Ankestyrelsens principmeddelelse 14-21

  • Om sygedagpenge når lønmodtageren har orlov uden løn 

Ankestyrelsen har behandlet sagen for at afklare hvad der gælder, hvis en lønmodtager bliver sygemeldt i forbindelse med aftalt orlov uden løn. Herunder om arbejdsgiver har pligt til at udbetale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden, når første sygedag indtræffer under den aftalte orlov, og om lønmodtager har ret til sygedagpenge fra kommunen. 

Første fraværsdag

Hvis en lønmodtager bliver syg under aftalt orlov uden løn, vil første fraværsdag være dagen efter orlovens ophør. 

Det skyldes at det i perioden med orlov uden løn er orloven – og ikke sygdom – der afholder lønmodtageren fra arbejdsmarkedet. Derudover er der i perioder med orlov uden løn, ikke en lønindkomst der kan kompenseres af sygedagpenge. 

Beskæftigelseskravet i forhold til arbejdsgiver 

En lønmodtager der ikke har ret til fuld løn under sygdom, har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i 30 kalenderdage fra første fraværsdag. 

Retten til sygedagpenge fra arbejdsgiver er betinget af at lønmodtageren opfylder beskæftigelseskravet på første fraværsdag; 

  • har været ansat i de seneste 8 uger før fraværet hos arbejdsgiveren 
  • i denne periode har været beskæftiget ved arbejdsgiveren i 74 timer. 

Lønmodtageren er fortsat ansat i perioder med orlov uden løn. 

Perioden med orlov indgår derfor i opgørelsen af 8 ugers perioden. 

Der kan derimod ikke ses bort fra perioder med orlov uden løn i opgørelsen af 74 timers beskæftigelse.  
Det betyder at der i perioder med orlov ikke optjenes arbejdstimer. 

Beskæftigelseskravet i forhold til kommunen 

En lønmodtager har ret til sygedagpenge fra kommunen hvis personen ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren og 

  • er i aktuel beskæftigelse 
  • har været beskæftiget i mindst 240 timer inden for de seneste 6 måneder forud for første fraværsdag 
  • i mindst 5 af de seneste 6 måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer hver måned. 

Lønmodtageren er fortsat ansat i perioder med orlov uden løn. 
Kravet om aktuel beskæftigelse er således opfyldt, hvis sygdommen indtræder under aftalt orlov. 

Opgørelsen af timer med lønarbejde sker ud fra indberetninger til indkomstregisteret, og der kan ikke ses bort fra perioder med orlov uden løn ved opgørelsen af timekravet i de seneste 6 måneder. 

Det betyder at der i perioder med orlov ikke optjenes arbejdstimer. 

Beskæftigelseskravet i forhold til kommunen for dagpengeberettigede medlemmer af en A-kasse 

En lønmodtager har ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis personen ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt. 

Sygemeldes en lønmodtager i en periode med aftalt orlov uden løn, er retten til sygedagpenge fra kommunen betinget af, at den sygemeldte har en aktuel dagpengeret hos en A-kasse, dagen efter ophøret af den aftalte orlov. 

Det er en betingelse at den sygemeldte ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt. 

Den konkrete sag

Lønmodtageren har første sygedag i en periode, hvor der var aftalt orlov uden løn. 

Under orloven opsagde lønmodtageren sin stilling og afbrød dermed orloven. Lønmodtageren stiller sig efterfølgende til rådighed for arbejdsmarkedet hos sin A-kasse, hvorfra hun modtog arbejdsløshedsdagpenge. 

Lønmodtageren anmoder i forbindelse med sygemeldingen kommunen om sygedagpenge. 

Ankestyrelsen har vurderet, at retten til udbetaling af sygedagpenge skal vurderes ud fra borgerens første fraværsdag efter ophør af aftalt orlov uden løn, da der først på det tidspunkt er grundlag for at yde kompensation ved fravær på grund af sygdom. 

Retten til sygedagpenge er dermed betinget af, at lønmodtageren opfylder sygedagpengelovens betingelser på den første fraværsdag efter endt orlov, herunder beskæftigelseskravet og kravet om uarbejdsdygtighed. 

Da lønmodtageren har raskmeldt sig og stillet sig til rådighed for arbejdsmarkedet dagen efter ophøret af den aftalte orlov, vurderer Ankestyrelsen således ikke at borgeren er berettiget til sygedagpenge. 

Læs hele principmeddelelsen her: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20210948525

Rigsrevisionen finder indsatsen for at få sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien tilbage i beskæftigelse utilfredsstillende

I det følgende har vi forsøgt at udrede de vigtigste punkter fra undersøgelsen, og nederst er der et link til dig, der selv vil læse rapporten. 

Baggrund for undersøgelsen 

  • Psykiske lidelser er generelt i vækst, ligesom antallet af borgere der behandles i psykiatrien (mange lider af stress, angst og depression) 
  • Ca. 50% af langtidssygemeldinger skyldes psykiske lidelser og er en af de største risikofaktorer for varig eksklusion fra arbejdsmarkedet 
  • 71% af alle borgere med psykiske lidelser med kontakt til sygehuspsykiatrien er uden for arbejdsstyrken  

Målgruppen 

  • Undersøgelsen omhandler de ca. 5.000 borgere, der årligt sygemeldes, modtager sygedagpenge og forventes at være syge mere end 8 uger (kategori 2), samt borgere i jobafklaringsforløb 
  • 72% af borgerne kommer fra beskæftigelse 
  • Ca. 1/3 af borgerne overgår til Jobafklaringsforløb 
  • Hovedparten af de borgere der indgår, er sygemeldt med stress, angst eller depression 
  • 33% af de borgere der indgår, har tidligere været sygemeldt af samme årsag 
  • 35% af borgerne har været psykiatrisk indlagt mindst én gang under deres sygemelding 

Rollefordeling 

Kommunerne skal via jobcentrene give borgerne en beskæftigelsesrettet indsats 

Regionerne er ansvarlige for borgernes behandling i psykiatrien og for at koordinere indsatsen med kommuner og statslige myndigheder 

Beskæftigelsesministeriet skal føre tilsyn, følge op og understøtte Jobcentrenes indsats over for borgerne 

Væsentligste resultater 

  • Beskæftigelsesministeriet har ikke i tilstrækkelig grad tilset og understøttet at indsatsen blev koordineret. 
    Dette til trods for at ministeriet i en årrække har haft kendskab til at Jobcentrene ikke har overholdt lovgivningens krav om opfølgning og tilbud til borgerne 
  • Regionerne har i utilfredsstillende grad sikret, at psykiatrien og jobcentrene koordinerer indsatsen, så borgerne hurtigst muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet 
  • Op til 50% af borgerne får ikke opfølgningssamtaler inden for lovens frister – og den primære årsag er at Jobcentrene ikke indkalder i tide 
  • Op til 35% af borgerne får ikke tilbud om virksomhedspraktik eller løntilskud i Jobcentrene 
  • I 41 % af sagerne tager jobcentrene ikke den lovpligtige kontakt til arbejdsgiver i forbindelse med opfølgning 
  • Jobcentrene anmoder om lægeattester sent i sygedagpengeforløbene – det betyder at jobcentrene ikke kan tilrettelægge indsatsen under hensyn til psykiatriens indsats 
  • Når borgerne overgår til Jobafklaringsforløb afholdes mere end 2/3 af rehabiliteringsmøderne ikke inden for lovens frister – fordi Jobcentrene indkalder for sent 
  • I 75% af sagerne på sygedagpenge og jobafklaring har jobcentrene ikke udarbejdet Min Plan og Rehabiliteringsplan i tilstrækkelig grad 
  • Min Plan for borgere på sygedagpenge mangler typisk det konkrete jobmål, der skal være styrende for indsatsen 
  • Jobcentrene lever ikke fuldt ud op til sygedagpengereformens intention om at give et arbejdspladsbaseret tilbud 
  • Muligheden for at udveksle oplysninger og bruge udskrivningsmentor bruges kun i begrænset omfang med henblik på at koordinere og skabe sammenhæng i indsatserne 
  • Kun 25% af alle indlagte borgere tilbydes en udskrivningsmentor 
  • Jobcentrene anmoder – gennemsnitligt – om lægeattester fra psykiatrien 18,5 uger efter opstart på sygedagpenge 
  • Ca. 75% af attesterne returneres for sent af psykiatrien 
  • For 86% af borgerne på sygedagpenge og for 78% af borgerne på jobafklaringsforløb tager Jobcentret ikke direkte kontakt til psykiatrien 
  • Der er større sandsynlighed for at Jobcenteret tager kontakt til psykiatrien, hvis borgeren har en ordinær mentor 
  • Der mangler digital understøttelse af informationsudveksling mellem jobcentre og psykiatrien – ansvaret for dette placeres ved Beskæftigelsesministeriet og Sundhedsministeriet 

Hovedkonklusion 

Myndighedernes indsats for at sikre en sammenhængende beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien har været utilfredsstillende.  
Konsekvensen er, at der er risiko for, at sårbare borgere med forløb i psykiatrien mister deres tilknytning til arbejdsmarkedet. 

  • 80% af alle sygemeldte borgere i undersøgelsen har sygedagpengeforløb der varer mere end 22 uger 
  • Kun 33% er i beskæftigelse efter endt jobcenterforløb 

Hvad kan der gøres 

  • Resultater fra forsøg med IPS-indsats viser at der er evidens for samfundsøkonomiske besparelser ved en sammenhængende indsats mellem behandlingssystemet og jobcentrene 
  • Foreløbige evalueringer af IBBIS-projektet viser positive resultater i forhold til beskæftigelse, helbred og tilfredshed ved en sammenhængende indsats mellem behandling og jobcenterindsats 

Link til Rigsrevisionens rapport: https://www.ft.dk/da/statsrevisorerne/nyheder/2021/10/beretning_om_beskaeftigelsesrettet_indsats_for_sygemeldte_borgere