Det er med stor glæde at vi kan vise jer nedenstående meget indskrænkede skema over de særlige regler som følge af covid-19. Se skemaet her: https://wiederquist.dk/wp-content/uploads/Oversigt-over-de-resterende-Covid-19-regler.pdf eller under fagligt materiale.
Ankestyrelsens principmeddelelse 18-21
Afgørelsen fastslår afgrænsningen mellem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats og brugen af ressourceforløb
Lundsteen og Wiederquist mener: Der er tale om en særdeles interessant afgørelse, som vi kun kan opfordre jer til at læse i dens fulde længde.
For os giver den rigtig god mening.
På den anden side spøger lovbemærkninger fra reformen om fleksjob og førtidspension fra 2013. Denne afgørelse må have den effekt, at man i en del kommuner kommer til at ændre på sin praksis for tilkendelse af førtidspension (FØP). Med det tænker vi, at tanken om, at FØP – som udgangspunkt – ikke tilkendes, medmindre der har været gennemført et ressourceforløb.
Naturligvis har det gældende stk. 2 om udviklingsmuligheder i bestemmelsen om tilkendelse af ressourceforløb ryddet op i en hel del. Men hvis der skal tænkes generelt og man vender det om, så kan man enten kun få FØP, hvis man har haft behov for et længerevarende tværfagligt forløb eller der skal i højere grad åbnes op for, at den almindelige beskæftigelsesrettede indsats kan udgøre grundlaget for tilkendelsen af FØP.
Læs afgørelsen og nyd den.
Beskrivelse af de to former for indsatser
Den almindelige beskæftigelsesrettede indsats defineres som tilbud efter Beskæftigelseslovens kapitler 11-14 (virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats og vejledning og opkvalificering).
Tilbuddene kan gives hver for sig eller i kombination, med det formål, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.
Hvis en person udelukkende har behov for beskæftigelsesrettede indsatser med henblik på afklaring og udvikling af arbejdsevnen, kan kommunen iværksætte en almindelig beskæftigelsesrettet indsats i form af fx vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik.
Ressourceforløb (tværfaglig indsats)
Hvis personen har sammensatte komplekse problemer ud over ledighed og har behov for et helhedsorienteret forløb, hvor der skal iværksættes tværfaglige indsatser, kan personen være i målgruppen for et ressourceforløb. Tværfaglige indsatser er indsatser inden for beskæftigelsesområdet og social- og/eller sundhedsområdet.
Det er endvidere en betingelse, at personen enten har
- modtaget længerevarende offentlig forsørgelse,
- har deltaget i beskæftigelsesrettede tilbud uden at have øget tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller
- at kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.
Hvordan afgøres det, hvad der er den rigtige indsats?
Det er en konkret og individuel vurdering, om en borger skal visiteres til et ressourceforløb.
Ved vurderingen af, om en borger skal hjælpes videre enten ved de almindelige beskæftigelsesrettede tilbud som fx virksomhedspraktik eller en tværfaglig indsats i form af ressourceforløb, er det relevant at overveje følgende:
- Har personen komplekse problemer, fx i form af helbredsproblemer, misbrug, sociale forhold, m.v., og udsigten til at komme i ordinær beskæftigelse eller uddannelse er lang?
- Er der behov for yderligere lægelig udredning og/eller behandling for personens helbredstilstand?
- Er der allerede forsøgt med almindelige beskæftigelsesrettede indsatser, herunder støtte, og i så fald med hvilket resultat?
- Er der allerede iværksat støtte- og hjælpeforanstaltninger efter anden lovgivning og/eller er der behov for en tværfaglig indsats, som bedst kan varetages i et ressourceforløb?
- Er det nødvendigt med en længerevarende indsats på mindst 1 års varighed, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål?
En varig og væsentlig funktionsnedsættelse som følge af helbredsmæssige forhold er ikke i sig selv ensbetydende med, at der er behov for, at personens arbejdsevne skal afklares og udvikles i et ressourceforløb.
Hvis der er iværksat relevant behandling, og det i øvrigt er afklaret, hvilken form for hjælp personen skal have, og hjælpen er iværksat, vil der som udgangspunkt ikke være behov for etablering af et længerevarende forløb i form af et ressourceforløb.
Afgørelsen indeholder stillingtagen til to konkrete afgørelser om afgrænsningen.
LÆS HELE AFGØRELSEN HER: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20210965525
I den fagre nye verden – Ansøgninger om Tidlig pension udløser helt nye behov
I august måned, hvor det blev muligt at søge om Tidlig pension, søgte 16.000 mennesker om den nye pensionstype.
Det har affødt nogle helt nye udfordringer i forhold til sagsbehandlingen.
Ordingen bliver af Udbetaling Danmark, så vidt det er muligt, administreret digitalt med oplysninger fra en række offentlige systemer og registre.
Ansøgerene kan også selv indsende dokumentation for anciennitet på arbejdsmarkedet. Det kan blive nødvendigt, når der ikke er tilstrækkelige registeroplysninger tilgængelige for Udbetaling Danmark.
Siden 1. januar 2021 har Rigsarkivet modtaget mere end 24.000 begæringer om adgang til egne oplysninger. Ansøgere om tidlig pension venter gennemsnitligt 9-12 måneder på svar fra Rigsarkivet.
Regeringen fremsætter i oktober måned et lovforslag, der sikrer at ansøgere om tidlig pension får en særlig adgang til egne oplysninger fra Rigsarkivet. Den nye ordning giver Rigsarkivet mulighed for hurtigere at kunne hjælpe ansøgere af tidlig pension.
Rigsarkivet har udviklet en særlig blanket til ansøgere om tidlig pension for at hjælpe borgerne med at målrette deres anmodning. Blanketten har været tilgængelig siden 1. august 2021.
Der bliver også afsat midler til, at Rigsarkivet kan ansætte medarbejdere, som udelukkende koncentrerer sig om at behandle anmodninger relateret til tidlig pension.
Omstillingspuljen til afskedigede medarbejdere fra minkbranchen forlænges ind i 2022
Som følge af covid-19 pandemien – og den deraf følgende nedlukning af minkfarme i Danmark – blev der vedtaget en særregel, hvor personer der havde været ansat i minkerhvervet fik mulighed for uddannelse. Denne ret videreføres ind i 2022.
Målgruppe
Personer der har arbejdet i minkerhverv eller følgeerhverv i perioden fra og med den 1. januar 2020 til og med den 22. marts 2021.
Og
Som i 2022 er eller bliver ledige
Tilbuddet er frivilligt.
Under uddannelsen er personen fritaget for at være aktivt jobsøgende og at stå til rådighed for henvist arbejde, samt fra at deltage i andre tilbud, herunder tilbud der er påbegyndt.
Tilbuddet kan række ud over den dato, hvor personen er berettiget til forsørgelsesydelse og personen har ret til at fortsætte tilbuddet ved ydelsesskift, så længe personen er omfattet af en målgruppe i §6.
Reglerne i LAB §53 og §95 om de overordnede betingelser finder ikke anvendelse.
Der ændres ikke i reglerne for ordningen.
Aftalen giver fortsat ret til alle typer af uddannelse, uanset om det er offentlige eller private udbydere i Danmark, og der ikke noget prisloft for uddannelsen.
Link til nyhed: https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2021/09/ledige-fra-minkbranchen-faar-ogsaa-ret-til-opkvalificering-i-2022/
Link til tidligere artikel: https://wiederquist.dk/wp-content/uploads/Artikel-om-ordin%C3%A6r-uddannelse-efter-LAB.pdf
Særlige tiltag målrettet langtidsledige under Corona-krisen
Den 28. maj 2021 er der indgået en politisk aftale om tiltag målrettet langtidsledige under coronakrisen, hvor der sættes 159 millioner af til en række midlertidige initiativer i 2021 og 2022.
Der er tale om indsatser, der skal styrke og forbedre langtidslediges mulighed for at komme tilbage på arbejdsmarkedet gennem opkvalificering og virksomhedsrettede tiltag.
3 initiativer målrettet langtidsledige over 50 år
Særligt løntilskud til langtidsledige seniorer
Forhøjet tilskud på 20,- kr. i timen til private og offentlige virksomheder
Målgruppe:
- Dagpengemodtagere
- Kontanthjælpsmodtagere
- Overgangsydelsesmodtagere, der ikke er omfattet af introduktionsprogrammet
Krav:
- Skal have været ledig i 12 måneder (dagpengeforbrug under suspensionsperioden tæller også med)
- Skal være fyldt 50 år
Varighed:
- Løntilskuddet kan vare op til 6 sammenhængende måneder (arbejdsgiver og den ledige aftaler selv varighed)
Periode:
Gælder ansættelser med løntilskud, der påbegyndes i perioden 1. september 2021 til og med 31. december 2022.
Virksomhedspraktik udvides fra 4 til op til 8 uger for langtidsledige seniorer
Målgruppe:
- De målgrupper der i dag kan få virksomhedspraktik i op til 4 uger
Krav:
- Skal have været ledig i 12 måneder (dagpengeforbrug under suspensionsperioden tæller også med)
- Skal være fyldt 50 år
Gælder virksomhedspraktikforløb der påbegyndes i perioden 1. september 2021 til og med 31. december 2022.
Flere midler til pulje til ledige seniorer over 50 år i risiko for langtidsledighed
Der afsættes 15 millioner i både 2021 og 2022 til puljen til særlig indsats for ledige over 50 år.
Puljen understøtter projekter, der hjælper ledige seniorer tilbage i ordinært job, ved at skabe ”gode match” mellem borger og virksomhed.
Puljen kan ansøges af A-kasser og Jobcentre, eventuelt i samarbejde med andre aktører.
3 initiativer målrettet opkvalificering af langtidsledige
Flere midler til korte jobrettede kurser i 2021
Der er tilført 25 millioner ekstra til den regionale uddannelsespulje i 2021, så flere ledige kan udnytte deres ret til ét kort kursus.
Formålet er at den ledige hurtigt og fleksibelt omstilles til nye job og brancher.
Kurset skal fremgå på den regionale positivliste i borgerens eget RAR-område, eller tilstødende RAR-områder.
Hvis borger har en arbejdsgivererklæring om ansættelse, kan kravet om at kurset fremgår på positivlisten fraviges.
Suspension af referenceperioden for 6 ugers jobrettet uddannelse
Langtidsledige der under coronakrisen kan have været forhindret i at benytte deres ret til 6 ugers jobrettet uddannelse, kan således benytte deres ret i resten af deres dagpengeperiode.
De øvrige betingelser ved ordningen skal fortsat være opfyldt
Forsøget gælder for forløb der påbegyndes i perioden 1. september 2021 til og med 31. december 2022.
Udvidelse af retten til realkompetencevurdering til faglærte
Retten til realkompetencevurdering udvides til også at gælde faglærte der er fyldt 30 år fra følgende målgrupper
- Dagpengemodtagere
- Kontanthjælpsmodtagere
- Overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet
Forsøget gælder for realkompetencevurderinger der påbegyndes i perioden 1. september 2021 til og med 31. december 2022.
1 initiativ målrettet unge i risiko for langtidsledighed
Udvidelse og forlængelse af trainee-ordningen
Der er afsat 5 millioner til forlængelse af trainee-ordningen, så den nu løber til udgangen af 2022.
Ordningen medvirker til at nyuddannede i hele 2022 kan få ekstra hjælp til at komme ind på arbejdsmarkedet.
Nyuddannede, der modtager dagpenge på dimittendsats, får en virksomhedsrettet indsats, målrettet CV-vejledning, et opkvalificeringsforløb eller en kombination af disse.
2 initiativer målrettet alle langtidsledige
Videreførelse af VEU-koordinatorer i 2022
Der afsættes 25 millioner til at videreføre VEU-koordinatorerne i hele 2022.
VEU-koordinatorerne sikrer i samarbejde med alle parter ”det gode match” mellem virksomhedernes konkrete efterspørgsel på kompetencer og ledig arbejdskraft.
Der tages udgangspunkt i korte, partsafklarede og meritgivende opkvalificeringsforløb for ledige med henblik på ordinær ansættelse.
Videreførelse af forsøg med jobrotationsvikariatets varighed
Forsøget med at jobrotationsvikariatets maksimale varighed blev udvidet fra 6 til 9 måneder udvides til at gælde hele 2022.
Forsøget gælder jobrotationsforløb, der påbegyndes frem til og med 31. december 2022.
Den del af det nuværende forsøg, der omfattet nedsat krav til forudgående ledighed forlænges ikke og udløber 31. december 2021.
Link til orientering om aftalen: https://bm.dk/media/17922/aftale-om-tiltag-maalrettet-langtidsledige-under-coronakrisen-d-28-maj-2021.pdf
Reglerne for ansættelse af fleksjobbere i ægtefælles virksomhed lempes
Fremover kan man ansættes i fleksjob som lønmodtager i både personligt drevne virksomheder og selskaber.
Siden 2008 har det kun været muligt at blive ansat i fleksjob i sin ægtefælles virksomhed, hvis den var personligt ejet.
Men fra den 8. september 2021 kan man også blive ansat i sin ægtefælles selskab.
I begge tilfælde er flekjobbet omfattet af reglerne for ansættelse i fleksjob med flekslønstilskud som lønmodtager.
Man kan fortsat ikke ansættes som lønmodtager i en virksomhed man selv er medejer af, da man så betragtes som selvstændig. Her kan man få tilskud til selvstændige, hvis betingelserne er opfyldt.
Hvornår betragtes man som selvstændig – og får tilskud til selvstændig virksomhed?
Man anses for at drive selvstændig virksomhed, hvis man deltager i driften af den ene ægtefælles eller begge ægtefællers personligt ejede virksomhed eller i et selskab, hvor ægtefællerne har bestemmende indflydelse.
Hvornår betragtes man som lønmodtager – og kan ansættes i fleksjob med flekslønstilskud?
- Man er visiteret til fleksjob efter reglerne om fleksjob til lønmodtagere
- Der er indgået en lønaftale mellem ægtefællerne, eller en løn- og ansættelsesaftale med selskabet
- Man må ikke selv eje en del af selskabet
- Begge ægtefæller skal deltage i driften af den ene eller begge ægtefællers virksomhed
Hvad nu hvis….
Hvordan skal man forholde sig, hvis borger før 8. september 2021 er ansat i fleksjob som lønmodtager i ægtefællens selskab – altså et ulovligt etableret fleksjob?
Kan man ændrer borgers visitation til at være visiteret til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne?
Nej – det kan man ikke.
En borger er enten fleksjobvisiteret eller visiteret til et tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne.
Der er tale om to forskellige ordninger med forskellige vurderinger af arbejdsevnen.
Hvad er konsekvensen?
Det må antages at både borger og arbejdsgiver har handlet i god tro, hvorfor der ikke kan sanktioneres eller kræves tilbagebetaling af det udbetalte flekslønstilskud.
Fleksjobbet skal bringes til ophør.
Og så kan det – med de nye regler bekendtgørelse 1770 af 6. september 2021 – genetableres på lovlig vis.
Link til pressemeddelelse: https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2021/08/regler-for-ansaettelse-af-fleksjobbere-i-aegtefaellers-virksomheder-bliver-lempet/
Link til bekendtgørelse: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1770
Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren
Slutevaluering af et frikommuneforsøg (2016-2020) udarbejdet af VIVE
I artiklen fokuseres på nogle udvalgte dele af evalueringen, som er spændende læsning.
Regeringen og KL blev i kommuneøkonomiaftalen for 2016 enige om at lave et nyt frikommuneforsøg i perioden 2016-2020.
Forsøget Én plan skulle skabe en mere helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse udfordringer. Formålet var at borgerne i målgruppen i højere grad ville blive i stand til at mestre eget liv og komme tættere på en tilknytning til arbejdsmarkedet.
I forsøget indeholdt kommunernes indsatser disse kerneelementer:
- Borgeren har én plan
- Borgeren har færre indgange til forvaltningen
- Der arbejdes med progressionsmålinger
- Mål og opgaveløsning integreres på tværs af kommunens fagområder med sigte på kontinuitet og sammenhæng.
Formålet med slutevalueringen er at informere og inspirere det videre arbejde med at understøtte borgerprogression gennem helhedsorienterede indsatser. Det er særlig relevant for implementeringen af den kommende hovedlov at identificere hvad der virker og hvilke barrierer der findes for det tværfaglige arbejde.
Forsøget har været opdelt i tre klynger af helhedsorienterede indsatser for henholdsvis
- voksne,
- unge og
- familier.
Bedre samarbejde med borgerne – Her går det godt:
Det er med forsøget lykkedes at skabe en indsats, som mange af de deltagende borgere oplever som et markant forbedret samarbejde med kommunen. De oplever en god relation og støtte til at opnå̊ deres mål.
Nogle af borgerne oplever også̊ at komme i job eller uddannelse og/eller en bedre trivsel og et bedre helbred. Rapporten konkluderer derfor, at der gennem forsøget er skabt en positiv forskel i borgeres og familiers liv.
Og dog:
Der er dog også̊ borgere, der ikke oplever at have fået et bedre. De oplever også, at de ikke har fået en helhedsorienteret indsats, men at indsatsen har manglet blandt andet kontinuitet fra kommunens side.
Kommunernes perspektiv på progression:
Kommunerne oplever, at borgerne i højere grad kommer i beskæftigelse, og at der er mere tempo i forløbene.
Det er også oplevelsen, at der er blevet ryddet op i langvarige forløb. Det drejer sig fx om borgere, der er røget ud af arbejdsmarkedet i forbindelse med en sygemelding eller en fyring og efterfølgende har været i kontanthjælpssystemet i mange år. Det er opfattelsen, at nogle borgere har fået enten ordinært job, fleksjob eller førtidspension gennem den tværfaglige tilgang.
Borgerens mål set i forhold til progression:
Den afsluttende undersøgelse med borgerne viser, at det ikke er alle borgere, der har haft et mål om lønnet beskæftigelse. 40 % af borgere, i voksen- og ungeklyngerne, der har deltaget i undersøgelsen, havde fuldtidsarbejde som mål. Det svarer til den del, der oplyser, at de har fået opfyldt deres mål.
I job:
Evalueringen indeholder en række cases, som viser, hvordan det er lykkedes at hjælpe borgere, som har været længe i kontanthjælpssystemet, videre til job.
I casene er det i høj grad i familiecases, at der er eksempler, hvor voksne borgere kommer i beskæftigelse. Her skabes der overskud til beskæftigelse ved at højne trivslen i familien.
Cirka 1/5 af borgerne i voksen- og ungeklyngerne havde uddannelse som mål, og af disse angiver 57 % at være påbegyndt en uddannelse eller snart at påbegynde en uddannelse.
Et mønster i casene med progression er, at der arbejdes parallelt med beskæftigelse og trivsel. Job og uddannelse bliver ikke udelukkende et mål, men også̊ et middel til at øge trivsel og troen på egen handlekraft.
I familieindsatserne med progression er der i tråd hermed fokus på den positive afsmittende effekt af, at mor eller far kommer i arbejde.
Det konkluderes på baggrund af de tilgængelige resultater om økonomi, at kommunerne på den lange bane – i tråd med forsøgets forandringsteori – arbejder ud fra en forventning om, at udgifterne til målgrupperne kan reduceres med en helhedsorienteret indsats.
Kommunernes erfaringer med forsøgets omkostninger peger helt overordnet på, at der ikke har været stigende driftsudgifter og for nogle kommuner også tegn på faldende driftsudgifter, mens udviklingsomkostninger har været af et begrænset omfang.
Disse vurderinger er dog forbundet med væsentlig usikkerhed, da det er svært at opgøre tværgående økonomiske investeringer og gevinster, hvilket i sig selv er en vigtig pointe.
Læs hele evalueringen her:
https://www.vive.dk/da/udgivelser/en-plan-for-en-sammenhaengende-indsats-sammen-med-borgeren-15785/
Hvor går grænsen mellem indsatsviften og ressourceforløb? – AFG.18-21
Afgørelsen definerer snitfladen mellem situationer, hvor en såkaldt ordinær indsats efter Beskæftigelsesloven (indsatsviften)er tilstrækkelig og hvornår betingelserne for at bevilge et ressourceforløb er opfyldt.
Helt grundlæggende slår afgørelsen fast, at en person, der kan hjælpes ind på arbejdsmarkedet gennem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats (for eksempel ved brug af virksomhedspraktik eller vejledning og opkvalificering efter beskæftigelsesindsatsloven), ikke er i målgruppen for et ressourceforløb. Det gælder også, selvom personen har en varig og væsentlig funktionsnedsættelse som følge af helbredsmæssige forhold.
Tilbudsviften (almindelig beskæftigelsesrettet indsats)
Kommunen kan give tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats og vejledning og opkvalificering efter beskæftigelsesindsatsloven (tilbudsviften). Tilbuddene kan gives hver for sig – men også i kombination. Målet med indsatsen er, at personen hurtigst muligt opnår varig hel – eller delvis beskæftigelse.
Hvis en person udelukkende har behov for beskæftigelsesrettede indsatser for at arbejdsevnen afklares eller udvikles, kan kommunen anvende indsatsviften.
Ressourceforløb (tværfaglig indsats)
Hvis personen har
- sammensatte komplekse problemer ud over ledighed og
- har behov for et helhedsorienteret forløb,
- hvor der skal iværksættes tværfaglige indsatser,
kan personen være i målgruppen for et ressourceforløb.
Tværfaglige indsatser defineres her som indsatser inden for beskæftigelsesområdet og social- og/eller sundhedsområdet.
Desuden skal mindst én af følgende betingelser være opfyldt
- personen enten har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse,
- har deltaget i beskæftigelsesrettede tilbud uden at have øget tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller
- kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.
WQ kommentarer – Så langt er der ikke væsentlige nyheder. Vi vurderer dog, at det er nyttigt at få defineret begrebet indsatsviften så konkret overfor kravene til målgruppen for et resourceforløb.
Tilbudsviften eller ressourceforløb?
Det er en konkret og individuel vurdering, om en borger skal visiteres til et ressourceforløb.
Ved vurderingn er det relevant at overveje følgende:
- Har personen komplekse problemer, fx i form af helbredsproblemer, misbrug, sociale forhold, m.v., hvor udsigten til at komme i ordinær beskæftigelse eller uddannelse er lang?
- Er der behov for yderligere lægelig udredning og/eller behandling for personens helbredstilstand?
- Er der allerede forsøgt med almindelige beskæftigelsesrettede indsatser, herunder støtte, og i så fald med hvilket resultat?
- Er der allerede iværksat støtte- og hjælpeforanstaltninger efter anden lovgivning og/eller er der behov for en tværfaglig indsats, som bedst kan varetages i et ressourceforløb?
- Er det nødvendigt med en længerevarende indsats på mindst 1 års varighed, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål?
WQ kommentarer – Afgrænsningen ser klar og stringent ud. Det interessante er dog, at en håndhævelse af afgræsningen vel vil betyde, at en del af de borgere, der i dag bevilges ressourceforløb, vil skulle bevilges førtidspension uden først at have deltaget i et ressourceforløb. Dette passer fint med kravet om, at der skal være udviklingsmuligheder, når personen bevilges ressourceforløbet. Men hvordan passer det med tanken om, at langt størstedelen af personer, der skal have tilkendt førtidspension, ikke har deltaget i et ressourceforløb? Vi må vente og se, i hvilket omfang og hvordan afgørelsen vil påvirke kommunernes praksis.
Læs hele afgørelsen her – https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/a96ffd04-606c-411d-8b9a-3dd984ead71e
Trepartsaftale om arbejdsgiveres mulighed for at pålægge ansatte at forevise coronapas
Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at arbejdsgiverne sikres en lovmæssig adgang til at pålægge ansatte at forevise et gyldigt coronapas. Hensynet er, at der på arbejdspladserne hurtigt og effektivt skal kunne sikres tryghed om smittesituationen, og at eventuel smitte blandt ansatte skal kunne bremses.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter er desuden enige om at anbefale Folketinget, at den lov, som gav arbejdsgiverne mulighed for at pålægge ansatte at lade sig coronateste, genindføres, og arbejdsgivernes adgang til at pålægge ansatte at forevise gyldigt coronapas omfattes af loven. Det skal fremgå af lovbemærkningerne, at så længe covid-19 er en samfundskritisk sygdom, er saglighedskravet for at pålægge ansatte at vise coronapas opfyldt. Det vil desuden sige, at det skal fremgå, at arbejdsgiver skal leve op til en række procedurekrav.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter er derudover enige om, at arbejdsgiverne kan pålægge at anvende selvtest på arbejdspladsen i regi af den nye lov i det omfang, at de er CE-godkendte og anvendes i overensstemmelse med anvisningerne for testen.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter er endelig enige om, at genindførelse af arbejdsgivernes mulighed for pålæg af test og indførelse af adgang til at kunne kræve, at ansatte foreviser coronapas skal gælde, så længe covid-19 kategoriseres som en samfundskritisk sygdom.
Læs hele teksten her – https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2021/11/trepartsaftale-skal-give-virksomheder-mulighed-for-at-kraeve-coronapas/
Forsøg med varighed af praktik for modtagere af uddannelseshjælp – bek. nr.1755/2021 – §5
Det er ikke fordi, der er tale om et helt nyt forsøg. Det udløber med udgangen af marts måned næste år. Men i forlængelse af lovforslaget (LF67) omtalt ovenfor, synes vi, at det er relvant at tage fat i interessante emner om modtagere af uddannelseshjælp.
Derfor omtaler vi kort forsøget med delvis dispensation fra reglerne om varighed af virksomhedpraktikker for personer omfattet af LAB §6, nr.4.
Det er almindeligt kendt, at uddannelsesparate personer kun kan få praktikker af op til 4 ugers varighed.
Det er også kendt, at ikke alle uddannelsesparate er lige parate – uden at de af den grund er omfattet af målgruppen – aktivitetsparate.
Netop derfor er det interessant, at beskæftigelsesministeren har givet tilladelse til, at de fire kommuner, der indgår i forsøget ”NExTWORK”, kan fravige kravet om varigheden af virksomhedspraktik for personer omfattet af § 6, nr. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats:
Forsøgstilladelsen betyder, at for personer, der ikke er åbenlyst uddannelsesparate, kan et tilbud om virksomhedspraktik have en varighed på op til 13 uger, hvis personen ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud. Det nok lyder bekendt, for modellen svarer til bestemmelsen om varighed i den ”gamle” LAB.
Praktikken kan efter en konkret vurdering forlænges op til 26 uger. Hvis personen herefter ud fra en konkret individuel vurdering har særligt behov for en længere periode, kan perioden forlænges yderligere.
Dette harmonerer godt med tendensen i vejledning nr. 9203/2021 om Visitation, virksomhedsrettet indsats og job som vejen til uddannelse for uddannelseshjælpsmodtagere.Her tænker vi på følgende udpluk fra punkt 3.1.
”Der er også unge, som enten ikke ønsker uddannelse, eller som kun har helt overordnede ønsker, fx at ”arbejde med mennesker” eller ”det skal være udendørs”. For denne gruppe arbejdes der med det overordnede område eller retning, som registreres i Min Plan. …..Når den unges uddannelsesmål er konkretiseret, skal det med det samme registreres i Min Plan. Den hurtigste vej til uddannelse kan for nogle af disse unge gå via et ordinært job, og for dem kan det være relevant med et jobmål på vejen til uddannelse.
Jobmål på vejen til uddannelse er alene for unge, der selv ønsker det. Kommunen kan arbejde med jobmål, hvis kommunen vurderer, at den unge bliver mere motiveret og afklaret af at komme ud på en virksomhed med kollegaer og arbejdsopgaver. Det skal aftales konkret med den enkelte unge, hvordan et ordinært job kan bidrage til, at den unge på længere sigt påbegynder og gennemfører en uddannelse.”
I den forbindelse tænker vi, at der er en del af de unge, der må begynde deres vej mod ordinært job via en eller flere praktikker. Derfor er forsøget særligt interessant for den målgruppe, der beskrives.
Man må håbe, at reglerne om varighed af praktikker ændres inden alt for længe, så intentionerne fra vejledingen bliver nemmere at omsætte til praksis.
Læs hele bekendtgørelsen her – https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1755
Rigsrevisionen finder indsatsen for at få sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien tilbage i beskæftigelse utilfredsstillende
I det følgende har vi forsøgt at udrede de vigtigste punkter fra undersøgelsen, og nederst er der et link til dig, der selv vil læse rapporten.
Baggrund for undersøgelsen
- Psykiske lidelser er generelt i vækst, ligesom antallet af borgere der behandles i psykiatrien (mange lider af stress, angst og depression)
- Ca. 50% af langtidssygemeldinger skyldes psykiske lidelser og er en af de største risikofaktorer for varig eksklusion fra arbejdsmarkedet
- 71% af alle borgere med psykiske lidelser med kontakt til sygehuspsykiatrien er uden for arbejdsstyrken
Målgruppen
- Undersøgelsen omhandler de ca. 5.000 borgere, der årligt sygemeldes, modtager sygedagpenge og forventes at være syge mere end 8 uger (kategori 2), samt borgere i jobafklaringsforløb
- 72% af borgerne kommer fra beskæftigelse
- Ca. 1/3 af borgerne overgår til Jobafklaringsforløb
- Hovedparten af de borgere der indgår, er sygemeldt med stress, angst eller depression
- 33% af de borgere der indgår, har tidligere været sygemeldt af samme årsag
- 35% af borgerne har været psykiatrisk indlagt mindst én gang under deres sygemelding
Rollefordeling
Kommunerne skal via jobcentrene give borgerne en beskæftigelsesrettet indsats
Regionerne er ansvarlige for borgernes behandling i psykiatrien og for at koordinere indsatsen med kommuner og statslige myndigheder
Beskæftigelsesministeriet skal føre tilsyn, følge op og understøtte Jobcentrenes indsats over for borgerne
Væsentligste resultater
- Beskæftigelsesministeriet har ikke i tilstrækkelig grad tilset og understøttet at indsatsen blev koordineret.
Dette til trods for at ministeriet i en årrække har haft kendskab til at Jobcentrene ikke har overholdt lovgivningens krav om opfølgning og tilbud til borgerne - Regionerne har i utilfredsstillende grad sikret, at psykiatrien og jobcentrene koordinerer indsatsen, så borgerne hurtigst muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet
- Op til 50% af borgerne får ikke opfølgningssamtaler inden for lovens frister – og den primære årsag er at Jobcentrene ikke indkalder i tide
- Op til 35% af borgerne får ikke tilbud om virksomhedspraktik eller løntilskud i Jobcentrene
- I 41 % af sagerne tager jobcentrene ikke den lovpligtige kontakt til arbejdsgiver i forbindelse med opfølgning
- Jobcentrene anmoder om lægeattester sent i sygedagpengeforløbene – det betyder at jobcentrene ikke kan tilrettelægge indsatsen under hensyn til psykiatriens indsats
- Når borgerne overgår til Jobafklaringsforløb afholdes mere end 2/3 af rehabiliteringsmøderne ikke inden for lovens frister – fordi Jobcentrene indkalder for sent
- I 75% af sagerne på sygedagpenge og jobafklaring har jobcentrene ikke udarbejdet Min Plan og Rehabiliteringsplan i tilstrækkelig grad
- Min Plan for borgere på sygedagpenge mangler typisk det konkrete jobmål, der skal være styrende for indsatsen
- Jobcentrene lever ikke fuldt ud op til sygedagpengereformens intention om at give et arbejdspladsbaseret tilbud
- Muligheden for at udveksle oplysninger og bruge udskrivningsmentor bruges kun i begrænset omfang med henblik på at koordinere og skabe sammenhæng i indsatserne
- Kun 25% af alle indlagte borgere tilbydes en udskrivningsmentor
- Jobcentrene anmoder – gennemsnitligt – om lægeattester fra psykiatrien 18,5 uger efter opstart på sygedagpenge
- Ca. 75% af attesterne returneres for sent af psykiatrien
- For 86% af borgerne på sygedagpenge og for 78% af borgerne på jobafklaringsforløb tager Jobcentret ikke direkte kontakt til psykiatrien
- Der er større sandsynlighed for at Jobcenteret tager kontakt til psykiatrien, hvis borgeren har en ordinær mentor
- Der mangler digital understøttelse af informationsudveksling mellem jobcentre og psykiatrien – ansvaret for dette placeres ved Beskæftigelsesministeriet og Sundhedsministeriet
Hovedkonklusion
Myndighedernes indsats for at sikre en sammenhængende beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien har været utilfredsstillende.
Konsekvensen er, at der er risiko for, at sårbare borgere med forløb i psykiatrien mister deres tilknytning til arbejdsmarkedet.
- 80% af alle sygemeldte borgere i undersøgelsen har sygedagpengeforløb der varer mere end 22 uger
- Kun 33% er i beskæftigelse efter endt jobcenterforløb
Hvad kan der gøres
- Resultater fra forsøg med IPS-indsats viser at der er evidens for samfundsøkonomiske besparelser ved en sammenhængende indsats mellem behandlingssystemet og jobcentrene
- Foreløbige evalueringer af IBBIS-projektet viser positive resultater i forhold til beskæftigelse, helbred og tilfredshed ved en sammenhængende indsats mellem behandling og jobcenterindsats
Link til Rigsrevisionens rapport: https://www.ft.dk/da/statsrevisorerne/nyheder/2021/10/beretning_om_beskaeftigelsesrettet_indsats_for_sygemeldte_borgere