Ankestyrelsen genoptager visse sygedagpengesager

Vestre landsret har i dom af 12. januar 2021 taget stilling til en sag, hvor Ankestyrelsen tilsidesætter kommunens vurdering om ophør af sygedagpenge efter sygedagpengelovens §7 (uarbejdsdygtighed). Ankestyrelsen vurderer samtidig sagen efter sygedagpengelovens §27 (forlængelsesmuligheder).

I den konkrete sag, partshører Ankestyrelsen ikke borgeren og beder om bemærkninger til at oplysningerne i sagen nu indgår i en sag om forlængelse af sygedagpenge.

Vestre landsret fastslår at Ankestyrelsen burde have foretaget en sådan partshøring.

Ankestyrelsen vil som konsekvens af dommen genoptage lignende sager, der er afgjort af Ankestyrelsen siden 10. september 2015.

Ankestyrelsen genoptager de sager de har identificeret ved søgning i deres journalsystem og giver besked til de berørte borgere.

Borgere der mener at deres sag skal genoptages kan kontakte Ankestyrelsen her https://ast.dk/blanketter/kontakt/kontakt-ankestyrelsen

Link til nyheden på Ankestyrelsens hjemmeside https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyheder-2021/ankestyrelsen-genoptager-visse-sager-om-ophor-af-sygedagpenge

Behandling af sager om hjælp til flytteudgifter efter Lov om aktiv socialpolitik 

I Nyhedsbrev nr. 3 – juni 2021 fra Ankestyrelsen er en artikel om hjælp til flytteudgifter efter Lov om aktiv socialpolitik (LAS) §85.  

Lundsteen og Wiederquist mener: Det er en fremragende artikel. Vi kan kun anbefale, at du læser artiklen, hvis LAS §85 er et relevant emne for dig.  

Her samler vi nogle af de vigtigste pointer.  

Der kan ydes hjælp til flytteudgifter, hvis flytningen forbedrer ansøgerens bolig- eller erhvervsforhold. Rimeligt begrundende enkeltudgifter i forbindelse med flytningen kan også ydes, hvis behovet skyldes andet end boligmæssige forbedringer. Derfor skal kommunen skal være opmærksom på begge bestemmelser. Det er tilflytningskommunen, der skal behandle sagerne. 

Bestemmelse: LAS § 85, stk.1. Kommunen kan yde hjælp til en flytning, som forbedrer ansøgerens eller familiens bolig- eller erhvervsforhold, herunder en flytning, hvor der flyttes fra en bolig med en boligudgift, der ikke svarer til ansøgerens eller familiens økonomiske formåen, til en bolig med en lavere boligudgift. Det er en betingelse for hjælpen, at hverken ansøgeren eller ægtefællen har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. 

Hvis ansøgningen udelukkende er begrundet i forbedring af ansøgerens bolig- eller erhvervsforhold, skal sagen kun behandles efter denne bestemmelse.  

Det er ikke enhver boligmæssig forbedring, der giver ret til hjælp. Flytningen skal også være en ”rimelig disposition”. På den baggrund har Ankestyrelsen blandt andet truffet afgørelser om afslag på hjælp til flytning, hvis der ikke er tale om en varig løsning på det boligmæssige problem. 

Som eksempel kan nævnes tilfælde, hvor boligen er for dyr i forhold til ansøgerens indtægter. 

Bestemmelse: LAS § 85, stk. 2. En kommune kan derudover yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter i forbindelse med flytning til en person, som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig i fremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse. 

Sager om hjælp til enkeltudgifter skal behandles efter aktivlovens § 85, stk. 2, fordi det er den samme kommune, der skal behandle sagen om flytteudgifter, som forbedrer de boligmæssige forhold og enkeltudgifter til flytning. Ankestyrelsens praksis om hjælp til enkeltudgifter til flytning, truffet efter LAS § 81 gælder stadig. 

Om begge bestemmelser:  

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det er ikke en betingelse for hjælp efter LAS § 85 stk. 1, at udgiften ikke har været mulig af forudse samt at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold. Disse krav gælder udelukkende efter aktivlovens § 85 stk. 2.  

Det er også et opmærksomhedspunkt, at der kan være mange andre gode grunde til at flytte, selv om der ikke er tale om en egentlig boligmæssig forbedring. Disse sager skal også behandles efter LAS §85 stk.2, hvis sagen ikke falder ind under §85 stk.1. 

Læs Ankestyrelsens artikel her: https://ast.dk/social/artikler/enkeltydelser/behandling-af-sager-om-hjaelp-til-flytteudgifter-efter-aktivloven/view

Ankestyrelsen har offentliggjort et notat om sanktioner for udeblivelse fra samtale (Lov om aktiv socialpolitik § 37 (LAS) og manglende booking af samtale LAS § 37a)

Notatet indeholder en grundig gennemgang af reglerne om de to udvalgte sanktionsbestemmelser med videre. 

Her fremhæves et særligt interessant eksempel på en sag, der blev ændret, fordi kommunen ikke havde vejledt borgeren i overensstemmelse med LAS § 35: 

En åbenlyst uddannelsesparat borger udeblev fra en samtale den 10. august 2020. Kommunen havde til første jobsamtale den 25. juni 2020 drøftet og gennemgået borgerens rettigheder og pligter. Kommunen havde dog ikke sendt vejledningen til borgeren efter samtalen den 25. juni 2020. Det forhold, at kommunen havde sendt vejledningen den 3. juni 2020 forud for samtalen, kunne ikke føre til en anden vurdering af sagen, da kommunen skal sende vejledningen til borgeren efter samtalen og ikke før samtalen. Kommunen var derfor ikke berettiget til at foretage fradrag i borgerens hjælp på baggrund af udeblivelsen den 10. august 2020. 

Lundsteen og Wiederquist: Det kan altså konstateres, at betingelsen om at vejledningen skal sendes ud til borgeren ikke kan opfyldelse ved at sende vejledningen til pågældende inden mødet afholdes.  

Læs hele notatet her: https://ast.dk/til-myndigheder/vejledning-til-kommuner/praksisnotater-fra-temamoder-1/temamodenotat-sanktioner-primo-2021-sv.pdf   

Sådan er sammenhængen mellem særlig støtte og overløb ved modtagelse af hjælp til forsørgelse i form af kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelse- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse

Artikel i Nyt fra Ankestyrelsen nr. 3, juni 2021 

Artiklen belyser problemstillingen med beregning af ydelsen til personer, der modtager særlig støtte efter §34 i Lov om aktiv socialpolitik på grund af særligt høje boligudgifter. Det er situationer, hvor der kan være tale om overløb, der uddybes i artiklen.  

Ved overløb forstås, at en indtægt ikke kan trækkes fra i ydelsen i udbetalingsmåneden, fordi den overstiger hjælpen i den pågældende måned. Den overskydende del trækkes derfor fra i den eller de efterfølgende måneders udbetaling. 

Artiklen er et supplement til Ankestyrelsens principmeddelelse 42-19, som beskriver, hvordan indtægter skal trækkes fra i hjælp til forsørgelse. 

Læs hele artiklen her: https://ast.dk/beskaeftigelse/artikler/integrationsydelse-uddannelses-og-kontanthjaelp/sadan-er-sammenhaengen-mellem-saerlig-stotte-og-overlob-ved-modtagelse-af-hjaelp-til-forsorgelse-i-form-af-kontanthjaelp-uddannelseshjaelp-selvforsorgelse-og-hjemrejseydelse-eller-overgangsydelse/view 
Læs afgørelse 42-19 her: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20190966125

Ny vejledning om afgørelsesbegrebet fra Ankestyrelsen 

Der er tale om en vejledning udarbejdet ud fra en række bestemmelser i Serviceloven (SEL). Der er dog uden tvivl en række generelle overvejelser, der rækker udover disse bestemmelser og derfor også kan anvendes inden for arbejdet med andre lovgivninger. 

I vejledingen ses – blandt andet på – hvornår er en beslutning en egentlig afgørelse. 

Afgørelsesbegrebet defineres, som en myndigheds beslutning om, hvad der er eller skal være ret over for en borger.  

Det kan for eksempel være en beslutning, der fastslår, om borgeren har ret til eller ikke ret til at få en ydelse. Det kan også være myndighedens beslutning om, at borgerens ydelse ændres.  

Følgende eksempler på afgørelser nævnes: 

  • Fuld bevilling af en ydelse 
  • Delvis bevilling af en ydelse 
  • Fuldt afslag på en ydelse 
  • Fortsat og uændret bevilling af en allerede tildelt ydelse 
  • Ændring i en allerede tildelt ydelse 
  • Ophør af en allerede tildelt ydelse. 

Det fremhæves, at der også er tale om en afgørelse, hvis: 

  • Beslutningen er mundtlig, 
  • der er enighed om den mellem kommunen og borgeren, 
  • den følger en kvalitetsstandard eller serviceniveau, 
  • den er åbenlys rigtig eller uomtvistelig, 
  • der er tale om en mindre ændring, 
  • det er den samme hjælp fremadrettet – som forlænges, 
  • den er midlertidig eller tidsbegrænset, 
  • den ændres til en anden type ydelse. 

Vejledningen indeholder også forklaring på begrebet faktisk forvaltningsvirksomhed. 

Dette beskrives, som beslutninger kommunerne træffer om planlægning og udførelsen af opgaverne. Sådanne beslutninger er ikke afgørelser. Det kan for eksempel være en beslutning om, hvornår hjemmehjælpen skal udføre den rengøring, som en borger er blevet bevilliget. På beskæftigelsesområdet kan det være matchet af en borger til en konkret virksomhedspraktik. 

Procesbeslutninger 

Procesbeslutninger er heller ikke afgørelser. Når kommunen træffer beslutninger om, hvordan en sag skal tilrettelægges og behandles, før selve afgørelsen træffes, er der tale om procesbeslutninger. Det kan for eksempel være en beslutning om at indhente flere oplysninger, inden der træffes en afgørelse i sagen. 

Ankestyrelsen har i publikationen ”At skrive en afgørelse” nærmere uddybet, hvilke sagsbehandlingsregler kommunen skal huske, når den træffer afgørelse.  

LÆS HELE VEJLEDNINGEN: https://ast.dk/om-ankestyrelsen/artikler-om-styrelsen-generelt-fra-ankestyrelsens-faglig-nyhedsbrev-nyt-fra-ankestyrelsen/vores-opgaver/ny-vejledning-om-afgorelsesbegrebet 
LÆS HELE PUBLIKATIONEN HER: https://ast.dk/publikationer/at-skrive-en-afgorelse