Ny sygedagpengeaftale

Tidsplan for lovprocessen

Sommeren 2024: Lovforslaget sendes i ekstern høring

November 2024: Lovforslaget fremsættes af beskæftigelsesministeren. Behandling i Folketinget starter

December 2024: Lovforslaget forventes vedtaget

1. januar 2025: Lovforslaget træder i kraft og får virkning

Indhold

”Aftalen skal sikre en større målretning mod den enkelte sygedagpengemodtager, mere værdighed i mødet med systemet og mere smidighed i samarbejdet mellem kommunen og praktiserende læger.”

Det flertal i Folketinget, der står bag reformen af sygedagpengesystemet, har indgået en aftale, som skal forenkle reglerne og sætter borgerens behov i centrum.

Aftalen indeholder ti initiativer:

  1. Fleksibel brug af rehabiliteringsteams
  2. Fleksibel sammensætning af rehabiliteringsteams
  3. Mestringsforløb skal gives ud fra en faglig vurdering
  4. Forenkling af visitationskategorierne
  5. Færre krav til sygemeldte fra beskæftigelse
  6. Styrket fokus på kommunens kontakt med alvorligt syge
  7. Forenkling af ”Mit sygefravær”
  8. Mulighed for at vise lægeattester for sygemeldte borgere
  9. Afskaffelse af generelt krav om lægeattester
  10. Undersøge mulighed for at ændre i kommunens anmodning om lægeattester

Aftalen er det første skridt som led i en større ændring af beskæftigelsesindsatsen.

Større strukturelle ændringer af den aktive indsats for sygedagpengemodtagere afventer ekspertgruppens anbefalinger.

STARs hotline om det nye kontanthjælpssystem bliver udvidet, så man også kan ringe og få svar på eventuelle spørgsmål om sygedagpengeaftalen.

Hotlinen kan kontaktes på tlf. 72 21 74 01 – hverdage mellem kl. 9:00 og 15:00.

Læse hele aftaleteksten her: https://star.dk/implementering/sygedagpengeaftale/

Forenkling af sygedagpengereglerne

Den 14. marts indgik Beskæftigelsesministeren og forligspartierne bag sygedagpengereformen en aftale om at forenkle reglerne og sætte borgernes behov i centrum.

Aftalen bygger på ”Afdækning af regler for meget alvorligt syge” (Beskæftigelsesministeriet, 2023), Reformkommissionens anbefalinger og gode erfaringer fra de nordjyske frikommuneforsøg.

Aftalen er kun første skridt og større strukturelle ændringer af sygedagpengereglerne afventer ekspertgruppens anbefalinger.

Aftalen træder i kraft den 1. januar 2025.

De er fire fokusområder og ti initiativer i aftalen:

Større målretning mod den enkelte borgers behov

  • Fleksibel brug af rehabiliteringsteams
    Rehabiliteringsteamet skal kun inddrages i sager om jobafklaringsforløb, når kommunen vurderer at der kan være behov for en tværfaglig indsats.
  • Fleksibel sammensætning af rehabiliteringsteams
    Der bliver kun krav om at der er en repræsentant fra beskæftigelsesområdet og en repræsentant fra regionens kliniske funktion. Resten af rehabiliteringsteamet sammensættes ud fra en konkret vurdering.
    Borgeren har altid mulighed for at medbringe en bisidder til mødet.
  • Mestringsforløb skal gives ud fra en faglig vurdering
    Forløbene målrettes de borgere, der kan få gavn af forløbet.
  • Forenkling af visitationskategorierne
    Kategori 3 afskaffes. Borgerne kan dog fortsat få en tværfaglig indsats, hvis der er behov for det.

Mere værdighed i mødet med systemet

  • Færre krav til sygemeldte der er i arbejde

    • Ingen krav om samtaler udover den første opfølgningssamtale i korte og ukomplicerede forløb.
    • Ingen krav om Min Plan.
    • Kontakt til arbejdsgiver kan undlades, hvis det er mest hensigtsmæssigt at den sygemeldte selv har dialogen.
    • Trappemodellen afskaffes for alle sygemeldte – også de ledige.
  • Styrket fokus på kommunens kontakt med alvorlig syge
    Vejledningen om kontakt til borgere på standby ordningen præciseres.
  • Forenkling af ”Mit sygefravær”
    På baggrund af en undersøgelse, skal ”Mit sygefravær” forenkles og give større mening for den enkelte borger.
  • Mulighed for at vise lægeattester for sygemeldte borgere
    Det skal undersøges om borgeren kan få adgang til at se sine lægeattester samlet ét sted, for at sikre bedre indsigt i egen sag.

Mere smidighed i samarbejdet mellem kommunen og praktiserende læger

  • Afskaffelse af generelt krav om lægeattester
    Hvis kommunen vurderer, at de helbredsmæssige oplysninger i sagen er tilstrækkelige, kan man undlade at indhente LÆ265 i sager der skal forelægges for rehabiliteringsteamet.
  • Undersøge muligheden for at ændre i kommunens anmodning om lægeattester
    For at understøtte en bedre kommunikation mellem sagsbehandler og læge, undersøges det om blanketterne til lægeattester kan ændres.

Læs hele aftalen her: https://bm.dk/media/0ninaqa3/aftaletekst.pdf

Ankestyrelsens afgørelse 29-23 om sygedagpenge og opgørelse af 8 ugers perioden og kravet om 74 timer

Det er som udgangspunkt en betingelse for at opfylde beskæftigelseskravet i forhold til arbejdsgiver, at lønmodtageren på første fraværsdag:

–      Har været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger før fraværet

–      I de 8 uger har været beskæftiget ved arbejdsgiveren i mindst 74 timer

Ved vurderingen af om lønmodtageren har været ansat uafbrudt i 8 uger, indgår perioder med sygdom og ferie.

Ved vurderingen af om lønmodtageren har været beskæftiget i mindst 74 timer, vil dage hvor lønmodtageren er fraværende (bortset fra pligtforsømmelse) medføre, at der sker forlængelse ud over de seneste 8 uger. Der kan være tale om fravær i form af sygdom og ferie.

Perioden, hvor timekravet kan opfyldes, forlænges bagud ud over de 8 uger, med lige så mange dage, som dage uden arbejdstimer.

Beskæftigelseskravet vil derfor være opfyldt, hvis arbejdstimerne før og efter afbrydelsen er på mindst 74 timer.

I den konkrete sag har medarbejderen 2 sygeperioder, der kun afbrydes kortvarigt af fremmøde på arbejde, og dette giver anledning til at forlænge opgørelsesperioden bagud.

Læs hele afgørelsen her: Søg efter principmeddelelser — Ankestyrelsen (ast.dk)

Ankestyrelsens principmeddelelse 13-23 om sygedagpenge – delegation – anden aktør – vikaraftale 

Principmeddelelsen behandler spørgsmålet om, hvornår vikarer i en kommune skal anses for ansatte i kommunen og hvornår de skal anses for private aktører. 

Ankestyrelsen præciserer hvilke forhold, der kan indgå i vurderingen af hvem der træffer afgørelse. 

Sagen


Sagen omhandler en sygedagpengemodtager, der vurderes ikke længere at være uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand, og at sygedagpengene derfor ville ophøre. 

Det fremgår af afgørelsesbrevet at det er kommunen, der har truffet afgørelsen. 
Der klages over afgørelsen med henvisning til at afgørelsen er truffet af en anden aktør og ikke af kommunen. 

Afgørelsen


I den konkrete sag vurderes det, at der er truffet afgørelse af en privat aktør i strid med reglerne. 

Kommunen havde ikke indgået en særskilt ansættelsesaftale med den person, der traf afgørelse i sagen. 
Kommunen havde ikke pligt til at udbetale løn eller udbetale sygedagpenge i tilfælde af sygdom, ligesom det var den private virksomhed, der havde pligt til at overholde reglerne om barsel og ferie. 
Kommunen havde ret til en ydelse fra virksomheden, men ikke ret til en bestemt persons arbejdskraft. 
Det fremgik af aftalen at kommunen havde instruktionsbeføjelsen, men denne var ikke fuldt ud effektiv, da der kun kunne ske sanktionering af virksomheden ved misligholdelse. 
Det var den private virksomhed, der havde fuld ansættelses- og afskedigelsesret. 

Grundlag for vurdering af om det er en ansat eller en privat aktør, der har truffet beslutning 

Der skal foretages en konkret og samlet vurdering af de reelle og formelle forhold vedrørende ansættelsen og opgavevaretagelsen. 
I denne vurdering kan indgå, hvem der har pligter og rettigheder som arbejdsgiver over for den person, der har truffet afgørelsen. 

Ved rettigheder forstås blandt andet, hvem der har: 

  • Retten til at en bestemt person leverer sin arbejdskraft. 
  • Retten til at antage og afskedige personen. 
  • En effektiv instruktionsbeføjelse, herunder at kunne sanktionere vikaren. 
  • Retten til at placere arbejdstiden. 
  • Retten til at iværksætte kontrolforanstaltninger. 
  • Retten til at fastsætte regler på arbejdspladsen. 
  • Risikoen for vikarens fravær. 

Ved pligter forstås blandt andet, hvem der har pligten til at: 

  • Udbetale løn. 
  • Udbetale sygedagpenge. 
  • Overholde regler om barsel og ferie. 
  • Tegne en forsikring som arbejdsgiver. 
  • Give ansættelsesbevis. 
  • Overholde reglerne om arbejdsmiljø. 
  • Forholde sig til erstatningskrav som arbejdsgiver. 

Det betyder, at selvom det er indskrevet i kontrakten med den private aktør, at kommunen har fuld instruktionsbeføjelse over den enkelte medarbejder, eller at afgørelsen træffes på kommunens brevpapir, et det ikke i sig selv nok til at statuere en ansættelse hos kommunen. 

Reglerne


Det kræver lovhjemmel, når en kommune vil overdrage afgørelseskompetencen til en privat aktør. 
Der er ikke hjemmel til at overlade det til en privat aktør at træffe afgørelse om selve retten til sygedagpenge. 
Helt undtagelsesvist kan en privat aktør træffe afgørelse om retten til sygedagpenge ved hel eller delvis uarbejdsdygtighed, hvis den sygemeldte er enig i vurderingen. 

Kasserede principmeddelelser


Du skal være opmærksom på at denne principmeddelelse medfører at en del tidligere principmeddelelser kasseres: 

105-10 

107-10 

226-10 

162-11 

185-11 

186-11 

27-12 

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/54a5918c-b20d-4213-ad18-9e8b5f95837c  

Den aktuelle opholdskommune har pligten til at udbetale sygedagpenge, når borgeren er flyttet – opfølgning på vores artikel om afgørelse 51-22

I nyhedsbrevet fra februar i år, var der en artikel om afgøelse 51-22 – den kan du læse her.

Siden har Ankestyrelsen udgivet en artikel om afgørelsen, blandt andet på baggrund af spørgsmål de har fået efter de offentliggjorde 51-22. Det er denne artikel, der danner grundlag for nedenstående.

Ny kommune overtager udbetalingsforpligtelsen fra den dato, hvor borger tager ophold i kommunen
Kort sagt er den nye praksis at, ny opholdskommune overtager forpligtelsen til at udbetale sygedagpenge fra det tidspunkt hvor borgeren tager ophold i den nye opholdskommune.
Det gælder både sygedagpenge til borgeren og refusion til arbejdsgiveren.

Flytningen i sig selv er uden betydning for udbetaling af sygedagpenge, hvorfor denne skal fortsætte.

Det betyder, at der vil være situationer, hvor den nye kommune overtager udbetalingspligten for en periode, hvor borgeren ikke har opholdt sig i den nye kommune i hele den periode der udbetales for.

Eksempel
En sygemeldt borger, der modtager sygedagpenge, bor og opholder sig i A Kommune.
Borger flytter til B kommune den 4. februar 2023, uden at give A kommune besked. A kommune bliver derfor først opmærksom på flytningen, efter at den er sket.
A Kommune har udbetalt sygedagpenge til og med den 22. januar 2023.
B Kommune overtager pligten til at udbetale sygedagpenge den 4. februar 2023 .
B Kommune overtager også udbetalingsforpligtelsen for den periode, hvor borgeren opholdt sig i A Kommune, og som der ikke er udbetalt sygedagpenge for.
B Kommune har således forpligtelsen til at udbetale sygedagpenge fra den 23. januar 2023.

Arbejdsgivers anmodning om refusion
Arbejdsgiver skal anmode opholdskommunen om refusion, hvilket kan gøres 3 måneder bagud i tid.
Fordi anmodningen om refusion sker bagud i tid, kan det betyde at borgeren er flyttet i perioden fra den sidste anmodning om refusion og til den nye anmodning.

Eksempel
Arbejdsgiver har modtaget refusion fra A kommune i perioden 1. oktober – 31. december 2022.
Den 5. februar flytter borger til B kommune.
Den 31. marts 2023 anmoder arbejdsgiver om refusion fra B kommune, der skal udbetale refusion for hele perioden fra 1. januar til 31. marts, da B kommune er aktuelle opholdskommune.

Konsekvenser af afg. 51-22
Principmeddelelsen tilsidesætter en praksis, der er beskrevet i vejledning 9300 fra 2008, der beskriver at den nye opholdskommune overtager udbetalingsforpligtelsen efter udgangen af flytteugen.

Grunden til denne ændring af praksis er, at Ankestyrelsen vurderer, at sygedagpengeloven udtrykkeligt fastslår at det er retssikkerhedslovens regler, der skal afgøre hvilken kommune der er handlekommune.
Det fremgår af retssikkerhedsloven, at det er opholdskommunen, der har stedlig kompetence til at træffe afgørelse om at yde hjælp til borgeren.

Fraflytningskommunens muligheder
Hvis borger ikke meddeler sin flytning til fraflytningskommunen, kan det ske at denne fejlagtigt udbetaler sygedagpenge for en periode, hvor borger har taget ophold i ny kommune.
I denne situation kan fraflytningskommunen ikke kræve refusion af ny kommune, for de for meget udbetalte sygedagpenge.
Det er fordi, der ikke er fastsat regler, der giver mulighed for mellemkommunal refusion i sygedagpengesager.

Med henvisning til afgørelse 14-19, er der i nogle tilfælde mulighed for, at fraflytningskommunen, kan kræve tilbagebetaling af for meget udbetalte sygedagpenge.
Tilbagebetaling af sygedagpenge efter sygedagpengeloven forudsætter at betingelserne i §71, stk. 2 er opfyldte.
Betingelserne er, at

  • borgeren har modtaget sygedagpengene uberettiget, og
  • har tilsidesat sin oplysningspligt, eller mod bedre vidende have modtaget sygedagpenge

De samme betingelser gør sig gældende, for en arbejdsgiver, der har modtaget sygedagpengerefusion uberettiget.
Det kan du læse mere om i 227-10, som du finder her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/fa4bded2-fcaa-42ca-bdee-fb415287a3da

Da der eksisterer et ulovbestemt princip om tilbagebetaling på grund af dobbeltforsørgelse, kan kommunen i visse tilfælde træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en borger har modtaget hjælp og senere får udbetalt et beløb, der dækker samme periode.
Du kan læse mere om dobbeltforsørgelse i 42-13, som du finder her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/b0c5ae58-4942-409d-a9ee-38a60a3cace5

Manglende flyttesamtykke
Når en borger flytter kommune, kan fraflytningskommunen kun sende sagens akter til den nye kommune, hvis borgeren giver samtykke til det.
Det står i Retssikkerhedsloven §11a, stk. 1.

Ifølge afgørelse 51-22 ophører sygedagpengene ikke ved flytning til ny kommune. Det fremgår også, at den nye kommune kan vurdere, om borgeren fortsat opfylder betingelserne for sygedagpenge.
Vurderer ny kommune, at betingelserne ikke er opfyldt, skal der træffes en afgørelse, inden sygedagpengene kan standses.

Der er ingen regler om manglende flyttesamtykke i sygedagpengeloven.
Sygedagpengelovens §21, stk. 1, nr. 1 fastslår, at retten til sygedagpenge bortfalder, hvis borgeren ikke medvirker til sagens opfølgning. Det fremgår tydeligt, hvilke situationer der er tale om, og flyttesamtykke er ikke nævnt.

I henhold til Retssikkerhedsloven §11b, kan kommunen træffe afgørelse på det foreliggende grundlag, hvis borgeren ikke giver samtykke til indhentelse af oplysninger.
Det betyder, at kommunen kan afgøre sagen ud fra de oplysninger de har, hvilket kan komme borgeren til skade.
Borgeren skal vejledes om, hvilken konsekvens det manglende samtykke kan få, før kommunen træffer afgørelse.
(Husk at journalføre vejledningen)

Du kan læse Ankestyrelsens artikel her: https://ast.dk/beskaeftigelse/artikler/sygedagpenge/ny-principmeddelelse-den-aktuelle-opholdskommune-har-pligten-til-at-udbetale-sygedagpenge-nar-borgeren-er-flyttet

Landsretsdom af 8. februar 2023 om retten til sygedagpenge

Østre Landsret har den 8. februar afsagt en dom i en sag om sygedagpenge.

Helt grundlæggende handler sagen om, hvorvidt beskæftigelseskravet i sygedagpengelovens §32 er opfyldt.

Sagen er selvfølgelig anonymiseret, og vi kender ikke kønnet på hovedpersonen, men for nemheds skyld, bruger vi ”han” i vores gennemgang.

Sagens fremstilling

Personen er syg i perioden medio december 2018 til ultimo januar 2019.

Den 31. januar 2019 raskmelder han sig og holder i perioden 1. februar til 4. juni ferie og fri uden løn.

Den 5. juni 2019 melder han sig ledig og sygemelder sig samme dag.

Det fremgår af brev af 14. juni 2019 fra a-kassen til personen, at såfremt han ikke bevilges sygedagpenge fra den 5. juni, så vil a-kassen indberette ny dato fra 13. juni.

Det fremgår også, at så kan han kontakte a-kassen og aftale nærmere om eventuel udbetaling af dagpenge for perioden 5.juni til 12. juni, men at det vil kræve en rådighedsvurdering.

Kommunen bevilger i første omgang sygedagpenge fra den 5. juni 2019, men i en partshøring af 12. august 2019, fremgår det, at der fejlagtigt er udbetalt sygedagpenge i perioden 5. juni – 21. juli 2019.

Kommunen anfører at personen har sygemeldt sig 5. juni, men sidst har haft indtægt i januar 2019 – og derfor opfylder han ikke beskæftigelseskravet.

Det fremgår af et brev fra a-kassen af 14. august 2019, at personen vil være berettiget til dagpenge fra a-kassen i tilfælde af ledighed. Det fremgår også at personen er indplaceret 1. november 2018 og derfor har ret til dagpenge frem til 31. november 2021.

Den 23. august træffer kommunen afgørelse om, at personen ikke opfylder beskæftigelseskravet, og at der fejlagtigt er udbetalt sygedagpenge i perioden 5. juni til 21. juli 2019. Dette beløb kræves ikke tilbagebetalt.

Kommunen begrunder at beskæftigelseskravet ikke er opfyldt, da der ikke har været indtægter i mindst 5 af de 6 måneder forud for sygdommen. De henviser til sygedagpengelovens §32.

Den 6. september klages der over afgørelsen med henvisning til at det er irrelevant at kommunen brugers sygedagpengelovens §32, stk. 1, nr.1.

I steder henviser de til at en lønmodtager, som på første fraværsdag ikke opfylder kravet i lovens§ 32, stk. 1, nr. 1, men som ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, hvis ikke pågældende var blevet syg, vil opfylde beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 2.

Kommunen anerkender at de har sendt afslag på et forkert grundlag og fremsender den 30. september en ny afgørelse.

De fastholder at der ikke er ret til sygedagpenge, men har nu rettet grundlaget til sygedagpengelovens §32, stk. 1, nr. 2.

Deres begrundelse er, at personen ikke har været syg på første ledighedsdag (01.02.2019) og beskæftigelseskravet for ledige er dermed ikke opfyldt.

Den 8. oktober klages der over den nye afgørelse, da de fastholder at det er uvæsentligt at personen har været raskmeldt i en mellemliggende periode, da de finder det afgørende, at han ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, hvis han ikke var blevet syg.

Den 23. januar 2020 træffer Ankestyrelsen afgørelse om, at personen ikke er berettiget til sygedagpenge.

Den 7. januar 2022 træffer Københavns byret afgørelse om, at personen ikke er berettiget til sygedagpenge.

A-kassen forklarer i Landsretten, at når man både melder sig ledig og melder sig syg, er det afgørende for udbetaling af sygedagpenge, om sygemeldingen sker før eller efter man har meldt sig ledig.


A-kassen foretager ikke en rådighedsvurdering, da kommunen var begyndt at udbetale sygedagpenge. Derfor kan det ikke godtgøres, at personen ville være berettiget til dagpenge, og derfor er beskæftigelseskravet i Sygedagpengelovens §32, stk. 1, nr. 2 ikke opfyldt.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten finder, at bestemmelsen i sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 2, sammenholdt med arbejdsløshedsforsikringslovens § 62 efter ordlyden og forarbejderne må forstås sådan, at beskæftigelseskravet er opfyldt, når den pågældende står til rådighed for arbejdsmarkedet, og at det hertil må kræves, at den pågældende er aktivt jobsøgende.

Landsretten tiltræder, at personen ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet fra slutningen af januar 2019 til den 5. juni 2019, idet han efter eget valg holdt ferie uden løn i den periode, der lå ud over den ferieafholdelse på 25 feriedage, en lønmodtager er berettiget til i henhold til ferieloven.
Derfor betragtes han som raskmeldt i den periode, hvor han var uden tilknytning til arbejdsmarkedet.

Da personen både meldte sig ledig den 5. juni 2019 og efterfølgende meldte sig syg fra den 5. juni 2019, tiltræder landsretten, at han hverken ved sygemeldingen den 5. juni 2019 eller på et senere tidspunkt opfyldte beskæftigelseskravet i sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 2.

Det er desværre ikke lykkes os at finde et link til dommen, hvor den kan tilgås gratis.
Har du abonnement på Schultz, kan du se dommen her: http://social-arbejdsmarked.lovportaler.dk/ShowDoc.aspx?q=sygedagpenge&docId=old20230208-000a-full

Lovforslag 14 – vedtaget den 14. marts 2023

Nu lov nr. 295 af 20/03/2023 med ikrafttræden 22.03.2023

I denne artikel gennemgår vi kort, de ændringer som det vedtagne lovforslag medfører.

Intentionen med lovforslaget er en nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, hvor Jobcentrene skal bruge ressourcerne, hvor de har størst effekt og kommer flest ledige til gavn.

Det er hensigten, at der skal ske en omlægning fra ”øvrig vejledning og opkvalificering” til ordinære løntimer, ordinær uddannelse og virksomhedsrettede tilbud.

Der skal også ske en reduktion af administration, blandt andet ved større mulighed for digitale samtaler.

Ændringer i LAB

§31a – ophæves
Jobsamtaler skal afholdes ved personligt fremmøde

§33 – ændring

Første jobsamtale afholdes ved personligt fremmøde
Herefter vælger personen om en jobsamtale skal afholdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde

§42, stk. 2, nr. 7 – ophæves

Min Plan skal ikke længere indeholde status på igangsatte indsatser og opfølgning på afsluttede indsatser

§102 – der indsættes et stk. 6

Et tilbud efter § 91 om øvrig vejledning og opkvalificering kan ikke udgøre et ret- og pligttilbud efter stk. 1

Ændringer i Sygedagpengeloven

§13b, stk. 1, 6 pkt. Og 7 pkt. – ændres

Første opfølgning (kat. 2 og 3) skal ske ved personligt fremmøde

Herefter kan personen vælge personligt fremmøde, telefonisk eller personligt digitalt fremmøde

(Nuværende regel er at alle opfølgninger de første 6 mdr. er ved personligt fremmøde)

§13b, stk. 4 – ændres

Opfølgning kan ske telefonisk eller personligt digitalt fremmøde (så ikke længere skriftligt)

Nyt stk. 4, nr. 1 – gælder nu for alle i ansættelsesforhold (selvom arbejdet ikke er genoptaget delvist)

Kapitel 8a – ophæves

Corona forlængelser

§43a – ophæves

Corona regel om ret til SDP de første 2 uger for selvstændige

§53b – ophæves

Corona regel om arbejdsgivers ret til refusion de første 30 dage

Kapitel 21a – ophæves

Coronaregler om ret til SDP for personer i øget smitterisiko

§70 – ophæves 

Direktøren for STAR kan iværksætte registersamkøring i kontroløjemed

§77 – ændres

Kommunens henvisning til andre aktører efter §19 (udlicitering af udføre opgaver og træffe afgørelser efter denne lov), kan ikke længere indbringes for ankestyrelsen
§19 blev ophævet 01.01.2020

Ændringer i Repatrieringsloven

§6b – ny paragraf

Kommunalbestyrelsen udarbejder hvert år senest den 31. december en beskrivelse af, hvordan kommunen arbejder med rådgivning og information om repatriering efter repatrieringsloven for det kommende år.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen offentliggør beskrivelsen af repatrieringsindsatsen.

Læs lovforslaget som vedtaget her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/295

Regeringsgrundlaget Ansvar for Danmark

Så fik vi en ny regering, og dermed et nyt regeringsgrundlag – vi har læst det igennem og vil herunder fremdrage de punkter vi finder vigtige for Beskæftigelses- og Integrationsområdet.

Vi vurderer, at der bliver travlt på beskæftigelsesområdet i de kommende år, hvor der skal ske en reform af både kontanthjælps- og sygedagpengesystemet, der kommer nye regler på integrationsområdet og jobcentrene nedlægges.

Seniorpension og Tidlig pension lægges sammen til én ny pension.

De allermest udsatte skal helt ud af beskæftigelsessystemet og der skal være fokus på en enklere visitation til hjælpemidler og bedre muligheder for handicappede på arbejdsmarkedet.

Regeringsgrundlaget giver ikke en klar indikation på hvornår det hele skal sættes i værk, men vi læser mellem linjerne at det er en regering, der er trukket i arbejdstøjet og som vil i gang hurtigst muligt.

Så vi gør konsulentbussen klar – for vi forudser et 2023 på landevejen, medens vi hjælper jobcentre i hele landet med at implementere de nye regler – og vi glæder os 

Ministrene for de to områder er
Beskæftigelsesminister: Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Udlændinge og integrationsminister: Kaare Dybvad Bek (S)

Og så til nogle hovedpunkter fra regeringsgrundlaget
Hovedlinjer på beskæftigelsesområdet

  • Flere i arbejde
  • Flere skal arbejde flere timer
  • Flere får de rette kompetencer
  • Flere faglærte
  • Færre langtidsledige
  • Nytænkning af beskæftigelsesindsatsen
  • Flere unge i uddannelse og beskæftigelse
  • Flere seniorer skal blive længere på arbejdsmarkedet
  • Nedbringe sygefraværet i det offentlige
  • Tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft
  • Reformkommissionen skal færdiggøre sit arbejde

Konkrete tiltag på beskæftigelsesområdet

  • Den enkelte ledige skal være i centrum, uden at gå på kompromis med jobfokus
  • Reducere udgifterne til beskæftigelsesindsatsen med 3 mia. Kroner (2030)
    • Nedlægge jobcentrene
    • Kommunerne sættes fri af statslige proceskrav
    • Prioritering af indsatser, der hjælper ledige tættere på arbejdsmarkedet
    • De ledige sættes fri til at vælge den bedste vej frem
  • A-kasser og private aktører skal spille en større rolle for de kortvarigt ledige
  • Prioritering af de borgere, der har størst udfordringer
    • Mere værdige indsatser med større effekt
  • Socialt bedrageri mødes med hård og markant konsekvens
  • Ændringer af kontanthjælpssystemet med udgangspunkt i Ydelseskommissionens anbefalinger
  • Seniorjob afskaffes
  • Seniorpension og retten til tidlig pension, lægges sammen til én ny ordning med 2 indgange; en Rettighedsbasseret indgang og en Visitationsmodel
    • Op til 3 år før folkepensionsalder
    • Mulighed for tildeling af pension i halve år
    • Ydelsesniveau ca. 15.000, – kr. pr. måned

Integration

  • Ny arbejdspligt for borgere i kontanthjælpssystemet med integrationsbehov – pligt til at bidrage i 37 timer om ugen
  • Midlertidigt børnetilskud afskaffes – pengene overføres til en pulje til økonomisk hjælp til udsatte børnefamilier (inflationshjælp)
  • Modvirke parallel samfund
    • Herunder friskoler med skæv elevsammensætning
  • Ikke acceptere at kvinder udsættes for vold eller negativ social kontrol
    • Den forebyggende indsats skal styrkes
  • Fastholde et udrejsecenter med særlige vilkår for børnefamilier
    • Reducere antallet af beboere på udrejsecenter Kærshovedgård, eventuelt ved at flytte nogle af kvinderne til et andet sted
  • Undersøge mulige nye kontrolredskaber, der kan føre til bedre håndtering af løsladte terrordømte uden lovligt ophold
    • Specifik indsats for at undgå radikalisering på udrejsecentrene
  • Invitere til trepartsforhandlinger om udvidelse af IntegrationsGrundUddannelsen (IGU)
  • Ret til ophold for visse udlændinge, der uddanner sig inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft
  • Justere sprogkravet for den herboende i forbindelse med familiesammenføring
  • Halvere bankgarantien ved ansøgning om ægtefællesammenføring

Nyt Asylsystem

  • Der afsættes midler til op til 500 kvoteflygtninge om året
  • Der skal arbejdes for en reform af det europæiske asylsystem
    • Flere skal hjælpes i nærområderne
  • Regeringen ønsker et modtagecenter uden for EU

De allermest udsatte

  • De mest udsatte skal helt ud af beskæftigelsessystemet
    • Bedre socialfaglig indsats for de allermest udsatte
    • Forlænge og forbedre det Sociale Frikort
    • Følge op på evalueringen af forsøget med lægeordineret heroin
    • Arbejdsgruppe om levevilkårene for sexarbejdere
    • Medicintilskudsordningerne gennemlyses og justeres
    • Forenkling af reglerne om digital fritagelse
    • Afdække om reglerne i sygedagpengesystemet virker efter hensigten, så meget alvorligt syge ikke udsættes for arbejdsprøvning m.v.
    • Bekæmpe hjemløshed (Housing-first)
    • Bedre og tidligere hjælp til udsatte børn

Diverse – med snitflader til beskæftigelsesområdet

  • Kritisk reformgennemgang på sygedagpengeområdet
  • Bedre muligheder for at mennesker med handicap kan være en del af arbejdsfællesskabet
    • Mere fleksible uddannelsesveje for studerende med handicap
  • Reglerne for visitation til hjælpemidler forenkles
  • Forslag til ny offentlighedslov
  • Solnedgangsklausul på 6 mdr. på alle hastebehandlede lovforslag
  • Forsøg med kulturpas til de 45.000 unge der ikke er i uddannelse eller job
  • Modregning i efterlønnen afskaffes for medarbejdere i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024
  • Hurtigere autorisation af udenlandsk arbejdskraft på sundhedsområdet

Hele regeringsgrundlaget kan findes her: https://www.stm.dk/statsministeriet/publikationer/regeringsgrundlag-2022/

Ny lovbekendtgørelse samler seneste ændringer på sygedagpengeområdet 

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har samlet de seneste lovændringer på sygedagpengeområdet i en ny lovbekendtgørelse. (BEKG. 1263 af 2. september 2022) 
Der er således ikke tale om lovændringer, men en samlet præsentation af den gældende lov. 

Der er tale om de mange lovændringer der har været i forbindelse med Covid-19 – dem går vi ikke nærmere ind i, dem har vi beskrevet i tidligere nyhedsbreve. 

Det fremgår også, at reglerne om at ”personer der er straffet for vold mod børn er udelukket fra at kunne få sygedagpenge fra kommunen i en 3-årig karantæneperiode” er indeholdt i lovbekendtgørelsen – og det vil vi se nærmere på herunder. 

Personer der er straffet for vold mod børn er udelukket fra at kunne få sygedagpenge fra kommunen i en 3-årig karantæneperiode 

Bestemmelsen fremgår af sygedagpengelovens §71c og er trådt i kraft 1. maj 2022.  

Ændringen finder ikke anvendelse for domme for overtrædelser af straffelovens § 244, stk. 2, der vedrører forhold begået inden lovens ikrafttræden. 

§ 71 c. En person har ikke ret til sygedagpenge fra kommunen i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt. 
   Stk. 2. Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, jf. stk. 1. 
   Stk. 3. Kommunen skal træffe afgørelse om, at en person, der har modtaget sygedagpenge fra kommunen, som personen ikke var berettiget til efter stk. 1, skal betale sygedagpengene tilbage. 

Som det fremgår, har man ikke ret til sygedagpenge fra kommunen i en periode på 3 år, hvis man er idømt frihedsberøvende straf for vold mod børn.  
De 3 år regnes fra det tidspunkt, hvor fængselsstraffen eller anden straf er udstået. 

Umiddelbart finder vi, at det giver visse udfordringer i den daglige sagsbehandling, hvis vi skal udmønte den regel. 

Et tænkt eksempel: 

Borger er den 1. maj 2020 dømt for vold mod børn. Strafafsoner i perioden 1. november 2020 – 31. marts 2021. 

Borger har dermed ikke ret til sygedagpenge i perioden 1. april 2021 – 31.03.2023. 

Borger sygemeldes fra sit arbejde 5. august 2022 og der indgår anmodning om sygedagpenge til kommunen. 
Der er ingen spørgsmål på Oplysningsskemaet der beder borger om at redegøre for strafretlige forhold. 
Vi forestiller os umiddelbart, at det er de færreste sagsbehandlere, der ved første samtale spørger; Er du tidligere dømt for vold mod børn? 

Vi har aldrig oplevet en praksis i kommunerne, hvor der indhentes straffeattest ved opstart af sygedagpengesager. 

Så hvordan skal den regel administreres i praksis? 
Vi har kigget i lovforslaget, i håb om at blive klogere, og her er hvad vi fandt; 

  • Arbejdsgiver har ikke ret til refusion af sygedagpenge fra kommunen, hvis der udbetales løn under sygdom til en person, der er dømt for vold mod børn 
  • Refusion der er udbetalt til arbejdsgiver inden kommunen er bekendt med en dom, der medfører udelukkelse fra sygedagpenge, kan kun kræves tilbagebetalt hvis arbejdsgiver har handlet i ond tro 
  • I tilfælde, hvor Udbetaling Danmark ved samkøring eller sammenstilling af oplysninger konstaterer, at en person har modtaget dagpenge fra kommunen efter sygedagpengeloven i den 3-årige karantæneperiode, vil kommunen skulle træffe afgørelse om, at personen skal betale sygedagpengene tilbage 

Der er i lovforslaget vedrørende §71c intet beskrevet om, hvordan bestemmelsen skal administreres. 

Derfor har vi kigget på §71a der er indført i 2017 og §71b der også er indført i 2017, men ændret i 2020, og indeholder lignende regler om udelukkelse af retten til sygedagpenge, hvis der er begået visse strafbare forhold, og her finder vi følgende; 

  • Der kan træffes afgørelse uden forudgående partshøring i disse sager 
  • Anklagemyndigheden orienterer kommunen om at der er faldet dom 

Vi må således konstatere, at der er tale om en regel der bringes i spil, hvis kommunen får oplysning om domme via Udbetaling Danmark eller fra anklagemyndigheden. 

Selvfølgelig skal den enkelte sagsbehandler også være opmærksom på, om der i den generelle oplysning af sagen fremkommer oplysninger der giver anledning til at spørge yderligere ind til forhold, der kan udelukke retten til sygedagpenge som følge af lovens §71a, §71b eller §71c. 

Har I nogle erfaringer med disse bestemmelser ude i praksis? Så skriv endelig en kommentar her under indlægget, så vi kan vidensdele. 

Du kan læse nyheden fra STAR her: https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2022/09/ny-lovbekendtgoerelse-samler-seneste-aendringer-paa-sygedagpengeomraadet/  

Du kan læse hele bekendtgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/1263  

Afg. 24-22 om sygedagpenge – minimum 4 timers fravær – fleksjob 

Principmeddelelsen fastslår at betingelsen om minimum 4 timers fravær om ugen 

  • gælder ikke for personer der er ansat i fleksjob på ny ordning (= påbegyndt fleksjob fra den 1. januar 2013 og frem) 
     
  • gælder for personer der er ansat i fleksjob på gammel ordning 

Ved vurderingen af om den fleksjobansatte har minimum 4 timers fravær om ugen, skal der tages udgangspunkt i den reelle arbejdstid. 

Det betyder at en fleksjobansat på gammel ordning, der får løn for 37 timer/ugen, hvor den reelle arbejdstid er 15 timer/ugen, ikke har ret til sygedagpenge, når arbejdet er genoptaget med 11,5 timer om ugen. 

Ankestyrelsen fastslår at sygedagpenge til fleksjobansatte, skal understøtte et fravær, der opstår af andre grunde end det der har dannet grundlag for ordningen om fleksjob. 
Årsagen til denne metode er, at reglen om minimum 4 timers fravær om ugen ellers ville være illusorisk. 

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/b275f1b5-efb7-4b02-9324-ed5c01a258be