Tag: sygedagpenge

Udgivet den

Regeringsgrundlaget Ansvar for Danmark

Så fik vi en ny regering, og dermed et nyt regeringsgrundlag – vi har læst det igennem og vil herunder fremdrage de punkter vi finder vigtige for Beskæftigelses- og Integrationsområdet.

Vi vurderer, at der bliver travlt på beskæftigelsesområdet i de kommende år, hvor der skal ske en reform af både kontanthjælps- og sygedagpengesystemet, der kommer nye regler på integrationsområdet og jobcentrene nedlægges.

Seniorpension og Tidlig pension lægges sammen til én ny pension.

De allermest udsatte skal helt ud af beskæftigelsessystemet og der skal være fokus på en enklere visitation til hjælpemidler og bedre muligheder for handicappede på arbejdsmarkedet.

Regeringsgrundlaget giver ikke en klar indikation på hvornår det hele skal sættes i værk, men vi læser mellem linjerne at det er en regering, der er trukket i arbejdstøjet og som vil i gang hurtigst muligt.

Så vi gør konsulentbussen klar – for vi forudser et 2023 på landevejen, medens vi hjælper jobcentre i hele landet med at implementere de nye regler – og vi glæder os 

Ministrene for de to områder er
Beskæftigelsesminister: Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Udlændinge og integrationsminister: Kaare Dybvad Bek (S)

Og så til nogle hovedpunkter fra regeringsgrundlaget
Hovedlinjer på beskæftigelsesområdet

  • Flere i arbejde
  • Flere skal arbejde flere timer
  • Flere får de rette kompetencer
  • Flere faglærte
  • Færre langtidsledige
  • Nytænkning af beskæftigelsesindsatsen
  • Flere unge i uddannelse og beskæftigelse
  • Flere seniorer skal blive længere på arbejdsmarkedet
  • Nedbringe sygefraværet i det offentlige
  • Tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft
  • Reformkommissionen skal færdiggøre sit arbejde

Konkrete tiltag på beskæftigelsesområdet

  • Den enkelte ledige skal være i centrum, uden at gå på kompromis med jobfokus
  • Reducere udgifterne til beskæftigelsesindsatsen med 3 mia. Kroner (2030)
    • Nedlægge jobcentrene
    • Kommunerne sættes fri af statslige proceskrav
    • Prioritering af indsatser, der hjælper ledige tættere på arbejdsmarkedet
    • De ledige sættes fri til at vælge den bedste vej frem
  • A-kasser og private aktører skal spille en større rolle for de kortvarigt ledige
  • Prioritering af de borgere, der har størst udfordringer
    • Mere værdige indsatser med større effekt
  • Socialt bedrageri mødes med hård og markant konsekvens
  • Ændringer af kontanthjælpssystemet med udgangspunkt i Ydelseskommissionens anbefalinger
  • Seniorjob afskaffes
  • Seniorpension og retten til tidlig pension, lægges sammen til én ny ordning med 2 indgange; en Rettighedsbasseret indgang og en Visitationsmodel
    • Op til 3 år før folkepensionsalder
    • Mulighed for tildeling af pension i halve år
    • Ydelsesniveau ca. 15.000, – kr. pr. måned

Integration

  • Ny arbejdspligt for borgere i kontanthjælpssystemet med integrationsbehov – pligt til at bidrage i 37 timer om ugen
  • Midlertidigt børnetilskud afskaffes – pengene overføres til en pulje til økonomisk hjælp til udsatte børnefamilier (inflationshjælp)
  • Modvirke parallel samfund
    • Herunder friskoler med skæv elevsammensætning
  • Ikke acceptere at kvinder udsættes for vold eller negativ social kontrol
    • Den forebyggende indsats skal styrkes
  • Fastholde et udrejsecenter med særlige vilkår for børnefamilier
    • Reducere antallet af beboere på udrejsecenter Kærshovedgård, eventuelt ved at flytte nogle af kvinderne til et andet sted
  • Undersøge mulige nye kontrolredskaber, der kan føre til bedre håndtering af løsladte terrordømte uden lovligt ophold
    • Specifik indsats for at undgå radikalisering på udrejsecentrene
  • Invitere til trepartsforhandlinger om udvidelse af IntegrationsGrundUddannelsen (IGU)
  • Ret til ophold for visse udlændinge, der uddanner sig inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft
  • Justere sprogkravet for den herboende i forbindelse med familiesammenføring
  • Halvere bankgarantien ved ansøgning om ægtefællesammenføring

Nyt Asylsystem

  • Der afsættes midler til op til 500 kvoteflygtninge om året
  • Der skal arbejdes for en reform af det europæiske asylsystem
    • Flere skal hjælpes i nærområderne
  • Regeringen ønsker et modtagecenter uden for EU

De allermest udsatte

  • De mest udsatte skal helt ud af beskæftigelsessystemet
    • Bedre socialfaglig indsats for de allermest udsatte
    • Forlænge og forbedre det Sociale Frikort
    • Følge op på evalueringen af forsøget med lægeordineret heroin
    • Arbejdsgruppe om levevilkårene for sexarbejdere
    • Medicintilskudsordningerne gennemlyses og justeres
    • Forenkling af reglerne om digital fritagelse
    • Afdække om reglerne i sygedagpengesystemet virker efter hensigten, så meget alvorligt syge ikke udsættes for arbejdsprøvning m.v.
    • Bekæmpe hjemløshed (Housing-first)
    • Bedre og tidligere hjælp til udsatte børn

Diverse – med snitflader til beskæftigelsesområdet

  • Kritisk reformgennemgang på sygedagpengeområdet
  • Bedre muligheder for at mennesker med handicap kan være en del af arbejdsfællesskabet
    • Mere fleksible uddannelsesveje for studerende med handicap
  • Reglerne for visitation til hjælpemidler forenkles
  • Forslag til ny offentlighedslov
  • Solnedgangsklausul på 6 mdr. på alle hastebehandlede lovforslag
  • Forsøg med kulturpas til de 45.000 unge der ikke er i uddannelse eller job
  • Modregning i efterlønnen afskaffes for medarbejdere i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024
  • Hurtigere autorisation af udenlandsk arbejdskraft på sundhedsområdet

Hele regeringsgrundlaget kan findes her: https://www.stm.dk/statsministeriet/publikationer/regeringsgrundlag-2022/

Udgivet den

Ny lovbekendtgørelse samler seneste ændringer på sygedagpengeområdet 

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har samlet de seneste lovændringer på sygedagpengeområdet i en ny lovbekendtgørelse. (BEKG. 1263 af 2. september 2022) 
Der er således ikke tale om lovændringer, men en samlet præsentation af den gældende lov. 

Der er tale om de mange lovændringer der har været i forbindelse med Covid-19 – dem går vi ikke nærmere ind i, dem har vi beskrevet i tidligere nyhedsbreve. 

Det fremgår også, at reglerne om at ”personer der er straffet for vold mod børn er udelukket fra at kunne få sygedagpenge fra kommunen i en 3-årig karantæneperiode” er indeholdt i lovbekendtgørelsen – og det vil vi se nærmere på herunder. 

Personer der er straffet for vold mod børn er udelukket fra at kunne få sygedagpenge fra kommunen i en 3-årig karantæneperiode 

Bestemmelsen fremgår af sygedagpengelovens §71c og er trådt i kraft 1. maj 2022.  

Ændringen finder ikke anvendelse for domme for overtrædelser af straffelovens § 244, stk. 2, der vedrører forhold begået inden lovens ikrafttræden. 

§ 71 c. En person har ikke ret til sygedagpenge fra kommunen i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt. 
   Stk. 2. Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, jf. stk. 1. 
   Stk. 3. Kommunen skal træffe afgørelse om, at en person, der har modtaget sygedagpenge fra kommunen, som personen ikke var berettiget til efter stk. 1, skal betale sygedagpengene tilbage. 

Som det fremgår, har man ikke ret til sygedagpenge fra kommunen i en periode på 3 år, hvis man er idømt frihedsberøvende straf for vold mod børn.  
De 3 år regnes fra det tidspunkt, hvor fængselsstraffen eller anden straf er udstået. 

Umiddelbart finder vi, at det giver visse udfordringer i den daglige sagsbehandling, hvis vi skal udmønte den regel. 

Et tænkt eksempel: 

Borger er den 1. maj 2020 dømt for vold mod børn. Strafafsoner i perioden 1. november 2020 – 31. marts 2021. 

Borger har dermed ikke ret til sygedagpenge i perioden 1. april 2021 – 31.03.2023. 

Borger sygemeldes fra sit arbejde 5. august 2022 og der indgår anmodning om sygedagpenge til kommunen. 
Der er ingen spørgsmål på Oplysningsskemaet der beder borger om at redegøre for strafretlige forhold. 
Vi forestiller os umiddelbart, at det er de færreste sagsbehandlere, der ved første samtale spørger; Er du tidligere dømt for vold mod børn? 

Vi har aldrig oplevet en praksis i kommunerne, hvor der indhentes straffeattest ved opstart af sygedagpengesager. 

Så hvordan skal den regel administreres i praksis? 
Vi har kigget i lovforslaget, i håb om at blive klogere, og her er hvad vi fandt; 

  • Arbejdsgiver har ikke ret til refusion af sygedagpenge fra kommunen, hvis der udbetales løn under sygdom til en person, der er dømt for vold mod børn 
  • Refusion der er udbetalt til arbejdsgiver inden kommunen er bekendt med en dom, der medfører udelukkelse fra sygedagpenge, kan kun kræves tilbagebetalt hvis arbejdsgiver har handlet i ond tro 
  • I tilfælde, hvor Udbetaling Danmark ved samkøring eller sammenstilling af oplysninger konstaterer, at en person har modtaget dagpenge fra kommunen efter sygedagpengeloven i den 3-årige karantæneperiode, vil kommunen skulle træffe afgørelse om, at personen skal betale sygedagpengene tilbage 

Der er i lovforslaget vedrørende §71c intet beskrevet om, hvordan bestemmelsen skal administreres. 

Derfor har vi kigget på §71a der er indført i 2017 og §71b der også er indført i 2017, men ændret i 2020, og indeholder lignende regler om udelukkelse af retten til sygedagpenge, hvis der er begået visse strafbare forhold, og her finder vi følgende; 

  • Der kan træffes afgørelse uden forudgående partshøring i disse sager 
  • Anklagemyndigheden orienterer kommunen om at der er faldet dom 

Vi må således konstatere, at der er tale om en regel der bringes i spil, hvis kommunen får oplysning om domme via Udbetaling Danmark eller fra anklagemyndigheden. 

Selvfølgelig skal den enkelte sagsbehandler også være opmærksom på, om der i den generelle oplysning af sagen fremkommer oplysninger der giver anledning til at spørge yderligere ind til forhold, der kan udelukke retten til sygedagpenge som følge af lovens §71a, §71b eller §71c. 

Har I nogle erfaringer med disse bestemmelser ude i praksis? Så skriv endelig en kommentar her under indlægget, så vi kan vidensdele. 

Du kan læse nyheden fra STAR her: https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2022/09/ny-lovbekendtgoerelse-samler-seneste-aendringer-paa-sygedagpengeomraadet/  

Du kan læse hele bekendtgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/1263  

Udgivet den

Afg. 24-22 om sygedagpenge – minimum 4 timers fravær – fleksjob 

Principmeddelelsen fastslår at betingelsen om minimum 4 timers fravær om ugen 

  • gælder ikke for personer der er ansat i fleksjob på ny ordning (= påbegyndt fleksjob fra den 1. januar 2013 og frem) 
     
  • gælder for personer der er ansat i fleksjob på gammel ordning 

Ved vurderingen af om den fleksjobansatte har minimum 4 timers fravær om ugen, skal der tages udgangspunkt i den reelle arbejdstid. 

Det betyder at en fleksjobansat på gammel ordning, der får løn for 37 timer/ugen, hvor den reelle arbejdstid er 15 timer/ugen, ikke har ret til sygedagpenge, når arbejdet er genoptaget med 11,5 timer om ugen. 

Ankestyrelsen fastslår at sygedagpenge til fleksjobansatte, skal understøtte et fravær, der opstår af andre grunde end det der har dannet grundlag for ordningen om fleksjob. 
Årsagen til denne metode er, at reglen om minimum 4 timers fravær om ugen ellers ville være illusorisk. 

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/b275f1b5-efb7-4b02-9324-ed5c01a258be  

Udgivet den

Afgørelse 6-22 

Om sygedagpenge – minimum 4 timers fravær – flere ansættelsesforhold 

I denne afgørelse gør Ankestyrelsen det klart at hvis en lønmodtager har flere ansættelsesforhold, så er det, det samlede sygefravær fra arbejdsmarkedet, der skal lægges til grund for vurderingen af hvorvidt den sygemeldte opfylder kravet om minimum 4 timers fravær om ugen. 

I den konkrete sag var borger ansat ved arbejdsgiver A i 30 timer om ugen og ved arbejdsgiver B i 3 timer og 56 minutter om ugen. 

Borgeren var fuldt sygemeldt fra begge ansættelser og havde derfor samlet set minimum 4 timers fravær fra arbejdsmarkedet – også selvom fraværet ved arbejdsgiver B kun var på 3 timer og 56 minutter. 

Dette er gældende uanset om der er ret til sygedagpenge fra arbejdsgiver eller fra kommunen. 

Når de 4 timers fravær skal opgøres, tæller befordring og ventetid ved ambulante behandlinger også med i opgørelsen af sygefravær. 

Ankestyrelsen har ved fortolkningen lagt vægt på at formålene med sygedagpengeloven er at  

  • den sygemeldte sikres en økonomisk kompensation ved sit sygefravær 
  • medvirke til at den sygemeldte genvinder arbejdsevnen og vender tilbage til arbejdsmarkedet hurtigst muligt 
  • understøtte samarbejdet mellem kommunerne og de relevante aktører for at nedbringe og forebygge sygefravær 
     

Ankestyrelsen påpeger at der ikke er noget der taler for, at en sygemeldt med flere ansættelsesforhold, har mindre behov for en økonomisk kompensation og at genvinde sin arbejdsevne og vende tilbage til arbejdsmarkedet hurtigst muligt. 

Selvom det kan medføre en forpligtelse for arbejdsgiveren til at udbetale sygedagpenge til lønmodtagere, der er fraværende mindre en 4 timer/ugen ved den konkrete arbejdsgiver, finder Ankestyrelsen det ikke en så tungtvejende grund, at det kan føre til et andet resultat. 

Du kan læse hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/efaee342-7e93-4297-990d-487480e0b3e8  

Udgivet den

Afgørelse 23-22  

Om Sygedagpenge – beskæftigelseskrav – flere arbejdsforhold – lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende 

I denne afgørelse behandler Ankestyrelsen en sag, hvor den sygemeldte sideløbende med ansættelse som lønmodtager driver selvstændig virksomhed. 

De fastslår at der er tale om to separate arbejdsforhold, der skal behandles hver for sig. 

Kravene for at modtage sygedagpenge – herunder beskæftigelseskravet – skal således være opfyldt i begge arbejdsforhold, hvis der skal udbetales sygedagpenge for begge arbejdsforhold. 

Timerne for hvert arbejdsforhold kan ikke lægges sammen. 

I den konkrete sag opfyldte borgeren beskæftigelseskravet som lønmodtager 

  • Er i aktuel beskæftigelse 
  • Har været beskæftiget i minimum 240 timer inden for de seneste 6 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag 
  • I mindst 5 ud af de 6 måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer hver måned 

 
I opgørelsen af beskæftigelseskravet kan indgå arbejde som selvstændig erhvervsdrivende umiddelbart forud for arbejdet som lønmodtager, hvis borgeren med virksomheden har opfyldt beskæftigelseskravet for selvstændige erhvervsdrivende. 

Samtidig beskæftigelse som selvstændig erhvervsdrivende kan ikke indgå i beregningen af beskæftigelseskravet som lønmodtager. 

Borgeren opfyldte ikke beskæftigelseskravet som selvstændig 

  • Inden for de seneste 12 måneder har udøvet selvstændig virksomhed i minimum 6 måneder 
  • Heraf skal der være udøvet selvstændig virksomhed den seneste måned forud for sygefraværet 
  • Virksomheden har været udøvet i minimum halvdelen af den overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid 

Har virksomheden været udøvet i mindre end 6 måneder, kan forudgående perioder med beskæftigelse som lønmodtager medregnes i opgørelsen af beskæftigelseskravet. 

I den konkrete sag havde borger arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende 18 timer om ugen, og opfylder derfor ikke kravet om minimum halvdelen af den overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid, som er 18,5 timer om ugen. 

Afgørelsen bliver derfor, at borger alene har ret til sygedagpenge fra kommunen i forhold til beskæftigelsen som lønmodtager. 

Hele afgørelsen kan læses her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/587d61b8-8f56-437b-bd08-acd54433dd35  

Udgivet den

Mulighed for dækning af tabt arbejdsfortjeneste og sygedagpenge under covid-19

Denne artikel skal ses som et supplement til det opdaterede skema over særlige regler grundet covid-19.

Ankestyrelsen har taget stilling til hvordan covid-19 situationen kan påvirke bevilling af hjælp efter de almindelige regler i social- og beskæftigelseslovgivningen.

Det er vigtigt at kommunen overvejer betydningen af covid-19 i den konkrete sag, herunder om covid-19 situationen er et forhold, der sagligt og relevant kan inddrages i vurderingen af om borger er berettiget til hjælp.

Dog skal man også være bevidst om, at covid-19 ikke i sig selv giver ret til ydelser efter de enkelte love.

Ankestyrelsen har taget stilling til

  • Tabt arbejdsfortjeneste efter Serviceloven
  • Sygedagpenge

i en situation, hvor det er for risikabelt at møde på arbejde, eller at sende sit barn med funktionsnedsættelse i skole/institution.

Tabt arbejdsfortjeneste

Det er en betingelse for at få tabt arbejdsfortjeneste, at det er en nødvendig konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, at forælderen passer barnet i hjemmet og som følge deraf har et indtægtstab.

Hvis lægen har vurderet, at barnet er i særlig risiko for et langstrakt eller alvorligt sygdomsforløb hvis det smittes med covid-19, kan det være nødvendigt at barnet passes i hjemmet.

Forældre kan således have ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, hvis barnet som følge af sin funktionsnedsættelse ikke kan passes i sit sædvanlige pasningstilbud på grund af covid-19.

Det afgørende er, om samtlige betingelser for at modtage tabt arbejdsfortjeneste er opfyldt.

Eksempel – ret til tabt arbejdsfortjeneste

Barnets læge har i en statusattest bekræftet, at barnet er i særlig risiko.

Det følger af de generelle retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, at det ikke anbefales at starte i offentlig pasning eller skole frem til 1. juni 2020, hvis man er i særlig risiko.

Det er således en konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, at der er behov for pasning i hjemmet.

Der kan ikke gives afslag med henvisning til at pasningsbehovet skyldes covid-19.

Der er dog også tilfælde, hvor behovet for pasning udelukkende er en følge af forældrenes arbejdsmæssige forhold og covid-19, og så kan der ikke bevilges tabt arbejdsfortjeneste.

Når pasningsbehovet ikke er en nødvendig konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, skal kommunen tage stilling til om der kan bevilges hjælp efter andre regler – eksempelvis § 58 c i sygedagpengeloven.

Eksempel – ikke ret til tabt arbejdsfortjeneste

Ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste begrundes med at forældreren er udsat for smitterisiko på sin arbejdsplads.

Barnet er i særlig risiko for et alvorligt sygdomsforløb, hvis det smittes med covid-19, men barnets læge udtaler, at barnet kan passes som normalt i sin institution med de forholdsregler, der er anbefalet af Sundhedsstyrelsen.

Pasningsbehovet er dermed ikke en følge af barnets funktionsnedsættelse, men af forældrerens arbejdsmæssige forhold og covid-19.

Der kan gives afslag på dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Kommunen skal vejlede forældreren om mulighederne efter sygedagpengelovens § 58 c, hvis det er relevant.

Tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidig

Muligheden for dækning af tabt arbejdsfortjeneste med mere end 37 timer/ugen til pasning af et barn, kan kun ske i ekstraordinære situationer;

  • Barnet skal indlægges på sygehuset og opereres, og det er nødvendigt at begge forældre er tilsted på grund af operationens alvor
  • Begge forældre skal have information om hvordan barnet skal behandles efter udskrivning fra sygehuset
  • Hvis forældrene ikke bor sammen, men begge forældre tager sig af barnet

Der kan derfor som udgangspunkt ikke bevilges tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidig alene som følge af covid-19, da det er en forudsætning, at der er tale om en midlertidig situation, hvor barnet opholder sig uden for hjemmet.

Eksempel – ikke ret til tabt arbejdsfortjeneste

Begrundelsen for ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste er, at det er lægeligt anbefalet, at alle i husstanden er hjemme, for at undgå smitte.

Den ene forælder modtager i forvejen tabt arbejdsfortjeneste med 37 timer/ugen.

Barnet med funktionsnedsættelse er i særlig risiko, hvorfor både forældre og søskende er hjemme.

Forældrene oplyser, at det er umuligt at varetage pasningen af børnene og samtidig nå de praktiske gøremål.

Behovet for pasning af barnet med funktionsnedsættelse er tilgodeset med den eksisterende bevilling.

Behovet for yderligere bevilling af tabt arbejdsfortjeneste opstår således alene på grund af covid-19.

Der kan gives afslag på dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Kommunen skal vejlede forældreren om mulighederne efter sygedagpengelovens § 58 c, hvis det er relevant.

Hvis kommunen i den konkrete sag kommer frem til, at pasningsbehovet er en konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, skal kommunen også tage stilling til om pasningsbehovet bedst løses med dækning af tabt arbejdsfortjeneste, eller efter andre muligheder i den sociale lovgivning.

Sygedagpenge

Som følge af covid-19 situationen, er der i sygedagpengeloven fastsat en midlertidig ordning om ret til sygedagpenge for personer – og pårørende – i risikogruppe for et alvorligt sygdomsforløb, hvis de smittes med covid-19.

Formålet er at sikre forsørgelse til lønmodtagere, der ikke kan møde på arbejde fordi de eller deres pårørende er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, og hvor det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaverne i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer for personer i øget risiko, og hvor hjemmearbejde heller ikke er en mulighed.

Ordningen gælder lønmodtagere i et ansættelsesforhold – ledige og selvstændige er dermed ikke omfattet af ordningen.

Det er en betingelse, at lønmodtageren opfylder de øvrige betingelser for ret til sygedagpenge, herunder beskæftigelseskravet. Det er ikke et krav, at der er uarbejdsdygtighed som følge af egen sygdom.

Man er pårørende, når lønmodtageren deler husstand med en person, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19.

Der skal også være en familiemæssig tilknytning mellem lønmodtageren og den pårørende – eksempelvis forældre/barn-relation.

Fremgår den familiemæssige tilknytning ikke af folkeregisteret, skal lønmodtageren afgive en tro og love-erklæring.

Dokumentation

Lønmodtageren skal selv skaffe såvel lægeerklæring som arbejdsgivererklæring, inden der kan udbetales sygedagpenge.

Lægeerklæringen skal dokumentere, at den pårørende er i risikogruppe, og skal derfor indhentes fra den pårørendes læge.

Lægen skal vurdere, om den pårørende har en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19 i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Arbejdsgiver skal erklære at lønmodtageren ikke kan arbejde og er helt fritaget fra sit arbejde.

Arbejdsgiver skal på baggrund af lægeattesten vurdere, om der er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaver, så arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Da det er en betingelse, at lønmodtageren fritages helt fra sin arbejdsforpligtelse, omfatter ordningen ikke lønmodtagere der kan arbejde hjemmefra, eller hvis arbejdsgiver kan tilbyde opgaver som lønmodtageren kan varetage delvist.

Valgfrihed mellem ydelser

Hvis en borger opfylder betingelserne for at få hjælp til forsørgelse efter flere bestemmelser, har borgeren valgfrihed mellem ydelserne.

Det vil dog være dobbeltforsørgelse, hvis forældre modtager både tabt arbejdsfortjeneste og anden offentlig ydelse, der skal dække samme forsørgelsesbehov.

Kommunen skal vejlede om muligheden for at vælge mellem de forskellige ydelser.

Henvisninger

Ankestyrelsens artikel https://ast.dk/social/artikler/hjaelp-til-handicappede-og-aeldre/covid-19-mulighed-for-daekning-af-tabt-arbejdsfortjeneste-og-sygedagpenge-under-covid-19

Principmeddelelse C-42-02 om tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidig udover 37 timer/ugen https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20020987225

Sygedagpengeloven https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/223

Vejledning om midlertidig ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19 https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2021/9205v

Serviceloven https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1287v

Udgivet den

Ankestyrelsen genoptager visse sygedagpengesager

Vestre landsret har i dom af 12. januar 2021 taget stilling til en sag, hvor Ankestyrelsen tilsidesætter kommunens vurdering om ophør af sygedagpenge efter sygedagpengelovens §7 (uarbejdsdygtighed). Ankestyrelsen vurderer samtidig sagen efter sygedagpengelovens §27 (forlængelsesmuligheder).

I den konkrete sag, partshører Ankestyrelsen ikke borgeren og beder om bemærkninger til at oplysningerne i sagen nu indgår i en sag om forlængelse af sygedagpenge.

Vestre landsret fastslår at Ankestyrelsen burde have foretaget en sådan partshøring.

Ankestyrelsen vil som konsekvens af dommen genoptage lignende sager, der er afgjort af Ankestyrelsen siden 10. september 2015.

Ankestyrelsen genoptager de sager de har identificeret ved søgning i deres journalsystem og giver besked til de berørte borgere.

Borgere der mener at deres sag skal genoptages kan kontakte Ankestyrelsen her https://ast.dk/blanketter/kontakt/kontakt-ankestyrelsen

Link til nyheden på Ankestyrelsens hjemmeside https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyheder-2021/ankestyrelsen-genoptager-visse-sager-om-ophor-af-sygedagpenge

Udgivet den

Principafgørelse 10-21 om tidspunkt for ret til sygedagpenge – første fraværsdag

I denne principmeddelelse fastslår Ankestyrelsen, at en sygemeldt lønmodtager, der ikke har ret til sygedagpenge fra sin arbejdsgiver eller arbejdsløshedsdagpenge fra A-kassen, har ret til sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag. 

Første fraværsdag 

Den første hele dag, hvor den sygemeldte er fraværende på grund af egen sygdom. Der er således ikke ret til sygedagpenge, hvor den ansatte må gå tidligere hjem på grund af sygdom, selvom det er en delvis sygemelding. 

Øvrige betingelser 

Retten til sygedagpenge fra kommunen er betinget af, at den sygemeldte opfylder de grundlæggende betingelser:

  • Beskæftigelseskravet 
  • At sygemeldte ikke er omfattet af tidsbegrænsningen på første fraværsdag 
  • Kravet om uarbejdsdygtighed 

Den konkrete sag 

Lønmodtageren bliver sygemeldt efter at han er mødt på arbejde, men er ikke fraværende den efterfølgende dag. Lønmodtageren opfylder ikke beskæftigelseskravet i forhold til sin arbejdsgiver, men modtager løn under sygefraværet. Arbejdsgiver anmoder om refusion fra kommunen. 

Ankestyrelsen vurderer, at arbejdsgiver ikke har ret til sygedagpengerefusion, da lønmodtageren kun er delvist fraværende én dag. Ankestyrelsen har lagt vægt på, at lønmodtageren sygemeldes efter at være mødt frem, og at han ikke er fraværende næste dag. Ifølge lovbemærkningerne skal første fraværsdag forstås som den første hele dag, hvor den sygemeldte er fraværende. 

Links:
Lov om sygedagpenge: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/223 
Forvaltningsloven: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/433  
Lovforslag nr. 154/2005 om sygedagpenge, fremsat den 2. februar 2006: https://www.ft.dk/samling/20051/lovforslag/l154/20051_l154_som_fremsat.htm

Udgivet den

Principafgørelse 3-21 om sygedagpenge – §56 – varigt nedsat arbejdsevne 

Ankestyrelsen har i principafgørelse 3-21 fra 2. marts 2021 forholdt sig til, hvornår en lidelse har en sådan karakter, at den ikke er omfattet af anvendelsesområdet for Sygedagpengelovens § 56. 

Kriterier for en § 56-aftale 

Når en lønmodtager har en langvarig eller kronisk lidelse der medfører øget risiko for fravær, kan der indgås en aftale, der giver arbejdsgiveren ret til refusion fra første sygedag. 

Aftaler efter Sygedagpengelovens § 56, stk. 2, nr. 1 kan godkendes når følgende 3 betingelser alle er opfyldt 

  • Der er tale om en kronisk eller langvarig lidelse 
  • Lidelsen i væsentligt omfang øger den ansattes fraværsrisiko 
  • Den ansatte skønnes at have mindst 10 sygedage inden for 1 år på grund af lidelsen 

Aftalen kan ikke fornyes, når lønmodtagerens fravær på grund af lidelsen ikke har medført minimum 10 fraværsdage inden for det seneste år. Dette kan dog fraviges, hvis der ved aftalens udløb er sket væsentlige ændringer i lønmodtagerens arbejds- eller helbredsmæssige forhold. 

Kronisk eller langvarig lidelse 

Til brug for kommunens vurdering, indhentes der normalt en LÆ225 (attest vedr. Kronisk sygdom) fra egen læge. Af erklæringen skal det fremgå 

  • Om lidelsen er kronisk eller langvarig 
  • Om sygdommen skønnes at forøge fraværsrisikoen i væsentligt omfang (minimum 10 fraværsdage inden for 1 år) 
  • Om den forøgede fraværsrisiko forventes at være varig eller tidsbegrænset 

Lægen skal lægge vægt på lidelsens art, sammenholdt med arbejdets karakter. 

Øget fravær eller varigt nedsat arbejdsevne 

Ifølge bestemmelsen kan der indgås aftale, når fraværsrisikoen er væsentligt forøget på grund af en varig eller kronisk lidelse. Heri ligger, at lidelsen giver en risiko for sygefravær. 

Det betyder, at der ikke kan indgås en § 56-aftale som kompensation for en varigt nedsat arbejdsevne. 

Da vurderingen af § 56-aftalen foretages i forhold til den aktuelle beskæftigelse, skal vurderingen af om arbejdsevnen er varigt nedsat også foretages i forhold til den aktuelle beskæftigelse. 

I vurderingen af, om arbejdsevnen kan anses for varigt nedsat, kan indgå 

  • Om lønmodtageren kan bestride det aktuelle arbejde uden nedsættelse af arbejdstiden 
  • Om nedsættelsen er begrænset til en bestemt periode, herunder om der er en afslutningsdato 
  • Om der er behandlingsmuligheder, der kan forbedre arbejdsevnen 
  • Det hidtidige antal sygedage 
  • Antal sygeperioder 
  • Fordelingen af sygeperioder 
  • Om der har været længerevarende perioder uden sygefravær 
  • Om der er særlige forhold, der har medvirket til det høje sygefravær (eksempelvis operation med efterfølgende restitution/rekreation) 

Det er ikke en betingelse for at anse arbejdsevnen for varigt nedsat, at der er et fast mønster i sygefraværet. 
Der behøves heller ikke at være en eller flere faste sygedage om ugen. Det kan være tilstrækkeligt at sygefraværet har et vist omfang. 

To længerevarende sygeperioder inden for det seneste år, kan ikke i sig selv begrunde, at arbejdsevnen er varigt nedsat. 
Det gennemsnitlige sygefravær om ugen, siger heller ikke i sig selv noget om, hvorvidt arbejdsevnen er varigt nedsat. 

Eksempler 

1. En lønmodtager, der normalt arbejder 37 timer/ugen, og som har haft betydeligt fravær på grund af en operation, kan få en § 56-aftale. Det er dog en forudsætning, at fraværsrisikoen fortsat er øget efter operationen, som følge af den langvarige eller kroniske lidelse. 

2. En lønmodtager der på grund af en varigt nedsat arbejdsevne kun arbejder 30 timer/ugen, kan få en § 56-aftale i forhold til ansættelsen på 30 timer/ugen. Der kan ikke laves en aftale, der kompenserer for de sidste 7 timer (forskellen mellem pågældendes arbejdsevne og fuld tid). 

Ankestyrelsen har taget stilling til 2 konkrete sager 

Sag nr. 1: Lønmodtager har ikke ret til fornyelse af § 56-aftale, da fraværet det seneste år, har været regelmæssigt og af et omfang, så arbejdsevnen må anses for varigt nedsat. 

Ankestyrelsen lægger vægt på: 

  • Lidelsen er kronisk og behandling har hidtil ikke haft nogen væsentlig effekt 
  • Borger har det seneste år haft 102 sygedage fordelt over 22 sygeperioder 
  • I 2019 har der været sygefraværsdage i 34 af ugerne 
  • Kun én måned har været uden fravær og i en anden måned har der kun været 2 fraværsdage 

På den baggrund vurderer Ankestyrelsen, at fraværet er af sådan et omfang, at arbejdsevnen må anses for varigt nedsat. 

Sag nr. 2: Sagen blev hjemvist til fornyet behandling. 

Borger har psoriasisagtigt, og har det seneste år gennemgået 3 operationer i relation til lidelsen. 

Kommunen har givet afslag på fornyelse af § 56-aftale, med henvisning til antallet af sygedage. 

Der var ikke oplysninger i sagen om, hvornår operationerne havde fundet sted, samt hvor mange sygedage, der relatererede sig til disse. Det fremgik heller ikke hvilken betydning operationerne ville have for arbejdsevnen fremadrettet. 

Kommunen havde derfor ikke tilstrækkelige oplysninger til at vurdere om arbejdsevnen er varigt nedsat. 

Ankestyrelsen lægger vægt på: 

  • Lidelsen er kronisk 
  • Der har været en del fravær det seneste år i forbindelse med 3 operationer i skulder og knæ, med indsættelse af proteser 
  • Kommunen har ikke undersøgt nærmere, hvilken betydning operationerne har for lidelsen, sygefraværet fremover og borgerens mulighed for at bestride det hidtidige arbejde 

Links 

Afg. 3-21: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20210912725  
Sygedagpengeloven: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/223  
Vejledning om sygedagpenge, nr. 9300 af 25. juni 2008:  https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2008/9300  

Udgivet den

Artikel: Dom i sag om stop af sygedagpenge

Byretten i Holstebro har den 18. maj 2021 bestemt at Thisted kommune skal behandle en sag om frakendelse af sygedagpenge på ny. Retten har vurderet, at afgørelsen ikke er truffet på tilstrækkeligt oplyst grundlag. 

Sagens oplysninger 

Retten kan ikke på det foreliggende grundlag tage stilling til om betingelserne for at visitere borgeren til fleksjob er opfyldt. 

I forhold til sagens omstændigheder lægges det til grund at 

  • Borger bliver sygemeldt i maj 2017 på grund af smerter i ryg og nakke 
  • Borger har indtil sygemeldingen haft mange års arbejde på fuld tid og normale vilkår i fysisk krævende jobs 
  • I 2 år (2017-2019) drøfter borger og kommunen først omskoling og siden afklaring af erhvervsevne 
  • I perioden marts 2019 – oktober 2019 er borger i virksomhedspraktik 
    • Under praktikken reguleres timetal og arbejdstider løbende under hensyn til borgers smerter 
    • Borger kom aldrig over 16 timer/ugen med skånehensyn 
  • I april 2018 er der udfærdiget speciallægeerklæring til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring 
    • Kommunen bliver bekendt med erklæringen i sommeren 2019 
  • I speciallægeerklæringen er det vurderet, at borgers gener primært er muskulært betinget med et neurogent præg, og ikke kan forklares ud fra MR-fund. Det er endvidere vurderet, at borger formentlig kan få det betydeligt bedre, med en specialiseret smertebehandling 

Da kommunen bliver bekendt med borgerens fritidsaktivitet som amatørfotograf, og konstaterer, at den har et ikke ubetydeligt omfang, sætter de gang i processen, der fører til stop af sygedagpenge. 

Kommunen indhentede ikke oplysninger om, hvilken arbejdsindsats det kunne antages at der lå bag billederne. Eneste oplysning er, at borgeren under partshøringen oplyser, at gåturene er gode for hans smerter og anbefalet af hans behandlere. Borger oplyser også at han højst bruger 2-3 minutter på at redigere hvert billede. 

På denne baggrund træffer kommunen afgørelse om at stoppe sygedagpengeudbetalingen med virkning fra den 12. oktober 2019. 
Afgørelsen træffes den 14. oktober, og da partner er enige om, at retspraksis er klar i forhold til at en afgørelse om ophør af sygedagpenge ikke kan tillægges tilbagevirkende kraft, tillægges afgørelsen først virkning fra den 14. oktober 2019. 

Uarbejdsdygtighed – arbejdsevne – funktionsevne 

I forhold til Sygedagpengelovens § 7, følger det at afgørelsen af om en person er uarbejdsdygtig, sker på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den sygemeldtes arbejdsevne. Det centrale kriterium er således personens arbejdsevne. 

I begrundelsen for deres afgørelse bruger kommunen kun ordet arbejdsevne 2 gange, for herefter at bruge ordet funktionsniveau. 

En persons funktionsniveau eller funktionsevne er ikke synonym med begrebet arbejdsevne i sociallovgivningen. 

Samspillet mellem arbejdsevne og funktionsevne er beskrevet i Vejledning 9465 af 27. Maj 2016. Her fremgår det, at arbejdsevnen er den delmængde af funktionsevnen, der kan anvendes på arbejdsmarkedet for at opnå selvforsørgelse. 

Retten har lagt vægt på 

Retten lægger vægt på, at der ikke foreligger lægelige oplysninger, der sandsynliggør, at smertetilstanden siden udarbejdelsen af speciallægeerklæringen havde bedret sig således, at borger i oktober 2019 ikke længere er uarbejdsdygtig. 

Retten lægger endvidere vægt på, at kommunen ikke har skelnet mellem begreberne arbejdsevne og funktionsevne i afgørelsen. Kommunen har lagt vægt på funktionsevne, hvilket er i strid med sygedagpengelovens §7. 

Der lægges også vægt på at kommunen uden nærmere undersøgelse har antaget at en funktionsevne til at gå ture og tage amatørfotos er at sidestille med en arbejdsevne, der forklarer forskellen på at kunne arbejde 12-16 timer/ugen med skånehensyn og på ikke at være uarbejdsdygtig. 

2 af rettens medlemmer finder på denne baggrund, at afgørelsen ikke er truffet på et tilstrækkeligt oplyst grundlag eller under korrekt anvendelse af sygedagpengelovens § 7. 

1 af rettens medlemmer finder ikke at der er tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering. 

Dommen afsiges efter stemmeflertal og sagen henvises til fornyet behandling i kommunen. 

Lundsteen og Wiederquist  

  • Erfarer at sagen er anket og vi følger den derfor, og bringer en opfølgende artikel, når der er afsagt dom i ankesagen 
  • Bemærker at retten i afgørelsen henviser til en vejledning, der er historisk (VEJ nr. 9465 af 27/05/2016), der er erstattet af en nyere vejledning (se links nedenfor), men finder at begrebsafklaringen af arbejdsevne og funktionsevne er uændret i den nye vejledning 

HUSK 

  • Altid at undersøge om der er lægelige oplysninger i andre regi, der kan indhentes og indgå i sagen 
  • Altid at bruge de rigtige begreber og ord, da de kan være afgørende for afgørelsens gyldighed 
  • Altid at sikre, at du har opdaterede lægelige oplysninger i sagen 
  • Altid at undersøge og dokumentere alle forhold i sagen, så afgørelsen ikke er baseret på antagelser 

Links 

Domsreferat: https://domstol.dk/holstebro/aktuelt/2021/5/sag-om-sygedagpenge-hjemvist-til-fornyet-behandling-hos-thisted-kommune/  
Vejledning 9465 af 27. maj 2016: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2016/9465  
Vejledning 9316 af 10. maj 2021: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2021/9316