Tag: beskæftigelse

Udgivet den

Ny vejledning om forskelsbehandlingsloven.

Beskæftigelsesministeriet har udstedt en ny vejledning om Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.(Forskelsbehandlingsloven).
Formålet med vejledningen er at give organisationer, arbejdsgivere, lønmodtagere og andre interesserede et redskab til at forstå loven og intentionerne bag den.

Vejledningen er blevet opdateret med nye afgørelser fra de danske domstole og EU-domstolen og den belyser, hvordan lovens bestemmelser skal forstås.

Desuden indeholder vejledningen nye afsnit om følgende lovændringer i forskelsbehandlingsloven:

  • I 2021 vedtog Folketinget en styrket beskyttelse af LGBTI personer. Ændringen indførte et  forbud mod forskelsbehandling på baggrund af kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika.
  • I 2022 blev det desuden forbudt, at arbejdsgivere screener jobansøgere på baggrund af alder.

Vejledningen erstatter den hidtidige vejledning om forskelsbehandlingsloven fra 2019.

Læs hele nyheden fra beskæftigelsesministeriet og vejledningen her:

https://bm.dk/nyheder/nyheder/2024/04/ny-vejledning-om-forskelsbehandlingsloven

Udgivet den

Nyhed fra Folketinget – Forslag til lov om ret til lommepengejob til kriminalitetstruede unge (LF 163)

Baggrund:

Formålet med lovforslaget er at gennemføre den del af aftalen om Bandepakke IV, der drejer sig om lommepengejobs, som skal vise børn og unge andre muligheder end kriminalitet.

Målgruppen er børn og unge i alderen 13-17 år:

  • som bliver henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller
  • som, efter den dokumentation kommunen modtager fra politiet, er mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet.

Efter lovforslaget får kommunalbestyrelsen (kommunen) pligt til:

  • at afholde en samtale med den unge om muligheden for et lommepengejob,
  • at vejlede den unge om retten til lommepengejob – blandt andet om, at det er frivilligt for den unge at tage imod et lommepengejob og
  • at sørge for at lommepengejobbet etableres, hvis den unge ønsker det.

Lovforslaget giver mulighed for, at lommepengejobbet kan oprettes i kommunen, efter aftale med andre offentlige arbejdsgivere eller hos private arbejdsgivere.

Det er også muligt for kommunen at indgå aftaler om partnerskaber med private virksomheder om lommepengejob.

Har kommunen ikke umiddelbart et job til den unge eller kan skaffe et hos en anden arbejdsgiver, er kommunen forpligtet til at oprette lommepengejobbet i eget regi.

Det fremgår af initiativet, at ordningen med lommepengejob evalueres efter 3 år.

OBS: Denne ordning er, som beskrevet, kun gældende for en begrænset målgruppe i alderen mellem 14-17 år.

For god ordens skyld nævnes eksempler på andre muligheder for unge under 18 år:

Efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats:

  • Tilbud om virksomhedspraktik efter §57
  • Tilbud om vejledning og opkvalificering i form af uddannelse efter LAB §90 – formentlig ikke relevant i praksis
  • Tilbud om anden vejledning og opkvalificering efter LAB §91
  • Tilbud om korte erhvervsrettede kurser efter LAB §97

Efter Barnets lov:

Formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge med udbetaling af godtgørelse til den unge efter §32,stk.1 nr.4. Denne ordning forudsætter, at der lavet en børnefaglig undersøgelse efter §20.

Efter Lov om kommunal indsats for unge under 25 år: Praktik på en virksomhed for 15 – 17-årige efter §3 jf.§2j

Lovforslaget om lommepengejob forventes at træde i kraft d.1.7.2024

Læs lovforslaget her:

https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/l163/20231_l163_som_fremsat.htm

Udgivet den

Nyhed fra Beskæftigelsesministeriet – Udskældt sanktion afskaffes for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Et flertal i Folketinget har indgået en aftale på kontanthjælpsområdet.

Aftalen indeholder to ændringer:

  • Fra næste år kan aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ikke sanktioneres efter reglen om den skærpede rådighedssanktion efter Lov om aktiv socialpolitik (LAS §40a).
  • Kommunerne fremover skal have frihed til selv at beslutte, om kontanthjælpsmodtagere

skal sygemelde sig til jobcentret eller i det beskæftigelsestilbud, de deltager i.

Aftalen nødvendiggør lovændringer. Det forventes derfor, at et lovforslag om de nødvendige ændringer bliver fremsat i Folketinget i løbet af efteråret 2024.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere fremover stadig vil kunne sanktioneres efter de resterende sanktionsregler.

Baggrunden for aftalen: Der har gennem længere tid været fokus på vanskelighederne med at administrere reglerne i praksis.

Sidste år viste en praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen, at kommunerne har store udfordringer med at administrere reglen om den skærpede rådighedssanktion. Ankestyrelsen ville have  omgjort alle af de undersøgte sager, hvor aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere var blevet sanktioneret efter LAS §40a.

LÆS nyheden fra beskæftigelsesministeriet her: https://bm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2024/05/udskaeldt-sanktion-afskaffes-for-udsatte-kontanthjaelpsmodtagere/

Udgivet den

Ændring af særloven for fordrevne fra Ukraine

Ændringerne er:

  • mulighed for tilskud til forsørgelse af et mindreårigt barn fordrevet fra Ukraine.
    Den voksne modtager af tilskuddet skal bo sammen med barnet, mens forældrene stadig er i Ukraine.
  • Hvis betingelserne er opfyldt, sidestilles sidestilles gifte forsørgere med enlige forsørgere i forhold til størrelse af offentlig forsørgelsesydelse og ret til børnetilskud, hvis ægtefællen befinder sig i Ukraine og ikke har mulighed for at bidrage til forsørgelsen.
  • Fristen for kommunernes overtagelse af ansvaret for de fordrevne fra Ukraine ændres fra 4 til senest 15 hverdage efter Udlændingestyrelsens afgørelse om visitering til en kommune.

Loven trådte i kraft 31. marts 2024.

Læs nyheden her: https://siri.dk/nyheder/2024/marts/aendring-af-saerloven-for-fordrevne-fra-ukraine/

Udgivet den

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har offentliggjort en ny selvstændig rapport, der viser kommunernes tidlige beskæftigelsesindsats

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering følger systematisk op på, om kommunerne lever op til kravene om om samtaler og tilbud til ydelsesmodtagere i de første seks måneder af ledighedsperioden. 

For at gøre det lettere for kommunerne selv at følge med i deres indsats har STAR udviklet en ny rapport, hvor kommunernes tidlige indsats vises selvstændigt – den findes på Jobindsats: https://jobindsats.dk/rapportbank/kommunalt-tilsyn/kommunernes-tidlige-beskaeftigelsesindsats/

Læs hele STAR´s nyhed her: https://www.star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2024/03/ny-rapport-goer-det-nemmere-for-kommuner-at-foelge-med-i-den-tidlige-beskaeftigelsesindsats/?utm_campaign=nyhedsbrev&utm_content=2024-03-19&utm_medium=email&utm_source=STAR%20Nyheder

Udgivet den

Praksisundersøgelse – Sanktioner

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har bedt Ankestyrelsen om at lave en undersøgelse af sager, hvor der er sanktioneret på grund af udeblivelse fra tilbud eller samtale. (§§ 36 – 37 i lov om aktiv socialpolitik – LAS).

Baggrunden for undersøgelsen er, at der efter ændringerne af sanktionsreglerne d.01.01.2020 skal udarbejdes tre praksisundersøgelser om kommunernes brug af sanktioner. Denne undersøgelse er den sidste af de tre.

I undersøgelsen er der særlig fokus på anvendelsen af reglerne overfor aktivitetsparate borgere.

OBS: Vi vil gerne gøre opmærksom på, at undersøgelsen af kommunernes brug af sanktioner fra 2021 indeholder en tjekliste. Ankestyrelsen anbefaler fortsat, at kommunerne bruger tjeklisten i arbejdet med sanktionssagerne.

Praksisundersøgelsen indeholder en række opmærksomhedspunkter og anbefalinger til kommunerne.
Her nævnes nogle af dem:

  • Der skal være fokus på kravet om tilstrækkelig oplysning af sagerne.
  • Hvis borgeren oplyser sygdom som årsag til udeblivelsen, skal kommunen oplyse sagen fuldt ud. Dette kan gøre det nødvendigt at indhente helbredsmæssige oplysninger.
  • Kommunen kan ikke vurdere, at borgeren er udeblevet uden en rimelig grund, alene med henvisning til, at der ikke er meldt afbud.
  • Kommunen skal altid forholde sig til, om der er tale om en aktivitetsparat eller en jobparat borger.
  • Hvis kommunen skal træffe afgørelse om sanktion på grund af udeblivelse overfor en aktivitetsparat borger, skal kommunen altid tage stilling til, om der er andre forhold end de rimelige grunde til udeblivelsen. Vurderingen skal foretages ud fra en helhedsvurdering af sagen.
  • Hvis borgeren er aktivitetsparat, skal kommunen altid tage stilling til, om en sanktion vil fremme borgerens rådighed. Vurderingen skal foretages ud fra en helhedsvurdering af sagen.
  • Hvis borgeren er aktivitetsparat, og kommunen skal træffe afgørelse om sanktion for udeblivelse, skal kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med borgeren. Dette skal fremgå af sagen.
  • Hvis kommunen kender den aktivitetsparate borgers bopælsadresse, er udgangspunktet, at man forsøger at få personlig kontakt med denne på bopælen, hvis der ikke kan opnås kontakt på anden måde.

Undersøgelsen indeholder desuden en række anbefalinger til vejledningen af borgerne samt nogle betragtninger om relevante forvaltningsretlige regler. Her skal det lige nævnes, at oplysningen af sagerne får særlig opmærksomhed fra Ankestyrelsen.

Læs hele nyheden og undersøgelsen her: https://ast.dk/publikationer/sanktioner-3

Udgivet den

Forenkling af sygedagpengereglerne

Den 14. marts indgik Beskæftigelsesministeren og forligspartierne bag sygedagpengereformen en aftale om at forenkle reglerne og sætte borgernes behov i centrum.

Aftalen bygger på ”Afdækning af regler for meget alvorligt syge” (Beskæftigelsesministeriet, 2023), Reformkommissionens anbefalinger og gode erfaringer fra de nordjyske frikommuneforsøg.

Aftalen er kun første skridt og større strukturelle ændringer af sygedagpengereglerne afventer ekspertgruppens anbefalinger.

Aftalen træder i kraft den 1. januar 2025.

De er fire fokusområder og ti initiativer i aftalen:

Større målretning mod den enkelte borgers behov

  • Fleksibel brug af rehabiliteringsteams
    Rehabiliteringsteamet skal kun inddrages i sager om jobafklaringsforløb, når kommunen vurderer at der kan være behov for en tværfaglig indsats.
  • Fleksibel sammensætning af rehabiliteringsteams
    Der bliver kun krav om at der er en repræsentant fra beskæftigelsesområdet og en repræsentant fra regionens kliniske funktion. Resten af rehabiliteringsteamet sammensættes ud fra en konkret vurdering.
    Borgeren har altid mulighed for at medbringe en bisidder til mødet.
  • Mestringsforløb skal gives ud fra en faglig vurdering
    Forløbene målrettes de borgere, der kan få gavn af forløbet.
  • Forenkling af visitationskategorierne
    Kategori 3 afskaffes. Borgerne kan dog fortsat få en tværfaglig indsats, hvis der er behov for det.

Mere værdighed i mødet med systemet

  • Færre krav til sygemeldte der er i arbejde

    • Ingen krav om samtaler udover den første opfølgningssamtale i korte og ukomplicerede forløb.
    • Ingen krav om Min Plan.
    • Kontakt til arbejdsgiver kan undlades, hvis det er mest hensigtsmæssigt at den sygemeldte selv har dialogen.
    • Trappemodellen afskaffes for alle sygemeldte – også de ledige.
  • Styrket fokus på kommunens kontakt med alvorlig syge
    Vejledningen om kontakt til borgere på standby ordningen præciseres.
  • Forenkling af ”Mit sygefravær”
    På baggrund af en undersøgelse, skal ”Mit sygefravær” forenkles og give større mening for den enkelte borger.
  • Mulighed for at vise lægeattester for sygemeldte borgere
    Det skal undersøges om borgeren kan få adgang til at se sine lægeattester samlet ét sted, for at sikre bedre indsigt i egen sag.

Mere smidighed i samarbejdet mellem kommunen og praktiserende læger

  • Afskaffelse af generelt krav om lægeattester
    Hvis kommunen vurderer, at de helbredsmæssige oplysninger i sagen er tilstrækkelige, kan man undlade at indhente LÆ265 i sager der skal forelægges for rehabiliteringsteamet.
  • Undersøge muligheden for at ændre i kommunens anmodning om lægeattester
    For at understøtte en bedre kommunikation mellem sagsbehandler og læge, undersøges det om blanketterne til lægeattester kan ændres.

Læs hele aftalen her: https://bm.dk/media/0ninaqa3/aftaletekst.pdf

Udgivet den

Beskæftigelsesministeriets status på arbejdsmarkedet – Februar 2024 – fokus på unge

Tre gange om året udgiver Beskæftigelsesministeriet “Status på arbejdsmarkedet” og i udgaven fra februar er der særligt fokus på de 43.000 unge uden uddannelse eller arbejde.

Denne gruppe af unge er meget sammensat og der er stor variation i hvor tæt på/langt fra arbejdsmarkedet den unge er.
Gruppen består af unge der

  • udelukkende modtager offentlig forsørgelse – denne gruppe er dem der oftest fortsætter på offentlig forsørgelse og en høj andel har socale og psykiske udfordringer
  • har op til 18 timers lønmodtagerbeskæftigelse om ugen, sammen med offentlig forsørgelse – denne gruppe har færre udfordringer end de andre unge
  • ikke har hverken lønindtægt eller offentlig forsørgelse – denne gruppe er meget blandet med både stærke unge der eksempelvis er i udlandet og unge under 18, der endnu ikke har krav på offentlig forsørgelse

Sammenlignet med deres jævnaldrende har denne gruppe af unge betydelige udfordringer og meget tyder på at de udfordringer de unge har, fortsat er uløste senere i livet.

  • 15% af disse unge har været anbragt
  • 43% er diagnosticeret med en psykiatrisk diagnose
  • 29% har gået i specialtilbud i 9. klasse

Ud over kapitlet om de unge, kan du også læse om

  • Det aktuelle arbejdsmarked
  • Bevægelser på arbejdsmarkedet
  • Balance mellem ledige og virksomhedersnes rekrutteringer

Læs hele publikationen her: https://bm.dk/media/dlqlwita/status-paa-arbejdsmarkedet_digital.pdf

Udgivet den

Nytteindsats – Erfaringer fra kommuner og borgere

Baggrund: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har bedt Ankestyrelsen om at lave en praksisundersøgelse om de kommunale erfaringer med nytteindsats. Grunden er, at det er relativt få personer, der får tilbudt nytteindsats, når man for eksempel sammenligner med tilbud om virksomhedspraktik. Det har også spillet en rolle, at den seneste landsdækkende evaluering på området stammer fra 2015.

Lovgrundlag: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §83

Metode: Grundlaget for undersøgelsen består af interviews med kommunale ledere fra 6 kommuner, medarbejdere på området og borgere, der har været i nytteindsats, som er mødt op til indsatsen. Desuden indgår dataudtræk fra Jobindsats.dk i grundlaget for undersøgelsen.

Hovedresultater:

  • Kommunerne bruger nytteindsats i begrænset omfang: I 2022 blev 4.619 personer tilbudt nytteindsats. I 2018 fik mere end 12.000 personer tilbudt indsatsen. Der er altså tale om et markant fald.
  • Langt størstedelen af de borgere, der er i nytteindsats, modtager enten kontanthjælp eller uddannelseshjælp: Det er kun en lille andel af dagpengemodtagere og modtagere af overgangsydelse, der er i nytteindsats. Den overvejede del af borgerne i indsatsen er job- eller uddannelsesparate modtagere af kontant- eller uddannelseshjælp.
  • Fysisk krævende opgaver inden for teknik og miljø: Opgaverne, der bliver løst i nytteindsatsen, findes i høj grad inden for teknik- og miljøområdet. Der ofte tale om fysisk krævende opgaver, der udføres udendørs. Dette gør sig gældende i alle de kommuner, der indgår i undersøgelsen .
  • Nytteindsats er organiseret som en samlet, fysisk enhed: I de kommuner, der indgår i undersøgelsen, er nytteindsatsen organiseret som en samlet enhed på en fysisk lokation.
  • Meningsfuldt at være i nytteindsats: De interviewede borgere giver udtryk for, at de opgaver, der bliver løst i indsatsen, er reelle opgaver. Dette skal forstås som opgaver, der gør nytte for lokalsamfundet. Opgaverne skal ikke udelukkende løses for at aktivere borgerne, men de tjener et formål i sig selv. Alle de interviewede borgere beskriver, at dette er med til at gøre deres deltagelse i nytteindsats meningsfuld. Derudover oplever flere af borgerne, at nytteindsatsen har givet dem flere kompetencer.

LÆS hele praksisundersøgelsen her: https://ast.dk/publikationer/kommuner-og-borgeres-erfaring-med-nytteindsats