Som vi alle ved, er der udskrevet valg til afholdelse d.1. november i år. Det betyder, at alle fremsatte lovforslag bortfalder. Om de genfremsættes efter valget, kan vi naturligvis ikke vide noget om.
Her vil vi se på et par af de politiske aftaler, der er ramt af denne usikkerhed. Vi ser på dem, selvom de ikke nåede at blive til lovforslag.
Det gør vi, fordi vi tænker, at der nogle interessante vinkler på netop de to aftaler.
Den ene er Aftale om rammerne for en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse problemer fra i år. Denne aftale bygger videre på rammeaftalen fra 2018 om samme emne.
Begge aftaler har nu lidt den samme skæbne – nemlig af blive lagt ned af et valg.
Det er dog vigtigt at notere sig, at aftalen fra i år bygger på et meget bredt politisk flertal. Derfor kan man forstille sig, at der efter valget kan være flertal for, at aftalerne konverteres til et lovforslag.
Efter vores opfattelse betyder det manglende lovforslag ikke, at arbejdet med at få gennemført de tværfaglige tanker i praksis er gået i stå.
Så tager vi et kig på Aftale om nyt kontanthjælpssystem med plads til børnene.
Aftalen indeholder flere dele, der er ændringer i forhold til det gældende kontanthjælpssystem. Som navnet på aftalen antyder, drejer flere af delene sig om tillæg til dækning af udgifter til børn – som for eksempel fritidstillægget.
En hel anden del som, der os bekendt, ikke har været så meget fokus på er den såkaldte afklaringsret til borgere over 30 år, der har været i kontanthjælpssystemet i to år eller mere. Afklaringsretten vil bl.a. bestå af en løbende årlig genvurdering samt en ret til at søge om ressourceforløb og fleksjob på det foreliggende grundlag.
Efter vores opfattelse ligger der noget meget spændende her, som forhåbentlig ikke drukner helt, selvom det skulle vise sig, at aftalen ikke opretholdes efter valget.
Det skal lige tilføjes, at denne aftale er væsentligt smallere end aftalen om den helhedsorienterede indsats.