Tag: beskæftigelse

Udgivet den

Ankestyrelsens principmeddelelse 15-21

  • Om betydningen af formen på vejledningen efter Lov om aktiv socialpolitik for modtagere af kontant-og uddannelseshjælp, ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse   

Kommunen skal vejlede personer i forhold til alle rettigheder og pligter om rådighed og sanktioner. Vejledningen skal ikke som tidligere gives i forbindelse med konkrete aktiviteter og i forbindelse med indkaldelser – til for eksempel møder. Vejledningen skal gives som led i kontaktforløbet.  

Personen skal have mulighed for at få gennemgået og drøftet sine rettigheder og pligter på en måde, der sikrer, at vedkommende har forstået reglerne om rådighed fuldt ud. Derfor kan kommunen ikke opfylde vejledningspligten ved en fælles gruppegennemgang. Når vejledningspligten ikke er opfyldt, kan kommunen ikke pålægge borgeren en sanktion. 

Afgørelsen indeholder de to konkrete sager, hvor kommunernes afgørelser blev ændret på grund af mangelfuld vejledning. 

Læs hele principmeddelelsen her her: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20210948625

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Nyhedsbrev Arkiv

Se alle tidligere nyhedsbreve.

Udgivet den

Ankestyrelsens principmeddelelse 14-21

  • Om sygedagpenge når lønmodtageren har orlov uden løn 

Ankestyrelsen har behandlet sagen for at afklare hvad der gælder, hvis en lønmodtager bliver sygemeldt i forbindelse med aftalt orlov uden løn. Herunder om arbejdsgiver har pligt til at udbetale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden, når første sygedag indtræffer under den aftalte orlov, og om lønmodtager har ret til sygedagpenge fra kommunen. 

Første fraværsdag

Hvis en lønmodtager bliver syg under aftalt orlov uden løn, vil første fraværsdag være dagen efter orlovens ophør. 

Det skyldes at det i perioden med orlov uden løn er orloven – og ikke sygdom – der afholder lønmodtageren fra arbejdsmarkedet. Derudover er der i perioder med orlov uden løn, ikke en lønindkomst der kan kompenseres af sygedagpenge. 

Beskæftigelseskravet i forhold til arbejdsgiver 

En lønmodtager der ikke har ret til fuld løn under sygdom, har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i 30 kalenderdage fra første fraværsdag. 

Retten til sygedagpenge fra arbejdsgiver er betinget af at lønmodtageren opfylder beskæftigelseskravet på første fraværsdag; 

  • har været ansat i de seneste 8 uger før fraværet hos arbejdsgiveren 
  • i denne periode har været beskæftiget ved arbejdsgiveren i 74 timer. 

Lønmodtageren er fortsat ansat i perioder med orlov uden løn. 

Perioden med orlov indgår derfor i opgørelsen af 8 ugers perioden. 

Der kan derimod ikke ses bort fra perioder med orlov uden løn i opgørelsen af 74 timers beskæftigelse.  
Det betyder at der i perioder med orlov ikke optjenes arbejdstimer. 

Beskæftigelseskravet i forhold til kommunen 

En lønmodtager har ret til sygedagpenge fra kommunen hvis personen ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren og 

  • er i aktuel beskæftigelse 
  • har været beskæftiget i mindst 240 timer inden for de seneste 6 måneder forud for første fraværsdag 
  • i mindst 5 af de seneste 6 måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer hver måned. 

Lønmodtageren er fortsat ansat i perioder med orlov uden løn. 
Kravet om aktuel beskæftigelse er således opfyldt, hvis sygdommen indtræder under aftalt orlov. 

Opgørelsen af timer med lønarbejde sker ud fra indberetninger til indkomstregisteret, og der kan ikke ses bort fra perioder med orlov uden løn ved opgørelsen af timekravet i de seneste 6 måneder. 

Det betyder at der i perioder med orlov ikke optjenes arbejdstimer. 

Beskæftigelseskravet i forhold til kommunen for dagpengeberettigede medlemmer af en A-kasse 

En lønmodtager har ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis personen ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt. 

Sygemeldes en lønmodtager i en periode med aftalt orlov uden løn, er retten til sygedagpenge fra kommunen betinget af, at den sygemeldte har en aktuel dagpengeret hos en A-kasse, dagen efter ophøret af den aftalte orlov. 

Det er en betingelse at den sygemeldte ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt. 

Den konkrete sag

Lønmodtageren har første sygedag i en periode, hvor der var aftalt orlov uden løn. 

Under orloven opsagde lønmodtageren sin stilling og afbrød dermed orloven. Lønmodtageren stiller sig efterfølgende til rådighed for arbejdsmarkedet hos sin A-kasse, hvorfra hun modtog arbejdsløshedsdagpenge. 

Lønmodtageren anmoder i forbindelse med sygemeldingen kommunen om sygedagpenge. 

Ankestyrelsen har vurderet, at retten til udbetaling af sygedagpenge skal vurderes ud fra borgerens første fraværsdag efter ophør af aftalt orlov uden løn, da der først på det tidspunkt er grundlag for at yde kompensation ved fravær på grund af sygdom. 

Retten til sygedagpenge er dermed betinget af, at lønmodtageren opfylder sygedagpengelovens betingelser på den første fraværsdag efter endt orlov, herunder beskæftigelseskravet og kravet om uarbejdsdygtighed. 

Da lønmodtageren har raskmeldt sig og stillet sig til rådighed for arbejdsmarkedet dagen efter ophøret af den aftalte orlov, vurderer Ankestyrelsen således ikke at borgeren er berettiget til sygedagpenge. 

Læs hele principmeddelelsen her: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20210948525

Udgivet den

Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen 

  • En styrket og forenklet ungeindsats 

Som led i ”Aftale om ret til tidlig pension” er det aftalt, at der skal findes en besparelse via nytænkning af beskæftigelsesindsatsen. 

År Besparelse 
2022 300 mio. kr. 
2023 750 mio. kr. 
2024 og frem 1,1 mia. kr. 

Med denne delaftale opnås der en besparelse på 344 mio. kr. fra 1. januar 2022 og 371 mio. kr. varigt. 

Den sidste del af besparelsen, skal forhandles i 2022. 

En styrket og forenklet ungeindsats 

Formålet med den nye indsats er at give uddannelseshjælpsmodtagere en målrettet indsats, der gør dem i stand til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. 

Indsatsen skal tilpasses den enkeltes udgangspunkt og uddannelsesmål. 

Færre proceskrav for indsatsen 

Der må fremadrettet være 4 måneder mellem hvert tilbud, hvor det efter nuværende regler er 4 uger. 

Dette giver kommunerne bedre og mere fleksible rammer for at igangsætte tilbud for de unge, med afsæt i den enkeltes behov og ressourcer. 

Der ændres ikke ved kontaktforløbet, hvor det også fastholdes at første samtale i Jobcentret skal finde sted inden for én uge efter første henvendelse.  

Første tilbud skal også fortsat være inden for første måned. 

Styrket understøttelse af overgang til og gennemførelse af uddannelse 

  • Uddannelseshjælpsmodtagere der påbegynder en uddannelse, får ret til en mentor, der kan understøtte at den unge fastholdes i uddannelsen. 
    Retten til mentor gælder i op til 6 måneder efter uddannelsesstart, med mulighed for forlængelse 
  • Jobcentret forpligtes til at reagere på beskeder om risiko for frafald fra uddannelsesinstitutionerne de første 6 måneder efter studiestart. 
    Herefter kan der tages stilling til om/hvilke fastholdelsesinitiativer der skal iværksættes 

Ny ret til selvfunden virksomhedspraktik og løntilskud for uddannelseshjælpsmodtagere 

Uddannelseshjælpsmodtagere omfattes af retten til selvfunden praktik og løntilskud, på samme vilkår som dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. 

Retten gælder ikke for unge, der er visiteret som åbenlyst uddannelsesparate. 

Samtaler over video eller telefon 

Nedenstående målgrupper får mulighed for, efter 6 måneders ledighed, at vælge om samtaler med Jobcenter eller A-kasse skal afholdes ved personligt fremmøde, over video eller telefonisk. 

Jobcenter og A-kasse kan i alle tilfælde ændre samtaleformen til personligt fremmøde, hvis de vurderer, at der er behov for det. 

Det drejer sig om personer i følgende målgrupper 

  • Dagpenge 
  • Kontanthjælp 
  • Uddannelseshjælp 
  • Ledighedsydelse 
  • Overgangsydelse uden for integrationsprogrammet 
  • Sygedagpenge 
  • Revalidering 
  • Ressourceforløb 
  • Jobafklaringsforløb 

Ikrafttrædelse 

Elementer i aftalen træder i kraft fra 1. januar 2022. 

Muligheden for samtaler over video eller telefon, kræver IT-understøttelse, der først kan være færdigudviklet medio 2022. 

I første halvår af 2022 skal ledige orienteres om, at de har mulighed for at vælge samtaleform, ved at kontakte Jobcenter eller A-kasse. 

Opfølgning 

Der evalueres på erfaringerne med hovedelementerne i aftalen medio 2023. 

Der skal være fokus på om der i forbindelse med anden fase af nytænkningen af beskæftigelsesindsatsen er behov for at understøtte sagsbehandlernes implementering via kompetenceudvikling. 

Der skal også være fokus på borgernes trivsel i beskæftigelsessystemet. 

Læs hele aftaleteksten her: https://bm.dk/media/18047/aftaletekst_foerste-delaftale-om-nytaenkning-af-beskaeftigelsesindsatsen.pdf 

Udgivet den

Ankestyrelsens principmeddelelse 18-21

Afgørelsen fastslår afgrænsningen mellem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats og brugen af ressourceforløb 

Lundsteen og Wiederquist mener: Der er tale om en særdeles interessant afgørelse, som vi kun kan opfordre jer til at læse i dens fulde længde. 

For os giver den rigtig god mening.  

På den anden side spøger lovbemærkninger fra reformen om fleksjob og førtidspension fra 2013. Denne afgørelse må have den effekt, at man i en del kommuner kommer til at ændre på sin praksis for tilkendelse af førtidspension (FØP). Med det tænker vi, at tanken om, at FØP – som udgangspunkt – ikke tilkendes, medmindre der har været gennemført et ressourceforløb.  

Naturligvis har det gældende stk. 2 om udviklingsmuligheder i bestemmelsen om tilkendelse af ressourceforløb ryddet op i en hel del. Men hvis der skal tænkes generelt og man vender det om, så kan man enten kun få FØP, hvis man har haft behov for et længerevarende tværfagligt forløb eller der skal i højere grad åbnes op for, at den almindelige beskæftigelsesrettede indsats kan udgøre grundlaget for tilkendelsen af FØP. 

Læs afgørelsen og nyd den. 

Beskrivelse af de to former for indsatser 

Den almindelige beskæftigelsesrettede indsats defineres som tilbud efter Beskæftigelseslovens kapitler 11-14 (virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats og vejledning og opkvalificering). 

Tilbuddene kan gives hver for sig eller i kombination, med det formål, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. 

Hvis en person udelukkende har behov for beskæftigelsesrettede indsatser med henblik på afklaring og udvikling af arbejdsevnen, kan kommunen iværksætte en almindelig beskæftigelsesrettet indsats i form af fx vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik. 

Ressourceforløb (tværfaglig indsats) 

Hvis personen har sammensatte komplekse problemer ud over ledighed og har behov for et helhedsorienteret forløb, hvor der skal iværksættes tværfaglige indsatser, kan personen være i målgruppen for et ressourceforløb. Tværfaglige indsatser er indsatser inden for beskæftigelsesområdet og social- og/eller sundhedsområdet. 

Det er endvidere en betingelse, at personen enten har  

  • modtaget længerevarende offentlig forsørgelse,  
  • har deltaget i beskæftigelsesrettede tilbud uden at have øget tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller  
  • at kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål. 

Hvordan afgøres det, hvad der er den rigtige indsats? 

Det er en konkret og individuel vurdering, om en borger skal visiteres til et ressourceforløb. 

Ved vurderingen af, om en borger skal hjælpes videre enten ved de almindelige beskæftigelsesrettede tilbud som fx virksomhedspraktik eller en tværfaglig indsats i form af ressourceforløb, er det relevant at overveje følgende: 

  • Har personen komplekse problemer, fx i form af helbredsproblemer, misbrug, sociale forhold, m.v., og udsigten til at komme i ordinær beskæftigelse eller uddannelse er lang? 
  • Er der behov for yderligere lægelig udredning og/eller behandling for personens helbredstilstand? 
  • Er der allerede forsøgt med almindelige beskæftigelsesrettede indsatser, herunder støtte, og i så fald med hvilket resultat? 
  • Er der allerede iværksat støtte- og hjælpeforanstaltninger efter anden lovgivning og/eller er der behov for en tværfaglig indsats, som bedst kan varetages i et ressourceforløb? 
  • Er det nødvendigt med en længerevarende indsats på mindst 1 års varighed, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål? 

En varig og væsentlig funktionsnedsættelse som følge af helbredsmæssige forhold er ikke i sig selv ensbetydende med, at der er behov for, at personens arbejdsevne skal afklares og udvikles i et ressourceforløb.  

Hvis der er iværksat relevant behandling, og det i øvrigt er afklaret, hvilken form for hjælp personen skal have, og hjælpen er iværksat, vil der som udgangspunkt ikke være behov for etablering af et længerevarende forløb i form af et ressourceforløb. 

Afgørelsen indeholder stillingtagen til to konkrete afgørelser om afgrænsningen. 

LÆS HELE AFGØRELSEN HER:  https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20210965525

Udgivet den

Hvor går grænsen mellem indsatsviften og ressourceforløb? – AFG.18-21 

Afgørelsen definerer snitfladen mellem situationer, hvor en såkaldt ordinær indsats efter Beskæftigelsesloven (indsatsviften)er tilstrækkelig og hvornår betingelserne for at bevilge et ressourceforløb er opfyldt.  

Helt grundlæggende slår afgørelsen fast, at en person, der kan hjælpes ind på arbejdsmarkedet gennem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats (for eksempel ved brug af virksomhedspraktik eller vejledning og opkvalificering efter beskæftigelsesindsatsloven), ikke er i målgruppen for et ressourceforløb. Det gælder også, selvom personen har en varig og væsentlig funktionsnedsættelse som følge af helbredsmæssige forhold. 

Tilbudsviften (almindelig beskæftigelsesrettet indsats) 

Kommunen kan give tilbud om virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats og vejledning og opkvalificering efter beskæftigelsesindsatsloven (tilbudsviften). Tilbuddene kan gives hver for sig  – men også i kombination. Målet med indsatsen er, at personen hurtigst muligt opnår varig hel – eller delvis beskæftigelse. 

Hvis en person udelukkende har behov for beskæftigelsesrettede indsatser for at arbejdsevnen afklares eller udvikles, kan kommunen anvende indsatsviften. 

Ressourceforløb (tværfaglig indsats) 

Hvis personen har  

  • sammensatte komplekse problemer ud over ledighed og  
  • har behov for et helhedsorienteret forløb,  
  • hvor der skal iværksættes tværfaglige indsatser, 

kan personen være i målgruppen for et ressourceforløb.  

Tværfaglige indsatser defineres her som indsatser inden for beskæftigelsesområdet og social- og/eller sundhedsområdet. 

Desuden skal mindst én af følgende betingelser være opfyldt 

  • personen enten har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse,  
  • har deltaget i beskæftigelsesrettede tilbud uden at have øget tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller 
  • kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål. 

WQ kommentarer – Så langt er der ikke væsentlige nyheder. Vi vurderer dog, at det er nyttigt at få defineret begrebet indsatsviften så konkret overfor kravene til målgruppen for et resourceforløb. 

Tilbudsviften eller ressourceforløb? 

Det er en konkret og individuel vurdering, om en borger skal visiteres til et ressourceforløb. 

Ved vurderingn er det relevant at overveje følgende: 

  • Har personen komplekse problemer, fx i form af helbredsproblemer, misbrug, sociale forhold, m.v., hvor udsigten til at komme i ordinær beskæftigelse eller uddannelse er lang? 
  • Er der behov for yderligere lægelig udredning og/eller behandling for personens helbredstilstand? 
  • Er der allerede forsøgt med almindelige beskæftigelsesrettede indsatser, herunder støtte, og i så fald med hvilket resultat? 
  • Er der allerede iværksat støtte- og hjælpeforanstaltninger efter anden lovgivning og/eller er der behov for en tværfaglig indsats, som bedst kan varetages i et ressourceforløb? 
  • Er det nødvendigt med en længerevarende indsats på mindst 1 års varighed, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål? 

WQ kommentarer – Afgrænsningen ser klar og stringent ud. Det interessante er dog, at en håndhævelse af afgræsningen vel vil betyde, at en del af de borgere, der i dag bevilges ressourceforløb, vil skulle bevilges førtidspension uden først at have deltaget i et ressourceforløb. Dette passer fint med kravet om, at der skal være udviklingsmuligheder, når personen bevilges ressourceforløbet. Men hvordan passer det med tanken om, at langt størstedelen af personer, der skal have tilkendt førtidspension, ikke har deltaget i et ressourceforløb? Vi må vente og se, i hvilket omfang og hvordan afgørelsen vil påvirke kommunernes praksis. 

Læs hele afgørelsen her – https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/a96ffd04-606c-411d-8b9a-3dd984ead71e

Trepartsaftale om arbejdsgiveres mulighed for at pålægge ansatte at forevise coronapas 

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at arbejdsgiverne sikres en lovmæssig adgang til at pålægge ansatte at forevise et gyldigt coronapas. Hensynet er, at der på arbejdspladserne hurtigt og effektivt skal kunne sikres tryghed om smittesituationen, og at eventuel smitte blandt ansatte skal kunne bremses. 

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er desuden enige om at anbefale Folketinget, at den lov, som gav arbejdsgiverne mulighed for at pålægge ansatte at lade sig coronateste, genindføres, og arbejdsgivernes adgang til at pålægge ansatte at forevise gyldigt coronapas omfattes af loven. Det skal fremgå af lovbemærkningerne, at så længe covid-19 er en samfundskritisk sygdom, er saglighedskravet for at pålægge ansatte at vise coronapas opfyldt. Det vil desuden sige, at det skal fremgå, at arbejdsgiver skal leve op til en række procedurekrav. 

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er derudover enige om, at arbejdsgiverne kan pålægge at anvende selvtest på arbejdspladsen i regi af den nye lov i det omfang, at de er CE-godkendte og anvendes i overensstemmelse med anvisningerne for testen. 

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er endelig enige om, at genindførelse af arbejdsgivernes mulighed for pålæg af test og indførelse af adgang til at kunne kræve, at ansatte foreviser coronapas skal gælde, så længe covid-19 kategoriseres som en samfundskritisk sygdom. 

Læs hele teksten her – https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2021/11/trepartsaftale-skal-give-virksomheder-mulighed-for-at-kraeve-coronapas/  

Udgivet den

Forsøg med varighed af praktik for modtagere af uddannelseshjælp – bek. nr.1755/2021 – §5 

Det er ikke fordi, der er tale om et helt nyt forsøg. Det udløber med udgangen af marts måned næste år. Men i forlængelse af lovforslaget (LF67) omtalt ovenfor, synes vi, at det er relvant at tage fat i interessante emner om modtagere af uddannelseshjælp. 

Derfor omtaler vi kort forsøget med delvis dispensation fra reglerne om varighed af virksomhedpraktikker for personer omfattet af LAB §6, nr.4. 

Det er almindeligt kendt, at uddannelsesparate personer kun kan få praktikker af op til 4 ugers varighed.  

Det er også kendt, at ikke alle uddannelsesparate er lige parate – uden at de af den grund er omfattet af målgruppen – aktivitetsparate. 

Netop derfor er det interessant, at beskæftigelsesministeren har givet tilladelse til, at  de fire kommuner, der indgår i forsøget ”NExTWORK”, kan fravige kravet om varigheden af virksomhedspraktik for personer omfattet af § 6, nr. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats: 

Forsøgstilladelsen betyder, at for personer, der ikke er åbenlyst uddannelsesparate, kan et tilbud om virksomhedspraktik have en varighed på op til 13 uger, hvis personen ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud. Det nok lyder bekendt, for modellen svarer til bestemmelsen om varighed i den ”gamle” LAB.  

Praktikken kan efter en konkret vurdering forlænges op til 26 uger. Hvis personen herefter ud fra en konkret individuel vurdering har særligt behov for en længere periode, kan perioden forlænges yderligere.  

Dette harmonerer godt med tendensen i vejledning nr. 9203/2021 om Visitation, virksomhedsrettet indsats og job som vejen til uddannelse for uddannelseshjælpsmodtagere.Her tænker vi på følgende udpluk fra punkt 3.1.  

”Der er også unge, som enten ikke ønsker uddannelse, eller som kun har helt overordnede ønsker, fx at ”arbejde med mennesker” eller ”det skal være udendørs”. For denne gruppe arbejdes der med det overordnede område eller retning, som registreres i Min Plan. …..Når den unges uddannelsesmål er konkretiseret, skal det med det samme registreres i Min Plan. Den hurtigste vej til uddannelse kan for nogle af disse unge gå via et ordinært job, og for dem kan det være relevant med et jobmål på vejen til uddannelse. 

Jobmål på vejen til uddannelse er alene for unge, der selv ønsker det. Kommunen kan arbejde med jobmål, hvis kommunen vurderer, at den unge bliver mere motiveret og afklaret af at komme ud på en virksomhed med kollegaer og arbejdsopgaver. Det skal aftales konkret med den enkelte unge, hvordan et ordinært job kan bidrage til, at den unge på længere sigt påbegynder og gennemfører en uddannelse.” 

I den forbindelse tænker vi, at der er en del af de unge, der må begynde deres vej mod ordinært job via en eller flere praktikker. Derfor er forsøget særligt interessant for den målgruppe, der beskrives. 

Man må håbe, at reglerne om varighed af praktikker ændres inden alt for længe, så intentionerne fra vejledingen bliver nemmere at omsætte til praksis. 

Læs hele bekendtgørelsen her – https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1755 

Udgivet den

Rigsrevisionen finder indsatsen for at få sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien tilbage i beskæftigelse utilfredsstillende

I det følgende har vi forsøgt at udrede de vigtigste punkter fra undersøgelsen, og nederst er der et link til dig, der selv vil læse rapporten. 

Baggrund for undersøgelsen 

  • Psykiske lidelser er generelt i vækst, ligesom antallet af borgere der behandles i psykiatrien (mange lider af stress, angst og depression) 
  • Ca. 50% af langtidssygemeldinger skyldes psykiske lidelser og er en af de største risikofaktorer for varig eksklusion fra arbejdsmarkedet 
  • 71% af alle borgere med psykiske lidelser med kontakt til sygehuspsykiatrien er uden for arbejdsstyrken  

Målgruppen 

  • Undersøgelsen omhandler de ca. 5.000 borgere, der årligt sygemeldes, modtager sygedagpenge og forventes at være syge mere end 8 uger (kategori 2), samt borgere i jobafklaringsforløb 
  • 72% af borgerne kommer fra beskæftigelse 
  • Ca. 1/3 af borgerne overgår til Jobafklaringsforløb 
  • Hovedparten af de borgere der indgår, er sygemeldt med stress, angst eller depression 
  • 33% af de borgere der indgår, har tidligere været sygemeldt af samme årsag 
  • 35% af borgerne har været psykiatrisk indlagt mindst én gang under deres sygemelding 

Rollefordeling 

Kommunerne skal via jobcentrene give borgerne en beskæftigelsesrettet indsats 

Regionerne er ansvarlige for borgernes behandling i psykiatrien og for at koordinere indsatsen med kommuner og statslige myndigheder 

Beskæftigelsesministeriet skal føre tilsyn, følge op og understøtte Jobcentrenes indsats over for borgerne 

Væsentligste resultater 

  • Beskæftigelsesministeriet har ikke i tilstrækkelig grad tilset og understøttet at indsatsen blev koordineret. 
    Dette til trods for at ministeriet i en årrække har haft kendskab til at Jobcentrene ikke har overholdt lovgivningens krav om opfølgning og tilbud til borgerne 
  • Regionerne har i utilfredsstillende grad sikret, at psykiatrien og jobcentrene koordinerer indsatsen, så borgerne hurtigst muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet 
  • Op til 50% af borgerne får ikke opfølgningssamtaler inden for lovens frister – og den primære årsag er at Jobcentrene ikke indkalder i tide 
  • Op til 35% af borgerne får ikke tilbud om virksomhedspraktik eller løntilskud i Jobcentrene 
  • I 41 % af sagerne tager jobcentrene ikke den lovpligtige kontakt til arbejdsgiver i forbindelse med opfølgning 
  • Jobcentrene anmoder om lægeattester sent i sygedagpengeforløbene – det betyder at jobcentrene ikke kan tilrettelægge indsatsen under hensyn til psykiatriens indsats 
  • Når borgerne overgår til Jobafklaringsforløb afholdes mere end 2/3 af rehabiliteringsmøderne ikke inden for lovens frister – fordi Jobcentrene indkalder for sent 
  • I 75% af sagerne på sygedagpenge og jobafklaring har jobcentrene ikke udarbejdet Min Plan og Rehabiliteringsplan i tilstrækkelig grad 
  • Min Plan for borgere på sygedagpenge mangler typisk det konkrete jobmål, der skal være styrende for indsatsen 
  • Jobcentrene lever ikke fuldt ud op til sygedagpengereformens intention om at give et arbejdspladsbaseret tilbud 
  • Muligheden for at udveksle oplysninger og bruge udskrivningsmentor bruges kun i begrænset omfang med henblik på at koordinere og skabe sammenhæng i indsatserne 
  • Kun 25% af alle indlagte borgere tilbydes en udskrivningsmentor 
  • Jobcentrene anmoder – gennemsnitligt – om lægeattester fra psykiatrien 18,5 uger efter opstart på sygedagpenge 
  • Ca. 75% af attesterne returneres for sent af psykiatrien 
  • For 86% af borgerne på sygedagpenge og for 78% af borgerne på jobafklaringsforløb tager Jobcentret ikke direkte kontakt til psykiatrien 
  • Der er større sandsynlighed for at Jobcenteret tager kontakt til psykiatrien, hvis borgeren har en ordinær mentor 
  • Der mangler digital understøttelse af informationsudveksling mellem jobcentre og psykiatrien – ansvaret for dette placeres ved Beskæftigelsesministeriet og Sundhedsministeriet 

Hovedkonklusion 

Myndighedernes indsats for at sikre en sammenhængende beskæftigelsesrettet indsats for sygemeldte borgere med forløb i psykiatrien har været utilfredsstillende.  
Konsekvensen er, at der er risiko for, at sårbare borgere med forløb i psykiatrien mister deres tilknytning til arbejdsmarkedet. 

  • 80% af alle sygemeldte borgere i undersøgelsen har sygedagpengeforløb der varer mere end 22 uger 
  • Kun 33% er i beskæftigelse efter endt jobcenterforløb 

Hvad kan der gøres 

  • Resultater fra forsøg med IPS-indsats viser at der er evidens for samfundsøkonomiske besparelser ved en sammenhængende indsats mellem behandlingssystemet og jobcentrene 
  • Foreløbige evalueringer af IBBIS-projektet viser positive resultater i forhold til beskæftigelse, helbred og tilfredshed ved en sammenhængende indsats mellem behandling og jobcenterindsats 

Link til Rigsrevisionens rapport: https://www.ft.dk/da/statsrevisorerne/nyheder/2021/10/beretning_om_beskaeftigelsesrettet_indsats_for_sygemeldte_borgere

Udgivet den

Lovforslag fremsat – L67 (21/22) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, og forskellige andre love

(En styrket og forenklet ungeindsats og samtaler over video eller telefon m.v.) 

Artiklen indeholder en omtale af lovforslaget i oversigtsform. Efter vedtagelsen kommer en mere udførlig gennemgang af indholdet. 

Lovforslaget udmønter ’Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’. Forslaget indeholder lovgrundlaget for den første besparelse inden for jobcentrenes samlede indsatsområde, der skal realiseres fra januar 2022. Resten af besparelsen vil blive forhandlet i 2022. Det fremgår af aftalen, at der er tale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, så det understøttes, at jobcentrene bruger ressourcerne der, hvor de har størst effekt og kommer flest ledige til gavn. 

  • Fra den 1. januar 2022 må der være fire måneder mellem hvert tilbud til personer, der får uddannelseshjælp, hvor der i dag højst må være fire uger mellem hvert tilbud. Den unge skal stadig have første tilbud inden for den første måned, så den tidlige hjælp til den unge fastholdes.  
  • Uddannelseshjælpsmodtagere vil få ret til selvfunden virksomhedspraktik og løntilskud. Denne ændring forventes at give uddannelseshjælpsmodtagere bedre muligheder for at tage et større ansvar for deres eget forløb. Forslaget gælder ikke åbenlyst uddannelsesparate. 
  • Det foreslås, at uddannelseshjælpsmodtagere vil få ret til mentorstøtte i overgangen fra uddannelseshjælp til uddannelse for at understøtte, at den unge fastholdes i uddannelsen. 
  • Det foreslås, at jobcentrene forpligtes til at reagere på beskeder om risiko for frafald, der kommer fra uddannelsesinstitutionerne inden for de første seks måneder efter studiestart.  

Endelig foreslås det, at ledige og sygedagpengemodtagere efter seks måneders ledighed får mulighed for at vælge, om samtaler med jobcenter eller arbejdsløshedskasse skal afholdes ved personligt fremmøde, over video eller telefonisk. 

Lovforslaget indeholder endvidere en række mindre ændringer, der ikke er en del af ’Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’. 

I lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. overføres en række statslige opgaver pr. 1. januar 2022 fra Workindenmark til kommuner udpeget som International Citizen Service kommuner. Dette er en del af ’Aftale om kommunernes økonomi for 2022’ mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. 

Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. januar 2022. 

Læs hele lovforslaget her – https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l67/20211_l67_som_fremsat.htm

Udgivet den

Forlængelse af forsøg på beskæftigelsesområdet

Følgende igangværende forsøg i bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet forlænges 

  • Jobrotationsvikariat med længere varighed (Langtidsledighedspakken) 
  • Lempet ledighedskrav for vikarer i Jobrotationsordningen (Trepartsaftalen) 
  • Lempet ledighedskrav for faglærte, der bliver voksenlærlinge fra ledighed (Trepartsaftalen) 

Alle tre ordninger forlænges til 31. december 2022. 

Der sker ikke en forlængelse af forsøgene med suspension af positivliste for voksenlærlinge, der kommer fra beskæftigelse og udvidelse af ordningen til faglærte voksenlærlinge, der kommer fra beskæftigelse med forældet uddannelse. 

Syv nordjyske kommuner har via udfordringsretten haft mulighed for i visse tilfælde at give uddannelsesløft til ledige faglærte dagpengemodtagere uden forældet uddannelse – dette forsøg forlænges også til 31. december 2022. 

De syv kommuner er Aalborg, Hjørring, Brønderslev, Jammerbugt, Rebild, Morsø og Frederikshavn. 

Forsøget med IBBIS for sygemeldte med blandt andet lettere grad af angstlidelse og depression, som følge af covid-19, forlænges til 30. april 2022. 
IBBIS er en integreret sundhedsfaglig og beskæftigelsesrettet indsats til sygemeldte borgere med angst, depression, stress, udbrændthed og tilpasningsreaktioner. Formålet er at få borgeren godt tilbage på arbejdsmarkedet. 

Læs mere her: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/65779