftale nærmere om eventuel udbetaling af dagpenge for perioden 5.juni til 12. juni, men at det vil kræve en rådighedsvurdering.

Kommunen bevilger i første omgang sygedagpenge fra den 5. juni 2019, men i en partshøring af 12. august 2019, fremgår det, at der fejlagtigt er udbetalt sygedagpenge i perioden 5. juni – 21. juli 2019.

Kommunen anfører at personen har sygemeldt sig 5. juni, men sidst har haft indtægt i januar 2019 – og derfor opfylder han ikke beskæftigelseskravet.

Det fremgår af et brev fra a-kassen af 14. august 2019, at personen vil være berettiget til dagpenge fra a-kassen i tilfælde af ledighed. Det fremgår også at personen er indplaceret 1. november 2018 og derfor har ret til dagpenge frem til 31. november 2021.

Den 23. august træffer kommunen afgørelse om, at personen ikke opfylder beskæftigelseskravet, og at der fejlagtigt er udbetalt sygedagpenge i perioden 5. juni til 21. juli 2019. Dette beløb kræves ikke tilbagebetalt.

Kommunen begrunder at beskæftigelseskravet ikke er opfyldt, da der ikke har været indtægter i mindst 5 af de 6 måneder forud for sygdommen. De henviser til sygedagpengelovens §32.

Den 6. september klages der over afgørelsen med henvisning til at det er irrelevant at kommunen brugers sygedagpengelovens §32, stk. 1, nr.1.

I steder henviser de til at en lønmodtager, som på første fraværsdag ikke opfylder kravet i lovens§ 32, stk. 1, nr. 1, men som ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, hvis ikke pågældende var blevet syg, vil opfylde beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 2.

Kommunen anerkender at de har sendt afslag på et forkert grundlag og fremsender den 30. september en ny afgørelse.

De fastholder at der ikke er ret til sygedagpenge, men har nu rettet grundlaget til sygedagpengelovens §32, stk. 1, nr. 2.

Deres begrundelse er, at personen ikke har været syg på første ledighedsdag (01.02.2019) og beskæftigelseskravet for ledige er dermed ikke opfyldt.

Den 8. oktober klages der over den nye afgørelse, da de fastholder at det er uvæsentligt at personen har været raskmeldt i en mellemliggende periode, da de finder det afgørende, at han ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, hvis han ikke var blevet syg.

Den 23. januar 2020 træffer Ankestyrelsen afgørelse om, at personen ikke er berettiget til sygedagpenge.

Den 7. januar 2022 træffer Københavns byret afgørelse om, at personen ikke er berettiget til sygedagpenge.

A-kassen forklarer i Landsretten, at når man både melder sig ledig og melder sig syg, er det afgørende for udbetaling af sygedagpenge, om sygemeldingen sker før eller efter man har meldt sig ledig.


A-kassen foretager ikke en rådighedsvurdering, da kommunen var begyndt at udbetale sygedagpenge. Derfor kan det ikke godtgøres, at personen ville være berettiget til dagpenge, og derfor er beskæftigelseskravet i Sygedagpengelovens §32, stk. 1, nr. 2 ikke opfyldt.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten finder, at bestemmelsen i sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 2, sammenholdt med arbejdsløshedsforsikringslovens § 62 efter ordlyden og forarbejderne må forstås sådan, at beskæftigelseskravet er opfyldt, når den pågældende står til rådighed for arbejdsmarkedet, og at det hertil må kræves, at den pågældende er aktivt jobsøgende.

Landsretten tiltræder, at personen ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet fra slutningen af januar 2019 til den 5. juni 2019, idet han efter eget valg holdt ferie uden løn i den periode, der lå ud over den ferieafholdelse på 25 feriedage, en lønmodtager er berettiget til i henhold til ferieloven.
Derfor betragtes han som raskmeldt i den periode, hvor han var uden tilknytning til arbejdsmarkedet.

Da personen både meldte sig ledig den 5. juni 2019 og efterfølgende meldte sig syg fra den 5. juni 2019, tiltræder landsretten, at han hverken ved sygemeldingen den 5. juni 2019 eller på et senere tidspunkt opfyldte beskæftigelseskravet i sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 2.

Det er desværre ikke lykkes os at finde et link til dommen, hvor den kan tilgås gratis.
Har du abonnement på Schultz, kan du se dommen her: http://social-arbejdsmarked.lovportaler.dk/ShowDoc.aspx?q=sygedagpenge&docId=old20230208-000a-full