| Kompensationsloven (KPL) | Beskæftigelsesloven (LAB) | Serviceloven (SEL) | |
| MÅLGRUPPE | § 2: Personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden støtte efter loven. Det er en betingelse, at hjælpemidlet er af afgørende betydning for, at personen kan deltage i tilbuddet, eller kompenserer for personens begrænsninger i arbejdsevnen. OBS: Efter §15j om hjælpemidler i forbindelse med fleksjob skal begge betingelser være opfyldt. | Personer omfattet af lovens §6 – hvor hjælpemidlet er af afgørende betydning for, deltagelse i tilbuddet, eller kompenserer for personens begrænsninger i arbejdsevnen. OBS: Efter §179 om hjælpemidler i forbindelse med fleksjob skal begge betingelser være opfyldt. | §112: Personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når 1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. |
| VARIGHED | § 2: Funktionsnedsættelsen er langvarig/uden slutdato. | Der er ikke krav om, at funktionsnedsættelsen skal være varig. | §112: Funktionsnedsættelsen skal være varig. |
| DEFINITION AF HJÆLPEMIDDEL | Arbejdsredskaber, undervisningsmateriale og mindre arbejdspladsindretninger. | Arbejdsredskaber, undervisningsmateriale og mindre arbejdspladsindretninger. | Produkter, som er fremstillet specielt til mennesker med en fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne. |
| HJÆLPEMIDLETS ANVENDELSE | KPL §15 f: Ved deltagelse i løntilskud efter lovens §15 eller ved tilbud efter LAB. KPL §15i: Ved ordinær ansættelse eller drift af selvstændig virksomhed. §15j: Ved fastholdelse eller ansættelse i fleksjob. | LAB §172: Ved deltagelse i tilbud efter LAB. LAB §178: Ved ordinær ansættelse eller drift af selvstændig virksomhed. LAB §179: Ved fastholdelse eller ansættelse i fleksjob. | I dagliglivet eller i forbindelse med beskæftigelse. |
Regeringsgrundlaget Ansvar for Danmark
Så fik vi en ny regering, og dermed et nyt regeringsgrundlag – vi har læst det igennem og vil herunder fremdrage de punkter vi finder vigtige for Beskæftigelses- og Integrationsområdet.
Vi vurderer, at der bliver travlt på beskæftigelsesområdet i de kommende år, hvor der skal ske en reform af både kontanthjælps- og sygedagpengesystemet, der kommer nye regler på integrationsområdet og jobcentrene nedlægges.
Seniorpension og Tidlig pension lægges sammen til én ny pension.
De allermest udsatte skal helt ud af beskæftigelsessystemet og der skal være fokus på en enklere visitation til hjælpemidler og bedre muligheder for handicappede på arbejdsmarkedet.
Regeringsgrundlaget giver ikke en klar indikation på hvornår det hele skal sættes i værk, men vi læser mellem linjerne at det er en regering, der er trukket i arbejdstøjet og som vil i gang hurtigst muligt.
Så vi gør konsulentbussen klar – for vi forudser et 2023 på landevejen, medens vi hjælper jobcentre i hele landet med at implementere de nye regler – og vi glæder os
Ministrene for de to områder er
Beskæftigelsesminister: Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Udlændinge og integrationsminister: Kaare Dybvad Bek (S)
Og så til nogle hovedpunkter fra regeringsgrundlaget
Hovedlinjer på beskæftigelsesområdet
- Flere i arbejde
- Flere skal arbejde flere timer
- Flere får de rette kompetencer
- Flere faglærte
- Færre langtidsledige
- Nytænkning af beskæftigelsesindsatsen
- Flere unge i uddannelse og beskæftigelse
- Flere seniorer skal blive længere på arbejdsmarkedet
- Nedbringe sygefraværet i det offentlige
- Tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft
- Reformkommissionen skal færdiggøre sit arbejde
Konkrete tiltag på beskæftigelsesområdet
- Den enkelte ledige skal være i centrum, uden at gå på kompromis med jobfokus
- Reducere udgifterne til beskæftigelsesindsatsen med 3 mia. Kroner (2030)
- Nedlægge jobcentrene
- Kommunerne sættes fri af statslige proceskrav
- Prioritering af indsatser, der hjælper ledige tættere på arbejdsmarkedet
- De ledige sættes fri til at vælge den bedste vej frem
- A-kasser og private aktører skal spille en større rolle for de kortvarigt ledige
- Prioritering af de borgere, der har størst udfordringer
- Mere værdige indsatser med større effekt
- Socialt bedrageri mødes med hård og markant konsekvens
- Ændringer af kontanthjælpssystemet med udgangspunkt i Ydelseskommissionens anbefalinger
- Seniorjob afskaffes
- Seniorpension og retten til tidlig pension, lægges sammen til én ny ordning med 2 indgange; en Rettighedsbasseret indgang og en Visitationsmodel
- Op til 3 år før folkepensionsalder
- Mulighed for tildeling af pension i halve år
- Ydelsesniveau ca. 15.000, – kr. pr. måned
Integration
- Ny arbejdspligt for borgere i kontanthjælpssystemet med integrationsbehov – pligt til at bidrage i 37 timer om ugen
- Midlertidigt børnetilskud afskaffes – pengene overføres til en pulje til økonomisk hjælp til udsatte børnefamilier (inflationshjælp)
- Modvirke parallel samfund
- Herunder friskoler med skæv elevsammensætning
- Ikke acceptere at kvinder udsættes for vold eller negativ social kontrol
- Den forebyggende indsats skal styrkes
- Fastholde et udrejsecenter med særlige vilkår for børnefamilier
- Reducere antallet af beboere på udrejsecenter Kærshovedgård, eventuelt ved at flytte nogle af kvinderne til et andet sted
- Undersøge mulige nye kontrolredskaber, der kan føre til bedre håndtering af løsladte terrordømte uden lovligt ophold
- Specifik indsats for at undgå radikalisering på udrejsecentrene
- Invitere til trepartsforhandlinger om udvidelse af IntegrationsGrundUddannelsen (IGU)
- Ret til ophold for visse udlændinge, der uddanner sig inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft
- Justere sprogkravet for den herboende i forbindelse med familiesammenføring
- Halvere bankgarantien ved ansøgning om ægtefællesammenføring
Nyt Asylsystem
- Der afsættes midler til op til 500 kvoteflygtninge om året
- Der skal arbejdes for en reform af det europæiske asylsystem
- Flere skal hjælpes i nærområderne
- Regeringen ønsker et modtagecenter uden for EU
De allermest udsatte
- De mest udsatte skal helt ud af beskæftigelsessystemet
- Bedre socialfaglig indsats for de allermest udsatte
- Forlænge og forbedre det Sociale Frikort
- Følge op på evalueringen af forsøget med lægeordineret heroin
- Arbejdsgruppe om levevilkårene for sexarbejdere
- Medicintilskudsordningerne gennemlyses og justeres
- Forenkling af reglerne om digital fritagelse
- Afdække om reglerne i sygedagpengesystemet virker efter hensigten, så meget alvorligt syge ikke udsættes for arbejdsprøvning m.v.
- Bekæmpe hjemløshed (Housing-first)
- Bedre og tidligere hjælp til udsatte børn
Diverse – med snitflader til beskæftigelsesområdet
- Kritisk reformgennemgang på sygedagpengeområdet
- Bedre muligheder for at mennesker med handicap kan være en del af arbejdsfællesskabet
- Mere fleksible uddannelsesveje for studerende med handicap
- Reglerne for visitation til hjælpemidler forenkles
- Forslag til ny offentlighedslov
- Solnedgangsklausul på 6 mdr. på alle hastebehandlede lovforslag
- Forsøg med kulturpas til de 45.000 unge der ikke er i uddannelse eller job
- Modregning i efterlønnen afskaffes for medarbejdere i sundhedsvæsenet i 2023 og 2024
- Hurtigere autorisation af udenlandsk arbejdskraft på sundhedsområdet
Hele regeringsgrundlaget kan findes her: https://www.stm.dk/statsministeriet/publikationer/regeringsgrundlag-2022/
AFG.35-22 om dobbeltforsørgelse, tilbagebetaling og modregning for personer på kontanthjælp og lignende ydelser og AFG. 42-22 om sygemelding og mangel på samme fra personer på kontanthjælp og lignende ydelser
Supplement til oversigten over afgørelser på kontanthjælpsområdet fra indeværende år i nyhedsbrev fra november måned:
Den altid flittige Ankestyrelse har udsendt yderligere to afgørelser i denne måned og de kommer her:
AFG.35-22 om dobbeltforsørgelse, tilbagebetaling og modregning for personer på kontanthjælp og lignende ydelser
Med ydelser i denne sammenhæng menes: Kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (herefter kontanthjælp).
Dobbeltforsørgelse
På grund af princippet om dobbeltforsørgelse kan en person ikke kan få udbetalt to forsørgelsesydelser samtidigt – eller for den samme periode.
Kommunen kan vælge at træffe afgørelse om tilbagebetaling af forsørgelsesydelse, der allerede er udbetalt (LAS § 94, stk. 1.). Dette gælder, hvis en person, der har modtaget en offentlig forsørgelsesydelse, senere får udbetalt en anden offentlig forsørgelsesydelse, der dækker samme tidsrum og har samme formål.
Modregning med bruttobeløb
Når kommunen vælger at træffe afgørelse om tilbagebetaling på grund af dobbeltforsørgelse, er denne forpligtet til at foretage modregning af den allerede udbetalte forsørgelsesydelse i den forsørgelsesydelse, der skal efterbetales.
Når modregningen sker, anvendes bruttobeløbet (dvs. ydelsen før fratræk af skat) af såvel den allerede udbetalte ydelse, som af den ydelse personen har krav på at få efterbetalt.
Læs hele afgørelsen her:
AFG. 42-22 om sygemelding og mangel på samme fra personer på kontanthjælp og lignende ydelser
Sygemeldingen
Hvis en modtager af Kontanthjælp (Uddannelseshjælp, Selvforsørgelses- Og Hjemrejseydelse Eller Overgangsydelse – Herefter Kontanthjælp) udebliver fra et tilbud efter LAB uden sygemelding til jobcentret, skal der ske en nedsættelse af hjælpen.
Sygemeldingen skal ske til jobcenteret. Manglende sygemelding til tilbudsstedet kan ikke sanktioneres. Der er simpelthen ikke lovhjemmel til at sanktionere personen i den situation.
Kommunen kan fastsætte konkrete retningslinjer for, hvordan og hvornår personen skal sygemelde sig. Hvis personen ikke overholder retningslinjerne, kan kommunen pålægge borger en sanktion for mangelfuld sygemelding.
Én punktsanktion pr. sygdomsperiode
Når en person undlader at give besked om sygdom på den første sygedag i en sygdomsperiode og udebliver, skal personen have én punktsanktion som nedsættelse af hjælpen.
Manglende sygemelding betragtes som én hændelse, der udløser én punktsanktion.
Dette gælder uanset, at kommunen har stillet krav om sygemelding hver dag i en sygdomsperiode. Der kan kun gives én punktsanktion.
OBS:
Praksisændring
Ankestyrelsens ændrer praksis i forhold til, hvem/hvor personen er forpligtet til at sygemelde sig til ved udeblivelser fra tilbud på grund af sygdom.
Vi anbefaler, at man nøje læser hele afgørelsen, hvis denne ændring af praksis har betydning for ens daglige arbejde.
Man skal være opmærksom på, at den tidligere praksis kan have ført til, at der uberettiget er opkrævet sanktion for udeblivelse.
Derfor skal Ankestyrelsen og kommunerne tage stilling til genoptagelse af sager, som er afgjort i overensstemmelse med den ophævede praksis.
Afgørelsen indeholder afsnit om reglerne om genoptagelse af sager og reglerne om forældelse.
Læs hele afgørelsen her:
Artikel om Ankestyrelsens praksis på kontanthjælpsområdet i 2022
Vi har valgt at sætte fokus på Ankestyrelsens afgørelser på kontanthjælpsområdet fra indeværende år.
Hvis der kommer en blændende afgørelse i december måned, tager i naturligvis den med i vores næste nummer.
For god ordens skyld skal vi lige slå fast, at vi her med kontanthjælp mener kontanthjælp, uddannelseshjælp, overgangsydelse og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse. Altså kontanthjælp i bredeste forstand.
AFG.21-22 om vejledning og sanktioner for modtagere af kontanthjælp
Afgørelsen fastslår, at kommunen skal vejlede borger om alle rettigheder og pligter om rådighed og sanktioner, samt at dette skal ske senest ved første jobsamtale. Herefter skal der som minimum vejledes hvert halve år.
Hvis reglerne om vejledning ikke er opfyldt, er der ikke grundlag for at træffe afgørelse om sanktionering. Dette gælder uanset grunden til den manglende vejledning.
Første jobsamtale:
Ved indkaldelsen til første jobsamtale kan kommunen vejlede skriftligt om, at borgeren har pligt til at møde til jobsamtalen. Kommunen kan også vejlede om, at udeblivelse fra jobsamtalen uden rimelig grund vil medføre, at borgeren bliver sanktioneret.
Afgørelsen indeholder en grundig gennemgang af reglerne om udeblivelse fra første jobsamtale og den vejledning, der skal gives i indkaldelsesbrevet.
Endvidere gennemgås reglerne om den pligtmæssige vejledning ved første jobsamtale, pligten til at udlevere vejledningen skriftligt til borgeren og pligten til at sende den skriftlige vejledning til borger umiddelbart efter samtalen. Endvidere gennemgås reglerne om genvejledning.
OBS – Vi minder lige om vigtigheden af notatpligten i denne typer sager. Derfor reklamerer vi for, at det skal noteres på sagen, hvilken vejledning kommunen har givet borgeren, samt at betingelserne om udlevering og eftersendelse af den skriftlige vejledning er opfyldt. Læs hele afgørelsen, hvis du har brug for eksakt viden om kravene til dokumentationen på sagen. Dette kan være en rigtig god idé, da vejledningspligten ikke er opfyldt, hvis notaterne ikke fyldestgørende (beklager det gammeldags udtryk).
Afgørelsen indeholder tre konkrete sager.
Læs hele afgørelsen her:
AFG.13-22 om aktivitetsparat borger som muligvis skal sanktioneres på grund af udeblivelse fra jobsamtale
Når en kommune skal vurdere, om en borger skal sanktioneres efter reglerne i aktivloven, er det en forudsætning, at borger ikke har en rimelig grund til at undlade at opfylde sin rådighedsforpligtelse. Dette gælder uanset hvilken visitationsgruppe, borgeren tilhører.
Det er meget vigtigt at være opmærksom på, at kommunen er forpligtet til at lave en udvidet vurdering (Ankestyrelsens udtryk), inden en aktivitetsparat borger kan sanktioneres. Med udvidet vurdering menes, at kommunen skal vurdere, om der er andre særlige grunde hos den aktivitetsparate borger, end de grunde der gælder for personer visiteret til andre målgrupper. Hvis det er tilfældet, kan grunden føre til, at personen ikke sanktioneres. Vurderingen skal bygge på en konkrete og individuel stillingtagen til samtlige relevante oplysninger i sagen. Det er ikke tilstrækkeligt at afgørelsen alene træffes ud fra borgerens forklaringer om grunden til udeblivelsen.
Ved vurderingen skal kommunen have taget stilling til, om sanktionen vil fremme den aktivitetsparate borgers rådighed. Hvis dette ikke er tilfældet, kan der ikke sanktioneres. Man skal være opmærksom på, at vurderingen af den eventuelle beskæftigelsesfremmende effekt af en sanktion skal beskrives i begrundelsen for afgørelsen.
Afgørelsen indeholder to konkrete sager.
Læs hele afgørelsen her:
Afg.32-22 om tilbagebetaling og modregning når borgerens modtager kontanthjælp
En borger ikke kan få udbetalt to forsørgelsesydelser til samme formål samtidigt eller for den samme periode. I den situation vil der være tale om dobbeltforsørgelse. Kommunen kan vælge at træffe afgørelse om tilbagebetaling af den forsørgelsesydelse, der er udbetalt først. Hvis kommunen vælger at træffe afgørelse om tilbagebetaling på grund af dobbeltforsørgelse, er den forpligtet til at lave modregning af den allerede udbetalte forsørgelsesydelse i den forsørgelsesydelse, der skal efterbetales. Modregningen skal ske med bruttobeløbet (dvs. ydelsen før fratræk af skat) af den allerede udbetalte ydelse. Det samme gælder ved beregningen af den ydelse, som borgeren har krav på efterbetaling af.
Den konkrete sag: I den konkrete sag havde borgeren modtaget kontanthjælp i en periode. Kommunen afgjorde efterfølgende, at borger havde ret til sygedagpenge med virkning fra samme dato, der var udbetalt kontakthjælp fra. Borgeren havde dermed krav på en efterbetaling af sygedagpenge. Ankestyrelsen vurderede, at borger havde været dobbeltforsørget i en periode, idet efterbetalingen af sygedagpenge dækkede samme periode og havde samme formål, som den allerede udbetalte kontanthjælp. Ankestyrelsen vurderede, at kommunen var forpligtet til at foretage modregning af den allerede udbetalte kontanthjælp i efterbetalingen af sygedagpenge, inden kommunen opgjorde et tilbagebetalingskrav i henhold til reglerne om tilbagebetaling på grund af dobbeltforsørgelse. Modregningen skulle ske med bruttobeløbene af begge ydelser.
Læs hele afgørelsen her:
https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/f31b2894-4771-495e-b3df-01f997989ed9
AFG.22-22 om hjælp til dækning af udgifter til bolig til modtager af kontanthjælp under varetægtsfængsling
En indsat, hvis bolig skal bruges under udgang eller efter løsladelsen og boligen derfor bør bevares, har som udgangspunkt ret til hjælp til dækning af en rimelig boligudgift. Dette gælder, hvis pågældende ikke selv har indtægter eller formue, der kan dække udgifterne.
Når man i disse situationer beregner hjælp, skal beregningen af hjælpen som hovedregel ske på baggrund af den indsattes og en eventuel ægtefælles faktiske indtægter.
Den konkrete sag: I den konkrete sag traf kommunen afgørelse om, at den indsatte, som er gift, ikke havde ret til dækning af sin andel af boligudgifterne under afsoningen. Kommunen havde foretaget sin beregning på grundlag af en gennemsnitlig månedlig indkomst, der blev udregnet efter Kriminalforsorgens minimumstakster for dusør og kost. På denne baggrund havde kommunen vurderet, at den indsatte selv kunne afholde sin andel af boligudgifterne. Ankestyrelsen vurderede, at hjælpen skulle beregnes efter den indsattes og dennes ægtefælles faktiske indtægter. Der blev lagt vægt på, at da den indsatte borger ikke havde frasagt sig muligheden for at arbejde under afsoningen. Styrelsen lagde også vægt på, at der manglede oplysninger om den indsattes og ægtefællens faktiske nettoindtægter. Sagen blev derfor hjemvist til kommunen.
Læs hele afgørelsen her:
Ankestyrelsens temanotat vedrørende sager efter Integrationsloven
Herunder har vi udvalgt de dele af notatet, der giver et grundlæggende overblik over reglerne om vejledning og opkvalificering, danskbonus, boligplacering og flytning i integrationsperioden.
Vejledning og opkvalificering
Vejledning og opkvalificering kan bestå af
- Korte vejlednings- og afklaringsforløb
- Særligt tilrettelagte projektet samt uddannelsesforløb mv.
- Ordinære uddannelsesforløb
- Særligt opkvalificerende forløb med henblik på anvendelse uddannelseskvalifikationer på det danske arbejdsmarked
- Forberedende forløb til virksomhedsrettede tilbud, for at støtte en udlænding til at blive i stand til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud.
Disse forløb kan tilbydes i op til 6 måneder fra overtagelsen af integrationsansvaret og skal være knyttet til en konkret virksomhed - Efter en konkret vurdering, kan der gives tilbud om vejledning og opkvalificering i form af studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse til udlændinge der er fyldt 25 år, eller som har forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn, hvis personen ikke har sådan en uddannelse i forvejen
Danskbonus
Både selvforsørgende og integrationsydelsesmodtagere kan søge om danskbonus.
Kravet for at få danskbonus er at personen har bestået Prøve i Dansk 2, FVU læsning trin 2 eller tilsvarende og højere prøve i dansk.
Personer der får selvforsørgelses- og hjemrejseydelse/overgangsydelse, får bonus udbetalt efter Lov om en Aktiv Socialpolitik, i op til 6 måneder.
Personer der ikke får selvforsørgelses- og hjemrejseydelse/overgangsydelse eller kontanthjælp, får et engangsbeløb efter Integrationsloven.
Boligplacering og overtagelse af integrationsansvaret
Det er den kommune, som flygtningen boligplacere i, der har ansvaret for udlændingens integration og skal stå for at der laves en kontrakt og lægges et program for integrationen.
Programmet skal indeholde både danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud, og skal sikre at udlændingen bliver hurtigst muligt selvforsørgende.
Hvis en flygtning eller familiesammenført ønsker at flytte til en anden kommune i Integrationsperioden, skal udlændingen selv ansøge tilflytningskommunen om at overtage integrationsansvaret.
Flytter udlændingen til en anden kommune, selv om denne har givet afslag på at overtage integrationsansvaret, kan det få konsekvenser for retten til hjælp i tilflytningskommunen.
Efter integrationsperioden, på op til 5 år, kan personen frit flytte uden at være begrænset af integrationslovens regler.
Selvom målene i kontrakten og programmet er opnået, skal udlændingen fortsat ansøge tilflytningskommunen om tilsagn til at overtage integrationsprogrammet, hvis der flyttes inden for integrationsperioden. Det skyldes at det kan blive nødvendigt at genoptage integrationsindsatsen, hvis udlændingen mister sit forsørgelsesgrundlag inden integrationsperioden er udløbet.
Der er udlændingen selv der skal ansøge tilflytningskommunen om overtagelse af integrationsansvaret og fraflytningskommunen er ikke part i sagen og kan heller ikke være udlændingens partsrepræsentant.
Hvis udlændingen først flytter efter at have fået tilsagn om overtagelse af integrationsansvaret, gælder overtagelsen fra tilflytningstidspunktet.
En kommune har altid ret til at overtage integrationsansvaret for en udlænding, men de er kun forpligtet til at overtage, hvis flytningen er nødvendig for integrationsforløbet eller på grund af særlige personlige forhold.
Det står i loven, at tilflytningskommunen skal overtage integrationsansvaret hvis personen eller dennes ægtefælle opnår ordinær beskæftigelse i kommunen og flytningen er nødvendig for at kunne varetage arbejdet.
Ud over dette ene konkrete eksempel, er det en skønsmæssig bestemmelse, der beror på en konkret og individuel vurdering af udlændingens forhold.
Kommunen skal sikre, at der er proportionalitet mellem afgørelse og bestemmelsens formål om en sammenhængende og effektiv integrationsindsats.
Hvornår er kommunen er forpligtet til at overtage integrationsansvaret
Ordinær beskæftigelse
Tilflytningskommunen er forpligtet til at overtage integrationsansvaret når
- Det ordinære arbejde ligger i tilflytningskommunen, og
- Flytningen skal være nødvendig for varetagelsen af arbejdet
Tilflytningskommunen skal lægge vægt på, om det er rimeligt at henvise personen til muligheden for offentlig transport.
Følgende momenter kan indgå i vurderingen
- Afstand
- Transporttid
- Hvor ofte er der mulighed for offentlig transport
- Er beskæftigelsen varig eller midlertidig – dog kan kommunen være forpligtet til overtage integrationsansvaret også hvis der er tale om deltidsbeskæftigelse (se afgørelse I-4-03)
Uddannelse
Optagelse på en uddannelsesinstitution i en anden kommune, hvor der ikke umiddelbart er transportmuligheder, kan begrunde at tilflytningskommunen skal overtage ansvaret.
Ankestyrelsens praksis er, at tilflytningskommunen ikke er forpligtet til at overtage integrationsansvaret for en udlænding, hvis den samme uddannelse kan tages i boligplaceringskommunen, eller en kommune hvor der er transportmuligheder til.
Tilflytningskommunen er heller ikke forpligtet til at overtage integrationsansvaret, hvis uddannelsen ikke er den hurtigste vej i beskæftigelse for udlændingen.
Ægtefælle
Hvis udlændingens ægtefælle ikke er omfattet af integrationsloven, vil det at ægtefællen flytter til en anden kommune, som udgangspunkt være så tungtvejende, at kommunen skal overtage integrationsansvaret for udlændingen.
Årsagen til ægtefællens flytning er uden betydning.
Der lægges vægt på at et ægtepar udgør en familieenhed, der bør forblive sammen (se også afgørelse I-2-05).
På samme vis, skal kommunen overtage integrationsansvaret for en udlænding, der efter indgåelse af ægteskab, ønsker at flytte sammen med sin ægtefælle, der ikke er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet/introduktionsprogrammet.
Er begge ægtefæller omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet/introduktionsprogrammet, skal tilflytningskommunen foretage en særskilt vurdering af ægtefællernes forhold.
Hvis den ene ægtefælles forhold begrunder at tilflytningskommunen skal overtage integrationsansvaret for den pågældende, skal kommunen som udgangspunkt overtage ansvaret for dem begge.
Kæresteforhold
Det er Ankestyrelsens praksis, at det samme ikke gør sig gældende, hvis der er tale om et kæresteforhold, da det ikke er en tilstrækkelig nær og fast relation til, at der foreligger en familierelation.
Hvis en udlænding og dennes kæreste har fået et barn og ønsker at bo sammen, foreligger der til gengæld en familierelation i forhold til barnet, der gør at kommunen er forpligtet til at overtage integrationsansvaret.
Det er afgørende at faderskabet er registreret, hvorfor det først er efter barnets fødsel, at kommunen er forpligtet til at overtage ansvaret.
Sygdom
En udlændings sygdom kan efter en konkret vurdering medføre at tilflytningskommunen skal overtage integrationsansvaret.
Det er en betingelse, at der ikke umiddelbart er rimelige transportmuligheder fra boligplaceringskommunen til relevant behandlingssted, eksempelvis hvis personen skal til undersøgelser eller behandling hver uge.
Sygdom ved nære pårørende kan efter omstændighederne også være et særligt personligt forhold, der gør at integrationsansvaret skal overtages.
Det gælder eksempelvis alvorligt syge børn, der kræver hyppig hospitalsbehandling.
Trusler
Hvis en udlænding af sikkerhedsmæssige årsager ikke kan vende tilbage til boligplaceringskommunen, er tilflytningskommunen forpligtet til at overetage integrationsansvaret, medmindre udlændingen har en større tilknytning til en anden kommune.
Følgende momenter kan indgå i vurderingen
- Er truslerne anmeldt til politiet
- Er oplysningerne om voldunderstøttet af journal fra læge/hospital eller en krisecentererklæring
- Anbefaler politiet eller andre myndigheder, at udlændingen ikke bor i nærheden af gerningspersonen
Midlertidigt ophold på krisecenter medfører ikke at udlændingen har fået større tilknytning til krisecenterkommunen, end den kommune der ønskes flytning til.
Mindre by kontra større by
Selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet/introduktionsprogrammet kan lige så godt gennemføres i en mindre kommune som i en større kommune, så dette er ikke en årsag til at skulle overtage integrationsansvaret. Se også afgørelse I-2-00.
Familie
Det at have familie og/eller venner i tilflytningskommunen, kan ikke føre til at kommunen skal overtage integrationsansvaret. Læs mere i afgørelse I-2-00.
Ensomhed er heller ikke grund, der kan føre til overtagelse af integrationsansvaret.
Mindreårig uledsaget flygtning
Hvis en mindreårig uledsaget flygtning er tilbudt et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram, og der opstår forhold der gør det nødvendigt at anbringe barnet på eksempelvis en døgninstitution i en anden kommune, og den kommune hvor institutionen ligger, vil overtage integrationsansvaret.
Konsekvenser hvis udlændingen flytter
Bolig
Overtagelse af integrationsansvaret betyder, som hovedregel, ikke at tilflytningskommunen skal anvise en bolig til udlændingen.
Selvforsørgelses- og hjemrejseprogram/introduktionsprogram
Hvis tilflytningskommunen giver afslag på at overtage integrationsansvaret, har udlændingen stadig ret til at flytte, men det har konsekvenser for den ret til hjælp, som udlændingen kan få i tilflytningskommunen;
- Udlændingen har ikke ret til at fortsætte selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet/introduktionsprogrammet
- Udlændingen har ret til at deltage i danskuddannelse
- Udlændingen har ikke ret til at modtage beskæftigelsesrettede tilbud efter integrationsloven
Ydelse
Når tilflytningskommunen har valgt at overtage integrationsansvaret, så har udlændingen ret til fuld selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, hvis personen opfylder betingelserne her for.
Når tilflytningskommunen har valgt ikke at overtage integrationsansvaret, kan kommunen efter en konkret vurdering, træffe afgørelse om at nedsætte eller helt ophøre selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen.
Der er tale om et skøn, der kræver en konkret afvejning af, hvilke konsekvenser afslaget på at overtage integrationsansvaret, skal have for udlændingens ret til ydelse.
Følgende kriterier skal indgå i den skønsmæssige vurdering:
- Udlændingens behov for ydelse
- Årsagen til at udlængen vil flytte
- Skyldes flytningen, at udlændingen vil forsøge at slippe for at deltage i selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet
Ud fra disse kriterier skal der laves en proportionalitetsafvejning, så der gives en rimelig konsekvens.
Hvis der ikke foretages en konkret afvejning i hver enkelt sag, vil det kunne stride mod vores internationale forpligtelser i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN´s konvention om Borgerlige og Politiske rettigheder.
Hvis en udlænding, der har fået nedsat sin ydelse, flytter tilbage til fraflytningskommunen, udbetaler denne (efter ansøgning) fuld ydelse, såfremt de øvrige betingelser for hjælp er opfyldt.
Ankestyrelsens principmeddelelse 18-22 om Enkeltydelser
– Uudnyttet opsparingsmulighed – boligløs – flytning – depositum – boligmæssig forbedring
Principmeddelelsen er en omskrivning af principmeddelelse 27-15.
Principmeddelelsen indeholder ikke noget nyt i forhold til den tidligere udmeldte praksis om betingelserne for, hvornår der kan bevilliges hjælp til flytteudgifter.
Omskrivningen består i, at det sidste afsnit af 27-15 er slettet.
Principmeddelelsen fastslår
Kommunen kan efter Aktivlovens (LAS) §85 yde hjælp til en flytning, der forbedrer ansøgerens bolig- eller erhvervsforhold.
Det er en betingelse, at ansøger ikke selv har økonomisk mulighed for at betale udgiften.
En person, der er boligløs, kan være berettiget til hjælp til flytning efter LAS §85, uanset årsagen til at personen er boligløs.
Der ikke kan gives afslag alene med begrundelsen at
- ansøger har haft mulighed for at spare op
- ansøger selv er skyld i at være uden bolig
Ansøgers forhold forud for ansøgningen, kan få betydning for hvilken bolig, der må anses for passende og dermed for hvilken form for hjælp kommunen har pligt til at yde.
Der skal være tale om en passende bolig – det betyder at ansøger kan henvises til andre løsninger på boligproblemet, end den ansøgte bolig.
Det kan være boliger med lavere indflytningsomkostninger, boliger med mulighed for beboerindskudslån eller midlertidig bolig.
Ved vurdering af om der kan henvises til midlertidig bolig, kan der lægges vægt på husstandens størrelse og sammensætning og om der er mulighed for fremadrettet at spare op til flytteudgifterne.
I denne vurdering, kan det efter omstændighederne indgå, pm ansøger har haft anledning til og mulighed for at spare op eller om ansøger selv er skyld i at være uden bolig.
De konkrete afgørelser
Sag nr. 1
I vurderingen af, at der ikke er tale om en boligmæssig forbedring, lægges der vægt på at
- ansøger boede i en 2-værelses lejlighed på 55 m2, og at dette er en passende bolig til en enlig
- ansøger bor alene og at den ansøgte lejlighed er en 3-værelses lejlighed og at huslejen er ca. 1.000, -kr. højere end den hidtidige bolig
Kommunen burde have vejledt om, hvilke andre muligheder der er for at få hjælp, samt eventuelt have truffet afgørelse om hjælp til anden bolig.
Sag nr. 2
Ankestyrelsen vurderer at ansøger selv havde mulighed for at betale udgiften til et depositum.
De lægger vægt på, at rådighedsbeløbet efter afholdelse af faste udgifter udgjorde 7.358, – kr. pr. måned, der skulle dække forsørgelsen af 1 voksen.
I denne sag tager ankestyrelsen stilling til at rimelige faste udgifter er
- husleje, herunder el, vand og varme
- børnepasning
- børnebidrag
Der lægges vægt på, at ansøger i første omgang kunne have løst sit boligproblem via en midlertidig bolig, en bolig med en lavere udgift til depositum eller en almennyttig bolig med mulighed for beboerindskudslån.
Sag nr. 3
I denne sag lægger ankestyrelsen vægt på, at ansøger ikke havde et akut behov for at fraflytte den hidtidige bolig, idet de havde mulighed for at blive boende indtil afholdelse af tvangsauktionen.
Derudover lægges der vægt på, at en flytning ikke nødvendigvis skulle ske til den ansøgte bolig, da der på ansøgningstidspunktet fortsat var mulighed for at afklare om der kunne ske flytning på et senere tidspunkt, så der blev mulighed for at spare op til udgiften. Det kunne også undersøges om der var mulighed for en almennyttig bolig med mulighed for beboerindskudslån.
Ankestyrelsen tager stilling til at følgende ikke kan medregnes i opgørelsen af rådighedsbeløbet
- Udgifterne til bil – kan kun medtages, hvis bilen er nødvendig af arbejdsmæssige eller helbredsmæssige grunde
- Ulykkesforsikring – da det er en frivillig forsikring. Hvis man kommer ud for en ulykke, kan man søge kommunen om hjælp til forsørgelse (eks. Sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering eller førtidspension)
- Afdrag på bøder og gæld – da det ville betyde en indirekte hjælp til betaling af gæld
- Udgifter til friskole
Ankestyrelsen tager stilling til at følgende kan medregnes i opgørelsen af rådighedsbeløbet
- Udgiften til internet – fordi kommunikation med det offentlige i vidt omfang foregår elektronisk, og stadig flere informationer findes på internettet.
Der kan medregnes den billigste udgift til internetadgang.
Følgende principmeddeleler er brugt ved afgørelsen og gælder stadig
A-14-04 – konkret vurdering af ansøgers økonomiske forhold.
101-11 – den omstændighed, at en person fylder 18 år og ønsker at flytte hjemmefra, bevirker ikke i sig selv, der er tale om en boligmæssig forbedring, der kan begrunde bevilling af flyttehjælp.
Følgende principmeddelelser er kasserede og gælder ikke længere
A-4-05 – Praksis er indarbejdet i denne afgørelse
A-10-08 – Praksis er indeholdt i A-14-04
86-09 – Praksis er indeholdt u A-14-04
Læs hele afgørelsen her: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/fd335078-18e3-4588-928f-10608041a50e
Ankestyrelsens praksisundersøgelse af sager, hvor borgere er blevet sanktioneret efter reglerne om udeblivelse.
Baggrunden for undersøgelsen
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har bedt Ankestyrelsen om at gennemføre en undersøgelse af sager, hvor borgeren er blevet sanktioneret efter udeblivelse fra tilbud eller samtale. Ankestyrelsen gennemfører undersøgelser af sanktionssager i 2021, 2022 og 2023. Denne undersøgelse er den første i rækken. I praksisundersøgelserne skal der være et særligt fokus på sanktioner overfor aktivitetsparate borgere.
Resultaterne fra undersøgelsen
Ankestyrelsen har fundet sager, hvor afgørelsen samlet set er opfylder reglerne, men i over halvdelen af sagerne ville styrelsen enten ændre eller hjemvise afgørelsen, hvis den blev
behandlet som en klagesag. Ud fra disse fund kommer Ankestyrelsen med en række anbefalinger, som fremgår af undersøgelsens s.9-10. I anbefalingerne fremhæves de forhold, som kommunen skal opfylde for at leve op til reglerne og gældende praksis.
Der er i undersøgelsen fundet mange eksempler på sager, hvor kommunen forholder sig til, om borgeren har haft en rimelig grund til ikke at skulle opfylde sin rådighedsforpligtelse. Der er dog også mange eksempler på sager, hvor kommunen ikke har oplyst sagen tilstrækkeligt. Dette ses især i de sager, hvor udeblivelsen skyldes sygdom. Hvis disse sager var behandlet som klagesager, ville de blive hjemvist eller ændret.
I de sager, hvor borgeren oplyser andre årsager til udeblivelsen end helbredsmæssige forhold, er der fundet eksempler på sager, hvor kommunen ikke opfylder krave til oplysning af sagen. Disse sager ville styrelsen også have hjemvist eller ændret.
Størstedelen af de sager, som Ankestyrelsen ville ændre eller hjemvise, drejer sig om aktivitetsparate borgere.
Der er fundet flere eksempler på udfordringer med (eller manglende stillingtagen til!) følgende forhold:
- om der er tale om en jobparat eller aktivitetsparat borger,
- om der foreligger rimelige grunde,
- om der er andre forhold end de rimelige grunde, som kan føre til, at den aktivitetsparate borger ikke skal opfylde sin rådighedsforpligtelse, herunder om en sanktion vil fremme den aktivitetsparate borgeres rådighed,
- om det fremgår af sagen, at kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for personlig kontakt med borgeren.
Læs hele undersøgelsen her: https://ast.dk/publikationer/sanktioner-1-2013-praksisundersogelse-om-sanktion-ved-udeblivelse-fra-tilbud-eller-samtale-2
Historisk mange fleksjobvisiterede i arbejde
Selvom der er flere borgere, der visiteres til fleksjob, har ledigheden blandt fleksjobvisiterede aldrig været lavere end nu.
De sidste 10 år er ledigheden blandt fleksjobvisiterede fra lige knap 25% til ca. 10%, til trods for at antallet af borgere i fleksjobordningen er vokset med næsten 60% i samme periode.
Inden valget blev udskrevet, forhandlede daværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgård med forligskredsen om en kritisk gennemgang af førtidspensions- og fleksjobreformen – det bliver spændende at se hvad der sker, når den nye regering er dannet og trukket i arbejdstøjet.
Læs hele nyheden her: https://bm.dk/nyheder-presse/nyheder/2022/10/historisk-mange-fleksjobvisiterede-i-arbejde/
Ankestyrelsens årsopgørelse for sagsbehandlingen i 2021, fra august 2022
Afgjorte kommunale sager i Ankestyrelsen 2019 – 2021
2019: 24.027 sager
heraf er 7.910 sager fra Aktivloven og 3.882 fra sygedagpengeloven
2020 : 23.599 sager
heraf er 5.805 sager fra Aktivloven, 1.035 fra LAB og 3.900 fra sygedagpengeloven
2021 : 20.097 sager
heraf er 6.325 sager fra Aktivloven, 1.233 fra LAB og 3.549 fra sygedagpengeloven
Nøgletal for sagsbehandlings- og liggetider
Sagsbehandlingstiden er den tid der går fra Ankestyrelsen modtager en sag, til den er afsluttet.
Liggetiden udtrykker hvor lang tid, der i gennemsnit er gået siden Ankestyrelsen modtog de sager, der endnu ikke er afgjort.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for kommunale sager i Ankestyrelsen har været som følger
2019: 4,1 måneder
2020: 4 måneder
2021 : 3,3 måneder
Den gennemsnitlige liggetid for kommunale sager i Ankestyrelsen har været som følger
2019: 3,1 måneder
2020: 3 måneder
2021: 2,8 måneder
Nøgletal for omgørelsesprocenter
Aktivloven
| Stadfæstet | Ændret | Hjemvist | Omgjort i alt | |
| 2019 | 68% | 20% | 12% | 32% |
| 2020 | 71% | 17% | 12% | 29% |
| 2021 | 74% | 15% | 12% | 26% |
Sygedagpengeloven
| Stadfæstet | Ændret | Hjemvist | Omgjort i alt | |
| 2019 | 82% | 11% | 7% | 18% |
| 2020 | 82% | 11% | 8% | 18% |
| 2021 | 82% | 11% | 8% | 18% |
Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats
| Stadfæstet | Ændret | Hjemvist | Omgjort i alt | |
| 2020 | 85% | 10% | 5% | 15% |
| 2021 | 82% | 9% | 8% | 18% |
Behandlede kommunale sager i alt
| Stadfæstet | Ændret | Hjemvist | Omgjort i alt | |
| 2019 | 67% | 14% | 18% | 33% |
| 2020 | 71% | 12% | 18% | 29% |
| 2021 | 74% | 10% | 16% | 26% |
Du kan læse hele statistikken her: https://ast.dk/publikationer/ankestyrelsens-arsopgorelse-for-sagsbehandlingen-i-2021
Ankestyrelsens statistik over kritik af formelle sagsbehandlingsfejl i 2021, fra august 2022
Formålet med statistikken er at give et overordnet billede af hvilke formelle regler, der volder problemer ved førsteinstanserne (kommunerne, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Udbetaling Danmark, Seniorpensionsenheden m.fl.).
Der er alene tale om en statistisk over fejl vedrørende de formelle regler som blandt andet beskrives i forvaltningsloven, og den er tænkt som et supplement til Ankestyrelsens statistik over sagsudfald (den finder du her: https://ast.dk/om-ankestyrelsen/sagsbehandlingstider/sagsudfald-og-nogletal)
Statistikken kan således bruges som et pejlemærke for kvaliteten af den sagsbehandling der foregår i førsteinstanserne.
Formelle regler
De vigtigste formelle regler er dem der kan have betydning for sagens udfald og er blandt andet
- Borgerens ret til at komme med bemærkninger til oplysningerne, inden sagen bliver afgjort – altså partshøring
- Alle nødvendige og korrekte oplysninger skal være i sagen inden der træffes afgørelse – Undersøgelsesprincippet
- Borgeres ret til at få en forklaring på, hvordan man er nået frem til afgørelsen – Begrundelse
Disse regler er særligt vigtige, da en manglende overholdelse kan føre til at en afgørelse bliver ugyldig.
Samlet resultat
Statistikken viser en lille forbedring i det samlede resultat, da der er registreret formelle fejl i 16% af sagerne fra 2021, hvor der i 2020 var fejl i 18%.
De 3 hyppigste formelle fejl er
- Undersøgelsesprincippet
- Kravene til begrundelse af afgørelsen
- Overholdelsen af tidsfrister
Kommunale social- og beskæftigelsessager
Der er registreret fejl i 24% af sagerne fra 2021, hvilket er på niveau med 2020.
De 3 hyppigste formelle fejl er også her
- Undersøgelsesprincippet (er ikke overholdt i 8% af alle kommunale sager)
- Kravene til begrundelse af afgørelsen
- Overholdelsen af tidsfrister
Du kan læse hele statistikken her: https://ast.dk/publikationer/ankestyrelsens-statistik-over-kritik-af-formelle-sagsbehandlingsfejl-i-2021