Ankestyrelsens praksisnotat om flekslønstilskud og fleksjob efter Beskæftigelsesloven

Må vi have lov at anbefale, at du skænker dig en god kop nydelse, inden du sætter dig med denne artikel, for til trods for at det er en forkortet version af Ankestyrelsens praksisnotat, så fylder det 11 sider 

Ankestyrelsen har i forbindelse med deres temamøde i marts 2021 udarbejdet et praksisnotat om flekslønstilskud og fleksjob.

Da artiklen er en forkortet version af praksisnotatet, henviser vi til at læse notatet for flere detaljer. I notatet findes der også 2 lister over relevante principmeddelelser fra Ankestyrelsen, som kan belyse de forskellige emner yderligere.

Flekslønstilskud

Hovedpointer fra dette afsnit

  • Udbetaling af flekslønstilskud forudsætter at der er en lønudbetaling
  • Kommunen skal ikke beregne lønloft, men lægge arbejdsgivers oplysninger til grund
  • Lønindtægt, der dækker flere måneder, skal fordeles ligeligt i de måneder udbetalingen dækker over
  • Efterregulering af flekslønstilskud kan ske i op til 12 måneder
  • Både betingelsen om at flekslønstilskuddet er udbetalt med urette og at personen har været i ond tro skal være opfyldt, for at flekslønstilskuddet kan kræves tilbagebetalt
  • Lønloftet skal ikke hæves i måneder med 5 uger
  • Tvister om løn skal afgøres ved en fagretlig behandling/arbejdsretten
  • Ferie afholdes med 5 dage, selvom den fleksjobansatte har én arbejdsdag om ugen
  • Kommunen skal kunne dokumentere, at der er vejledt korrekt og fyldestgørende til såvel arbejdsgiver som fleksjobansatte

Flekslønstilskud

Flekslønstilskud udbetales af kommunen som supplement til den løn der udbetales af arbejdsgiveren, og beregnes som udgangspunkt i et beløb, der svarer til 98% af dagpengenes højeste beløb.

Udbetaling af flekslønstilskud forudsætter, at der er en lønudbetaling, hvilket betyder at hvis der er måneder uden løn, kan der ikke udbetales flekslønstilskud for disse måneder.

Lønloft

Løn og flekslønstilskud kan tilsammen højest udgøre et beløb svarende til den løn, der udbetales for ansættelse på fuld tid på ordinære vilkår (lønloft).

Kommunen skal ikke foretage beregninger af lønloftet, da det er arbejdsgivers oplysninger om lønnen, der skal lægges til grund.

Anciennitetstillæg, funktionstillæg og overarbejdsbetaling skal indgå i lønloftet.

Nedsættelse af flekslønstilskud

Flekslønstilskuddet nedsættes med 30% af al lønindtægt, indtil den samlede lønindtægt pr. måned udgør 15.264, – kr. (2021-sats).
Herefter nedsættes flekslønstilskuddet med 55% af den lønindtægt, der overstiger 15.264, – kr.

Lønindtægt:

  • A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag
  • Det samlede bidrag til pensionsordning (lønmodtager og arbejdsgiverbidrag)
  • Ferietillæg
  • Løn optjent ombord på skibe registreret i DIS
  • Indtægt fra selvstændig bibeskæftigelse, herunder løn og andre beløb udtaget til eget forbrug

Rådighedstillæg og personligt tillæg, der gives til frivillige brandmænd eller frivillige i beredskaber, medfører ikke fradrag i flekslønstilskuddet.

Lønindtægt, der dækker flere måneder

Lønindtægt, der dækker flere måneder, men som udbetales efterfølgende (eksempelvis resultatløn), skal fordeles ligeligt i de måneder udbetalingen dækker over.

Der foretages således en ny beregning af flekslønstilskuddet og der foretages en efterregulering.

Hvis det er muligt, skal efterreguleringen ske fuldt ud i den følgende måneds flekslønstilskud eller ledighedsydelse.

Efterregulering

Frem til der foreligger oplysninger om en hel måneds lønindkomst, beregnes flekslønstilskuddet på baggrund af den forventede lønindtægt, og så skal der efterfølgende ske regulering af flekslønstilskuddet på baggrund af den faktisk udbetalte lønindtægt.

Der skal ske efterregulering af flekslønstilskuddet, hvis lønindtægten ændres eller i forbindelse med feriegodtgørelse, hvis flekslønstilskuddet i måneden efter ferien beregnes på baggrund af en lavere lønindtægt.

Andre årsager til efterregulering:

  • Tildeling af varigt tillæg med tilbagevirkende kraft
  • Arbejdsgiver har indberettet forkert lønbeløb
  • Ændret arbejdstid

Efterregulering kan foretages i op til 12 måneder.

Ferie

Hvis der modtages løn, ferieydelse eller feriegodtgørelse under ferie, er personen berettiget til flekslønstilskud under ferien.

Flekslønstilskuddet kan udbetales under ferieophold i udlandet.

Der kan højst udbetales ledighedsydelse/ferie med løn/feriegodtgørelse for sammenlagt 25 dage på et år.

Sygdom og barsel

Personer der modtager løn under sygdom eller barsel, er berettiget til flekslønstilskud i Sygdoms-/barselsperioden.

Sygedagpengelovens regler om ophold uden for Danmark, finder også anvendelse for flekslønstilskuddet, når en fleksjobansat modtager syge- eller barselsdagpenge.

Personer der ikke er berettiget til løn under sygdom eller barsel, kan få syge- eller barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse (under jobafklaringsforløb), og der suppleres med flekslønstilskud, så det sammenlagt svarer til 98% af dagpengenes højeste beløb.

Mister personen retten til sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse, kan personen modtage flekslønstilskud fratrukket det beløb sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse ville udgøre.

Når der udbetales beregnet flekslønstilskud, skal kommunen minimum hver 3. måned følge op på, om personen fortsat er ansat i fleksjob. Denne opfølgning skal ske, indtil personen igen får udbetalt løn, sygedagpenge eller ressourceforløb.

Ophører ansættelsen i fleksjob under sygdom, ophører flekslønstilskuddet og personen overgår til ledighedsydelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Ophører ansættelsen i fleksjob under barsel, ophører flekslønstilskuddet og personen overgår til barselsdagpenge.

Tilbagebetaling af flekslønstilskud

Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af flekslønstilskud, hvis den ansatte mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger, og dermed har modtaget flekslønstilskuddet med urette, eller mod bedre vidende har modtaget flekslønstilskud.

Kommunen skal træffe afgørelse om for meget udbetalt flekslønstilskud, hvis der en måned har været udbetalt løn, der vedrører arbejde udført over flere måneder, og det ikke har været muligt at efterregulere lønindtægten i de følgende måneders flekslønstilskud eller ledighedsydelse.

Både betingelsen om at tilskuddet er udbetalt med urette og at personen har været i ond tro skal være opfyldt, for at flekslønstilskuddet kan kræves tilbagebetalt.

Konkrete sager, der er behandlet på temamødet

Fradrag for arbejdsindtægt

Sag 1 – Tillæg til tjenestedragt som en del af lønnen er A-indkomst og skal derfor indgå i beregningen af flekslønstilskuddet.

Beregning af flekslønstilskud

Sag 2 – Kommunen skal genberegne flekslønstilskuddet på baggrund af den forventede lønindtægt for en fuld måned og med udgangspunkt i det fulde flekslønstilskud. Herefter skal det beregnede flekslønstilskud nedsættes forholdsmæssigt i forhold til det antal dage den fleksjobansatte har arbejdet i den pågældende måned.

Sag 3 – Lønloftet skal ikke hæves i måneder med 5 uger.

Lønloft

Sag 4 – Kommunen skal undersøge om det lønloft arbejdsgiver tidligere har oplyst har været korrekt. Derudover skal kommunen sikre, at det lønloft der anvendes, indeholder både arbejdsgivers og medarbejders pensionsbidrag.

Sag 5 – Kommunen har genoptaget og genberegnet en sag om flekslønstilskud og har udbetalt personen det manglende beløb for perioden 01.01.17 – 31.12.19.

Det er korrekt, at der ikke skal genberegnes flekslønstilskud for perioden før 01.01.17, da eventuelle krav før dette tidspunkt er forældet som følge af den almindelige forældelsesfrist.

Sag 6 – Ankestyrelsen vurderer, at det ikke er bevist at kommunen har vejledt arbejdsgiver tilstrækkeligt om fastsættelse af lønloftet. Derfor skal kommunen indhente oplysninger om lønloftet fra arbejdsgiver og træffe en ny afgørelse.

Sag 7 – Lønloftet for 14-dages-lønnede afhænger af, om der er indberettet to eller tre 14-dages perioder for den pågældende måned. Dette kan ikke ændres for at undgå at personen rammes af lønloftet.

Sag 8 – Kommunen skal indhente oplysninger fra arbejdsgiver om lønloftet og skal ikke beregne det selv.

Sag 9 – Hvis en arbejdsgiver giver nye oplysninger om lønloft, skal kommunen genoptage og genberegne flekslønstilskuddet på baggrund af de nye oplysninger.

Fremadrettet skal flekslønstilskuddet også beregnes på baggrund af de nye oplysninger om lønloft.

Inden sagen afgøres, skal kommunen indhente oplysninger om lønloftet uden pensionsbidrag, da der ikke indbetales til pensionsordning i personens ansættelsesforhold.

Det slås fast, at tvister om løn skal afgøres ved en fagretlig behandling/arbejdsretten – det er ikke kommunen der skal vurdere om det er rimeligt at den fleksjobansatte får en lavere timeløn end de fuldtidsansatte i virksomheden.

Tilbagebetaling af flekslønstilskud

Sag 10 – Kommunens afgørelse om at stoppe flekslønstilskuddet ophæves, da de ikke har partshørt og der væsentligt modstridende oplysninger om de faktuelle forhold i sagen.

Sag 11 – Personen har holdt 3 ugers ferie med feriegodtgørelse i juli. Den afholdte ferie skal indgå i beregningen af flekslønstilskud for juli måned.

Kommunen har ladet feriegodtgørelsen indgå i beregningen for oktober måned, hvilket betyder at hun har modtaget flekslønstilskud med urette i juli måned.

Hun skal tilbagebetale det flekslønstilskud, der er modtaget med urette, fordi kommunen har oplyst hende om, at hun har pligt til at give kommunen besked om afholdelse af ferie med feriegodtgørelse.

Sag 12 – Når kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af flekslønstilskud, skal det fremgå tydeligt, hvordan kommunen er kommet frem til tilbagebetalingskravets størrelse, herunder hvordan personens indtægter er fastsat.

Værdien af personalegoder – eksempelvis sundhedsforsikring – medfører ikke fradrag i flekslønstilskuddet.

Sag 13 – Ferie afholdes med 5 dage, selvom den fleksjobansatte har én arbejdsdag og fire arbejdsfrie dage om ugen. Det betyder at hvis der holdes ferie på den ugentlige arbejdsdag, holdes der ferie hele ugen (5 feriedage).

Ankestyrelsen vurderer at personen vidste eller burde vide, at der ikke var ret til flekslønstilskud for fridagen – fordi kommune ved flere lejligheder har vejledt om hvordan ferie afholdes i fleksjob. Derfor skal flekslønstilskuddet for den periode, hvor det er modtaget uberettiget tilbagebetales.

Sag 14 – Personen skal tilbagebetale flekslønstilskud, der er modtaget med urette for en periode, hvor der holdes 3 ugers sommerferie uden løn eller feriegodtgørelse.

Personen har ikke orienteret kommunen om ferien forud for afholdelse af ferie.

Kommunen har oplyst personen om at kommunen skal orienteres om ferie inden afholdelse.

Sag 15 – Personen har oplyst kommunen om ferie inden den afholdes. Beskeden er dog ikke videresendt til rette afdeling i kommunen.

Det fremgår ikke tilstrækkeligt af bevilling og vejledning i øvrigt, at der ikke er ret til flekslønstilskud når der holdes ferie eller uden løn eller feriegodtgørelse.

Kommunen kan ikke kræve flekslønstilskuddet tilbagebetalt selvom det er modtaget med urette – for det er ikke godtgjort at personen ikke har opfyldt sin oplysningspligt, eller vidste/burde vide at der ikke var ret til flekslønstilskud.

Fleksjob

Hovedpointer fra dette afsnit

  • Begrænsningerne i arbejdsevnen skal være varige og væsentlige
  • Alle relevante tilbud og foranstaltninger skal være afprøvet
  • Hvis arbejdsevnen ikke vurderes at kunne forbedres, og personen kun kan arbejde få timer om uge, skal kommunen vurdere, om der skal indledes en sag om førtidspension
  • Personen skal – udover at opfylde de almindelige betingelser – have været ansat under de sociale kapitler eller på særlige vilkår i minimum 12 måneder, hvis der skal ske ansættelse i fleksjob på hidtidige arbejdsplads
  • Aftalen om ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår, skal være skriftlig
  • Hvis kommunen er uenig i teamets indstilling, skal den forelægges for teamet igen, inden kommunen kan træffe afgørelse – det er en garrantiforskrift
  • Der er et klart fokus på mulighederne for at komme i job – nu eller i fremtiden
  • Der skal ikke alene ses på eventuelle tidligere erhverv eller personens ønsker – men bredt på nuværende og fremtidige beskæftigelsesmuligheder
  • Arbejdsevnen skal i praksis være nedsat til omkring halvdelen eller derunder
  • Der kan ikke bevilges fleksjob og udbetales flekslønstilskud, når personen er nået folkepensionsalderen
  • Ved tilkendelse af små fleksjob, skal der tages konkret stilling til udviklingsperspektivet

Målgruppe

Fleksjob er for personer, der ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og som ikke modtager førtidspension.

Begrænsningerne i arbejdsevnen skal være varige og væsentlige.

Som hovedregel kan fleksjob først tilbydes, når alle relevante tilbud og foranstaltninger, herunder forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet.

Undtagelsen er, hvis det er åbenbart formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger.

Der er et vist overlap mellem fleksjob og ressourceforløb.

Små fleksjob

Hvis personen aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne, kan der visiteres til fleksjob, hvis der er udsigt til at arbejdsevnen kan udvikles inden for en rimelig periode.

Hvis arbejdsevnen ikke vurderes at kunne forbedres, og personen kun kan arbejde få timer om uge, skal kommunen vurdere, om der skal indledes en sag om førtidspension.

Fastholdelsesfleksjob

Personen skal – udover at opfylde de almindelige betingelser – have været ansat under de sociale kapitler eller på særlige vilkår i minimum 12 måneder, hvis der skal ske ansættelse i fleksjob på hidtidige arbejdsplads.

Kravet kan ikke opfyldes ved at være ansat i 12 måneder i fleksjob på arbejdspladsen efter overenskomstens sociale kapitler.

Aftalen om ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår, skal være skriftlig og indeholde oplysninger om

  • Hvilke funktioner personen har svært ved at udføre/ikke kan udføre
  • Hvilke konkrete skånehensyn, der er aftalt

Arbejdsgiver skal dokumentere, at der er gjort et reelt forsøg på at etablere et vedvarende ustøttet job efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår.

Har den ansatte været ude for akut opstået skade eller sygdom, og det er åbenbart formålsløst at gennemføre foranstaltninger for at skabe et job efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår, er der ikke krav om en forudgående periode på 12 måneder.

Eksempler på akut opstået skade eller sygdom;

  • Svær uhelbredelig lammelse som følge af et trafikuheld
  • Svære skader efter komplicerede ulykkestilfælde og/eller arbejdsskader
  • Alvorlig og fremadskridende sygdom

Hvis personen har 6 år eller mindre til folkepensionsalderen, gælder betingelsen om minimum 12 måneder under sociale kapitler eller på særlige vilkår ikke.

Visitation

En afgørelse om fleksjob består af

  • Rehabiliteringsplanens forberedende del
  • Dokumentation for
    • Personens ressourcer og udfordringer er fuldt afklarede i forhold til uddannelse og beskæftigelse
    • Alle relevante indsatser og foranstaltninger har været afprøvet for at bringe eller fastholde personen i ordinær beskæftigelse
    • Arbejdsevnen er varigt og væsentligt begrænset og kan ikke anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår inden for ethvert erhverv

Sagen skal forelægges rehabiliteringsteamet inden, der kan træffes afgørelse.

Hvis kommunen er uenig i teamets indstilling, skal den forelægges for teamet igen, inden kommunen kan træffe afgørelse.

Relevante tilbud skal være afprøvet

Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud og foranstaltninger har været afprøvet.

Det kan eksempelvis være;

  • Behandling
  • Omplacering
  • Aktive tilbud
  • Revalidering
  • Ressourceforløb
  • Handicapkompenserende ordninger – eksempelvis hjælpemidler eller personlig assistance
  • Mentor
  • Virksomhedspraktik

Det skal være en aktiv indsats, der har et konkret sigte mod arbejdsmarked eller uddannelse, og formålet skal være en afklaring af hvad personen kan klare arbejdsmæssigt.

Der er altså et klart fokus på mulighederne for at komme i job – nu eller i fremtiden.

Der skal ikke alene ses på eventuelle tidligere erhverv eller personens ønsker – men bredt på nuværende og fremtidige beskæftigelsesmuligheder.

Åbenbart formålsløst

Afdækning og udvikling af arbejdsevnen kan undlades, hvis det er åbenbart formålsløst.

Det kan eksempelvis være i tilfælde af meget alvorlige sygdomstilfælde eller handicap.

Væsentligt nedsat arbejdsevne

Der er ikke fastlagt et bestemt antal timer for, hvornår man kan få bevilget fleksjob.

Vurderingen af arbejdsevnen skal ses i lyset af, at kommunens tilskud tidligere var mindst halvdelen af lønnen.

Arbejdsevnen handler ikke kun om antal arbejdstimer, men også om effektiviteten i de fremmødte timer.

Arbejdsevnen skal i praksis være nedsat til omkring halvdelen eller derunder.

Varig nedsat arbejdsevne

Her ses der på, om der er behandlingsmuligheder, der kan føre til udvikling af arbejdsevnen – eller om den nedsatte arbejdsevne skyldes forhold, der ændres med tiden (eksempelvis sociale forhold, herunder problemer med børnene).

Midlertidigt fleksjob

Fleksjob bevilges for en periode af 5 år. Når den 5-årige periode udløber, tager Jobcentret stilling til om personen fortsat opfylder betingelserne for et nyt fleksjob.

Når personen er fyldt 40 år, bevilges der permanent fleksjob efter det første fleksjob, hvis betingelserne fortsat er opfyldt.

Ansættelse

Personer visiteret til fleksjob kan få ansættelse ved private og offentlige arbejdsgivere.

Fleksjob kan udelukkende oprettes ved arbejdsgivere med hjemsted i Danmark.

Der kan ske udstationering til udlandet, hvis

  • Personen er ansat ved en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark
  • Udstationeringen er frivillig
  • Der er danske overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår
  • Udstationeringen varer højst 1 år
  • Personen er sikret hjemrejse

En person, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, kan modtage støtte i form af et tilskud, til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed.

Ledighedsydelse

En person der er visiteret til fleksjob og som er ledig, modtager ledighedsydelse.

Fleksjobbevis

En person, der er visiteret til fleksjob, kan anmode om at kommunen udsteder et fleksjobbevis.

Kommunen skal anvende den skabelon til fleksjobbevis, som STAR udarbejder.

Du finder skabelonen her https://www.klxml.dk/KLB/Blanket/Gaelder/sfr320.pdf

Opfølgning

Jobcentret skal følge op på, om der er sket ændringer i den ansattes forhold efter 2,5 år i fleksjobbet, herunder om den ansatte fortsat opfylder betingelserne for fleksjob.

Herefter skal der følges op, hver gang der er gået 2,5 år.

Efter 4,5 år skal kommunen udarbejde en status, hvor det vurderes om personen kan overgå til ordinær beskæftigelse eller skal blive i fleksjobordningen.

Frakendelse af fleksjob

Det er både det konkrete fleksjob og retten til fleksjob, der kan frakendes.

Konkrete sager, der er behandlet på temamødet

Målgruppe

Sag 16 – Sagen hjemvises til kommunen, da den ikke har været forelagt rehabiliteringsteamet, inden der træffes afgørelse.

Sag 17 – Sagen hjemvises til kommunen, da sagen ikke er forelagt rehabiliteringsteamet på ny, efter at kommunen var uenig i rehabiliteringsteamets første indstilling.

Pligten til at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet på ny er en garantiforskrift.

Sag 18 – Der kan ikke bevilges fleksjob og udbetales flekslønstilskud, når personen er nået folkepensionsalderen.

Sag 19 – Personen har udvist en ikke ubetydelig arbejdsevne (32 timer/ugen uden skånehensyn) og der er ikke dokumenteret væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen. Der kan derfor ikke bevilges fleksjob.

Sag 20 – Der er behov for yderligere afklaring af de helbredsmæssige forhold og afklaring af arbejdsevnen, da genoptrapning er vanskelig grundet Corona/arbejdsgivers forhold.

Sag 21 – Personen er berettiget til fleksjob, da en længerevarende praktik har vist en arbejdsevne på 9 timer/ugen, når alle skånehensyn er tilgodeset.

Sag 22 – Fleksjobbevillingen er gældende fra den dag kommunen træffer afgørelsen.

Aktuelt meget begrænset arbejdsevne

Sag 23 – Personen har ret til fleksjob. På tilkendelsestidspunktet er arbejdsevnen 7,5 timer/ugen med en effektivitet på 20-30%.

Der er taget stilling til udvikling af arbejdsevnen, da der peges på konkrete muligheder; smertehåndtering, varmtvandsbassin, motion, afklaring af behov for hjælpemidler mv.

Det vurderes også, at afklaring på den arbejdsmæssige situation, giver mere overskud og stabilitet i hverdagen.

Sag 24 – Sagen hjemvises til kommunen, da der ikke er taget stilling til udviklingsperspektivet i personens arbejdsevne.

Personen har en effektiv arbejdstid på 4 timer og 20 minutter/ugen, men det fremgår ikke af rehabiliteringsteamets indstilling eller kommunens afgørelse, at der er taget stilling til udviklingsperspektivet for arbejdsevnen.

Relevante tilbud skal være afprøvet

Sag 25 – Der gives afslag på fleksjob, da der ikke er dokumenteret en varig og væsentlig nedsættelse af personen arbejdsevne. Personen er fortsat i behandling ved lokalpsykiatrien og har deltaget i praktik og løntilskud, der har ført til fastansættelse på 20 timer om ugen.

Rehabiliteringsteamet peger på mulighed for personlig assistance og ændring af arbejdsopgaverne. Alle relevante tilbud, herunder kompenserende ordninger, er derfor ikke afprøvet.

Sag 26 – Der gives afslag på fleksjob. Der er dokumenteret en varig nedsættelse af arbejdsevnen, men det er ikke dokumenteret, at den er så væsentlig at betingelserne for ret til fleksjob er opfyldt.

Alle relevante tilbud og foranstaltninger er ikke afprøvet, da de tiltag der har været iværksat ikke har opfyldt skånehensynene.

Frakendelse af fleksjob

Sag 27 – Personen frakendes fleksjob, da han har udvist en betydelig arbejdsevne i sin bibeskæftigelse som indehaver af en campingplads og kro. Dette vurderes ud fra, at han har haft en god omsætning i virksomheden, samtidig med at udgiften til personale er meget lav (ungarbejdere svarende til 1 årsværk og en fleksjobber 13 timer/ugen).

Sag 28 – Personen frakendes fleksjob, da han har udvist en ikke ubetydelig arbejdsevne i sin fritid.

Han har siden 2016 arbejdet i fleksjob 5 timer/ugen (effektiv arbejdstid 2,5 time) som klargøringsmand ved en autohandler.

Han har i perioden januar 2017 til juli 2020 haft indtægter/mobilepay transaktioner svarende til ca. 11.000, – kr. pr. måned. Facebookopslag bekræfter en væsentlig aktivitet i forbindelse med køb og salg af forskellige ting.

Derudover har han i samme periode stiftet en udlejningsvirksomhed.

Sag 29 – Personen er bevilget fleksjob i 2014. Ægtefælle overtager siden virksomheden, som personen er ansat i. Der er ikke ret til fleksjob i ægtefællens virksomhed, da personen har en afgørende indflydelse i selskabet og dermed anses som selvstændigt erhvervsdrivende.

Sag 30 – Personen er bevilget fleksjob i 2018 og ansat som køkkenmedhjælper. Han arbejder i stedet som bestyrer med ansvar for ansættelser, fyrringer, vagtplaner, timesedler mv. Han kører til og fra arbejde i firmabil. Han har arbejdet og kørt i firmabilen på tidspunkter hvor han skulle have fri. Han har dermed udvist en betydelig arbejdsevne og er ikke længere i målgruppen for fleksjob.

Du finder Ankestyrelsens praksisnotat her https://ast.dk/til-myndigheder/vejledning-til-kommuner/praksisnotater-fra-temamoder-1/praksisnotat-om-flekslontilskud-og-fleksjob-uge-10-2021-002-4.pdf

Mulighed for dækning af tabt arbejdsfortjeneste og sygedagpenge under covid-19

Denne artikel skal ses som et supplement til det opdaterede skema over særlige regler grundet covid-19.

Ankestyrelsen har taget stilling til hvordan covid-19 situationen kan påvirke bevilling af hjælp efter de almindelige regler i social- og beskæftigelseslovgivningen.

Det er vigtigt at kommunen overvejer betydningen af covid-19 i den konkrete sag, herunder om covid-19 situationen er et forhold, der sagligt og relevant kan inddrages i vurderingen af om borger er berettiget til hjælp.

Dog skal man også være bevidst om, at covid-19 ikke i sig selv giver ret til ydelser efter de enkelte love.

Ankestyrelsen har taget stilling til

  • Tabt arbejdsfortjeneste efter Serviceloven
  • Sygedagpenge

i en situation, hvor det er for risikabelt at møde på arbejde, eller at sende sit barn med funktionsnedsættelse i skole/institution.

Tabt arbejdsfortjeneste

Det er en betingelse for at få tabt arbejdsfortjeneste, at det er en nødvendig konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, at forælderen passer barnet i hjemmet og som følge deraf har et indtægtstab.

Hvis lægen har vurderet, at barnet er i særlig risiko for et langstrakt eller alvorligt sygdomsforløb hvis det smittes med covid-19, kan det være nødvendigt at barnet passes i hjemmet.

Forældre kan således have ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, hvis barnet som følge af sin funktionsnedsættelse ikke kan passes i sit sædvanlige pasningstilbud på grund af covid-19.

Det afgørende er, om samtlige betingelser for at modtage tabt arbejdsfortjeneste er opfyldt.

Eksempel – ret til tabt arbejdsfortjeneste

Barnets læge har i en statusattest bekræftet, at barnet er i særlig risiko.

Det følger af de generelle retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, at det ikke anbefales at starte i offentlig pasning eller skole frem til 1. juni 2020, hvis man er i særlig risiko.

Det er således en konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, at der er behov for pasning i hjemmet.

Der kan ikke gives afslag med henvisning til at pasningsbehovet skyldes covid-19.

Der er dog også tilfælde, hvor behovet for pasning udelukkende er en følge af forældrenes arbejdsmæssige forhold og covid-19, og så kan der ikke bevilges tabt arbejdsfortjeneste.

Når pasningsbehovet ikke er en nødvendig konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, skal kommunen tage stilling til om der kan bevilges hjælp efter andre regler – eksempelvis § 58 c i sygedagpengeloven.

Eksempel – ikke ret til tabt arbejdsfortjeneste

Ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste begrundes med at forældreren er udsat for smitterisiko på sin arbejdsplads.

Barnet er i særlig risiko for et alvorligt sygdomsforløb, hvis det smittes med covid-19, men barnets læge udtaler, at barnet kan passes som normalt i sin institution med de forholdsregler, der er anbefalet af Sundhedsstyrelsen.

Pasningsbehovet er dermed ikke en følge af barnets funktionsnedsættelse, men af forældrerens arbejdsmæssige forhold og covid-19.

Der kan gives afslag på dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Kommunen skal vejlede forældreren om mulighederne efter sygedagpengelovens § 58 c, hvis det er relevant.

Tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidig

Muligheden for dækning af tabt arbejdsfortjeneste med mere end 37 timer/ugen til pasning af et barn, kan kun ske i ekstraordinære situationer;

  • Barnet skal indlægges på sygehuset og opereres, og det er nødvendigt at begge forældre er tilsted på grund af operationens alvor
  • Begge forældre skal have information om hvordan barnet skal behandles efter udskrivning fra sygehuset
  • Hvis forældrene ikke bor sammen, men begge forældre tager sig af barnet

Der kan derfor som udgangspunkt ikke bevilges tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidig alene som følge af covid-19, da det er en forudsætning, at der er tale om en midlertidig situation, hvor barnet opholder sig uden for hjemmet.

Eksempel – ikke ret til tabt arbejdsfortjeneste

Begrundelsen for ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste er, at det er lægeligt anbefalet, at alle i husstanden er hjemme, for at undgå smitte.

Den ene forælder modtager i forvejen tabt arbejdsfortjeneste med 37 timer/ugen.

Barnet med funktionsnedsættelse er i særlig risiko, hvorfor både forældre og søskende er hjemme.

Forældrene oplyser, at det er umuligt at varetage pasningen af børnene og samtidig nå de praktiske gøremål.

Behovet for pasning af barnet med funktionsnedsættelse er tilgodeset med den eksisterende bevilling.

Behovet for yderligere bevilling af tabt arbejdsfortjeneste opstår således alene på grund af covid-19.

Der kan gives afslag på dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Kommunen skal vejlede forældreren om mulighederne efter sygedagpengelovens § 58 c, hvis det er relevant.

Hvis kommunen i den konkrete sag kommer frem til, at pasningsbehovet er en konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, skal kommunen også tage stilling til om pasningsbehovet bedst løses med dækning af tabt arbejdsfortjeneste, eller efter andre muligheder i den sociale lovgivning.

Sygedagpenge

Som følge af covid-19 situationen, er der i sygedagpengeloven fastsat en midlertidig ordning om ret til sygedagpenge for personer – og pårørende – i risikogruppe for et alvorligt sygdomsforløb, hvis de smittes med covid-19.

Formålet er at sikre forsørgelse til lønmodtagere, der ikke kan møde på arbejde fordi de eller deres pårørende er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, og hvor det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaverne i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer for personer i øget risiko, og hvor hjemmearbejde heller ikke er en mulighed.

Ordningen gælder lønmodtagere i et ansættelsesforhold – ledige og selvstændige er dermed ikke omfattet af ordningen.

Det er en betingelse, at lønmodtageren opfylder de øvrige betingelser for ret til sygedagpenge, herunder beskæftigelseskravet. Det er ikke et krav, at der er uarbejdsdygtighed som følge af egen sygdom.

Man er pårørende, når lønmodtageren deler husstand med en person, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19.

Der skal også være en familiemæssig tilknytning mellem lønmodtageren og den pårørende – eksempelvis forældre/barn-relation.

Fremgår den familiemæssige tilknytning ikke af folkeregisteret, skal lønmodtageren afgive en tro og love-erklæring.

Dokumentation

Lønmodtageren skal selv skaffe såvel lægeerklæring som arbejdsgivererklæring, inden der kan udbetales sygedagpenge.

Lægeerklæringen skal dokumentere, at den pårørende er i risikogruppe, og skal derfor indhentes fra den pårørendes læge.

Lægen skal vurdere, om den pårørende har en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19 i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Arbejdsgiver skal erklære at lønmodtageren ikke kan arbejde og er helt fritaget fra sit arbejde.

Arbejdsgiver skal på baggrund af lægeattesten vurdere, om der er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaver, så arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Da det er en betingelse, at lønmodtageren fritages helt fra sin arbejdsforpligtelse, omfatter ordningen ikke lønmodtagere der kan arbejde hjemmefra, eller hvis arbejdsgiver kan tilbyde opgaver som lønmodtageren kan varetage delvist.

Valgfrihed mellem ydelser

Hvis en borger opfylder betingelserne for at få hjælp til forsørgelse efter flere bestemmelser, har borgeren valgfrihed mellem ydelserne.

Det vil dog være dobbeltforsørgelse, hvis forældre modtager både tabt arbejdsfortjeneste og anden offentlig ydelse, der skal dække samme forsørgelsesbehov.

Kommunen skal vejlede om muligheden for at vælge mellem de forskellige ydelser.

Henvisninger

Ankestyrelsens artikel https://ast.dk/social/artikler/hjaelp-til-handicappede-og-aeldre/covid-19-mulighed-for-daekning-af-tabt-arbejdsfortjeneste-og-sygedagpenge-under-covid-19

Principmeddelelse C-42-02 om tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidig udover 37 timer/ugen https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20020987225

Sygedagpengeloven https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/223

Vejledning om midlertidig ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19 https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2021/9205v

Serviceloven https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1287v

Ændring af praksis om betingelserne for at modtage danskbonus efter Integrationsloven – Kommunerne og Ankestyrelsen skal genoptage en række sager

Det er ikke længere en betingelse for at modtage danskbonus, at udlændingen er eller har været omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogram/introduktionsprogram.

Hvilken ydelse er der tale om

Det er udelukkende reglerne om danskbonus som skattefrit engangsbeløb efter Integrationslovens §22, der er tale om.

Det berører altså ikke reglerne om danskbonus, der udbetales efter reglerne i Lov om en Aktiv Socialpolitik.

Genoptagelse af sager

Det betyder at Ankestyrelsen og kommunerne skal genoptage de sager, hvor der er truffet afgørelse i overensstemmelse med tidligere praksis.

Afgørelse om genoptagelse skal træffes af den myndighed, der senest har behandlet sagen.

Ankestyrelsen orienterer kommunerne og KL om praksisændringen, og kommunerne skal vurdere om de kan identificere sagerne, eller om der skal vejledes lokalt om muligheden for at søge om genoptagelse.

Det betyder i praksis, at hvis kommunen ikke kan identificere de berørte sager, skal der informeres via hjemmeside, dagspresse og andre relevante kanaler, så de berørte borgere får mulighed for at henvende sig og bede om at deres sag genoptages.

Ankestyrelsen har identificeret 32 sager de genoptager, men de er ikke sikre på at de har fundet alle relevante sager, så borgere kan henvende sig til Ankestyrelsen og bede om at deres sag genoptages.

Du kan kontakte Ankestyrelsen her https://ast.dk/blanketter/kontakt/kontakt-ankestyrelsen

Tidligere praksis

Det har indtil nu været praksis, at en flygtning eller familiesammenført kun kunne modtage dansbonus, hvis vedkommende var eller havde været omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogram/introduktionsprogram efter Integrationslovens § 16.

Ny praksis

Der kan ikke stilles krav nuværende eller tidligere omfattelse af selvforsørgelses- og hjemrejseprogram/introduktionsprogram efter Integrationslovens § 16.

Årsag til ny praksis

Ankestyrelsen har ved behandling af en konkret sag genvurderet praksis og finder, at Integrationslovens §22 er en udtømmende liste af betingelser for at modtage danskbonus.
Derfor kan der alene stille krav om at udlændingen

  • Er flygtning eller familiesammenført (omfattet af integrationslovens § 2, stk. 2-4)
  • Er selvforsørgende (ikke modtager hjælp efter Aktivlovens §§ 22-25)
  • Har bestået en relevant danskuddannelse
  • Ikke tidligere har fået eller opnået ret til danskbonus eller dansktillæg efter Aktivloven eller Integrationsloven

Du kan læse Ankestyrelsens nyhed her https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyheder-2021/aendring-af-praksis-om-betingelserne-for-at-modtage-danskbonus-efter-integrationsloven

Ankestyrelsen genoptager visse sygedagpengesager

Vestre landsret har i dom af 12. januar 2021 taget stilling til en sag, hvor Ankestyrelsen tilsidesætter kommunens vurdering om ophør af sygedagpenge efter sygedagpengelovens §7 (uarbejdsdygtighed). Ankestyrelsen vurderer samtidig sagen efter sygedagpengelovens §27 (forlængelsesmuligheder).

I den konkrete sag, partshører Ankestyrelsen ikke borgeren og beder om bemærkninger til at oplysningerne i sagen nu indgår i en sag om forlængelse af sygedagpenge.

Vestre landsret fastslår at Ankestyrelsen burde have foretaget en sådan partshøring.

Ankestyrelsen vil som konsekvens af dommen genoptage lignende sager, der er afgjort af Ankestyrelsen siden 10. september 2015.

Ankestyrelsen genoptager de sager de har identificeret ved søgning i deres journalsystem og giver besked til de berørte borgere.

Borgere der mener at deres sag skal genoptages kan kontakte Ankestyrelsen her https://ast.dk/blanketter/kontakt/kontakt-ankestyrelsen

Link til nyheden på Ankestyrelsens hjemmeside https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyheder-2021/ankestyrelsen-genoptager-visse-sager-om-ophor-af-sygedagpenge

Behandling af sager om hjælp til flytteudgifter efter Lov om aktiv socialpolitik 

I Nyhedsbrev nr. 3 – juni 2021 fra Ankestyrelsen er en artikel om hjælp til flytteudgifter efter Lov om aktiv socialpolitik (LAS) §85.  

Lundsteen og Wiederquist mener: Det er en fremragende artikel. Vi kan kun anbefale, at du læser artiklen, hvis LAS §85 er et relevant emne for dig.  

Her samler vi nogle af de vigtigste pointer.  

Der kan ydes hjælp til flytteudgifter, hvis flytningen forbedrer ansøgerens bolig- eller erhvervsforhold. Rimeligt begrundende enkeltudgifter i forbindelse med flytningen kan også ydes, hvis behovet skyldes andet end boligmæssige forbedringer. Derfor skal kommunen skal være opmærksom på begge bestemmelser. Det er tilflytningskommunen, der skal behandle sagerne. 

Bestemmelse: LAS § 85, stk.1. Kommunen kan yde hjælp til en flytning, som forbedrer ansøgerens eller familiens bolig- eller erhvervsforhold, herunder en flytning, hvor der flyttes fra en bolig med en boligudgift, der ikke svarer til ansøgerens eller familiens økonomiske formåen, til en bolig med en lavere boligudgift. Det er en betingelse for hjælpen, at hverken ansøgeren eller ægtefællen har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. 

Hvis ansøgningen udelukkende er begrundet i forbedring af ansøgerens bolig- eller erhvervsforhold, skal sagen kun behandles efter denne bestemmelse.  

Det er ikke enhver boligmæssig forbedring, der giver ret til hjælp. Flytningen skal også være en ”rimelig disposition”. På den baggrund har Ankestyrelsen blandt andet truffet afgørelser om afslag på hjælp til flytning, hvis der ikke er tale om en varig løsning på det boligmæssige problem. 

Som eksempel kan nævnes tilfælde, hvor boligen er for dyr i forhold til ansøgerens indtægter. 

Bestemmelse: LAS § 85, stk. 2. En kommune kan derudover yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter i forbindelse med flytning til en person, som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig i fremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse. 

Sager om hjælp til enkeltudgifter skal behandles efter aktivlovens § 85, stk. 2, fordi det er den samme kommune, der skal behandle sagen om flytteudgifter, som forbedrer de boligmæssige forhold og enkeltudgifter til flytning. Ankestyrelsens praksis om hjælp til enkeltudgifter til flytning, truffet efter LAS § 81 gælder stadig. 

Om begge bestemmelser:  

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det er ikke en betingelse for hjælp efter LAS § 85 stk. 1, at udgiften ikke har været mulig af forudse samt at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold. Disse krav gælder udelukkende efter aktivlovens § 85 stk. 2.  

Det er også et opmærksomhedspunkt, at der kan være mange andre gode grunde til at flytte, selv om der ikke er tale om en egentlig boligmæssig forbedring. Disse sager skal også behandles efter LAS §85 stk.2, hvis sagen ikke falder ind under §85 stk.1. 

Læs Ankestyrelsens artikel her: https://ast.dk/social/artikler/enkeltydelser/behandling-af-sager-om-hjaelp-til-flytteudgifter-efter-aktivloven/view

Ankestyrelsen har offentliggjort et notat om sanktioner for udeblivelse fra samtale (Lov om aktiv socialpolitik § 37 (LAS) og manglende booking af samtale LAS § 37a)

Notatet indeholder en grundig gennemgang af reglerne om de to udvalgte sanktionsbestemmelser med videre. 

Her fremhæves et særligt interessant eksempel på en sag, der blev ændret, fordi kommunen ikke havde vejledt borgeren i overensstemmelse med LAS § 35: 

En åbenlyst uddannelsesparat borger udeblev fra en samtale den 10. august 2020. Kommunen havde til første jobsamtale den 25. juni 2020 drøftet og gennemgået borgerens rettigheder og pligter. Kommunen havde dog ikke sendt vejledningen til borgeren efter samtalen den 25. juni 2020. Det forhold, at kommunen havde sendt vejledningen den 3. juni 2020 forud for samtalen, kunne ikke føre til en anden vurdering af sagen, da kommunen skal sende vejledningen til borgeren efter samtalen og ikke før samtalen. Kommunen var derfor ikke berettiget til at foretage fradrag i borgerens hjælp på baggrund af udeblivelsen den 10. august 2020. 

Lundsteen og Wiederquist: Det kan altså konstateres, at betingelsen om at vejledningen skal sendes ud til borgeren ikke kan opfyldelse ved at sende vejledningen til pågældende inden mødet afholdes.  

Læs hele notatet her: https://ast.dk/til-myndigheder/vejledning-til-kommuner/praksisnotater-fra-temamoder-1/temamodenotat-sanktioner-primo-2021-sv.pdf   

Sådan er sammenhængen mellem særlig støtte og overløb ved modtagelse af hjælp til forsørgelse i form af kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelse- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse

Artikel i Nyt fra Ankestyrelsen nr. 3, juni 2021 

Artiklen belyser problemstillingen med beregning af ydelsen til personer, der modtager særlig støtte efter §34 i Lov om aktiv socialpolitik på grund af særligt høje boligudgifter. Det er situationer, hvor der kan være tale om overløb, der uddybes i artiklen.  

Ved overløb forstås, at en indtægt ikke kan trækkes fra i ydelsen i udbetalingsmåneden, fordi den overstiger hjælpen i den pågældende måned. Den overskydende del trækkes derfor fra i den eller de efterfølgende måneders udbetaling. 

Artiklen er et supplement til Ankestyrelsens principmeddelelse 42-19, som beskriver, hvordan indtægter skal trækkes fra i hjælp til forsørgelse. 

Læs hele artiklen her: https://ast.dk/beskaeftigelse/artikler/integrationsydelse-uddannelses-og-kontanthjaelp/sadan-er-sammenhaengen-mellem-saerlig-stotte-og-overlob-ved-modtagelse-af-hjaelp-til-forsorgelse-i-form-af-kontanthjaelp-uddannelseshjaelp-selvforsorgelse-og-hjemrejseydelse-eller-overgangsydelse/view 
Læs afgørelse 42-19 her: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20190966125

Ny vejledning om afgørelsesbegrebet fra Ankestyrelsen 

Der er tale om en vejledning udarbejdet ud fra en række bestemmelser i Serviceloven (SEL). Der er dog uden tvivl en række generelle overvejelser, der rækker udover disse bestemmelser og derfor også kan anvendes inden for arbejdet med andre lovgivninger. 

I vejledingen ses – blandt andet på – hvornår er en beslutning en egentlig afgørelse. 

Afgørelsesbegrebet defineres, som en myndigheds beslutning om, hvad der er eller skal være ret over for en borger.  

Det kan for eksempel være en beslutning, der fastslår, om borgeren har ret til eller ikke ret til at få en ydelse. Det kan også være myndighedens beslutning om, at borgerens ydelse ændres.  

Følgende eksempler på afgørelser nævnes: 

  • Fuld bevilling af en ydelse 
  • Delvis bevilling af en ydelse 
  • Fuldt afslag på en ydelse 
  • Fortsat og uændret bevilling af en allerede tildelt ydelse 
  • Ændring i en allerede tildelt ydelse 
  • Ophør af en allerede tildelt ydelse. 

Det fremhæves, at der også er tale om en afgørelse, hvis: 

  • Beslutningen er mundtlig, 
  • der er enighed om den mellem kommunen og borgeren, 
  • den følger en kvalitetsstandard eller serviceniveau, 
  • den er åbenlys rigtig eller uomtvistelig, 
  • der er tale om en mindre ændring, 
  • det er den samme hjælp fremadrettet – som forlænges, 
  • den er midlertidig eller tidsbegrænset, 
  • den ændres til en anden type ydelse. 

Vejledningen indeholder også forklaring på begrebet faktisk forvaltningsvirksomhed. 

Dette beskrives, som beslutninger kommunerne træffer om planlægning og udførelsen af opgaverne. Sådanne beslutninger er ikke afgørelser. Det kan for eksempel være en beslutning om, hvornår hjemmehjælpen skal udføre den rengøring, som en borger er blevet bevilliget. På beskæftigelsesområdet kan det være matchet af en borger til en konkret virksomhedspraktik. 

Procesbeslutninger 

Procesbeslutninger er heller ikke afgørelser. Når kommunen træffer beslutninger om, hvordan en sag skal tilrettelægges og behandles, før selve afgørelsen træffes, er der tale om procesbeslutninger. Det kan for eksempel være en beslutning om at indhente flere oplysninger, inden der træffes en afgørelse i sagen. 

Ankestyrelsen har i publikationen ”At skrive en afgørelse” nærmere uddybet, hvilke sagsbehandlingsregler kommunen skal huske, når den træffer afgørelse.  

LÆS HELE VEJLEDNINGEN: https://ast.dk/om-ankestyrelsen/artikler-om-styrelsen-generelt-fra-ankestyrelsens-faglig-nyhedsbrev-nyt-fra-ankestyrelsen/vores-opgaver/ny-vejledning-om-afgorelsesbegrebet 
LÆS HELE PUBLIKATIONEN HER: https://ast.dk/publikationer/at-skrive-en-afgorelse 

Principafgørelse 12-21 om beregning af tabt arbejdsfortjeneste – beregning – seneste lønindtægt – fleksjob

Beregningen af tabt arbejdsfortjeneste tager udgangspunkt i forælderens seneste lønindtægt inden overgangen til arbejdsfortjenesten.  

Hvis forælderen ved overgangen til arbejdsfortjenesten er ansat i et fleksjob, anses den løn, som forælderen får udbetalt fra sin arbejdsgiver i fleksjobbet, som den seneste lønindtægt. Det er derfor denne indtægt den tabte arbejdsfortjeneste beregnes ud fra. 

Beregningsformen har den konsekvens, at forælderen kun skal kompenseres for lønindtægten. Modtager forælderen fleksløntilskud, skal tilskuddet derfor ikke indgå i beregningen af den tabte arbejdsfortjeneste. 

Den konkrete sag 

I den konkrete sag havde forælderen ret til fuld tabt arbejdsfortjeneste beregnet på baggrund lønindtægten fra fleksjobbet. Ankestyrelsen vurderede, at beregningen og udmålingen af den tabte arbejdsfortjeneste skulle foretages på baggrund af den løn, som forælderen modtog inden overgangen til tabt arbejdsfortjeneste. Forælderen havde derfor kun ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste for 12 timer om ugen, som svarede til forælderens fulde arbejdstid i fleksjobbet. Den erhvervsevnetabserstatning, som forælderen modtog, skulle ikke modregnes i den bevilligede tabte arbejdsfortjeneste, da der ikke ville være tale om dobbeltforsørgelse. 

Lundsteen og Wiederquist mener: Ankestyrelsen omtaler kommunens pligt til at rådgive forælderen om konsekvenserne inden overgangen til tabt arbejdsfortjeneste. Dette vil vi meget gerne understrege vigtighed af. Vi har i den seneste tid set nogle eksempler, hvor manglende eller utilstrækkelig rådgivning om den tabte arbejdsfortjeneste har givet forælderen problemer i forhold til andre ydelser.  

Læs hele afgørelsen her:  https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20210945925

Læs den andre relevante afgørelser her:  
C-63-01:  https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20010931325 
AFG.30-13: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20130969025 
AFG.11-15: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#?PrincipleDecisionNumber=11-15&ShowHistorical=0

Principafgørelse 10-21 om tidspunkt for ret til sygedagpenge – første fraværsdag

I denne principmeddelelse fastslår Ankestyrelsen, at en sygemeldt lønmodtager, der ikke har ret til sygedagpenge fra sin arbejdsgiver eller arbejdsløshedsdagpenge fra A-kassen, har ret til sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag. 

Første fraværsdag 

Den første hele dag, hvor den sygemeldte er fraværende på grund af egen sygdom. Der er således ikke ret til sygedagpenge, hvor den ansatte må gå tidligere hjem på grund af sygdom, selvom det er en delvis sygemelding. 

Øvrige betingelser 

Retten til sygedagpenge fra kommunen er betinget af, at den sygemeldte opfylder de grundlæggende betingelser:

  • Beskæftigelseskravet 
  • At sygemeldte ikke er omfattet af tidsbegrænsningen på første fraværsdag 
  • Kravet om uarbejdsdygtighed 

Den konkrete sag 

Lønmodtageren bliver sygemeldt efter at han er mødt på arbejde, men er ikke fraværende den efterfølgende dag. Lønmodtageren opfylder ikke beskæftigelseskravet i forhold til sin arbejdsgiver, men modtager løn under sygefraværet. Arbejdsgiver anmoder om refusion fra kommunen. 

Ankestyrelsen vurderer, at arbejdsgiver ikke har ret til sygedagpengerefusion, da lønmodtageren kun er delvist fraværende én dag. Ankestyrelsen har lagt vægt på, at lønmodtageren sygemeldes efter at være mødt frem, og at han ikke er fraværende næste dag. Ifølge lovbemærkningerne skal første fraværsdag forstås som den første hele dag, hvor den sygemeldte er fraværende

Links:
Lov om sygedagpenge: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/223 
Forvaltningsloven: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/433  
Lovforslag nr. 154/2005 om sygedagpenge, fremsat den 2. februar 2006: https://www.ft.dk/samling/20051/lovforslag/l154/20051_l154_som_fremsat.htm