Tag: beskæftigelse

Udgivet den

Afklaringsretten

Det nye kontanthjælpssystem skal understøtte og tydeliggøre, at kontanthjælp er en midlertidig ydelse.

Derfor indføres derfor en afklaringsret for alle

  • aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år,
  • når de har været i kontanthjælpssystemet i to år.

Afklaringsretten gælder ikke for borgere omfattet af reglerne om selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet efter integrationsloven.

Det er op til den enkelte kommune at tilrettelægge rammerne for afklaringen, som først og fremmest er beskæftigelsesrettet. Det samme gælder for beslutningerne om at inddrage andre typer fagligheder i arbejdet.

Afklaringsretten – obligatorisk indhold:

  • En vurdering af, om borgerens sag skal behandles i rehabiliteringsteamet.
  • Om borgeren er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob og førtidspension efter gældende regler.
  • En stillingtagen til hvilken indsats, der kan iværksættes for borgeren, hvis borgeren fortsat skal være i kontanthjælpssystemet.

Læs aftalens indhold om afklaringsretten her: https://bm.dk/media/ml3bmn5v/aftale-om-nyt-kontanthjaelpssystem-flere-i-arbejde-enklere-regler-og-faerre-boern-i-lavindkomst.pdf

Læs Fakta om Afklaringsretten her: https://bm.dk/media/4eopukgh/fakta-afklaringsret.pdf

Udgivet den

Et nyt og enkelt boligstøtteloft

Der indføres et boligstøtteloft på 350, – kroner om måneden, og gælder kun for samlevende og ægtefæller på den nye forhøjede sats.

Det nye boligstøtteloft indeholder kun dette ene loft, og det vil ikke indgå i et kompliceret samspil med reglerne for arbejdsindkomst og særlig støtte.

Loftet understøtter hensigten om, at en kontanthjælpsmodtager maksimalt skal kunne have en disponibel indkomst på 85% af indkomsten for en lønmodtager på lavtlønsområdet.

Læs hele aftaleteksten her: https://bm.dk/media/ml3bmn5v/aftale-om-nyt-kontanthjaelpssystem-flere-i-arbejde-enklere-regler-og-faerre-boern-i-lavindkomst.pdf

Udgivet den

Medicintilskud

Der indføres et tilskud, der dækker hele egenbetalingen for medicin, der er tilskudsberettiget efter sundhedsloven.

Tilskuddet til egen medicin gives til borgere, der har været i kontanthjælpssystemet i mindst 12 måneder inden for de seneste 18 måneder.

Tilskuddet til børns medicin gives fra første dag.

Læs aftalens indhold om medicintilskud her: https://bm.dk/media/ml3bmn5v/aftale-om-nyt-kontanthjaelpssystem-flere-i-arbejde-enklere-regler-og-faerre-boern-i-lavindkomst.pdf

Læs faktaark om medicintilskud her: https://bm.dk/media/gkpi1ynn/fakta-medicintilskud.pdf

Udgivet den

Lempeligere fradrag for arbejdsindtægter

Det nye indkomstfradrag vil betyde, at kontanthjælpsmodtageren og en evt. ægtefælle får et månedligt fribeløb. Størrelsen af fribeløbet er afhængigt af, hvilken kontanthjælpssats personen får.

Kontanthjælpsmodtagere på grundsats og mindstesats:

Kan tjene 5.000 kr. om måneden, uden at hjælpen nedsættes.
Hvis arbejdsindtægten overstiger fribeløbet, fratrækkes 65 pct. af den overstigende indkomst fra arbejdet i ydelsen.

Hvis summen af arbejdsindkomst og kontanthjælp når 85 pct. af den maksimale dagpengesats, fratrækkes lønnen krone for krone i kontanthjælpen.

OBS: Modtagere af hjemmeboendesats har ikke et fribeløb. I stedet fratrækkes 65 pct. af arbejdsindkomsten i hjælpen.

Kontanthjælpsmodtagere på forhøjet sats:

Kan tjene 2.500 kr. om måneden, uden at hjælpen nedsættes. Hvis arbejdsindtægten overstiger fribeløbet, fratrækkes 65 pct. af den overstigende indkomst fra arbejdet i ydelsen.

Hvis summen af arbejdsindkomst og kontanthjælp udgør 100 pct. af den maksimale dagpengesats fratrækkes lønnen krone for krone i kontanthjælpen.

Læs aftalens indhold om lempeligere fradrag for arbejdsindtægter her: https://bm.dk/media/ml3bmn5v/aftale-om-nyt-kontanthjaelpssystem-flere-i-arbejde-enklere-regler-og-faerre-boern-i-lavindkomst.pdf

Læs Fakta om Lempeligere fradrag for arbejdsindkomster her: https://bm.dk/media/u1ynchit/fakta-lempeligere-indkomstfradrag-i-kontanthjaelpen.pdf

Læs Fakta om Kontanthjælpssystemet bliver enklere: https://bm.dk/media/h4fpxkbh/fakta-kontanthjaelpssystemet-bliver-enklere.pdf

Udgivet den

En ny evaluering af to puljer målrettet borgere med handicap kommer frem til en række anbefalinger, som vi også kender fra andre lignende projekter

STAR har udgivet en samlet evaluering af to puljer (2019), der er målrettet borgere med handicap. 

Der er tale om følgende puljer: 

  • Puljen til projekter med virksomhedsrettede indsatser for personer med handicap og  
  • Puljen til reintegration af sindslidende og psykisk syge på arbejdsmarkedet.  

STAR konkluderer, at anbefalingerne i evalueringen stemmer overens med den viden, der allerede findes på området. 

Blandt andet kan nævnes, at evalueringen fremhæver følgende elementer som vigtige:  

  • Indsatserne skal være individuelt tilrettelagt.  
  • Der skal være god tid til at arbejde med deltagerne i deres tempo.  
  • Der skal arbejdes med deltagernes barrierer for at komme i arbejde og med praktisk træning. 
  • Det er vigtigt med én fast kontaktperson og vedvarende kontakt og støtte – også efter deltageren er kommet i beskæftigelse. Det gælder både støtte til borgeren og til arbejdspladsen, hvor borgeren bliver ansat. 

Det fremgår af evalueringen, at deltagerne i projekterne med den omfattende støtte har udviklet sig positivt. Indsatserne har hjulpet deltagerne tættere på arbejdsmarkedet.  

Desuden har deltagerne på tværs af de to puljer været tilfredse med indsatserne og har en oplevelse af, at de har fået et stort udbytte af forløbene. 

Som eksempler på udbyttet kan nævnes, at deltagerne: 

  • har fået en større livsglæde, 
  • kan noget eller mere, end de kunne før deltagelsen, 
  • har fået øget tro på sig selv. 

Styrelsen har samlet anbefalingerne i et et-siders-notat. 

Læs hele notatet her:  https://star.dk/media/1gcd401e/gode-raad-til-indsatsen-for-borgere-med-psykisk-sygdom-og-handicap.pdf

Læs hele evalueringen her:  https://star.dk/media/cvplpnnc/evaluering-af-handicappuljer-2019.pdf

Udgivet den

Afg. 16-23 om tilkendelsestidspunkt for førtidspension, når borgeren stadig er i arbejde – såvel ordinært arbejde som fleksjob 

Nogle personer, som på grund af markant nedsat arbejdsevne ikke kan udføre konkrete arbejdsopgaver, er i et ansættelsesforhold og får udbetalt løn.  

Disse personer kan tidligst tilkendes førtidspension med virkning fra det tidspunkt, hvor opsigelsesperioden er udløbet, og personen ikke længere er selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Det er i denne henseende uden betydning, om personen arbejder i støttet beskæftigelse, som f.eks. fleksjob, eller om personen arbejder i ordinær beskæftigelse. 

Forklaringen findes i Pensionslovens §16, hvor det fremgår, at det er en betingelse for at tilkende førtidspension, at arbejdsevnenedsættelsen er varig. Desuden skal nedsættelsen være så omfattende, at personen, uanset mulighederne for støtte efter den sociale lovgivning og reglerne om fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. 

Sagsbehandlingen: Det fremgår også af afgørelsen, at en sag om tilkendelse af førtidspension kan behandles, mens borgeren fortsat er selvforsørgende. 

Dette burde løse en del af de problemer, vi af og til hører om i denne forbindelse. Vores erfaring er, at der er stor forskel på, hvordan kommunerne håndterer situationen – især – for personer, der er ansat i fleksjob. 

Nu burde retsstillingen være mere klar, da det er slået fast, at sagen om tilkendelse af førtidspension kan behandles, selvom personen er selvforsørgende. 

Læs hele afgørelsen her:  https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/16720e8b-9d0a-4af3-955e-e31b134befb5

Kasserede afgørelser: 

N-04-08:  https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/eb9fdbcb-5124-4b7c-ab7a-727efc33b020

AFG.28-12:  https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/keyword/Opsigelsesperiode

Udgivet den

AFG. 14-23 om tilbagebetaling på grund af uforsvarlig økonomi

Afgørelsen har især fokus på: 

  • Betydningen af, at den forbrugte formue ikke skal anvendes til forsørgelse. 
  • Betydningen af, om borger vidste eller burde vide, at behovet for hjælp til forsørgelse ville opstå. 

Grunden til at sagerne er behandlet principielt:  

  • Præcisering af, at reglerne om bevilling af hjælp med tilbagebetalingspligt på grund af uforsvarlig økonomi ikke finder anvendelse, hvis borgeren har brugt midler, der er undtaget fra at skulle anvendes til forsørgelse. 
  • Præcisering af praksis for, hvornår en borger har udvist uforsvarlig økonomi, fordi vedkommende vidste eller burde have vidst, at der ville behov for hjælp til forsørgelse. 

Det er en betingelse for, at der kan være tale om uforsvarlig økonomi, at borgeren på det tidspunkt, hvor vedkommende brugte sine midler, vidste eller burde have vidst, at vedkommende ville få brug for hjælp til forsørgelse.  

Ved denne vurdering kan kommunen blandt andet se på 

  • borgerens indkomstgrundlag på det tidspunkt midlerne bliver brugt og  
  • den tid, der er gået mellem forbruget og borgerens ansøgning om hjælp. 

Ankestyrelsen beskriver i afgørelsen to interessante kriterier – der blandt andet kan lægges vægt på: 

  • Hvis borgeren har et (mere!) fast og varigt indkomstgrundlag på det tidspunkt, hvor forbruget sker, er det mindre sandsynligt, at borgeren vidste eller burde have vidst, at der ville blive brug for hjælp til forsørgelse.  
  • Jo længere tid, der går mellem det konkrete forbrug og borgers ansøgning om hjælp, jo mere taler det imod, at borger vidste eller burde have vidst, at vedkommende ville få brug for hjælp til forsørgelse 

Kommunen skal i øvrigt være opmærksom på, at den omstændighed, at borgeren modtog SU eller en anden midlertidig forsørgelsesydelse, ikke i sig selv er dokumentation for, at borgeren vidste eller burde have vidst, at vedkommende på et senere tidspunkt ville få brug for hjælp til forsørgelse. 

Afgørelsen indeholder to konkrete sager. I begge sager omgør styrelsen kommunens beslutninger om tilbagebetalingspligt af forsørgelsesydelsen. 

Læs hele afgørelsen her: 

https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/952474c4-9b50-4572-a1e9-721bf4e173c0

Udgivet den

Mange flere på Seniorpension end ventet 

Seniorpension blev indført i 2020 og siden har aktiviteten været stigende. 

Regeringen forventer 12.000 flere seniorpensionister, når ordningen er fuldt indfaset, end tidligere skønnet. 

Da man indførte ordningen, var forventningen at der ville være 18.000 seniorpensionister – dette tal er nu opjusteret til 30.000 seniorpensionister. 

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen udtaler i den forbindelse, at det ikke er hensigtsmæssigt at lempe på reglerne, men at der tværtimod skal findes ny finansiering, hvis forbruget er væsentligt større end forventet. 

Læs nyheden her: https://bm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2023/08/mange-flere-paa-seniorpensionsordningen-end-ventet/  

Se Finansministeriets opdaterede fremskrivning her: https://fm.dk/media/27274/opdateret-fremskrivning-af-tilbagetraekning-foer-folkepensionsalderen-august-2023.pdf  

Udgivet den

Aldrig har så få været på kontanthjælp 

Antallet af kontanthjælpsmodtagere er det laveste målt, siden opgørelsen blev indført i 2007. 

I juni 2023 var 92.700 personer på kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller revalideringsydelse. 

Se nyheden her: https://bm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2023/09/aldrig-har-saa-faa-vaeret-paa-kontanthjaelp/  

Find tallene på Danmarks Statistiks hjemmeside: https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=47039  

Udgivet den

Ny trepartsaftale om forlængelse og udvidelse af IGU – Webinar den 29. november 2023 

Regeringen og Arbejdsmarkedets parter har indgået en trepartsaftale om at videreføre og udvide IGU-ordningen. Aftalen forventes at træde i kraft 1. januar 2024. 

Det betyder blandt andet at 

  • Målgruppen udvides til at omfatte flygtninge og alle grupper af familiesammenførte med en opholdstid på op til 20 år 
  • Der skal etableres et antal fagspecifikke retninger, hvor hovedparten af indholdet i skoledelen er fastlagt på forhånd 
  • Sprogmakkerordningen styrkes yderligere ved at indføre en forsøgsordning med tilskud til frikøb af medarbejdere, der fungerer som sprogmakker 

Webinar 

SIRI afholder et webinar om Integrationsgrunduddannelsen den 29. november klokken 10.00 – 12.00, hvor der også er fokus på den nye trepartsaftale 

Læs mere om webinar og tilmelding her: https://www.conferencemanager.dk/igu-webinar/conference  

Materiale til kommuner og virksomheder 

SIRI har udarbejdet og samlet materiale, der kan understøtte kommunerne og virksomhederne til at bruge IGU mere aktivt. 

Find materialet her: https://www.integrationsviden.dk/beskaeftigelse/igu/publikationer-og-inspirationsmateriale-om-igu  

Læs nyheden her: https://siri.dk/nyheder/ny-trepartsaftale-om-forlaengelse-og-udvidelse-af-igu/ 

Læs hele aftalen her: https://uim.dk/media/11969/trepartsaftale-af-september-2023-om-viderefoerelse-og-udvidelse-af-integrationsgrunduddannelse-igu.pdf