Kategori: Ankestyrelsen

Udgivet den

Afgørelse 6-23 om, at tabt arbejdsfortjeneste ikke er lønindtægt efter reglerne om flekslønstilskud

Principmeddelelsen fastslår, at tabt arbejdsfortjeneste, der udbetales efter Serviceloven ikke er lønindtægt, og derfor kan der ikke udbetales flekslønstilskud som supplement til tabt arbejdsfortjeneste.

Det er altså en forudsætning for at få udbetalt flekslønstilskud, at der er en lønindtægt fra arbejdsgiveren.

Ankestyrelsen fastslår, at tabt arbejdsfortjeneste efter Serviceloven ikke er løn, da den ikke udbetales af en arbejdsgiver i et ansættelsesforhold. Dette er uanset at tabt arbejdsfortjeneste udbetales som A-indkomst og at der betales arbejdsmarkedsbidrag.

Det betyder, at hvis en person er ansat i fleksjob, og får tabt arbejdsfortjeneste for nogle af timerne, så beregnes flekslønstilskuddet på baggrund af antal lønnede timer ved arbejdsgiver.
Altså en helt normal beregning, hvor der dog sker nedsættelse af hvor mange lønnede timer, der lægger til grund for beregningen..

Det betyder så også, at hvis en person i fleksjob får fuld tabt arbejdsfortjeneste, og ikke har nogen lønudbetaling fra arbejdsgiver, så kan der ikke beregnes flekslønstilskud.

Fleksjobansatte der får fuld tabt arbejdsfortjeneste risikerer altså en markant dårligere økonomi, da de mister både lønindtægt og flekslønstilskud, og tabtarbejdsfortjeneste beregnes ud fra lønindtægten alene.

Tilbagebetaling
Ankestyrelsen har i forbindelse med principmeddelelsen behandlet to konkrete sager, og i sag nr. 2 tages der endvidere stilling til eventuel tilbagebetaling af for meget udbetalt flekslønstilskud.

Betingelserne for at kræve tilbagebetaling af flekslønstilskud er at

  • flekslønstilskuddet er modtaget med urette (= den fleksjobansatte har efter reglerne ikke ret til flekslønstilskuddet), og
  • den fleksjobansatte mod bedre vidende har givet ukorrekte eller mangelfulde oplysninger, eller
  • den fleksjobansatte i øvrigt mod bedre vidende har modtaget flekslønstilskuddet uberettiget.

Begge betingelser skal være opfyldt for at flekslønstilskuddet kan kræves tilbagebetalt.

I den konkrete sag hjemvises den del af afgørelsen, der handler om tilbagebetaling, da kommunen ikke har taget stilling til begge betingelser.

Du kan læse hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/840dfa4f-4f94-45d2-a6af-0ca3f668dec8

Udgivet den

Den aktuelle opholdskommune har pligten til at udbetale sygedagpenge, når borgeren er flyttet – opfølgning på vores artikel om afgørelse 51-22

I nyhedsbrevet fra februar i år, var der en artikel om afgøelse 51-22 – den kan du læse her.

Siden har Ankestyrelsen udgivet en artikel om afgørelsen, blandt andet på baggrund af spørgsmål de har fået efter de offentliggjorde 51-22. Det er denne artikel, der danner grundlag for nedenstående.

Ny kommune overtager udbetalingsforpligtelsen fra den dato, hvor borger tager ophold i kommunen
Kort sagt er den nye praksis at, ny opholdskommune overtager forpligtelsen til at udbetale sygedagpenge fra det tidspunkt hvor borgeren tager ophold i den nye opholdskommune.
Det gælder både sygedagpenge til borgeren og refusion til arbejdsgiveren.

Flytningen i sig selv er uden betydning for udbetaling af sygedagpenge, hvorfor denne skal fortsætte.

Det betyder, at der vil være situationer, hvor den nye kommune overtager udbetalingspligten for en periode, hvor borgeren ikke har opholdt sig i den nye kommune i hele den periode der udbetales for.

Eksempel
En sygemeldt borger, der modtager sygedagpenge, bor og opholder sig i A Kommune.
Borger flytter til B kommune den 4. februar 2023, uden at give A kommune besked. A kommune bliver derfor først opmærksom på flytningen, efter at den er sket.
A Kommune har udbetalt sygedagpenge til og med den 22. januar 2023.
B Kommune overtager pligten til at udbetale sygedagpenge den 4. februar 2023 .
B Kommune overtager også udbetalingsforpligtelsen for den periode, hvor borgeren opholdt sig i A Kommune, og som der ikke er udbetalt sygedagpenge for.
B Kommune har således forpligtelsen til at udbetale sygedagpenge fra den 23. januar 2023.

Arbejdsgivers anmodning om refusion
Arbejdsgiver skal anmode opholdskommunen om refusion, hvilket kan gøres 3 måneder bagud i tid.
Fordi anmodningen om refusion sker bagud i tid, kan det betyde at borgeren er flyttet i perioden fra den sidste anmodning om refusion og til den nye anmodning.

Eksempel
Arbejdsgiver har modtaget refusion fra A kommune i perioden 1. oktober – 31. december 2022.
Den 5. februar flytter borger til B kommune.
Den 31. marts 2023 anmoder arbejdsgiver om refusion fra B kommune, der skal udbetale refusion for hele perioden fra 1. januar til 31. marts, da B kommune er aktuelle opholdskommune.

Konsekvenser af afg. 51-22
Principmeddelelsen tilsidesætter en praksis, der er beskrevet i vejledning 9300 fra 2008, der beskriver at den nye opholdskommune overtager udbetalingsforpligtelsen efter udgangen af flytteugen.

Grunden til denne ændring af praksis er, at Ankestyrelsen vurderer, at sygedagpengeloven udtrykkeligt fastslår at det er retssikkerhedslovens regler, der skal afgøre hvilken kommune der er handlekommune.
Det fremgår af retssikkerhedsloven, at det er opholdskommunen, der har stedlig kompetence til at træffe afgørelse om at yde hjælp til borgeren.

Fraflytningskommunens muligheder
Hvis borger ikke meddeler sin flytning til fraflytningskommunen, kan det ske at denne fejlagtigt udbetaler sygedagpenge for en periode, hvor borger har taget ophold i ny kommune.
I denne situation kan fraflytningskommunen ikke kræve refusion af ny kommune, for de for meget udbetalte sygedagpenge.
Det er fordi, der ikke er fastsat regler, der giver mulighed for mellemkommunal refusion i sygedagpengesager.

Med henvisning til afgørelse 14-19, er der i nogle tilfælde mulighed for, at fraflytningskommunen, kan kræve tilbagebetaling af for meget udbetalte sygedagpenge.
Tilbagebetaling af sygedagpenge efter sygedagpengeloven forudsætter at betingelserne i §71, stk. 2 er opfyldte.
Betingelserne er, at

  • borgeren har modtaget sygedagpengene uberettiget, og
  • har tilsidesat sin oplysningspligt, eller mod bedre vidende have modtaget sygedagpenge

De samme betingelser gør sig gældende, for en arbejdsgiver, der har modtaget sygedagpengerefusion uberettiget.
Det kan du læse mere om i 227-10, som du finder her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/fa4bded2-fcaa-42ca-bdee-fb415287a3da

Da der eksisterer et ulovbestemt princip om tilbagebetaling på grund af dobbeltforsørgelse, kan kommunen i visse tilfælde træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en borger har modtaget hjælp og senere får udbetalt et beløb, der dækker samme periode.
Du kan læse mere om dobbeltforsørgelse i 42-13, som du finder her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/b0c5ae58-4942-409d-a9ee-38a60a3cace5

Manglende flyttesamtykke
Når en borger flytter kommune, kan fraflytningskommunen kun sende sagens akter til den nye kommune, hvis borgeren giver samtykke til det.
Det står i Retssikkerhedsloven §11a, stk. 1.

Ifølge afgørelse 51-22 ophører sygedagpengene ikke ved flytning til ny kommune. Det fremgår også, at den nye kommune kan vurdere, om borgeren fortsat opfylder betingelserne for sygedagpenge.
Vurderer ny kommune, at betingelserne ikke er opfyldt, skal der træffes en afgørelse, inden sygedagpengene kan standses.

Der er ingen regler om manglende flyttesamtykke i sygedagpengeloven.
Sygedagpengelovens §21, stk. 1, nr. 1 fastslår, at retten til sygedagpenge bortfalder, hvis borgeren ikke medvirker til sagens opfølgning. Det fremgår tydeligt, hvilke situationer der er tale om, og flyttesamtykke er ikke nævnt.

I henhold til Retssikkerhedsloven §11b, kan kommunen træffe afgørelse på det foreliggende grundlag, hvis borgeren ikke giver samtykke til indhentelse af oplysninger.
Det betyder, at kommunen kan afgøre sagen ud fra de oplysninger de har, hvilket kan komme borgeren til skade.
Borgeren skal vejledes om, hvilken konsekvens det manglende samtykke kan få, før kommunen træffer afgørelse.
(Husk at journalføre vejledningen)

Du kan læse Ankestyrelsens artikel her: https://ast.dk/beskaeftigelse/artikler/sygedagpenge/ny-principmeddelelse-den-aktuelle-opholdskommune-har-pligten-til-at-udbetale-sygedagpenge-nar-borgeren-er-flyttet

Udgivet den

Afgørelse 5-23 – om tilkendelse af førtidspension med revision (bedre kendt som kontrol)

Ankestyrelsen har truffet en helt enestående spændende afgørelse. Denne gang tager styrelsen et kig på mulighederne for at tilkende førtidspension med revision.

Lad os starte med en hovedregel: Førtidspension er som udgangspunkt en varig forsørgelsesydelse. Det betyder, at kommunen som hovedregel ikke kan tidsbegrænse en tilkendt førtidspension.

Vores noget uhæmmede omskrivning af teksten går ud på: At der er tale om en alt overvejende hovedregel. Det må dog stå for vores regning.

Det er vigtigt at være opmærksom på, der ikke kan træffes afgørelse om revision af retten til førtidspension, hvis det er dokumenteret,

  • at alle behandlingsmuligheder for borgerens lidelse(r) er udtømte, og
  • borgerens arbejdsevne er afklaret i det nødvendige omfang, og
  • den varige nedsættelse af arbejdsevnen er af et omfang, der gør, at borgeren hverken aktuelt eller i fremtiden kan blive selvforsørgende.

Undtagelsen går ud på, at der i ganske særlige tilfælde (styrelsens formulering), kan ske tilkendelse med revision, hvilket betyder, at sagen skal genoptages til vurdering på et senere tidspunkt. Tidspunktet skal fremgå af afgørelsen om tilkendelsen af pensionen. Baggrunden for revisionen skal fremgå skal ligeledes fremgå.

Revision betyder i praksis, at man på tidspunktet for genoptagelsen igen skal lave en vurdering af arbejdsevnen.

Det fremgår ikke af afgørelsen, men vi går ud fra, at grundlaget for den nye/efterfølgende afgørelse skal bestå af hele grundlaget fra den oprindelige afgørelse samt nye relevante oplysninger. Disse skal indhentes, hvis de ikke allerede foreligger i sagen.

Ganske særlige tilfælde: Ganske særlige tilfælde kan foreligge, hvor det af konkrete årsager ikke helt kan udelukkes, at der kan ske en vis forbedring af borgerens arbejdsevne. Det kræver, at borgeren på afgørelsestidspunktet er ude at stand til at kunne blive selvforsørgende inden for en længere periode. Der kan især være behov for revision,

  • når der er tale om pension til unge, og
  • ved visse sygdomme, der erfaringsmæssigt har et uforudsigeligt forløb.

Der kan også være tale om, at arbejdsevnen på længere sigt kan forbedres for eksempel ved yderligere forsøg på behandling.

Afgørelsen indeholder 4 konkrete sager. I tre af sagerne stadfæster styrelsen kommunens afgørelsen om tilkendes af pension med revision. I den fjerde stadfæstede styrelsen afgørelsen om tilkendelse af førtidspension og omgjorde betingelsen om revision.

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/ce8f90f4-0291-45bb-834d-5be4953fb2de

Udgivet den

Praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion

Ankestyrelsen har lavet en praksisundersøgelse af 61 konkrete sager fra 14 kommuner. Der er i sagerne truffet afgørelse om en skærpet rådighedssanktion over for en job- eller aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager. Denne praksisundersøgelse er den anden på dette område. Den forrige kom i 2022.

Undersøgelsen har særligt fokus på, om kommunerne tager de hensyn til de aktivitetsparate borgere, som også gælder i forbindelse med skærpet rådighedssanktion. Her tænkes blandt andet på:

• Vurdering af, om der er andre forhold end de rimelige grunde, som kan føre til, at den aktivitetsparate borger ikke skal opfylde sin rådighedsforpligtelse.

• Om en sanktion vil fremme den aktivitetsparate borgers rådighed.

Undersøgelsen beskæftiger sig desuden med:

  • Kommunernes vurdering af borgerens manglende vilje til at stå til rådighed.
  • Om borgeren er blevet vejledt korrekt.
  • Om relevante forvaltningsretlige bestemmelser er blevet overholdt – f.eks. i forhold til begrundelse og sagsoplysning.

Ankestyrelsens fund: I 52 af sagerne (61 i alt) ville Ankestyrelsen ændre afgørelsen, hvis den blev behandlet i styrelsen som en klagesag. Det bemærkes dog, at der er sager, der samlet set er korrekte. Det store antal sager, som styrelsen ville have omgjort, skyldes, at kommunens sagsbehandling ikke er i overensstemmelse med regler og praksis.

Alle 26 sager, hvor borgeren er aktivitetsparat, tilhører den kategori af sager, som styrelsen ville have omgjort.

I undersøgelsen nævnes flere eksempler på, at kommunerne har udfordringer med at forholde sig til:

  • Om der er tale om en jobparat eller aktivitetsparat borger.
  • Om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de rimelige grunde, der kan begrunde, at borgeren ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. Her tænkes blandt andet på, om en sanktion vil forbedre den aktivitetsparate borgers rådighed.
  • Om det fremgår af sagen, at kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for personlig kontakt med borgeren

Ankestyrelsens anbefalinger: Praksisundersøgelsen indeholder 18 konkrete anbefalinger til, hvordan der skal og bør arbejdes med sager om den skærpede rådighedssanktion. Det vil føre for vidt at gennem anbefalingerne her. Men vi henviser glad og gerne til linket til hele undersøgelsen nedenfor. Med udgangspunkt i undersøgelsens resultater, er det vores opfattelse, at der er god grund til at se grundigt på anbefalingerne😊

Find praksisundersøgelsen her: https://ast.dk/publikationer/sanktioner-2-praksisundersogelse-om-skaerpet-radighedssanktion-nar-borgeren-udviser-en-manglende-vilje-til-at-sta-til-radighed

Udgivet den

Stigning i omgørelsesprocenter – sager der afgøres i Ankestyrelsen

Ankestyrelsen har i 2022 afgjort ca. 47.000 sager, og konstaterer desværre at omgørelsesprocenten er steget på de 3 største sagsområder

  • Kommunale social- og beskæftigelsessager (steget med ca. 4 procentpoint)
  • Arbejdsskadessager (steget med ca. 2 procentpoint)
  • Sager fra Udbetaling Danmark (steget med 1 procentpoint)

Det er afgørelser truffet af landets 98 kommuner, der med 40% udgør langt de fleste af de sager, Ankestyrelsen afgjorde i 2022.

En lille positiv vinkel er, at der i forhold til 2021 er sket et fald i antallet af kommunale sager på ca. 2.500 sager.

Nøgletal for omgørelsesprocenter

Aktivloven

 StadfæstetÆndretHjemvistOmgjort i alt
202174%15%12%26%
202273,3%15,1%11,6%26,7%

Sygedagpengeloven

 StadfæstetÆndretHjemvistOmgjort i alt
202182%11%7%18%
202277,2%13,4%9,4%22,8%

Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats

 StadfæstetÆndretHjemvistOmgjort i alt
202182%9%8%18%
202275,4%13,4%11,2%24,6%

Kommunale sager i alt

 StadfæstetÆndretHjemvistOmgjort i alt
202174%10%16%26%
202269,8%11,1%19,1%30,2%

Læs hele artiklen fra Ankestyrelsen her: https://ast.dk/om-ankestyrelsen/artikler-om-styrelsen-generelt-fra-ankestyrelsens-faglig-nyhedsbrev-nyt-fra-ankestyrelsen/vores-opgaver/stigninger-i-omgorelsesprocenter-i-2022

Vi skrev også om omgørelsesprocenterne sidste år – du finder artiklen her, hvis du vil sammenligne tallene: https://lundsteenwiederquist.dk/index.php/2022/10/31/ankestyrelsens-aarsopgoerelse-for-sagsbehandlingen-i-2021-fra-august-2022/

Udgivet den

Nyt fra Ankestyrelsen – Afgørelse 1-23

Afgørelsen fastslår praksis om hjælp til dækning af ekstraudgifter til varme, gas og el, på grund af forsyningskrisen – AFG.1-23

Social begivenhed: Det er en betingelse for at få hjælp til dækning af  enkeltudgifter efter LAS §81, at ansøgeren har været ude for en social begivenhed. Dette krav gælder også for personer, der søger hjælp til dækning af ekstraudgifterne til varme, gas og el.

Afgørelsen fastslår, at de ekstraordinært høje varme-, gas- og el udgifter ikke i sig selv udgør en social begivenhed.

Ankestyrelsen slår fast, at ekstraudgifter til varme, gas og el i perioden fra den 1. oktober 2021 og til udgangen af april 2023 som udgangspunkt må anses for rimeligt begrundede enkeltudgifter. 

Rimelige begrundede udgifter: De højere regninger for varme, gas og el som følge af den aktuelle situation, må som udgangspunkt anses for rimeligt begrundede. Det gælder dog ikke, hvis de højere regninger skyldes et urimeligt højere forbrug set i forhold til et normalforbrug for en person i en tilsvarende bolig- og familiesituation.

Kort afgrænset periode: Kravet om at udgifterne, der søges hjælp til, skal kunne anses for at være en enkeltudgift anser styrelsen for opfyldt, da behovet for hjælp vedrører en kort afgrænset periode fra starten af oktober 2021 til udgangen af fyringssæsonen 2022/23.

Uforudsete udgifter: Styrelsen slår ligeledes fast, at kravet om udgiftens uforudsigelighed er opfyldt, da de stigende varmeudgifter må anses som uforudsigelige for den enkelte ansøger.

Praksisændring: Ankestyrelsens praksis i sager om enkeltudgifter er ændret med afgørelsen.

Derfor skal Ankestyrelsen og kommunerne tage stilling til om sager,

  • hvor der er givet afslag på hjælp til enkeltudgifter til forhøjede udgifter til varme, gas og el,
  • i perioden fra 1. oktober 2021 og indtil offentliggørelsen af denne principmeddelelse den 31. januar 2023,

skal genoptages.

Ankestyrelsen er ved at gennemgå relevante sager og kontakter selv de borgere, der er berørt af praksisændringen.

Kommunerne skal derfor genoptage sager,

  • Der er afgjort i perioden fra den 1. oktober 2021 – den 31. januar 2023,
  • hvis sagerne ikke er i overensstemmelse med denne afgørelse, og
  • borgeren ikke har klaget til Ankestyrelsen

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/d3fc16f3-2841-4929-a28e-2dbe2c0cfa9c

Udgivet den

Principmeddelelse 51-22 om sygedagpenge, opholdskommune og udbetalingsforpligtelse samt stedlig kompetence 

Principmeddelelsen fastslår at når en borger, der får sygedagpenge, flytter fra kommune A til kommune B midt i en udbetalingsperiode, så er det kommune B, der skal udbetale sygedagpenge for hele perioden. 

Det er således opholdskommunen på udbetalingsdagen, der skal udbetale sygedagpenge for hele perioden. 

Der gælder særregler for borgere med ophold i udlandet. 

Flytningen indvirker således kun på, hvilken kommune der skal udbetale sygedagpenge, og ikke på borgers eller arbejdsgivers fortsatte ret til sygedagpenge(refusion). 

Hvis den nye kommune – efter flytningen – vurderer at borgeren ikke længere opfylder kriterierne for at modtage sygedagpenge, skal de træffe en afgørelse om ophør af sygedagpenge. Først herefter kan udbetalingen standses. 

Kompetence til at træffe afgørelse 

Det er den aktuelle opholdskommune, der har kompetence til at afgøre borgerens ret til hjælp fremadrettet. 
Har borger ret til hjælp med virkning fra før tilflytningen, er det også den aktuelle opholdskommune, der har kompetencen til at afgøre dette. 

Hvis en kommune (A) har udbetalt sygedagpenge(refusion) for en periode, hvor borger havde ophold i en anden kommune (B), kan kommune A ikke kræve refusion fra kommune B. 

Læs hele principmeddelelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/14c56d36-f23f-4d07-9b20-24a2af190845  

Udgivet den

Principmeddelelse 48-22 om Flekslønstilskud – om efterregulering og tilbagebetaling af fleksløntilskud

Principmeddelelsen er en præcisering af principmeddelelse 16-18, der således ikke længere er gældende. Den præciserer, at kommunen kun kan foretage efterregulering, hvis der er grundlag for det i reglerne. Dog er listen med de 4 scenarier ikke udtømmende. 

Principemeddelelsen fastslår, at løn og fleksløntilskud højst kan udgøre et beløb, der svarer til fuldtidsløn med tillæg i samme stilling. 

Hvis løn og flekslønstilskud tilsammen udgør mere end fultidslønnen med tillæg, nedsættes fleksløntilskuddet med det overskydende beløb. 

I forbindelse med indgåelse af aftale om ansættelse i fleksjob, skal arbejdsgiver oplyse hvad fuldtidslønnen er i den pågældende stilling. Hvis der sker ændringer, skal arbejdsgiver oplyse om disse. 

Den løn, der udgør lønloftet, er lønnen for fuld tid i den pågældende stilling. Uden eventuel reduktion af timelønnen som følge af den nedsatte arbejdsevne. 

Hvis der ydes tillæg i form af genetillæg, aften/nattillæg, weekendtillæg m.v. skal arbejdsgiver oplyse den gennemsnitlige månedsløn, for en medarbejder, der er ansat på ordinære vilkår i samme stilling. 

Kommunen skal sikre, at udbetaling af ydelser sker på et korrekt grundlag, og at alle nødvendige oplysninger for at kunne beregne fleksløntilskuddet indgår i sagen. 

Pligten til at oplyse sagen er en garantiforskrift, hvilket betyder, at der ved tilsidesættelse nødvendig oplysning, er en formodning for, at afgørelsen er påvirket af manglen. 

Det er myndigheden, der har bevisbyrden for, at manglen ikke har haft betydning for afgørelsens resultat. 

Som hovedregel udbetales fleksløntilskud månedsvist bagud, og nedsættelsen af fleksløntilskuddet sker derfor bagud i den følgende måned. 

Hvis borger har fået udbetalt for meget fleksløntilskud i en periode, kan kommunen træffe afgørelse om efterregulering eller tilbagebetaling.  

Efterregulering sker typisk når 

  1. Borgerens fleksløntilskud er beregnet på et forventet grundlag, i starten af en ansættelse 
  1. Borgeren får løn for arbejde, der er udført over flere måneder 
  1. Borgerens løn i indkomstregisteret er ændret med tilbagevirkende kraft 
  1. Borgeren ændrer arbejdstid – går op eller ned i tid fremadrettet 

Efterregulering kan ikke ske, hvis borger har fået for meget udbetalt fordi kommunen har beregnet fleksløntilskuddet forkert. 

Efterregulering sker ved, at kommunen foretager fradrag i de månedlige udbetalinger. 

Kan efterregulering ikke foretages fuldt ud i den efterfølgende måned, kan der efterreguleres i de kommende måneder, dog maksimalt i op til 12 måneder efter udbetalingen af for meget fleksløntilskud. 

Reglen med de 12 måneder begrænser kommunens mulighed for efterregulering i borgerens fremtidige ydelser. 

Reglen begrænser ikke borgerens ret til regulering, hvis fleksløntilskuddet er beregnet forkert af kommunen, der gælder den almindelige forældelsesregel på 3 år. 

Forældelsesfristen løber fra det tidspunkt hvor fleksjobberen ved eller burde vide, at han/hun har fået for lidt udbetalt. 

Tilbagebetaling kan kun komme på tale, hvis lovens betingelse for dette er opfyldt; 

  1. Når personen i fleksjob ikke har opfyldt sin oplysningspligt og har modtaget fleksløntilskud med urette eller mod bedre vidende 
  1. Når der i en måned er udbetalt løn mv., der vedrører arbejde udført over flere måneder og det ikke har været muligt at efterregulere lønindtægten mv. i de kommende måneders fleksløntilskud eller ledighedsydelse  

Læs hele principmeddelelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/a84768c1-cab9-441b-b772-b3987cbe640d  

Udgivet den

Principmeddelelse 46-22 om hjælpemidler – kontaktlinser og aflastningsbriller 

Vi har valgt at tage denne afgørelse med, fordi vi ser en sammenhæng til arbejdsmarkedsområdet, da hjælpemidler kan have betydning for borgers arbejdsmarkedstilknytning. 
Det er ikke fordi vi tænker, at alle på beskæftigelsesområdet skal kende hjælpemiddelparagrafferne i detaljer, men den kan bruges som en fin påmindelse om, hvor det kan give mening at etablere tværfagligt samarbejde. Og så skal vi jo heller ikke glemme vores vejledningsforpligtelse, så vi kan guide borger til at søge anden hjælp. 

Vi gør opmærksom på at principmeddelelsen omhandler en helt speciel lidelse – keratokonus. 

Principmeddelelsen fastslår, at hvis en borger lider af keratokonus, er der altid grundlag for at yde støtte til briller, hvis brillerne afhjælper følgerne af keratokonus. 

For at få støtte til kontaktlinser og briller efter reglerne i hjælpemiddelbekendtgørelsen, skal borger have en øjenlidelse, der er omfattet af en af de oplistede indikationer i bekendtgørelsens bilag 2. 

Der ydes støtte hvis kontaktlinser og briller afhjælper følgerne af øjenlidelsen. De skal således ikke afhjælpe selve øjenlidelsen, men følgerne af denne for eksempel nedsat syn. 

Der kan ikke ydes støtte, hvis behovet for kontaktlinser og briller alene skyldes en optisk synsfejl, for eksempel nærsynethed, langsynethed, almindelige bygningsfejl eller forskellig optisk styrke på øjnene. 

Keratokonus er omfattet af hjælpemiddelbekendtgørelsens bilag 2. 

Følgerne af keratokonus er ikke en sædvanlig optisk synsfejl. 

Uden optisk kompensation for øjenlidelsen, kan den typiske keratokonuspatient ikke se. 

Kontaktlinser giver keratokonuspatienter et bedre syn end briller, men kontaktlinser skal altid kunne tages ud af øjnene for at minimere risikoen for kontaktlinsekomplikationer. 

Derfor har kontaktlinsebrugere altid behov for briller, hvis også brillerne afhjælper følgerne af keratokonus. 

Der er ikke en udtømmende liste over hvordan kontaktlinser og briller kan afhjælpe følgerne af en øjenlidelse, der vil dog være en nær sammenhæng med øjenlidelsen. 

Eksempelvis kan filterbriller afhjælpe lysfølsomhed, og kontaktlinser og briller kan afhjælpe synsnedsættelse, hvis denne er en følge af en af de oplistede indikationer i bilag 2. 

Principmeddelelsen medfører at principmeddelelse 11-14 nu er kasseret og derfor ikke længere gældende. 

Læs hele principmeddelelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/ce5b6622-a94a-45f1-9ad6-426cb2687759  

Udgivet den

AFG.35-22 om dobbeltforsørgelse, tilbagebetaling og modregning for personer på kontanthjælp og lignende ydelser og AFG. 42-22 om sygemelding og mangel på samme fra personer på kontanthjælp og lignende ydelser  

Supplement til oversigten over afgørelser på kontanthjælpsområdet fra indeværende år i nyhedsbrev fra november måned:  

Den altid flittige Ankestyrelse har udsendt yderligere to afgørelser i denne måned og de kommer her: 

AFG.35-22 om dobbeltforsørgelse, tilbagebetaling og modregning for personer på kontanthjælp og lignende ydelser  

Med ydelser i denne sammenhæng menes: Kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (herefter kontanthjælp).  

Dobbeltforsørgelse 

På grund af princippet om dobbeltforsørgelse kan en person ikke kan få udbetalt to forsørgelsesydelser samtidigt – eller for den samme periode.  

Kommunen kan vælge at træffe afgørelse om tilbagebetaling af forsørgelsesydelse, der allerede er udbetalt (LAS § 94, stk. 1.). Dette gælder, hvis en person, der har modtaget en offentlig forsørgelsesydelse, senere får udbetalt en anden offentlig forsørgelsesydelse, der dækker samme tidsrum og har samme formål. 

Modregning med bruttobeløb 

Når kommunen vælger at træffe afgørelse om tilbagebetaling på grund af dobbeltforsørgelse, er denne forpligtet til at foretage modregning af den allerede udbetalte forsørgelsesydelse i den forsørgelsesydelse, der skal efterbetales.  

Når modregningen sker, anvendes bruttobeløbet (dvs. ydelsen før fratræk af skat) af såvel den allerede udbetalte ydelse, som af den ydelse personen har krav på at få efterbetalt. 

Læs hele afgørelsen her: 

https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/cc08f09e-090b-4240-ba93-e6e05cfc14f2

AFG. 42-22 om sygemelding og mangel på samme fra personer på kontanthjælp og lignende ydelser  

Sygemeldingen 

Hvis en modtager af Kontanthjælp (Uddannelseshjælp, Selvforsørgelses- Og Hjemrejseydelse Eller Overgangsydelse – Herefter Kontanthjælp) udebliver fra et tilbud efter LAB uden sygemelding til jobcentret, skal der ske en nedsættelse af hjælpen. 

Sygemeldingen skal ske til jobcenteret. Manglende sygemelding til tilbudsstedet kan ikke sanktioneres. Der er simpelthen ikke lovhjemmel til at sanktionere personen i den situation. 

Kommunen kan fastsætte konkrete retningslinjer for, hvordan og hvornår personen skal sygemelde sig. Hvis personen ikke overholder retningslinjerne, kan kommunen pålægge borger en sanktion for mangelfuld sygemelding. 

Én punktsanktion pr. sygdomsperiode 

Når en person undlader at give besked om sygdom på den første sygedag i en sygdomsperiode og udebliver, skal personen have én punktsanktion som nedsættelse af hjælpen. 

Manglende sygemelding betragtes som én hændelse, der udløser én punktsanktion.  

Dette gælder uanset, at kommunen har stillet krav om sygemelding hver dag i en sygdomsperiode. Der kan kun gives én punktsanktion. 

OBS:  

Praksisændring 

Ankestyrelsens ændrer praksis i forhold til, hvem/hvor personen er forpligtet til at sygemelde sig til ved udeblivelser fra tilbud på grund af sygdom.  

Vi anbefaler, at man nøje læser hele afgørelsen, hvis denne ændring af praksis har betydning for ens daglige arbejde. 

Man skal være opmærksom på, at den tidligere praksis kan have ført til, at der uberettiget er opkrævet sanktion for udeblivelse. 

Derfor skal Ankestyrelsen og kommunerne tage stilling til genoptagelse af sager, som er afgjort i overensstemmelse med den ophævede praksis. 

Afgørelsen indeholder afsnit om reglerne om genoptagelse af sager og reglerne om forældelse. 

Læs hele afgørelsen her: 

https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/06654d10-4742-4b77-8d8c-c741a860b4c6