Kategori: Beskæftigelse

Udgivet den

Historisk mange fleksjobvisiterede i arbejde

Selvom der er flere borgere, der visiteres til fleksjob, har ledigheden blandt fleksjobvisiterede aldrig været lavere end nu.

De sidste 10 år er ledigheden blandt fleksjobvisiterede fra lige knap 25% til ca. 10%, til trods for at antallet af borgere i fleksjobordningen er vokset med næsten 60% i samme periode.

Inden valget blev udskrevet, forhandlede daværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgård med forligskredsen om en kritisk gennemgang af førtidspensions- og fleksjobreformen – det bliver spændende at se hvad der sker, når den nye regering er dannet og trukket i arbejdstøjet.

Læs hele nyheden her: https://bm.dk/nyheder-presse/nyheder/2022/10/historisk-mange-fleksjobvisiterede-i-arbejde/

Udgivet den

Ankestyrelsens årsopgørelse for sagsbehandlingen i 2021, fra august 2022 

Afgjorte kommunale sager i Ankestyrelsen 2019 – 2021 

2019: 24.027 sager 

heraf er 7.910 sager fra Aktivloven og 3.882 fra sygedagpengeloven 

2020 : 23.599 sager 

heraf er 5.805 sager fra Aktivloven, 1.035 fra LAB og 3.900 fra sygedagpengeloven 

2021 : 20.097 sager 

heraf er 6.325 sager fra Aktivloven, 1.233 fra LAB og 3.549 fra sygedagpengeloven 

Nøgletal for sagsbehandlings- og liggetider 

Sagsbehandlingstiden er den tid der går fra Ankestyrelsen modtager en sag, til den er afsluttet. 

Liggetiden udtrykker hvor lang tid, der i gennemsnit er gået siden Ankestyrelsen modtog de sager, der endnu ikke er afgjort. 

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for kommunale sager i Ankestyrelsen har været som følger 

2019: 4,1 måneder 

2020: 4    måneder 

2021 : 3,3 måneder 

Den gennemsnitlige liggetid for kommunale sager i Ankestyrelsen har været som følger 

2019: 3,1 måneder 

2020: 3     måneder 

2021: 2,8 måneder 

Nøgletal for omgørelsesprocenter 

Aktivloven 

 Stadfæstet Ændret Hjemvist Omgjort i alt 
2019 68% 20% 12% 32% 
2020 71% 17% 12% 29% 
2021 74% 15% 12% 26% 

Sygedagpengeloven 

 Stadfæstet Ændret Hjemvist Omgjort i alt 
2019 82% 11% 7% 18% 
2020 82% 11% 8% 18% 
2021 82% 11% 8% 18% 

Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats 

 Stadfæstet Ændret Hjemvist Omgjort i alt 
2020 85% 10% 5% 15% 
2021 82% 9% 8% 18% 

Behandlede kommunale sager i alt 

 Stadfæstet Ændret Hjemvist Omgjort i alt 
2019 67% 14% 18% 33% 
2020 71% 12% 18% 29% 
2021 74% 10% 16% 26% 

Du kan læse hele statistikken her: https://ast.dk/publikationer/ankestyrelsens-arsopgorelse-for-sagsbehandlingen-i-2021

Udgivet den

Ny lovbekendtgørelse samler seneste ændringer på sygedagpengeområdet 

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har samlet de seneste lovændringer på sygedagpengeområdet i en ny lovbekendtgørelse. (BEKG. 1263 af 2. september 2022) 
Der er således ikke tale om lovændringer, men en samlet præsentation af den gældende lov. 

Der er tale om de mange lovændringer der har været i forbindelse med Covid-19 – dem går vi ikke nærmere ind i, dem har vi beskrevet i tidligere nyhedsbreve. 

Det fremgår også, at reglerne om at ”personer der er straffet for vold mod børn er udelukket fra at kunne få sygedagpenge fra kommunen i en 3-årig karantæneperiode” er indeholdt i lovbekendtgørelsen – og det vil vi se nærmere på herunder. 

Personer der er straffet for vold mod børn er udelukket fra at kunne få sygedagpenge fra kommunen i en 3-årig karantæneperiode 

Bestemmelsen fremgår af sygedagpengelovens §71c og er trådt i kraft 1. maj 2022.  

Ændringen finder ikke anvendelse for domme for overtrædelser af straffelovens § 244, stk. 2, der vedrører forhold begået inden lovens ikrafttræden. 

§ 71 c. En person har ikke ret til sygedagpenge fra kommunen i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt. 
   Stk. 2. Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, jf. stk. 1. 
   Stk. 3. Kommunen skal træffe afgørelse om, at en person, der har modtaget sygedagpenge fra kommunen, som personen ikke var berettiget til efter stk. 1, skal betale sygedagpengene tilbage. 

Som det fremgår, har man ikke ret til sygedagpenge fra kommunen i en periode på 3 år, hvis man er idømt frihedsberøvende straf for vold mod børn.  
De 3 år regnes fra det tidspunkt, hvor fængselsstraffen eller anden straf er udstået. 

Umiddelbart finder vi, at det giver visse udfordringer i den daglige sagsbehandling, hvis vi skal udmønte den regel. 

Et tænkt eksempel: 

Borger er den 1. maj 2020 dømt for vold mod børn. Strafafsoner i perioden 1. november 2020 – 31. marts 2021. 

Borger har dermed ikke ret til sygedagpenge i perioden 1. april 2021 – 31.03.2023. 

Borger sygemeldes fra sit arbejde 5. august 2022 og der indgår anmodning om sygedagpenge til kommunen. 
Der er ingen spørgsmål på Oplysningsskemaet der beder borger om at redegøre for strafretlige forhold. 
Vi forestiller os umiddelbart, at det er de færreste sagsbehandlere, der ved første samtale spørger; Er du tidligere dømt for vold mod børn? 

Vi har aldrig oplevet en praksis i kommunerne, hvor der indhentes straffeattest ved opstart af sygedagpengesager. 

Så hvordan skal den regel administreres i praksis? 
Vi har kigget i lovforslaget, i håb om at blive klogere, og her er hvad vi fandt; 

  • Arbejdsgiver har ikke ret til refusion af sygedagpenge fra kommunen, hvis der udbetales løn under sygdom til en person, der er dømt for vold mod børn 
  • Refusion der er udbetalt til arbejdsgiver inden kommunen er bekendt med en dom, der medfører udelukkelse fra sygedagpenge, kan kun kræves tilbagebetalt hvis arbejdsgiver har handlet i ond tro 
  • I tilfælde, hvor Udbetaling Danmark ved samkøring eller sammenstilling af oplysninger konstaterer, at en person har modtaget dagpenge fra kommunen efter sygedagpengeloven i den 3-årige karantæneperiode, vil kommunen skulle træffe afgørelse om, at personen skal betale sygedagpengene tilbage 

Der er i lovforslaget vedrørende §71c intet beskrevet om, hvordan bestemmelsen skal administreres. 

Derfor har vi kigget på §71a der er indført i 2017 og §71b der også er indført i 2017, men ændret i 2020, og indeholder lignende regler om udelukkelse af retten til sygedagpenge, hvis der er begået visse strafbare forhold, og her finder vi følgende; 

  • Der kan træffes afgørelse uden forudgående partshøring i disse sager 
  • Anklagemyndigheden orienterer kommunen om at der er faldet dom 

Vi må således konstatere, at der er tale om en regel der bringes i spil, hvis kommunen får oplysning om domme via Udbetaling Danmark eller fra anklagemyndigheden. 

Selvfølgelig skal den enkelte sagsbehandler også være opmærksom på, om der i den generelle oplysning af sagen fremkommer oplysninger der giver anledning til at spørge yderligere ind til forhold, der kan udelukke retten til sygedagpenge som følge af lovens §71a, §71b eller §71c. 

Har I nogle erfaringer med disse bestemmelser ude i praksis? Så skriv endelig en kommentar her under indlægget, så vi kan vidensdele. 

Du kan læse nyheden fra STAR her: https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2022/09/ny-lovbekendtgoerelse-samler-seneste-aendringer-paa-sygedagpengeomraadet/  

Du kan læse hele bekendtgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/1263  

Udgivet den

Afdækning af langvarige kontanthjælpsforløb 

En arbejdsgruppe i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har gennemført en afdækning af lange kontanthjælpssager.   

Afdækningen består af  

  • en sagsgennemgang af 375 langvarige kontanthjælpssager fra 25 forskellige kommuner,  
  • en kvantitativ analyse af kontanthjælpsmodtagere baseret på registerdata, samt  
  • en kvalitativ analyse baseret på interviews og workshops med kommuner. 

En af konklusionerne er, at mange i målgruppen lever med en lang række udfordringer ud over ledighed, som vedrører social-, sundheds- og familieforhold.  Tilsammen er det udfordringer, som besværliggør forløbet for både borgeren og sagsbehandleren grundet eksempelvis afbud, fravær og fritagelser fra indsats. Der er ikke noget der tyder på, at kommunerne underprioriterer langvarige kontanthjælpssager.  

Undersøgelsen viser, at langvarige kontanthjælpsmodtagere får en aktiv indsats på lige fod med borgere, der har modtaget kontanthjælp i kortere tid, men at indsatsen vil kunne styrkes ved et øget jobfokus og et klarere incitament til lønnede timer. 

Læs hele undersøgelsen her: https://star.dk/om-styrelsen/publikationer/2022/09/afdaekning-af-langvarige-kontanthjaelpsforloeb/ 

Udgivet den

Artikel om valget og dets betydning for kommende lovgivning 

Som vi alle ved, er der udskrevet valg til afholdelse d.1. november i år. Det betyder, at alle fremsatte lovforslag bortfalder. Om de genfremsættes efter valget, kan vi naturligvis ikke vide noget om. 

Her vil vi se på et par af de politiske aftaler, der er ramt af denne usikkerhed. Vi ser på dem, selvom de ikke nåede at blive til lovforslag. 

Det gør vi, fordi vi tænker, at der nogle interessante vinkler på netop de to aftaler.  

Den ene er Aftale om rammerne for en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse problemer fra i år. Denne aftale bygger videre på rammeaftalen fra 2018 om samme emne. 

Begge aftaler har nu lidt den samme skæbne – nemlig af blive lagt ned af et valg.  

Det er dog vigtigt at notere sig, at aftalen fra i år bygger på et meget bredt politisk flertal. Derfor kan man forstille sig, at der efter valget kan være flertal for, at aftalerne konverteres til et lovforslag. 

Efter vores opfattelse betyder det manglende lovforslag ikke, at arbejdet med at få gennemført de tværfaglige tanker i praksis er gået i stå. 

Så tager vi et kig på Aftale om nyt kontanthjælpssystem med plads til børnene. 

Aftalen indeholder flere dele, der er ændringer i forhold til det gældende kontanthjælpssystem. Som navnet på aftalen antyder, drejer flere af delene sig om tillæg til dækning af udgifter til børn – som for eksempel fritidstillægget.  

En hel anden del som, der os bekendt, ikke har været så meget fokus på er den såkaldte afklaringsret til borgere over 30 år, der har været i kontanthjælpssystemet i to år eller mere. Afklaringsretten vil bl.a. bestå af en løbende årlig genvurdering samt en ret til at søge om ressourceforløb og fleksjob på det foreliggende grundlag. 

Efter vores opfattelse ligger der noget meget spændende her, som forhåbentlig ikke drukner helt, selvom det skulle vise sig, at aftalen ikke opretholdes efter valget. 

Det skal lige tilføjes, at denne aftale er væsentligt smallere end aftalen om den helhedsorienterede indsats. 

Udgivet den

Afg. 24-22 om sygedagpenge – minimum 4 timers fravær – fleksjob 

Principmeddelelsen fastslår at betingelsen om minimum 4 timers fravær om ugen 

  • gælder ikke for personer der er ansat i fleksjob på ny ordning (= påbegyndt fleksjob fra den 1. januar 2013 og frem) 
     
  • gælder for personer der er ansat i fleksjob på gammel ordning 

Ved vurderingen af om den fleksjobansatte har minimum 4 timers fravær om ugen, skal der tages udgangspunkt i den reelle arbejdstid. 

Det betyder at en fleksjobansat på gammel ordning, der får løn for 37 timer/ugen, hvor den reelle arbejdstid er 15 timer/ugen, ikke har ret til sygedagpenge, når arbejdet er genoptaget med 11,5 timer om ugen. 

Ankestyrelsen fastslår at sygedagpenge til fleksjobansatte, skal understøtte et fravær, der opstår af andre grunde end det der har dannet grundlag for ordningen om fleksjob. 
Årsagen til denne metode er, at reglen om minimum 4 timers fravær om ugen ellers ville være illusorisk. 

Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/b275f1b5-efb7-4b02-9324-ed5c01a258be  

Udgivet den

Praksisnotat om sanktioner for udeblivelse fra tilbud (§ 36) eller fra samtale (§ 37) – august 2022 

Notatet er udarbejdet til brug på et temamøde. 

Sagerne på temamødet drejede sig om, hvornår kommunen kan sanktionere en borger, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse ved udeblivelse fra tilbud eller jobsamtale i kommunen.  

Notatet indeholder en gennemgang af de gældende regler på området samt relevant ankepraksis. 

Dernæst indeholder notatet oplysninger om resultaterne af behandlingen af de 39 sager, der har været fokus på. 

Vi tænker, at der er rigtig god læring at hente i flere af de konkrete eksempler notatet indeholder. 

Læs hele praksisnotatet her: 

https://ast.dk/til-myndigheder/vejledning-til-kommuner/praksisnotater-fra-temamoder-1/praksisnotater-om-aktivloven/temamodenotat-ssss-36-og-37.pdf/view

Udgivet den

Om virksomhedspraktik 

Noget om en praksisundersøgelse, et lille kig på fremtiden og lidt baggrund om virksomhedspraktik 

Ankestyrelsen har offentliggjort en praksisundersøgelse af jobcentrenes brug virksomhedspraktik. Vi er med på, at den ikke er helt ny, men det bliver den ikke mindre interessant af. 

Baggrunden for undersøgelsen er skærpelsen af bestemmelserne om virksomhedspraktik i beskæftigelsesloven, der har været gældende siden 1.1.2020.  

Efter vores mening, at undersøgelsen særlig interessant, fordi virksomhedspraktik udgør en stor del af de tilbud, jobcentrene bevilger i praksis. Det vel sikkert at antage, at brugen vil af praktik vil være stigende. Her tænkes på, at det indgår i Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, at tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering fra 2023 ikke tæller med som ret og pligttilbud. Tilbuddene vil heller ikke tælle med til opfyldelse af fokusmål for indsatsen som led i skærpet tilsyn. Formålet er, at, at kommunerne i højere grad skal benytte virksomhedsrettede tilbud, ordinære løntimer og ordinær uddannelse. 

Undersøgelsen er baseret på en gennemgang af 95 sager fra 10 udvalgte kommuner. Undersøgelsen drejer sig om bevillinger af virksomhedspraktik til dagpengemodtagere, aktivitetsparate eller jobparate kontanthjælpsmodtagere. 

Undersøgelsen giver eksempler på både korrekt og på mangelfuld sagsbehandling hos kommunerne. 

OBS: I undersøgelsen gør styrelsen opmærksom på, at det er ikke muligt at generalisere resultaterne af undersøgelsen til samtlige afgørelser i alle landets kommuner eller samtlige afgørelser, som de deltagende kommuner har truffet om virksomhedspraktik. Det skyldes antallet sager af gennemgåede sager. 

I undersøgelsen behandles tre overordnede temaer: 

  • Overholdelse af særlige krav til virksomhedspraktik 
  • Opfyldelse af materielle betingelser 
  • Vurdering af udvalgte forvaltningsretlige regler 

Ankestyrelsen kommer i den forbindelse med en række relevante anbefalinger indenfor hvert tema.  

Her vil vi dog kort fremhæve et par anbefalinger: 

  • Når man skal beslutte, om en virksomhedspraktik er den hurtigste vej til varig beskæftigelse for en ledig, skal der i sagen være oplysninger om borgerens erhvervserfaring, jobmål og forudsætninger for at varetage et arbejde. Den lediges kompetencer og ressourcer samt eventuelle skånehensyn skal beskrives. 
  • Ved etablering af virksomhedspraktik skal der tages udgangspunkt i borgerens kompetencer og erhvervserfaring sammenholdt og behovet for arbejdskraft inden 

for arbejdsområdet. Virksomhedspraktik inden for en anden branche bør kun etableres, hvis brancheskift eller eventuel uddannelse anses for at være den hurtigste vej til varig beskæftigelse. Grundlaget for vurderingen skal fremgå af sagen. 

Og så til sidst en anbefaling om sagsbehandlingen:  

Kommunen skal lave en skriftlige afgørelse med klagevejledning og en fyldestgørende begrundelse, når man bevilger praktik. Der er fundet sager, hvor den ledige kun har fået besked om bevillingen af virksomhedspraktik gennem Min Plan. Af den grund anbefaler styrelsen, at kommunerne begrunder afgørelserne på en måde, der opfylder kravene. 

Den virksomhedsrettede indsats – kilde: Skrivelse om ressourceforløb  

Nu vi er i gang med virksomhedspraktik, har vi lyst til at minde om,  

at formålet med etablering af en virksomhedspraktik altid er udvikling af en persons kompetencer/arbejdsevnen – ikke dokumentatio. 

Virksomhedspraktik skal aldrig gives alene for at få dokumentation for en formodning om, at en borger ikke er i stand til at arbejde. Praktikforløb skal være meningsfyldte og have et udviklingsperspektiv 

Beslutningen om at gennemføre et praktikforløb beror på en konkret vurdering af den enkelte borgers muligheder og ressourcer. I vurderingen af, om det er meningsfyldt at lade en borger starte i praktik, skal det indgå, om der vil kunne oprettes et forløb med et indhold og omfang, hvor borgeren vil kunne udføre arbejdsopgaver og indgå i kollegiale sammenhænge. 

Læs hele praksisundersøgelsen her: 

https://ast.dk/publikationer/kommunernes-brug-af-virksomhedspraktik-en-praksisundersogelse

Udgivet den

Afgørelse 23-22  

Om Sygedagpenge – beskæftigelseskrav – flere arbejdsforhold – lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende 

I denne afgørelse behandler Ankestyrelsen en sag, hvor den sygemeldte sideløbende med ansættelse som lønmodtager driver selvstændig virksomhed. 

De fastslår at der er tale om to separate arbejdsforhold, der skal behandles hver for sig. 

Kravene for at modtage sygedagpenge – herunder beskæftigelseskravet – skal således være opfyldt i begge arbejdsforhold, hvis der skal udbetales sygedagpenge for begge arbejdsforhold. 

Timerne for hvert arbejdsforhold kan ikke lægges sammen. 

I den konkrete sag opfyldte borgeren beskæftigelseskravet som lønmodtager 

  • Er i aktuel beskæftigelse 
  • Har været beskæftiget i minimum 240 timer inden for de seneste 6 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag 
  • I mindst 5 ud af de 6 måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer hver måned 

 
I opgørelsen af beskæftigelseskravet kan indgå arbejde som selvstændig erhvervsdrivende umiddelbart forud for arbejdet som lønmodtager, hvis borgeren med virksomheden har opfyldt beskæftigelseskravet for selvstændige erhvervsdrivende. 

Samtidig beskæftigelse som selvstændig erhvervsdrivende kan ikke indgå i beregningen af beskæftigelseskravet som lønmodtager. 

Borgeren opfyldte ikke beskæftigelseskravet som selvstændig 

  • Inden for de seneste 12 måneder har udøvet selvstændig virksomhed i minimum 6 måneder 
  • Heraf skal der være udøvet selvstændig virksomhed den seneste måned forud for sygefraværet 
  • Virksomheden har været udøvet i minimum halvdelen af den overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid 

Har virksomheden været udøvet i mindre end 6 måneder, kan forudgående perioder med beskæftigelse som lønmodtager medregnes i opgørelsen af beskæftigelseskravet. 

I den konkrete sag havde borger arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende 18 timer om ugen, og opfylder derfor ikke kravet om minimum halvdelen af den overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid, som er 18,5 timer om ugen. 

Afgørelsen bliver derfor, at borger alene har ret til sygedagpenge fra kommunen i forhold til beskæftigelsen som lønmodtager. 

Hele afgørelsen kan læses her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/587d61b8-8f56-437b-bd08-acd54433dd35