Kategori: Ankestyrelsen

Udgivet den

Ankestyrelsens principmeddelelse 19-22 om Flytteudgifter  

– Indbo – udgiftens størrelse – brugte ting – enkeltudgifter 

Principmeddelelsen fastslår 

  • Når borger søger om økonomisk hjælp i forbindelse med en flytning, skal ansøgningen behandles efter Aktivlovens regler om hjælp til flytteudgifter (LAS §85) 
    Ansøgningen skal først behandle ansøgningen efter §85, stk. 1 og derefter §85, stk. 2 
     
  • Når der søges om hjælp til køb af nyt indbo, skal ansøgningen behandles efter Aktivlovens regler om hjælp til enkeltudgifter (LAS §81) 

Hjælp i forbindelse med flytning 

Der gives hjælp efter §85, stk. 1 når 

  • Flytningen forbedrer borgerens eller familiens bolig- eller erhvervssituation og 
  • Borger eller ægtefælle kan ikke selv betale 

Der gives hjælp efter §85, stk. 2 når 

  • Der er tale om en rimeligt begrundet enkeltudgift til flytning og 
  • Borger har været ude for ændringer i sine forhold og 
  • Borger kan ikke selv betale flytteudgifterne 

Normalt gives der kun hjælp til uforudsete udgifter, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for borgeren eller dennes families livsførelse. 

Flytteudgifter kan være 

  • Udgifter til depositum eller indskud 
  • Transport af indbo 
  • Rejseudgifter for ansøger og familien 

Nødvendigt indbo – behandles efter LAS §81 

Dette er ikke en flytteudgift, selvom behovet opstår i forbindelse med en flytning. 

Udgifter til nødvendigt indbo, er rimeligt begrundede enkeltudgifter. 

Eksempler på indbo, der som udgangspunkt betragtes som nødvendigt: 

  • Madras eller seng 
  • Køkkenservice 

Eksempler på indbo, der som udgangspunkt ikke betragtes som nødvendigt: 

  • Sofabord 
  • Gulvtæpper 

Der skal altid foretages en konkret vurdering af, om det er nødvendigt indbo. 
I den forbindelse kan der lægges vægt på husstandens sammensætning og behov. 

Udgiftens størrelse til indbo 

Det er en del af sagens oplysning, at kommunen undersøger, hvad det nødvendige indbo kan købes for. 

Kommunen kan henvise ansøger til at handle i billigere butikker eller i genbrugsbutikker. I så fald skal der henvises konkret til hvor det ansøgte kan købes og til hvilken pris. Hvis dette ikke sker, vil sagen blive hjemvist. 

Det afgørende er anvendeligheden af tingene og at de kan opfylde ansøgers behov. 

Ved vurderingen af hvad der er nødvendigt, kan kommunen lægge vægt på, om der er tale om akutte udgifter, eller om ansøger har mulighed for at spare op inden for rimelig tid. 

Der henvises til principmeddelelse 6-19, hvor det fremgår at hvis borgeren på eget initiativ optager et lån for at afholde den ansøgte udgift, kan der normalt gives afslag på hjælp alene med den begrundelse, at borgeren selv er i stand til at afholde udgiften.  
Dette gælder også, hvis borgeren låner pengene fra familie eller venner.  

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/b8173ab0-4405-4f5b-b53b-3514161b83e1  

Udgivet den

Ankestyrelsens principmeddelelse 18-22 om Enkeltydelser  

– Uudnyttet opsparingsmulighed – boligløs – flytning – depositum – boligmæssig forbedring 

Principmeddelelsen er en omskrivning af principmeddelelse 27-15.  

Principmeddelelsen indeholder ikke noget nyt i forhold til den tidligere udmeldte praksis om betingelserne for, hvornår der kan bevilliges hjælp til flytteudgifter.  

Omskrivningen består i, at det sidste afsnit af 27-15 er slettet.  

Principmeddelelsen fastslår 

Kommunen kan efter Aktivlovens (LAS) §85 yde hjælp til en flytning, der forbedrer ansøgerens bolig- eller erhvervsforhold. 

Det er en betingelse, at ansøger ikke selv har økonomisk mulighed for at betale udgiften. 

En person, der er boligløs, kan være berettiget til hjælp til flytning efter LAS §85, uanset årsagen til at personen er boligløs. 

Der ikke kan gives afslag alene med begrundelsen at  

  • ansøger har haft mulighed for at spare op 
  • ansøger selv er skyld i at være uden bolig 

Ansøgers forhold forud for ansøgningen, kan få betydning for hvilken bolig, der må anses for passende og dermed for hvilken form for hjælp kommunen har pligt til at yde. 

Der skal være tale om en passende bolig – det betyder at ansøger kan henvises til andre løsninger på boligproblemet, end den ansøgte bolig. 

Det kan være boliger med lavere indflytningsomkostninger, boliger med mulighed for beboerindskudslån eller midlertidig bolig. 

Ved vurdering af om der kan henvises til midlertidig bolig, kan der lægges vægt på husstandens størrelse og sammensætning og om der er mulighed for fremadrettet at spare op til flytteudgifterne. 

I denne vurdering, kan det efter omstændighederne indgå, pm ansøger har haft anledning til og mulighed for at spare op eller om ansøger selv er skyld i at være uden bolig. 

De konkrete afgørelser 

Sag nr. 1 

I vurderingen af, at der ikke er tale om en boligmæssig forbedring, lægges der vægt på at 

  • ansøger boede i en 2-værelses lejlighed på 55 m2, og at dette er en passende bolig til en enlig 
  • ansøger bor alene og at den ansøgte lejlighed er en 3-værelses lejlighed og at huslejen er ca. 1.000, -kr. højere end den hidtidige bolig 

Kommunen burde have vejledt om, hvilke andre muligheder der er for at få hjælp, samt eventuelt have truffet afgørelse om hjælp til anden bolig. 

Sag nr. 2 

Ankestyrelsen vurderer at ansøger selv havde mulighed for at betale udgiften til et depositum. 

De lægger vægt på, at rådighedsbeløbet efter afholdelse af faste udgifter udgjorde 7.358, – kr. pr. måned, der skulle dække forsørgelsen af 1 voksen. 

I denne sag tager ankestyrelsen stilling til at rimelige faste udgifter er 

  • husleje, herunder el, vand og varme 
  • børnepasning 
  • børnebidrag 

Der lægges vægt på, at ansøger i første omgang kunne have løst sit boligproblem via en midlertidig bolig, en bolig med en lavere udgift til depositum eller en almennyttig bolig med mulighed for beboerindskudslån. 

Sag nr. 3 

I denne sag lægger ankestyrelsen vægt på, at ansøger ikke havde et akut behov for at fraflytte den hidtidige bolig, idet de havde mulighed for at blive boende indtil afholdelse af tvangsauktionen. 

Derudover lægges der vægt på, at en flytning ikke nødvendigvis skulle ske til den ansøgte bolig, da der på ansøgningstidspunktet fortsat var mulighed for at afklare om der kunne ske flytning på et senere tidspunkt, så der blev mulighed for at spare op til udgiften. Det kunne også undersøges om der var mulighed for en almennyttig bolig med mulighed for beboerindskudslån. 

Ankestyrelsen tager stilling til at følgende ikke kan medregnes i opgørelsen af rådighedsbeløbet 

  • Udgifterne til bil – kan kun medtages, hvis bilen er nødvendig af arbejdsmæssige eller helbredsmæssige grunde 
  • Ulykkesforsikring – da det er en frivillig forsikring. Hvis man kommer ud for en ulykke, kan man søge kommunen om hjælp til forsørgelse (eks. Sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering eller førtidspension) 
  • Afdrag på bøder og gæld – da det ville betyde en indirekte hjælp til betaling af gæld 
  • Udgifter til friskole 

Ankestyrelsen tager stilling til at følgende kan medregnes i opgørelsen af rådighedsbeløbet 

  • Udgiften til internet – fordi kommunikation med det offentlige i vidt omfang foregår elektronisk, og stadig flere informationer findes på internettet. 
    Der kan medregnes den billigste udgift til internetadgang. 

Følgende principmeddeleler er brugt ved afgørelsen og gælder stadig 

A-14-04 – konkret vurdering af ansøgers økonomiske forhold. 

101-11 – den omstændighed, at en person fylder 18 år og ønsker at flytte hjemmefra, bevirker ikke i sig selv, der er tale om en boligmæssig forbedring, der kan begrunde bevilling af flyttehjælp. 

Følgende principmeddelelser er kasserede og gælder ikke længere 

A-4-05 – Praksis er indarbejdet i denne afgørelse 

A-10-08 – Praksis er indeholdt i A-14-04 

86-09 – Praksis er indeholdt u A-14-04 

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/fd335078-18e3-4588-928f-10608041a50e  

Udgivet den

Ankestyrelsens praksisundersøgelse af sager, hvor borgere er blevet sanktioneret efter reglerne om udeblivelse. 

Baggrunden for undersøgelsen

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har bedt Ankestyrelsen om at gennemføre en undersøgelse af sager, hvor borgeren er blevet sanktioneret efter udeblivelse fra tilbud eller samtale. Ankestyrelsen gennemfører undersøgelser af sanktionssager i 2021, 2022 og 2023. Denne undersøgelse er den første i rækken. I praksisundersøgelserne skal der være et særligt fokus på sanktioner overfor aktivitetsparate borgere. 

Resultaterne fra undersøgelsen

Ankestyrelsen har fundet sager, hvor afgørelsen samlet set er opfylder reglerne, men i over halvdelen af sagerne ville styrelsen enten ændre eller hjemvise afgørelsen, hvis den blev 

behandlet som en klagesag. Ud fra disse fund kommer Ankestyrelsen med en række anbefalinger, som fremgår af undersøgelsens s.9-10. I anbefalingerne fremhæves de forhold, som kommunen skal opfylde for at leve op til reglerne og gældende praksis.  

Der er i undersøgelsen fundet mange eksempler på sager, hvor kommunen forholder sig til, om borgeren har haft en rimelig grund til ikke at skulle opfylde sin rådighedsforpligtelse. Der er dog også mange eksempler på sager, hvor kommunen ikke har oplyst sagen tilstrækkeligt. Dette ses især i de sager, hvor udeblivelsen skyldes sygdom. Hvis disse sager var behandlet som klagesager, ville de blive hjemvist eller ændret.  

I de sager, hvor borgeren oplyser andre årsager til udeblivelsen end helbredsmæssige forhold, er der fundet eksempler på sager, hvor kommunen ikke opfylder krave til oplysning af sagen. Disse sager ville styrelsen også have hjemvist eller ændret.  

Størstedelen af de sager, som Ankestyrelsen ville ændre eller hjemvise, drejer sig om aktivitetsparate borgere.  

Der er fundet flere eksempler på udfordringer med (eller manglende stillingtagen til!) følgende forhold: 

  • om der er tale om en jobparat eller aktivitetsparat borger, 
  • om der foreligger rimelige grunde, 
  • om der er andre forhold end de rimelige grunde, som kan føre til, at den aktivitetsparate borger ikke skal opfylde sin rådighedsforpligtelse, herunder om en sanktion vil fremme den aktivitetsparate borgeres rådighed, 
  • om det fremgår af sagen, at kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for personlig kontakt med borgeren. 

Læs hele undersøgelsen her: https://ast.dk/publikationer/sanktioner-1-2013-praksisundersogelse-om-sanktion-ved-udeblivelse-fra-tilbud-eller-samtale-2 

Udgivet den

Ankestyrelsens praksisnotat om Hjælpemidler og forbrugsgoder 

I praksisnotatet gennemgås lovgrundlaget, der er et afsnit om kriterier for bevilling, afgrænsning til anden lovgivning (sektoransvar), en gennemgang af relevante principmeddelelser, samt et udvalg af de konkrete mødesager med fokus på transkønnede og diabetikere. 

Lovgrundlag 

  • Serviceloven (Lov om social service, nr. 170 af 24. januar 2022) 
  • Hjælpemiddelbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1247 af 13. november 2017 om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven) 
  • Afgrænsningscirkulæret (Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet, nr. 9079 af 22 februar 2013) 
  • Vejledning om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder (Vejledning nr. 10324 af 14. december 2017) 

Formål med bevilling af hjælpemidler og forbrugsgoder 

  • Borgeren skal have mulighed for at føre en så normal og selvstændig tilværelse som muligt 
  • Borgeren skal i størst mulig grad gøres uafhængig af andres bistand i dagligdagen 
  • Borgere der ønsker det, får mulighed for at få eller bevare tilknytning til arbejdsmarkedet  

Personkredsen 

Borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som følge af medfødt eller senere opstået handicap, sygdom eller som følge af ulykkesskader, der gør et hjælpemiddel nødvendigt. 

Der skal være tale om en varigt nedsat funktionsevne, hvis konsekvenser er af indgribende karakter i den daglige tilværelse. 

Det indebærer, at der ikke inden for en overskuelig fremtid er udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og at der i lang tid fremover er et behov for at afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne. 

Normalt er der tale om en livslang belastning. 

Bevilling af flere hjælpemidler 

Hvis der er bevilget andre hjælpemidler, der kan dække behovet for afhjælpning, er det afgørende, om det ansøgte produkt giver yderligere afhjælpning af funktionsnedsættelsen. 

Kriterier for bevilling 

Der kan ydes hjælp, når hjælpemidlet 

  • I væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 
  • I væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller 
  • Er nødvendigt for, at den pågældende kan udføre et erhverv. 

Væsentlighed 

Vurderingen af om hjælpemidlet/forbrugsgodet i væsentlig grad afhjælper de varige følger af den nedsatte funktionsevne, eller i væsentlig grad letter den daglige tilværelse i hjemmet er konkret og individuel. 

Der kan ved denne vurdering blandt andet lægges vægt på 

  • Helbredsmæssige forhold 
  • Sociale forhold 
  • Familiemæssige forhold, eksempelvis børn i familien 
  • Hjælpemidlets betydning for muligheden for at leve et liv som andre på samme alder og i samme livssituation 
  • Findes der andre måder at kompensere for funktionsnedsættelsen på 

Det afgørende er, at behovet for hjælpemidlet/forbrugsgodet sammenholdt med funktionsnedsættelsen, er af tilstrækkeligt omfang til, at der reelt bliver tale om en væsentlig afhjælpning af de varige følger af den nedsatte funktionsevne eller en væsentlig lettelse i den daglige tilværelse i hjemmet. 

Hvis der er bevilget andre hjælpemidler, som kan dække behovet for afhjælpning, er det afgørende om det ansøgte produkt giver en yderligere afhjælpning af funktionsnedsættelsen. 

Den daglige tilværelse i hjemmet 

Ved vurderingen af kravet om, at hjælpemidlet/forbrugsgodet kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, kan der blandt andet lægges vægt på 

  • Hjælpemidlets/forbrugsgodets funktion og vigtighed i forbindelse med ansøgers ophold i hjemmet 
  • Betydningen for ansøgers mulighed for så vidt muligt at klare sig uden hjælp fra andre 
  • Betydningen for at ansøger fortsat har mulighed for at klare sig og forblive i eget hjem 
  • Funktionen for andre, der hjælper ansøger dagligt i hjemmet (eksempelvis en seng, der bruges til pleje af ansøger) 

Det forventes som udgangspunkt, at ægtefælle og børn medvirker ved udførelse af praktiske opgaver i hjemmet, men ikke udover hvad der er normalt og ligger inden for rimelighedens grænser. 

Udøvelse af erhverv 

Der skal ved vurderingen lægges vægt på, om hjælpemidlet/forbrugsgodet er nødvendigt for, at ansøger kan være i erhverv. 

Hjælpemidlet/forbrugsgodet skal være en forudsætning for, at ansøger overhovedet kan være i erhverv og bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. 

Afgrænsning til anden lovgivning 

Der findes regler om ydelse af hjælpemidler inden for blandt andet 

  • Sygehussektoren 
  • Hjemmesygeplejen 
  • Tandplejen 
  • Uddannelsessektoren  
  • Beskæftigelsessektoren 

Det et udelukkende, hvor det ansøgte hjælpemiddel ikke kan henføres til disse bestemmelser, at ansøgningen kan behandles efter reglerne i Servicelovens §115. 

Derudover indeholder Serviceloven bestemmelser om merudgiftsydelse til børn (§41) og voksne (§100) og mulighed for boligændringer (§116). 

Sektorsamarbejde 

Der kan opstå problemer for borgeren, hvis der er tvivl om hvilken sektor, der skal yde hjælpemidlet. 

Der kan også opstå problemer i forbindelse med sektorskift. 

Det er derfor nødvendigt, at sagsgangen imellem sektorerne lettes, og at samarbejdet mellem sektorerne smidiggøres og udbygges mest muligt – så borgeren altid er sikret de nødvendige hjælpemidler. 

Behandlingsredskab eller hjælpemiddel 

Et produkt kan være både være et behandlingsredskab og et hjælpemiddel. Om det er det ene eller det andet, afhænger af sammenhængen og altså en konkret og individuel vurdering af om det er et behandlingsredskab eller et hjælpemiddel. 

Sygehussektoren / Sektoransvarlighed 

Afgrænsningscirkulæret angiver retningslinjer for afgrænsning af behandlingsredskaber, hvor udgiften afholdes af sygehusvæsenet. 

Behandlingsredskaber, hvor udgiften afholdes af sygehusvæsenet, er apparatur og hjælpemidler 

  • som patienten får som led i eller som fortsættelse af den behandling, der er påbegyndt på sygehuset, og som i reglen anvendes under kontrol af sygehuset, inden tilstanden er stationær 
  • som indopereres under indlæggelse på sygehus 
  • som ordineres af sygehuset og anskaffes til mere eller mindre permanent brug i hjemmet, men hvor patienten har fået undervisning i brugen på sygehuset eller er under en vis kontrol på sygehuset 

Cirkulæret er vejledende og det kan derfor ikke udelukkes, at de eksempler der er på hjælpemidler i cirkulæret, i visse tilfælde må betragtes sim behandlingsredskaber, som sygehusvæsenet skal afholde udgiften til. 

Eksempelvis produkter, som er en integreret del af et andet produkt, eller i øvrigt er nødvendigt for anvendelsen af dette produkt – disse skal bevilges sammen med det primære produkt, af den sektor, der er ansvarlig for ydelsen. 

Ankestyrelsens principmeddelelser om hjælpemidler og forbrugsgoder 

Der er tale om en ikke udtømmende liste over principmeddelelser, der udvalgt for at belyse den almindelige praksis. 

40-19 

Principmeddelelsen fastslår, at et el-køretøj er et forbrugsgode, hvortil der som udgangspunkt kan ydes støtte til køb med 50 procent af prisen på et almindeligt standardprodukt. I særlige tilfælde har et el-køretøj reelt ikke en anden funktion end at fungere som et hjælpemiddel på linje med andre egentlige hjælpemidler. Hvis et el-køretøj udelukkende fungerer som et hjælpemiddel for borgeren, bevilges det med den fulde anskaffelsespris. 

Læs hele principmeddelelsen her:  https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/a8993bfa-f9cd-4c7f-be0c-7de7632e055f

30-17 

Principmeddelelsen fastslår, at et produkt kun kan bevilges som et hjælpemiddel efter serviceloven, når det ikke kan bevilges efter anden lovgivning. Dette følger af servicelovens bestemmelse om subsidiaritetsprincippet. 

Læs hele principmeddelelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/d2b73de2-ad80-4050-9641-83503fc779bb

C-24-02 

En armamputeret ansøger fandtes, på baggrund af en konkret vurdering, berettiget til at få bevilget en æstetisk (kosmetisk) hånd som et hjælpemiddel. 

Læs hele principmeddelelsen her:  https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/ec31f592-68d8-462f-8d2f-d62695bfa5b2

133-10 

Ansøger havde ret til en hverdagsprotese, selvom hun allerede havde en arbejdsprotese. 

Læs hele principmeddelelsen her:  https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/ad57a87c-8973-4427-82c6-896aa4557832

15-13 

Principmeddelelsen fastslår, at der normalt ikke kan ydes støtte til hjælpemidler, som ansøger selv har anskaffet, inden bevilling. 

Læs hele principmeddelelsen her:  https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/4b1065d8-9876-4cfb-9388-dd9041611af3

13-13 

Principmeddelelsen fastslår, at det er et almindeligt socialretligt princip, at der som udgangspunkt ikke kan ydes hjælp til udgifter, som en borger har påtaget sig, inden han har søgt kommunen om hjælp. 

Læs hele principmeddelelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/86423eb8-d579-49cc-9256-854a06fe17a9

De konkrete mødesager 

Transkønnede – Penisproteser 

De første 4 sager, der er medtaget i notatet, handler alle om transkønnet mænd, der ansøger om penisprotese. 

Det fastslås at en mand uden mandlige kønsorganer, må anses for at være omfattet af personkredsen, der kan have ret til hjælpemidler, hvis væsentlighedskriteriet er opfyldt. 

I gennemgangen af de 4 sager, fremgår det at følgende årsager til at ønske en penisprotese, ikke er tilstrækkelige for at opfylde væsentlighedskriteriet 

  • Føler sig sårbar på grund af manglende kropsdel, eksempelvis i om- og afklædningssituationer i svømmehal, træningscenter, til fysioterapibehandling o. Lign. 
  • Føler sig særligt sårbar ved ikke at kunne lade vandet stående i forbindelse med byture, teltture med venner m.v. 
  • Psykisk belastning på grund af manglende penis, blandt andet fordi han ikke kan gå i det tøj han vil, uden at det afslører at han ikke har en bule i bukserne 
  • Vil kunne deltage i flere sociale aktiviteter 
  • Til brug for når han går nøgen rundt derhjemme, er nøgen med sin kæreste eller i bad eller svømmehal med sin søn 
  • Ønsker at kunne lade vandet stående, eksempelvis på fisketure, i skoven, til festival o. Lign. 

Det fremgår, at Ankestyrelsen vurderer, at en genstand der medfører, at en borger kan have et sexliv i overensstemmelse med sit køn, opfylder væsentlighedskriteriet. 

Det skal dog undersøges, hvilken genstand der er bedst egnet og billigst i forhold til at kompensere borger i forhold til samleje. 

Diabetespatienter – Glukosemåleapparat Freestyle Libre 

De næste 16 sager omhandler diabetespatienter og mulighed for at få glukosemåleapparatet FreeStyle Libre eller Freestyle Libre 2. 

I gennemgangen af sagerne, fremgår det at følgende årsager til at ønske en Freestyle Libre eller FreeStyle Libre 2 ikke er tilstrækkelige for at opfylde væsentlighedskriteriet 

  • Det at FreeStyle Libre 2 har en alarmfunktion, fører ikke til at den i væsentlig yderligere grad kan afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne (borger har allerede en Freestyle Libre) 
  • Borger har velreguleret diabetes og synes det er svært at forene almindelige bivirkninger ved traditionelt testmateriale med computerarbejde.  
    Da de beskrevne gener ikke er udover hvad der kan forventes, er der ikke tale om en væsentlig yderligere afhjælpning, og det vurderes heller ikke nødvendigt for at borger kan udføre et erhverv 
  • Borger har en ikke velreguleret diabetes. Det er ægtefælle der måler blodsukker, derfor er FreeStyle Libre ikke et hjælpemiddel for borgeren (se også principmeddelelse 30-17) 
  • Øgning af livskvalitet 
  • Forhindre forringelse af det aktuelle funktionsniveau 

I gennemgangen af sagerne, fremgår det at følgende årsager til at ønske en Freestyle Libre eller FreeStyle Libre 2 er tilstrækkelige for at opfylde væsentlighedskriteriet 

  • Borger har haft velreguleret diabetes i mange år og har nu nervebetændelse i fingrene på grund af blodsukkermålingerne. Borger har et aktivt udendørsarbejde og skal måle blodsukker mange gange om dagen. 
  • Hvis borger har særlige fysiske gener, herunder nedsat følelse i fingerspidserne eller et særligt behov for mange daglige blodsukkermålinger 
  • Når det er af stor betydning for borgers arbejdssituation at der måles blodsukker via FreeStyle Libre/ikke traditionelt testmateriale 

Læs hele praksisnotatet her: https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyheder-2022/nyt-praksisnotat-om-hjaelpemidler-og-forbrugsgoder  

Se også vores artikel om principmeddelelse 20-22 om kompressionsstrømper og netop afgrænsningen af om det er behandlingsredskab eller hjælpemiddel 

Du finder den her:  https://lundsteenwiederquist.dk/index.php/2022/12/01/ankestyrelsens-principmeddelelse-20-22-om-hjaelpemiddel-kompressionsstroemper-afgraensning-behandlingsredskab/

Udgivet den

Ankestyrelsen ændrer praksis i sager om beregning af boligstøtte

Ankestyrelsen fastslår i principmeddelelse 27-22 at en registreret indkomst som hovedregel indgår i opgørelsen af husstandsindkomsten den måned, hvor indkomsten er registreret som udbetalt og beskattet i Skattestyrelsens indkomstregister.


Hvis boligstøttemodtager kommer med oplysninger til de indkomster som Udbetaling Danmark anvender i forbindelse med genberegningen af den månedlige boligstøtte, skal myndighederne foretage en konkret vurdering af, om der er grundlag for at periodisere indkomsten til den/de måned(er), som indkomsten faktisk vedrører.

Ankestyrelsen har siden december 2021 sat de sager i beo, der vedrører praksisændringen.

Borgere kan kontakte Anketyrelsen

Ankestyrelsen har ved en søgning i vores journalsystemer identificeret de borgere, der muligvis kan være berørt af praksisændringen, og vi tager direkte kontakt til de pågældende med nærmere vejledning om, hvordan de skal forholde sig.

Hvis du mener, at spørgsmålet kan være relevant for en afgørelse, der er truffet over for dig, og du ikke hører fra os, kan du kontakte os. Vi vil da tage stilling til, om der er grundlag for at genoptage din sag.
Der kan være sager, hvor et krav er forældet

Du kan læse mere om praksisændringen her: https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyheder-2022/ankestyrelsen-aendrer-praksis-i-sager-om-beregning-af-boligstotte

Du kan læse principmeddelelse 27-22 her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/5625c326-512d-4430-865a-c1f9e8e0248e

Udgivet den

Ankestyrelsens årsopgørelse for sagsbehandlingen i 2021, fra august 2022 

Afgjorte kommunale sager i Ankestyrelsen 2019 – 2021 

2019: 24.027 sager 

heraf er 7.910 sager fra Aktivloven og 3.882 fra sygedagpengeloven 

2020 : 23.599 sager 

heraf er 5.805 sager fra Aktivloven, 1.035 fra LAB og 3.900 fra sygedagpengeloven 

2021 : 20.097 sager 

heraf er 6.325 sager fra Aktivloven, 1.233 fra LAB og 3.549 fra sygedagpengeloven 

Nøgletal for sagsbehandlings- og liggetider 

Sagsbehandlingstiden er den tid der går fra Ankestyrelsen modtager en sag, til den er afsluttet. 

Liggetiden udtrykker hvor lang tid, der i gennemsnit er gået siden Ankestyrelsen modtog de sager, der endnu ikke er afgjort. 

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for kommunale sager i Ankestyrelsen har været som følger 

2019: 4,1 måneder 

2020: 4    måneder 

2021 : 3,3 måneder 

Den gennemsnitlige liggetid for kommunale sager i Ankestyrelsen har været som følger 

2019: 3,1 måneder 

2020: 3     måneder 

2021: 2,8 måneder 

Nøgletal for omgørelsesprocenter 

Aktivloven 

 Stadfæstet Ændret Hjemvist Omgjort i alt 
2019 68% 20% 12% 32% 
2020 71% 17% 12% 29% 
2021 74% 15% 12% 26% 

Sygedagpengeloven 

 Stadfæstet Ændret Hjemvist Omgjort i alt 
2019 82% 11% 7% 18% 
2020 82% 11% 8% 18% 
2021 82% 11% 8% 18% 

Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats 

 Stadfæstet Ændret Hjemvist Omgjort i alt 
2020 85% 10% 5% 15% 
2021 82% 9% 8% 18% 

Behandlede kommunale sager i alt 

 Stadfæstet Ændret Hjemvist Omgjort i alt 
2019 67% 14% 18% 33% 
2020 71% 12% 18% 29% 
2021 74% 10% 16% 26% 

Du kan læse hele statistikken her: https://ast.dk/publikationer/ankestyrelsens-arsopgorelse-for-sagsbehandlingen-i-2021

Udgivet den

Ankestyrelsens statistik over kritik af formelle sagsbehandlingsfejl i 2021, fra august 2022 

Formålet med statistikken er at give et overordnet billede af hvilke formelle regler, der volder problemer ved førsteinstanserne (kommunerne, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Udbetaling Danmark, Seniorpensionsenheden m.fl.). 

Der er alene tale om en statistisk over fejl vedrørende de formelle regler som blandt andet beskrives i forvaltningsloven, og den er tænkt som et supplement til Ankestyrelsens statistik over sagsudfald (den finder du her: https://ast.dk/om-ankestyrelsen/sagsbehandlingstider/sagsudfald-og-nogletal)  

Statistikken kan således bruges som et pejlemærke for kvaliteten af den sagsbehandling der foregår i førsteinstanserne. 

Formelle regler 

De vigtigste formelle regler er dem der kan have betydning for sagens udfald og er blandt andet 

  • Borgerens ret til at komme med bemærkninger til oplysningerne, inden sagen bliver afgjort – altså partshøring 
  • Alle nødvendige og korrekte oplysninger skal være i sagen inden der træffes afgørelse – Undersøgelsesprincippet 
  • Borgeres ret til at få en forklaring på, hvordan man er nået frem til afgørelsen – Begrundelse 

Disse regler er særligt vigtige, da en manglende overholdelse kan føre til at en afgørelse bliver ugyldig. 

Samlet resultat 

Statistikken viser en lille forbedring i det samlede resultat, da der er registreret formelle fejl i 16% af sagerne fra 2021, hvor der i 2020 var fejl i 18%. 

De 3 hyppigste formelle fejl er 

  1. Undersøgelsesprincippet 
  1. Kravene til begrundelse af afgørelsen 
  1. Overholdelsen af tidsfrister 

Kommunale social- og beskæftigelsessager 

Der er registreret fejl i 24% af sagerne fra 2021, hvilket er på niveau med 2020. 

De 3 hyppigste formelle fejl er også her 

  1. Undersøgelsesprincippet (er ikke overholdt i 8% af alle kommunale sager) 
  1. Kravene til begrundelse af afgørelsen 
  1. Overholdelsen af tidsfrister 

Du kan læse hele statistikken her: https://ast.dk/publikationer/ankestyrelsens-statistik-over-kritik-af-formelle-sagsbehandlingsfejl-i-2021

Udgivet den

Kommunernes oplevelser med samarbejdspartnere i sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol – publiceret august 2022 

Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har bedt Ankestyrelsen om at gennemføre en undersøgelse af samarbejdet med såvel interne som eksterne aktører i sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol i etniske minoritetsfamilier. 

Det er der kommet en 79 sider lang publikation ud af, hvor vi her vil gengive de vigtigste hovedpointer, herunder de konkrete bud på, hvordan samarbejdet i disse sager kan styrkes. 

Undersøgelsen omhandler både børne- og voksenområdet, og da der i disse sager kan være en tæt sammenhæng, fremhæver vi pointer fra begge områder, selvom vores normale fokus er på beskæftigelsesområdet. 

Gennemgangen starter med det sidste kapitel i undersøgelsen, da vi her får kommunernes gode erfaringer og udfordringer i samarbejdet om disse sager. 

Gode erfaringer og udfordringer i samarbejdet om sager, hvor der er æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol 

  • Det gode samarbejde er afhængigt af, at parterne har kendskab til hinanden og hinandens faglighed, herunder nem adgang til kontaktoplysninger på konkrete personer i samarbejdet 
  • Det er en barriere, at det der endnu ikke er udpeget videnspersoner på alle områder i kommunen, eller at viden går tabt ved udskiftning af medarbejdere 
  • Det er en barriere, at deling af viden i konkrete sager er besværliggjort af tavshedspligten, da dette kan føre til at der udføres parallelt arbejde i sagerne i forskellige forvaltninger 

Helt konkret peges der på at følgende tiltag kan gavne sagsbehandlingen af sagerne 

  • Kendskab til hinanden – ikke bare via kontaktoplysninger, men gennem møder, kursusdage og sparring, så man lærer hinanden og hinandens fagligheder at kende – både eksternt og internt 
  • Tilgængelighed via direkte telefonnumre og faste kontaktpersoner ved de forskellige samarbejdspartnere 
  • Konkrete handleplaner, arbejdsgange og actioncards 
  • Løbende fokus på emnet, så viden består trods udskiftning af medarbejdere 

Hvordan får kommunerne mistanke og viden om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol? 

På børneområdet er det typisk gennem underretninger eller i forbindelse med rådgivernes eget arbejde med familierne og børnene. 

De fleste underretninger kommer fra skoler. Derudover får de underretninger fra andre afdelinger i kommunen. 

På voksenområdet er det typisk via rådgivernes samtaler med en borger, eksempelvis når der stilles krav til borger som denne har svært ved at efterleve, eller når et andet familiemedlem insisterer på at være med ved samtalerne på kommunen. 

Hvordan er kommunerne organiseret omkring håndtering af sager der omhandler æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol? 
 

De kommuner der indgår i undersøgelsen, har alle udarbejdet enten en beredskabsplan eller en handlingsplan, der indeholder procedurer for, hvordan der skal handles i denne type sager. 
Dette opleves som en stor hjælp i arbejdet, da det giver klarhed over handlemuligheder og hvem der kan kontaktes for yderligere hjælp. 

I enkelte tilfælde er der særligt ansvarlige rådgivere eller teams på børneområdet, der tager sig af disse sager. 

De fleste kommuner har udpeget en vidensperson i hver afdeling, der skal fungere som sparringspartner for andre medarbejdere. 
Videnspersoner inddrages typisk ved opstarten af sagen, men kan også inddrages løbende, og der er en oplevelse af at disse giver tryghed i sagsbehandlingen. 

Nogle kommuner har gode erfaringer med at lave en samarbejdsgruppe med videnspersonerne. 

Generelt bruges der intern sparring i disse sager og i nogle tilfælde sparring med ledelsen. 

Kommunerne er generelt gode til at samarbejde på tværs af børne- og familieafdelingen, jobcentret og ydelsesteamet, og oplever at dette giver en bedre og mere helhedsorienteret sagsbehandling, 

Kommunernes eksterne samarbejdspartnere i sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol 

Der er ikke noget entydigt billede af hvornår og hvordan kommunerne samarbejder med eksterne aktører. 

En primær samarbejdspartner på både børne- og voksenområdet er de regionale sikkerhedskonsulenter, hvor der typisk samarbejdes om sparring, konkrete værktøjer og sikkerhedsvurderinger. 

På voksenområdet samarbejdes der også en del med krisecentre, både under opholdet og i overgangen fra krisecenter til eget hjem. 

På børneområdet samarbejdes der også med skoler, daginstitutioner og andre aktører i forhold tik barnet. 

Der samarbejdes også med sundhedspersonale, især i voksensager, men dette samarbejde er udfordret af sundhedspersonalets manglende viden om negativ social kontrol. 

Kommunerne samarbejder også med tolke, og her peges der på udfordringer med tolke der kender de berørte familier og ikke altid overholder deres tavshedspligt. 

I forbindelse med opkvalificering af medarbejdere, samarbejder kommunerne med SIRI og Udlændingestyrelsen. Der er også mulighed for at kontakte VISO i særligt specialiserede og komplicerede sager på det sociale område. 

Kommunernes samarbejde med politiet i sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol 

Politiet inddrages i sager, når der er trusler, vold eller overgreb involveret. Nogle gange samarbejdes der også med politiet, hvis en ung er stukket af hjemmefra på grund af negativ social kontrol, eller politiet inddrages i undervisning af borgere i målgruppen for negativ social kontrol. 

Det opleves som en klar fordel, hvis der er faste kontaktpersoner ved politiet, som kommunen har adgang til. 

Der peges på udfordringer i forhold til at kunne dele oplysninger kommune og politiet imellem på grund af tavshedspligten. 

Du kan læse hele undersøgelsen her: https://ast.dk/publikationer/kommuners-oplevelser-med-samarbejdspartnere-i-sager-om-aeresrelaterede-konflikter-og-negativ-social-kontrol

Udgivet den

Afg. 24-22 om sygedagpenge – minimum 4 timers fravær – fleksjob 

Principmeddelelsen fastslår at betingelsen om minimum 4 timers fravær om ugen 

  • gælder ikke for personer der er ansat i fleksjob på ny ordning (= påbegyndt fleksjob fra den 1. januar 2013 og frem) 
     
  • gælder for personer der er ansat i fleksjob på gammel ordning 

Ved vurderingen af om den fleksjobansatte har minimum 4 timers fravær om ugen, skal der tages udgangspunkt i den reelle arbejdstid. 

Det betyder at en fleksjobansat på gammel ordning, der får løn for 37 timer/ugen, hvor den reelle arbejdstid er 15 timer/ugen, ikke har ret til sygedagpenge, når arbejdet er genoptaget med 11,5 timer om ugen. 

Ankestyrelsen fastslår at sygedagpenge til fleksjobansatte, skal understøtte et fravær, der opstår af andre grunde end det der har dannet grundlag for ordningen om fleksjob. 
Årsagen til denne metode er, at reglen om minimum 4 timers fravær om ugen ellers ville være illusorisk. 

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/b275f1b5-efb7-4b02-9324-ed5c01a258be  

Udgivet den

Praksisnotat om sanktioner for udeblivelse fra tilbud (§ 36) eller fra samtale (§ 37) – august 2022 

Notatet er udarbejdet til brug på et temamøde. 

Sagerne på temamødet drejede sig om, hvornår kommunen kan sanktionere en borger, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse ved udeblivelse fra tilbud eller jobsamtale i kommunen.  

Notatet indeholder en gennemgang af de gældende regler på området samt relevant ankepraksis. 

Dernæst indeholder notatet oplysninger om resultaterne af behandlingen af de 39 sager, der har været fokus på. 

Vi tænker, at der er rigtig god læring at hente i flere af de konkrete eksempler notatet indeholder. 

Læs hele praksisnotatet her: 

https://ast.dk/til-myndigheder/vejledning-til-kommuner/praksisnotater-fra-temamoder-1/praksisnotater-om-aktivloven/temamodenotat-ssss-36-og-37.pdf/view