Kategori: Juni 2021

Udgivet den

Behandling af sager om hjælp til flytteudgifter efter Lov om aktiv socialpolitik 

I Nyhedsbrev nr. 3 – juni 2021 fra Ankestyrelsen er en artikel om hjælp til flytteudgifter efter Lov om aktiv socialpolitik (LAS) §85.  

Lundsteen og Wiederquist mener: Det er en fremragende artikel. Vi kan kun anbefale, at du læser artiklen, hvis LAS §85 er et relevant emne for dig.  

Her samler vi nogle af de vigtigste pointer.  

Der kan ydes hjælp til flytteudgifter, hvis flytningen forbedrer ansøgerens bolig- eller erhvervsforhold. Rimeligt begrundende enkeltudgifter i forbindelse med flytningen kan også ydes, hvis behovet skyldes andet end boligmæssige forbedringer. Derfor skal kommunen skal være opmærksom på begge bestemmelser. Det er tilflytningskommunen, der skal behandle sagerne. 

Bestemmelse: LAS § 85, stk.1. Kommunen kan yde hjælp til en flytning, som forbedrer ansøgerens eller familiens bolig- eller erhvervsforhold, herunder en flytning, hvor der flyttes fra en bolig med en boligudgift, der ikke svarer til ansøgerens eller familiens økonomiske formåen, til en bolig med en lavere boligudgift. Det er en betingelse for hjælpen, at hverken ansøgeren eller ægtefællen har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. 

Hvis ansøgningen udelukkende er begrundet i forbedring af ansøgerens bolig- eller erhvervsforhold, skal sagen kun behandles efter denne bestemmelse.  

Det er ikke enhver boligmæssig forbedring, der giver ret til hjælp. Flytningen skal også være en ”rimelig disposition”. På den baggrund har Ankestyrelsen blandt andet truffet afgørelser om afslag på hjælp til flytning, hvis der ikke er tale om en varig løsning på det boligmæssige problem. 

Som eksempel kan nævnes tilfælde, hvor boligen er for dyr i forhold til ansøgerens indtægter. 

Bestemmelse: LAS § 85, stk. 2. En kommune kan derudover yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter i forbindelse med flytning til en person, som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig i fremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse. 

Sager om hjælp til enkeltudgifter skal behandles efter aktivlovens § 85, stk. 2, fordi det er den samme kommune, der skal behandle sagen om flytteudgifter, som forbedrer de boligmæssige forhold og enkeltudgifter til flytning. Ankestyrelsens praksis om hjælp til enkeltudgifter til flytning, truffet efter LAS § 81 gælder stadig. 

Om begge bestemmelser:  

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det er ikke en betingelse for hjælp efter LAS § 85 stk. 1, at udgiften ikke har været mulig af forudse samt at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold. Disse krav gælder udelukkende efter aktivlovens § 85 stk. 2.  

Det er også et opmærksomhedspunkt, at der kan være mange andre gode grunde til at flytte, selv om der ikke er tale om en egentlig boligmæssig forbedring. Disse sager skal også behandles efter LAS §85 stk.2, hvis sagen ikke falder ind under §85 stk.1. 

Læs Ankestyrelsens artikel her: https://ast.dk/social/artikler/enkeltydelser/behandling-af-sager-om-hjaelp-til-flytteudgifter-efter-aktivloven/view

Udgivet den

Ankestyrelsen har offentliggjort et notat om sanktioner for udeblivelse fra samtale (Lov om aktiv socialpolitik § 37 (LAS) og manglende booking af samtale LAS § 37a)

Notatet indeholder en grundig gennemgang af reglerne om de to udvalgte sanktionsbestemmelser med videre. 

Her fremhæves et særligt interessant eksempel på en sag, der blev ændret, fordi kommunen ikke havde vejledt borgeren i overensstemmelse med LAS § 35: 

En åbenlyst uddannelsesparat borger udeblev fra en samtale den 10. august 2020. Kommunen havde til første jobsamtale den 25. juni 2020 drøftet og gennemgået borgerens rettigheder og pligter. Kommunen havde dog ikke sendt vejledningen til borgeren efter samtalen den 25. juni 2020. Det forhold, at kommunen havde sendt vejledningen den 3. juni 2020 forud for samtalen, kunne ikke føre til en anden vurdering af sagen, da kommunen skal sende vejledningen til borgeren efter samtalen og ikke før samtalen. Kommunen var derfor ikke berettiget til at foretage fradrag i borgerens hjælp på baggrund af udeblivelsen den 10. august 2020. 

Lundsteen og Wiederquist: Det kan altså konstateres, at betingelsen om at vejledningen skal sendes ud til borgeren ikke kan opfyldelse ved at sende vejledningen til pågældende inden mødet afholdes.  

Læs hele notatet her: https://ast.dk/til-myndigheder/vejledning-til-kommuner/praksisnotater-fra-temamoder-1/temamodenotat-sanktioner-primo-2021-sv.pdf   

Udgivet den

Sådan er sammenhængen mellem særlig støtte og overløb ved modtagelse af hjælp til forsørgelse i form af kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelse- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse

Artikel i Nyt fra Ankestyrelsen nr. 3, juni 2021 

Artiklen belyser problemstillingen med beregning af ydelsen til personer, der modtager særlig støtte efter §34 i Lov om aktiv socialpolitik på grund af særligt høje boligudgifter. Det er situationer, hvor der kan være tale om overløb, der uddybes i artiklen.  

Ved overløb forstås, at en indtægt ikke kan trækkes fra i ydelsen i udbetalingsmåneden, fordi den overstiger hjælpen i den pågældende måned. Den overskydende del trækkes derfor fra i den eller de efterfølgende måneders udbetaling. 

Artiklen er et supplement til Ankestyrelsens principmeddelelse 42-19, som beskriver, hvordan indtægter skal trækkes fra i hjælp til forsørgelse. 

Læs hele artiklen her: https://ast.dk/beskaeftigelse/artikler/integrationsydelse-uddannelses-og-kontanthjaelp/sadan-er-sammenhaengen-mellem-saerlig-stotte-og-overlob-ved-modtagelse-af-hjaelp-til-forsorgelse-i-form-af-kontanthjaelp-uddannelseshjaelp-selvforsorgelse-og-hjemrejseydelse-eller-overgangsydelse/view 
Læs afgørelse 42-19 her: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20190966125

Udgivet den

Ny vejledning om afgørelsesbegrebet fra Ankestyrelsen 

Der er tale om en vejledning udarbejdet ud fra en række bestemmelser i Serviceloven (SEL). Der er dog uden tvivl en række generelle overvejelser, der rækker udover disse bestemmelser og derfor også kan anvendes inden for arbejdet med andre lovgivninger. 

I vejledingen ses – blandt andet på – hvornår er en beslutning en egentlig afgørelse. 

Afgørelsesbegrebet defineres, som en myndigheds beslutning om, hvad der er eller skal være ret over for en borger.  

Det kan for eksempel være en beslutning, der fastslår, om borgeren har ret til eller ikke ret til at få en ydelse. Det kan også være myndighedens beslutning om, at borgerens ydelse ændres.  

Følgende eksempler på afgørelser nævnes: 

  • Fuld bevilling af en ydelse 
  • Delvis bevilling af en ydelse 
  • Fuldt afslag på en ydelse 
  • Fortsat og uændret bevilling af en allerede tildelt ydelse 
  • Ændring i en allerede tildelt ydelse 
  • Ophør af en allerede tildelt ydelse. 

Det fremhæves, at der også er tale om en afgørelse, hvis: 

  • Beslutningen er mundtlig, 
  • der er enighed om den mellem kommunen og borgeren, 
  • den følger en kvalitetsstandard eller serviceniveau, 
  • den er åbenlys rigtig eller uomtvistelig, 
  • der er tale om en mindre ændring, 
  • det er den samme hjælp fremadrettet – som forlænges, 
  • den er midlertidig eller tidsbegrænset, 
  • den ændres til en anden type ydelse. 

Vejledningen indeholder også forklaring på begrebet faktisk forvaltningsvirksomhed. 

Dette beskrives, som beslutninger kommunerne træffer om planlægning og udførelsen af opgaverne. Sådanne beslutninger er ikke afgørelser. Det kan for eksempel være en beslutning om, hvornår hjemmehjælpen skal udføre den rengøring, som en borger er blevet bevilliget. På beskæftigelsesområdet kan det være matchet af en borger til en konkret virksomhedspraktik. 

Procesbeslutninger 

Procesbeslutninger er heller ikke afgørelser. Når kommunen træffer beslutninger om, hvordan en sag skal tilrettelægges og behandles, før selve afgørelsen træffes, er der tale om procesbeslutninger. Det kan for eksempel være en beslutning om at indhente flere oplysninger, inden der træffes en afgørelse i sagen. 

Ankestyrelsen har i publikationen ”At skrive en afgørelse” nærmere uddybet, hvilke sagsbehandlingsregler kommunen skal huske, når den træffer afgørelse.  

LÆS HELE VEJLEDNINGEN: https://ast.dk/om-ankestyrelsen/artikler-om-styrelsen-generelt-fra-ankestyrelsens-faglig-nyhedsbrev-nyt-fra-ankestyrelsen/vores-opgaver/ny-vejledning-om-afgorelsesbegrebet 
LÆS HELE PUBLIKATIONEN HER: https://ast.dk/publikationer/at-skrive-en-afgorelse 

Udgivet den

Principafgørelse 12-21 om beregning af tabt arbejdsfortjeneste – beregning – seneste lønindtægt – fleksjob

Beregningen af tabt arbejdsfortjeneste tager udgangspunkt i forælderens seneste lønindtægt inden overgangen til arbejdsfortjenesten.  

Hvis forælderen ved overgangen til arbejdsfortjenesten er ansat i et fleksjob, anses den løn, som forælderen får udbetalt fra sin arbejdsgiver i fleksjobbet, som den seneste lønindtægt. Det er derfor denne indtægt den tabte arbejdsfortjeneste beregnes ud fra. 

Beregningsformen har den konsekvens, at forælderen kun skal kompenseres for lønindtægten. Modtager forælderen fleksløntilskud, skal tilskuddet derfor ikke indgå i beregningen af den tabte arbejdsfortjeneste. 

Den konkrete sag 

I den konkrete sag havde forælderen ret til fuld tabt arbejdsfortjeneste beregnet på baggrund lønindtægten fra fleksjobbet. Ankestyrelsen vurderede, at beregningen og udmålingen af den tabte arbejdsfortjeneste skulle foretages på baggrund af den løn, som forælderen modtog inden overgangen til tabt arbejdsfortjeneste. Forælderen havde derfor kun ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste for 12 timer om ugen, som svarede til forælderens fulde arbejdstid i fleksjobbet. Den erhvervsevnetabserstatning, som forælderen modtog, skulle ikke modregnes i den bevilligede tabte arbejdsfortjeneste, da der ikke ville være tale om dobbeltforsørgelse. 

Lundsteen og Wiederquist mener: Ankestyrelsen omtaler kommunens pligt til at rådgive forælderen om konsekvenserne inden overgangen til tabt arbejdsfortjeneste. Dette vil vi meget gerne understrege vigtighed af. Vi har i den seneste tid set nogle eksempler, hvor manglende eller utilstrækkelig rådgivning om den tabte arbejdsfortjeneste har givet forælderen problemer i forhold til andre ydelser.  

Læs hele afgørelsen her:  https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20210945925

Læs den andre relevante afgørelser her:  
C-63-01:  https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20010931325 
AFG.30-13: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20130969025 
AFG.11-15: https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#?PrincipleDecisionNumber=11-15&ShowHistorical=0

Udgivet den

Principafgørelse 10-21 om tidspunkt for ret til sygedagpenge – første fraværsdag

I denne principmeddelelse fastslår Ankestyrelsen, at en sygemeldt lønmodtager, der ikke har ret til sygedagpenge fra sin arbejdsgiver eller arbejdsløshedsdagpenge fra A-kassen, har ret til sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag. 

Første fraværsdag 

Den første hele dag, hvor den sygemeldte er fraværende på grund af egen sygdom. Der er således ikke ret til sygedagpenge, hvor den ansatte må gå tidligere hjem på grund af sygdom, selvom det er en delvis sygemelding. 

Øvrige betingelser 

Retten til sygedagpenge fra kommunen er betinget af, at den sygemeldte opfylder de grundlæggende betingelser:

  • Beskæftigelseskravet 
  • At sygemeldte ikke er omfattet af tidsbegrænsningen på første fraværsdag 
  • Kravet om uarbejdsdygtighed 

Den konkrete sag 

Lønmodtageren bliver sygemeldt efter at han er mødt på arbejde, men er ikke fraværende den efterfølgende dag. Lønmodtageren opfylder ikke beskæftigelseskravet i forhold til sin arbejdsgiver, men modtager løn under sygefraværet. Arbejdsgiver anmoder om refusion fra kommunen. 

Ankestyrelsen vurderer, at arbejdsgiver ikke har ret til sygedagpengerefusion, da lønmodtageren kun er delvist fraværende én dag. Ankestyrelsen har lagt vægt på, at lønmodtageren sygemeldes efter at være mødt frem, og at han ikke er fraværende næste dag. Ifølge lovbemærkningerne skal første fraværsdag forstås som den første hele dag, hvor den sygemeldte er fraværende. 

Links:
Lov om sygedagpenge: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/223 
Forvaltningsloven: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/433  
Lovforslag nr. 154/2005 om sygedagpenge, fremsat den 2. februar 2006: https://www.ft.dk/samling/20051/lovforslag/l154/20051_l154_som_fremsat.htm

Udgivet den

Principafgørelse 7-21 om arbejdsskade, anmeldelsesfrist og fristens udløb 

Ankestyrelsen har behandlet sagerne, for at afklare hvornår på døgnet fristen for at anmelde en arbejdsskade udløber ved digital anmeldelse. 

Denne principmeddelelse indeholder U-13-39, så den praksis Ankestyrelsen tidligere har slået fast gælder fortsat. Dermed giver denne principmeddelelse et samlet billede af Ankestyrelsens offentliggjorte praksis, om hvornår fristen for at anmelde en arbejdsskade udløber for henholdsvis fysisk og digital post. 

Anmeldelse af arbejdsskade 

Arbejdsgiver har pligt til at anmelde en arbejdsskade. 
Hvis arbejdsgiver ikke anmelder arbejdsskaden, har den tilskadekomne eller dennes efterladte mulighed for selv at anmelde arbejdsskaden. 

Tilskadekomne skal anmelde arbejdsskaden inden for en frist på 1 år fra arbejdsskadens indtræden. 

Ulykker – fristen regnes fra ulykkesdatoen 

Erhvervssygdomme – fristen regnes fra det tidspunkt, hvor tilskadekomne eller efterladte får kendskab til at sygdommen antages at være erhvervsbetinget 

Fysisk post 

Tilskadekomnes frist for at anmelde en arbejdsskade udløber ved kontortids ophør 

Digital post 

Tilskadekomnes frist for at anmelde en arbejdsskade udløber ved døgnets udløb (23.59) 

Ankestyrelsen har taget stilling til 2 konkret sager 

Sag nr. 1: Et ulykkestilfælde den 23. april 1997, anmeldes til forsikringsselskabet den 23. april 1998. Tilskadekomne sendte anmeldelsen med fysisk post. Ankestyrelsen vurderer, at det anmeldte ulykkestilfælde var anmeldt inden for 1 år efter arbejdsskadens indtræden, da anmeldelsen blev modtaget i forsikringsselskabet den 23. april 1998. Ankestyrelsen finder at fristen udløber på årsdagen fra skadens indtræden = den 23. april 1998 ved kontortids ophør 

Sag nr. 2: En ulykke den 26. januar 2017 bliver anmeldt til AE den 26. januar 2018 kl. 20:44 via mail. Ankestyrelsen vurderer at anmeldelsen er indgivet rettidigt. 

Links:
Afg. 7-21: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20210927025  
Lov om arbejdsskadesikring (Arbejdsskadesikringsloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 376 af 31. marts 2020: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/376  
Justitsministeriets vejledning nr. 9533 af 26. juni 2018 om klagefrister: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2018/9533

Udgivet den

Principafgørelse 3-21 om sygedagpenge – §56 – varigt nedsat arbejdsevne 

Ankestyrelsen har i principafgørelse 3-21 fra 2. marts 2021 forholdt sig til, hvornår en lidelse har en sådan karakter, at den ikke er omfattet af anvendelsesområdet for Sygedagpengelovens § 56. 

Kriterier for en § 56-aftale 

Når en lønmodtager har en langvarig eller kronisk lidelse der medfører øget risiko for fravær, kan der indgås en aftale, der giver arbejdsgiveren ret til refusion fra første sygedag. 

Aftaler efter Sygedagpengelovens § 56, stk. 2, nr. 1 kan godkendes når følgende 3 betingelser alle er opfyldt 

  • Der er tale om en kronisk eller langvarig lidelse 
  • Lidelsen i væsentligt omfang øger den ansattes fraværsrisiko 
  • Den ansatte skønnes at have mindst 10 sygedage inden for 1 år på grund af lidelsen 

Aftalen kan ikke fornyes, når lønmodtagerens fravær på grund af lidelsen ikke har medført minimum 10 fraværsdage inden for det seneste år. Dette kan dog fraviges, hvis der ved aftalens udløb er sket væsentlige ændringer i lønmodtagerens arbejds- eller helbredsmæssige forhold. 

Kronisk eller langvarig lidelse 

Til brug for kommunens vurdering, indhentes der normalt en LÆ225 (attest vedr. Kronisk sygdom) fra egen læge. Af erklæringen skal det fremgå 

  • Om lidelsen er kronisk eller langvarig 
  • Om sygdommen skønnes at forøge fraværsrisikoen i væsentligt omfang (minimum 10 fraværsdage inden for 1 år) 
  • Om den forøgede fraværsrisiko forventes at være varig eller tidsbegrænset 

Lægen skal lægge vægt på lidelsens art, sammenholdt med arbejdets karakter. 

Øget fravær eller varigt nedsat arbejdsevne 

Ifølge bestemmelsen kan der indgås aftale, når fraværsrisikoen er væsentligt forøget på grund af en varig eller kronisk lidelse. Heri ligger, at lidelsen giver en risiko for sygefravær. 

Det betyder, at der ikke kan indgås en § 56-aftale som kompensation for en varigt nedsat arbejdsevne. 

Da vurderingen af § 56-aftalen foretages i forhold til den aktuelle beskæftigelse, skal vurderingen af om arbejdsevnen er varigt nedsat også foretages i forhold til den aktuelle beskæftigelse. 

I vurderingen af, om arbejdsevnen kan anses for varigt nedsat, kan indgå 

  • Om lønmodtageren kan bestride det aktuelle arbejde uden nedsættelse af arbejdstiden 
  • Om nedsættelsen er begrænset til en bestemt periode, herunder om der er en afslutningsdato 
  • Om der er behandlingsmuligheder, der kan forbedre arbejdsevnen 
  • Det hidtidige antal sygedage 
  • Antal sygeperioder 
  • Fordelingen af sygeperioder 
  • Om der har været længerevarende perioder uden sygefravær 
  • Om der er særlige forhold, der har medvirket til det høje sygefravær (eksempelvis operation med efterfølgende restitution/rekreation) 

Det er ikke en betingelse for at anse arbejdsevnen for varigt nedsat, at der er et fast mønster i sygefraværet. 
Der behøves heller ikke at være en eller flere faste sygedage om ugen. Det kan være tilstrækkeligt at sygefraværet har et vist omfang. 

To længerevarende sygeperioder inden for det seneste år, kan ikke i sig selv begrunde, at arbejdsevnen er varigt nedsat. 
Det gennemsnitlige sygefravær om ugen, siger heller ikke i sig selv noget om, hvorvidt arbejdsevnen er varigt nedsat. 

Eksempler 

1. En lønmodtager, der normalt arbejder 37 timer/ugen, og som har haft betydeligt fravær på grund af en operation, kan få en § 56-aftale. Det er dog en forudsætning, at fraværsrisikoen fortsat er øget efter operationen, som følge af den langvarige eller kroniske lidelse. 

2. En lønmodtager der på grund af en varigt nedsat arbejdsevne kun arbejder 30 timer/ugen, kan få en § 56-aftale i forhold til ansættelsen på 30 timer/ugen. Der kan ikke laves en aftale, der kompenserer for de sidste 7 timer (forskellen mellem pågældendes arbejdsevne og fuld tid). 

Ankestyrelsen har taget stilling til 2 konkrete sager 

Sag nr. 1: Lønmodtager har ikke ret til fornyelse af § 56-aftale, da fraværet det seneste år, har været regelmæssigt og af et omfang, så arbejdsevnen må anses for varigt nedsat. 

Ankestyrelsen lægger vægt på: 

  • Lidelsen er kronisk og behandling har hidtil ikke haft nogen væsentlig effekt 
  • Borger har det seneste år haft 102 sygedage fordelt over 22 sygeperioder 
  • I 2019 har der været sygefraværsdage i 34 af ugerne 
  • Kun én måned har været uden fravær og i en anden måned har der kun været 2 fraværsdage 

På den baggrund vurderer Ankestyrelsen, at fraværet er af sådan et omfang, at arbejdsevnen må anses for varigt nedsat. 

Sag nr. 2: Sagen blev hjemvist til fornyet behandling. 

Borger har psoriasisagtigt, og har det seneste år gennemgået 3 operationer i relation til lidelsen. 

Kommunen har givet afslag på fornyelse af § 56-aftale, med henvisning til antallet af sygedage. 

Der var ikke oplysninger i sagen om, hvornår operationerne havde fundet sted, samt hvor mange sygedage, der relatererede sig til disse. Det fremgik heller ikke hvilken betydning operationerne ville have for arbejdsevnen fremadrettet. 

Kommunen havde derfor ikke tilstrækkelige oplysninger til at vurdere om arbejdsevnen er varigt nedsat. 

Ankestyrelsen lægger vægt på: 

  • Lidelsen er kronisk 
  • Der har været en del fravær det seneste år i forbindelse med 3 operationer i skulder og knæ, med indsættelse af proteser 
  • Kommunen har ikke undersøgt nærmere, hvilken betydning operationerne har for lidelsen, sygefraværet fremover og borgerens mulighed for at bestride det hidtidige arbejde 

Links 

Afg. 3-21: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20210912725  
Sygedagpengeloven: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/223  
Vejledning om sygedagpenge, nr. 9300 af 25. juni 2008:  https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2008/9300  

Udgivet den

Artikel: Dom i sag om stop af sygedagpenge

Byretten i Holstebro har den 18. maj 2021 bestemt at Thisted kommune skal behandle en sag om frakendelse af sygedagpenge på ny. Retten har vurderet, at afgørelsen ikke er truffet på tilstrækkeligt oplyst grundlag. 

Sagens oplysninger 

Retten kan ikke på det foreliggende grundlag tage stilling til om betingelserne for at visitere borgeren til fleksjob er opfyldt. 

I forhold til sagens omstændigheder lægges det til grund at 

  • Borger bliver sygemeldt i maj 2017 på grund af smerter i ryg og nakke 
  • Borger har indtil sygemeldingen haft mange års arbejde på fuld tid og normale vilkår i fysisk krævende jobs 
  • I 2 år (2017-2019) drøfter borger og kommunen først omskoling og siden afklaring af erhvervsevne 
  • I perioden marts 2019 – oktober 2019 er borger i virksomhedspraktik 
    • Under praktikken reguleres timetal og arbejdstider løbende under hensyn til borgers smerter 
    • Borger kom aldrig over 16 timer/ugen med skånehensyn 
  • I april 2018 er der udfærdiget speciallægeerklæring til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring 
    • Kommunen bliver bekendt med erklæringen i sommeren 2019 
  • I speciallægeerklæringen er det vurderet, at borgers gener primært er muskulært betinget med et neurogent præg, og ikke kan forklares ud fra MR-fund. Det er endvidere vurderet, at borger formentlig kan få det betydeligt bedre, med en specialiseret smertebehandling 

Da kommunen bliver bekendt med borgerens fritidsaktivitet som amatørfotograf, og konstaterer, at den har et ikke ubetydeligt omfang, sætter de gang i processen, der fører til stop af sygedagpenge. 

Kommunen indhentede ikke oplysninger om, hvilken arbejdsindsats det kunne antages at der lå bag billederne. Eneste oplysning er, at borgeren under partshøringen oplyser, at gåturene er gode for hans smerter og anbefalet af hans behandlere. Borger oplyser også at han højst bruger 2-3 minutter på at redigere hvert billede. 

På denne baggrund træffer kommunen afgørelse om at stoppe sygedagpengeudbetalingen med virkning fra den 12. oktober 2019. 
Afgørelsen træffes den 14. oktober, og da partner er enige om, at retspraksis er klar i forhold til at en afgørelse om ophør af sygedagpenge ikke kan tillægges tilbagevirkende kraft, tillægges afgørelsen først virkning fra den 14. oktober 2019. 

Uarbejdsdygtighed – arbejdsevne – funktionsevne 

I forhold til Sygedagpengelovens § 7, følger det at afgørelsen af om en person er uarbejdsdygtig, sker på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den sygemeldtes arbejdsevne. Det centrale kriterium er således personens arbejdsevne. 

I begrundelsen for deres afgørelse bruger kommunen kun ordet arbejdsevne 2 gange, for herefter at bruge ordet funktionsniveau. 

En persons funktionsniveau eller funktionsevne er ikke synonym med begrebet arbejdsevne i sociallovgivningen. 

Samspillet mellem arbejdsevne og funktionsevne er beskrevet i Vejledning 9465 af 27. Maj 2016. Her fremgår det, at arbejdsevnen er den delmængde af funktionsevnen, der kan anvendes på arbejdsmarkedet for at opnå selvforsørgelse. 

Retten har lagt vægt på 

Retten lægger vægt på, at der ikke foreligger lægelige oplysninger, der sandsynliggør, at smertetilstanden siden udarbejdelsen af speciallægeerklæringen havde bedret sig således, at borger i oktober 2019 ikke længere er uarbejdsdygtig. 

Retten lægger endvidere vægt på, at kommunen ikke har skelnet mellem begreberne arbejdsevne og funktionsevne i afgørelsen. Kommunen har lagt vægt på funktionsevne, hvilket er i strid med sygedagpengelovens §7. 

Der lægges også vægt på at kommunen uden nærmere undersøgelse har antaget at en funktionsevne til at gå ture og tage amatørfotos er at sidestille med en arbejdsevne, der forklarer forskellen på at kunne arbejde 12-16 timer/ugen med skånehensyn og på ikke at være uarbejdsdygtig. 

2 af rettens medlemmer finder på denne baggrund, at afgørelsen ikke er truffet på et tilstrækkeligt oplyst grundlag eller under korrekt anvendelse af sygedagpengelovens § 7. 

1 af rettens medlemmer finder ikke at der er tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering. 

Dommen afsiges efter stemmeflertal og sagen henvises til fornyet behandling i kommunen. 

Lundsteen og Wiederquist  

  • Erfarer at sagen er anket og vi følger den derfor, og bringer en opfølgende artikel, når der er afsagt dom i ankesagen 
  • Bemærker at retten i afgørelsen henviser til en vejledning, der er historisk (VEJ nr. 9465 af 27/05/2016), der er erstattet af en nyere vejledning (se links nedenfor), men finder at begrebsafklaringen af arbejdsevne og funktionsevne er uændret i den nye vejledning 

HUSK 

  • Altid at undersøge om der er lægelige oplysninger i andre regi, der kan indhentes og indgå i sagen 
  • Altid at bruge de rigtige begreber og ord, da de kan være afgørende for afgørelsens gyldighed 
  • Altid at sikre, at du har opdaterede lægelige oplysninger i sagen 
  • Altid at undersøge og dokumentere alle forhold i sagen, så afgørelsen ikke er baseret på antagelser 

Links 

Domsreferat: https://domstol.dk/holstebro/aktuelt/2021/5/sag-om-sygedagpenge-hjemvist-til-fornyet-behandling-hos-thisted-kommune/  
Vejledning 9465 af 27. maj 2016: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2016/9465  
Vejledning 9316 af 10. maj 2021: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2021/9316

Udgivet den

Bekendtgørelse om genåbning og fortsat delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af covid-19 m.v. 

Bekendtgørelse nr. 1251 af 11. maj 2021 (ophæver Bekg. nr. 885 af 11. maj 2021) 

Bekendtgørelsen træder i kraft 13. juni og ophæves den 11. juli 2021. 

Herunder listes de vigtigste bestemmelser. 

Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats

  • A-kassen kan vælge om CV-samtaler skal afholdes ved personligt fremmøde, digitalt eller telefonisk (§ 1, stk. 1, nr.1) 
  • Jobcentret kan vælge om jobsamtalerne skal afholdes ved personligt fremmøde, digitalt eller telefonisk (§ 1, stk. 1, nr. 2) 
  • Fravigelsen om ret- og pligttilbud gælder indtil 1. juli (§ 1, stk. 1, nr. 3) 
  • Nytteindsats der blev afbrudt som følge af restriktionernes indførsel 20. december 2020, kan fra og med15. april 2021 genbevilges hos samme arbejdsgiver (§ 1, stk. 2) 
  • Virksomhedspraktik og løntilskudsjob, der blev afbrudt som følge af restriktionernes indførsel 20. december 2020, kan genbevilges ved samme arbejdsgiver (§ 1, stk. 3) 
  • Fristerne for hvornår et tilbud inden for varslingspuljerne senest skal være påbegyndt og afsluttet, afviges, så perioden fra og med 20.12.2020 til og med 16.05.2021 ikke tæller med (§ 1, stk. 4) 

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. 

  • Kommunen kan vælge om møder i rehabiliteringsteamet skal være fysiske eller virtuelle (§2, stk. 1, nr. 1) 
  • Borgeren skal give samtykke til, at sagen behandles uden borgerens deltagelse.  
    Ønsker borgeren at deltage, skal kommunen sikre, at dette kan ske (§ 1, stk. 1, nr.2) 
  • Hvis borgeren er enig i rehabiliteringsteamets indstilling, eller har anmodet om at der alene tages stilling til spørgsmålet om førtidspension på det foreliggende grundlag, OG hvis kommunen ikke kan træffe afgørelse i overensstemmelse med rehabiliteringsteamets indstilling, så SKAL sagen behandles på ny og med fysisk fremmøde i rehabiliteringsteamet (§ 2, stk. 2) 

Lov om en Aktiv Socialpolitik 

  • Følgende målgrupper anses for at have en rimelig grund til ikke at stå til rådighed i forhold til rettigheder og pligter, der er suspenderet i medfør af denne bekendtgørelses § 1 og § 2 
  • Modtagere af 
    • Overgangsydelse og uddannelseshjælp som uddannelsesparate og åbenlyst uddannelsesparate 
    • Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp som jobparate 
    • Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp som aktivitetsparate 
  • (§ 3, stk. 1) 
    • Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb 
    • Ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb 
    • Ledighedsydelse 
  • (§ 3, stk. 2) 
    • Kommunen har pligt til at vejlede ansøgere og modtagere af hjælp om alle rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner forbundet med hjælpen (§ 3, stk. 3) 
    • Vejledningen skal gives ved førstkommende samtale efter bekendtgørelsens ikrafttræden. 
      Har borgeren tidligere fået en tilstrækkelig vejledning i forhold til rådighedsforpligtelsen, skal ikke vejledes særskilt i forbindelse med denne bekendtgørelse (§ 13, stk. 4) 

Bekendtgørelse om rådighed 

  • A-kasserne kan vælge om samtaler med medlemmerne skal holdes ved personligt fremmøde, digitalt eller telefonisk (§ 4, stk. 1) 
  • Et medlem kan få dagpenge, selvom medlemmet ikke kan tage arbejde, deltage i samtaler, tilbud eller aktiviteter, der forudsætter fysisk fremmøde, hvis det skyldes at medlemmet ikke har pasningsmulighed for et eller flere børn (§ 4, stk. 2) 

Sygedagpengeloven 

  • Jobcentret kan vælge om opfølgningssamtaler skal holdes ved personligt fremmøde, digitalt eller telefonisk (§ 5, stk. 1) 

Handicapkompensationsloven 

  • Isbryderordning; Kravet om at personen ikke har opnået ansættelse op til 2 efter endt uddannelse fraviges. Gælder kun i de tilfælde, hvor perioden på de 2 år er udløbet umiddelbart op til eller efter 20.12.2020 (§ 6, stk. 1) 
  • Løntilskudsjob, der blev afbrudt som følge af restriktionernes indførsel 20. december 2020, kan genbevilges ved samme arbejdsgiver (§ 6, stk. 2) 

Lov om Social Pension 

  • Kommunen kan vælge om mødet, hvor en ansøger får foretræde for pensionsnævnet skal holdes ved personligt fremmøde, digitalt eller telefonisk (§ 7) 

Bekendtgørelse om en Aktiv Beskæftigelsesindsats 

  • Timer i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 og fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. juni 2021, hvor personen har modtaget dagpenge eller har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud, medregnes ikke i opgørelsen af sammenlagt ledighed i forbindelse med kontaktforløbet, 6 og 9 måneders perioderne for afslutning af jobrettet uddannelse og tidspunkt for ret og pligt til tilbud (§ 8, stk. 1, nr. 1) 
  • Jobcenteret kan vælge, om tilmeldingen og den indledende vurdering efter bekendtgørelsens § 4 for personer, der har ansøgt om kontanthjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, skal ske ved personligt fremmøde, digitalt eller telefonisk (§ 8, stk. 1, nr. 2) 

Bekendtgørelse om 6 ugers jobrettet uddannelse til forsikrede ledige 

  • Ledige kan deltage i kurser selvom de afholdes som digital undervisning (§ 9) 

Bekendtgørelse om fleksjob m.v. 

  • Ledighedsydelsesmodtagere kan deltage i kurser til og med erhvervsuddannelsesniveau, selvom de afholdes som digital undervisning (§ 10) 

Bekendtgørelse om særlig varslingspulje 

  • Frister for, hvornår et tilbud senest skal være påbegyndt og afsluttet fraviges, så perioden fra og med den 20. december 2020 til og med den 16. maj 2021, ikke tæller med ved beregning af fristerne (§ 11) 

Regler om adgangsbegrænsninger m.v. i Jobcentre 

  • Der skal være 4m2 gulvareal for hver besøgende. Dog må der altid være 1 besøgende 
  • I lokaler, hvor besøgende i de væsentlige sidder ned, skal der være 2m2 gulvareal for hver besøgende 

(§ 12, stk. 1, nr. 1) 

  • Lokalerne skal indrettes, så de besøgende kan holde afstand 
  • Der skal opsættes informationsmateriale om 
  • Personer med symptomer på Covid-19 bør isolere sig i hjemmet 
  • God hygiejne 
  • Hensigtsmæssig adfærd i det offentlige rum 

Informationsmaterialet skal være det, der er offentliggjort af sundhedsstyrelsen 

(§ 12, stk. 1, nr. 2) 

  • Det skal sikres, at medarbejdere og andre personer der er tilknyttet lokalerne, overholder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd 

(§12, stk. 1, nr. 3) 

  • Der skal være vand og sæbe eller håndsprit (minimum 70% alkohol) tilgængeligt for besøgende i Jobcentret 

(§ 12, stk. 1, nr. 4) 

Diverse 

  • For borgere, hvor tidspunktet for ret- og pligttilbud, indtraf i perioden fra og med den 20. december 2020 og indtil den 1. juli 2021, og som ikke har fået et tilbud, skal jobcenteret snarest muligt igangsætte tilbud (§ 14, stk. 1) 

Vi vender tilbage med et samlet – og forhåbentligt sidste – overblik over særlige regler grundet Covid-19 i vores nyhedsbrev i august. 

Links:
Bekendtgørelse om genåbning og fortsat delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af covid-19 m.v.: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1251