Modtagere af ydelser efter Aktivloven, kan ikke sanktioneres for helt kortvarige ophold med henblik på indkøb mv. i andre EU/EØS-lande.
De kan heller ikke blive mødt med et tilbagebetalingskrav.
Kommuner og Ankestyrelsen skal på eget initiativ genoptage sager, hvor der er sket sanktion/tilbagebetaling som følge af helt kortvarige ophold og det anbefales at de prioriterer sager, hvor sanktionen aktuelt er gældende og har betydning for den ydelse personen modtager
Kan sagerne ikke fremfindes, skal der informeres om muligheden for genoptagelse på myndighedens hjemmeside.
Afgørelserne om sanktion og tilbagebetaling annulleres og borgerne skal have deres penge tilbagebetalt
Forældelsesfristen er 3 år
Forældelsesfristen er afbrudt fra den 9. december 2022 – det betyder at alle sager hvor der er truffet afgørelse den 9. december 2019 eller senere skal genoptages
Højere dagpenge de første 3 måneder – op til 3.700 brutto pr. mdr.
Hvem
Ledig for første gang fra 1. maj 2023, eller
Optjener ny dagpengeret fra 1. maj 2023
Krav
Medlem af en A-kasse de seneste 4 år
Minimum 2 års fuldtidsarbejde inden for de seneste 3 år
Lavere dagpenge til medlemmer uden forsørgerpligt
Hvem
Medlemmer, der ikke har forsørgerpligt overfor et barn OG
Er ledige i mere end 3 måneder (dagpenge for 481 timer)
Hvornår
Satsen nedsættes fra 1. maj 2023
Nedsættes også, hvis du har fået dagpenge som dimittend før 1. maj 2023 (481 timer)
Kortere dagpengeperiode til dimittender
Hvem
Nyuddannede ledige, der har ret til dagpenge på baggrund af en uddannelse den 1. maj 2023 eller senere
Hvad
Dagpengeperioden halveres fra 2 til 1 år
Sprogkrav til nyuddannede
Hvem
Dimittender efter 1. maj 2023
Krav
Skal
have gennemført 6. klassetrin i folkeskolen, eller
have bestået prøve i Dansk 2, eller
have bestået danskprøve på tilsvarende niveau som Dansk 2
Undtagelse
Opfylder medlemmet ikke sprogkravet, kan han/hun få dagpenge, hvis de opfylder tilflytningskravet, der betyder, at medlemmet skal have arbejdet minimum 600 timer i løbet af en periode på 12 måneder inden for de seneste 24 måneder.
Nu lov nr. 295 af 20/03/2023 med ikrafttræden 22.03.2023
I denne artikel gennemgår vi kort, de ændringer som det vedtagne lovforslag medfører.
Intentionen med lovforslaget er en nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, hvor Jobcentrene skal bruge ressourcerne, hvor de har størst effekt og kommer flest ledige til gavn.
Det er hensigten, at der skal ske en omlægning fra ”øvrig vejledning og opkvalificering” til ordinære løntimer, ordinær uddannelse og virksomhedsrettede tilbud.
Der skal også ske en reduktion af administration, blandt andet ved større mulighed for digitale samtaler.
Ændringer i LAB
§31a – ophæves Jobsamtaler skal afholdes ved personligt fremmøde
§33 – ændring
Første jobsamtale afholdes ved personligt fremmøde Herefter vælger personen om en jobsamtale skal afholdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde
§42, stk. 2, nr. 7 – ophæves
Min Plan skal ikke længere indeholde status på igangsatte indsatser og opfølgning på afsluttede indsatser
§102 – der indsættes et stk. 6
Et tilbud efter § 91 om øvrig vejledning og opkvalificering kan ikke udgøre et ret- og pligttilbud efter stk. 1
Ændringer i Sygedagpengeloven
§13b, stk. 1, 6 pkt. Og 7 pkt. – ændres
Første opfølgning (kat. 2 og 3) skal ske ved personligt fremmøde
Herefter kan personen vælge personligt fremmøde, telefonisk eller personligt digitalt fremmøde
(Nuværende regel er at alle opfølgninger de første 6 mdr. er ved personligt fremmøde)
§13b, stk. 4 – ændres
Opfølgning kan ske telefonisk eller personligt digitalt fremmøde (så ikke længere skriftligt)
Nyt stk. 4, nr. 1 – gælder nu for alle i ansættelsesforhold (selvom arbejdet ikke er genoptaget delvist)
Kapitel 8a – ophæves
Corona forlængelser
§43a – ophæves
Corona regel om ret til SDP de første 2 uger for selvstændige
§53b – ophæves
Corona regel om arbejdsgivers ret til refusion de første 30 dage
Kapitel 21a – ophæves
Coronaregler om ret til SDP for personer i øget smitterisiko
§70 – ophæves
Direktøren for STAR kan iværksætte registersamkøring i kontroløjemed
§77 – ændres
Kommunens henvisning til andre aktører efter §19 (udlicitering af udføre opgaver og træffe afgørelser efter denne lov), kan ikke længere indbringes for ankestyrelsen §19 blev ophævet 01.01.2020
Ændringer i Repatrieringsloven
§6b – ny paragraf
Kommunalbestyrelsen udarbejder hvert år senest den 31. december en beskrivelse af, hvordan kommunen arbejder med rådgivning og information om repatriering efter repatrieringsloven for det kommende år.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen offentliggør beskrivelsen af repatrieringsindsatsen.
Principmeddelelsen fastslår at når en borger, der får sygedagpenge, flytter fra kommune A til kommune B midt i en udbetalingsperiode, så er det kommune B, der skal udbetale sygedagpenge for hele perioden.
Det er således opholdskommunen på udbetalingsdagen, der skal udbetale sygedagpenge for hele perioden.
Der gælder særregler for borgere med ophold i udlandet.
Flytningen indvirker således kun på, hvilken kommune der skal udbetale sygedagpenge, og ikke på borgers eller arbejdsgivers fortsatte ret til sygedagpenge(refusion).
Hvis den nye kommune – efter flytningen – vurderer at borgeren ikke længere opfylder kriterierne for at modtage sygedagpenge, skal de træffe en afgørelse om ophør af sygedagpenge. Først herefter kan udbetalingen standses.
Kompetence til at træffe afgørelse
Det er den aktuelle opholdskommune, der har kompetence til at afgøre borgerens ret til hjælp fremadrettet. Har borger ret til hjælp med virkning fra før tilflytningen, er det også den aktuelle opholdskommune, der har kompetencen til at afgøre dette.
Hvis en kommune (A) har udbetalt sygedagpenge(refusion) for en periode, hvor borger havde ophold i en anden kommune (B), kan kommune A ikke kræve refusion fra kommune B.
Principmeddelelsen er en præcisering af principmeddelelse 16-18, der således ikke længere er gældende. Den præciserer, at kommunen kun kan foretage efterregulering, hvis der er grundlag for det i reglerne. Dog er listen med de 4 scenarier ikke udtømmende.
Principemeddelelsen fastslår, at løn og fleksløntilskud højst kan udgøre et beløb, der svarer til fuldtidsløn med tillæg i samme stilling.
Hvis løn og flekslønstilskud tilsammen udgør mere end fultidslønnen med tillæg, nedsættes fleksløntilskuddet med det overskydende beløb.
I forbindelse med indgåelse af aftale om ansættelse i fleksjob, skal arbejdsgiver oplyse hvad fuldtidslønnen er i den pågældende stilling. Hvis der sker ændringer, skal arbejdsgiver oplyse om disse.
Den løn, der udgør lønloftet, er lønnen for fuld tid i den pågældende stilling. Uden eventuel reduktion af timelønnen som følge af den nedsatte arbejdsevne.
Hvis der ydes tillæg i form af genetillæg, aften/nattillæg, weekendtillæg m.v. skal arbejdsgiver oplyse den gennemsnitlige månedsløn, for en medarbejder, der er ansat på ordinære vilkår i samme stilling.
Kommunen skal sikre, at udbetaling af ydelser sker på et korrekt grundlag, og at alle nødvendige oplysninger for at kunne beregne fleksløntilskuddet indgår i sagen.
Pligten til at oplyse sagen er en garantiforskrift, hvilket betyder, at der ved tilsidesættelse nødvendig oplysning, er en formodning for, at afgørelsen er påvirket af manglen.
Det er myndigheden, der har bevisbyrden for, at manglen ikke har haft betydning for afgørelsens resultat.
Som hovedregel udbetales fleksløntilskud månedsvist bagud, og nedsættelsen af fleksløntilskuddet sker derfor bagud i den følgende måned.
Hvis borger har fået udbetalt for meget fleksløntilskud i en periode, kan kommunen træffe afgørelse om efterregulering eller tilbagebetaling.
Efterregulering sker typisk når
Borgerens fleksløntilskud er beregnet på et forventet grundlag, i starten af en ansættelse
Borgeren får løn for arbejde, der er udført over flere måneder
Borgerens løn i indkomstregisteret er ændret med tilbagevirkende kraft
Borgeren ændrer arbejdstid – går op eller ned i tid fremadrettet
Efterregulering kan ikke ske, hvis borger har fået for meget udbetalt fordi kommunen har beregnet fleksløntilskuddet forkert.
Efterregulering sker ved, at kommunen foretager fradrag i de månedlige udbetalinger.
Kan efterregulering ikke foretages fuldt ud i den efterfølgende måned, kan der efterreguleres i de kommende måneder, dog maksimalt i op til 12 måneder efter udbetalingen af for meget fleksløntilskud.
Reglen med de 12 måneder begrænser kommunens mulighed for efterregulering i borgerens fremtidige ydelser.
Reglen begrænser ikke borgerens ret til regulering, hvis fleksløntilskuddet er beregnet forkert af kommunen, der gælder den almindelige forældelsesregel på 3 år.
Forældelsesfristen løber fra det tidspunkt hvor fleksjobberen ved eller burde vide, at han/hun har fået for lidt udbetalt.
Tilbagebetaling kan kun komme på tale, hvis lovens betingelse for dette er opfyldt;
Når personen i fleksjob ikke har opfyldt sin oplysningspligt og har modtaget fleksløntilskud med urette eller mod bedre vidende
Når der i en måned er udbetalt løn mv., der vedrører arbejde udført over flere måneder og det ikke har været muligt at efterregulere lønindtægten mv. i de kommende måneders fleksløntilskud eller ledighedsydelse
Vi har valgt at tage denne afgørelse med, fordi vi ser en sammenhæng til arbejdsmarkedsområdet, da hjælpemidler kan have betydning for borgers arbejdsmarkedstilknytning. Det er ikke fordi vi tænker, at alle på beskæftigelsesområdet skal kende hjælpemiddelparagrafferne i detaljer, men den kan bruges som en fin påmindelse om, hvor det kan give mening at etablere tværfagligt samarbejde. Og så skal vi jo heller ikke glemme vores vejledningsforpligtelse, så vi kan guide borger til at søge anden hjælp.
Vi gør opmærksom på at principmeddelelsen omhandler en helt speciel lidelse – keratokonus.
Principmeddelelsen fastslår, at hvis en borger lider af keratokonus, er der altid grundlag for at yde støtte til briller, hvis brillerne afhjælper følgerne af keratokonus.
For at få støtte til kontaktlinser og briller efter reglerne i hjælpemiddelbekendtgørelsen, skal borger have en øjenlidelse, der er omfattet af en af de oplistede indikationer i bekendtgørelsens bilag 2.
Der ydes støtte hvis kontaktlinser og briller afhjælper følgerne af øjenlidelsen. De skal således ikke afhjælpe selve øjenlidelsen, men følgerne af denne for eksempel nedsat syn.
Der kan ikke ydes støtte, hvis behovet for kontaktlinser og briller alene skyldes en optisk synsfejl, for eksempel nærsynethed, langsynethed, almindelige bygningsfejl eller forskellig optisk styrke på øjnene.
Keratokonus er omfattet af hjælpemiddelbekendtgørelsens bilag 2.
Følgerne af keratokonus er ikke en sædvanlig optisk synsfejl.
Uden optisk kompensation for øjenlidelsen, kan den typiske keratokonuspatient ikke se.
Kontaktlinser giver keratokonuspatienter et bedre syn end briller, men kontaktlinser skal altid kunne tages ud af øjnene for at minimere risikoen for kontaktlinsekomplikationer.
Derfor har kontaktlinsebrugere altid behov for briller, hvis også brillerne afhjælper følgerne af keratokonus.
Der er ikke en udtømmende liste over hvordan kontaktlinser og briller kan afhjælpe følgerne af en øjenlidelse, der vil dog være en nær sammenhæng med øjenlidelsen.
Eksempelvis kan filterbriller afhjælpe lysfølsomhed, og kontaktlinser og briller kan afhjælpe synsnedsættelse, hvis denne er en følge af en af de oplistede indikationer i bilag 2.
Principmeddelelsen medfører at principmeddelelse 11-14 nu er kasseret og derfor ikke længere gældende.
Baggrund: Vi har været så heldige at blive spurgt til råds om følgende case:
En over 40-årig borger har arbejdet i en virksomhed i 3 år. Borgeren skal fremover arbejde i en virksomhed med et andet CVR-nummer. Anciennitet, arbejdsopgaver, løn og øvrige vilkår fortsættes uændret.
Tanken er, at ancienniteten også videreføres. Lønudbetaling af medarbejderne er overført til det nye CVR. nummer. Efterfølgende oplyser arbejdsgiver, at der er tale om virksomhedsoverdragelse.
Sagens kerne er, om denne ændring gør, at der skal etableres et nyt fleksjob, således at borgeren skal have et permanent fleksjob?
Ankestyrelsen har vejledende oplyst, at man har drøftet spørgsmålet. Opfattelsen er, at det er de samme fortolkningsregler (overgangsregler), som man anvendte i forbindelse med reformen i 2013, der skal anvendes. Fortolkningen skal selvfølgelig altid ske ud fra en konkret og individuel vurdering. Disse overvejelser fører til, at der ikke skal etableres et nyt fleksjob i denne situation.
I øvrigt henvise til principmeddelelse 35-18 samt pkt. 10.2 i vejledningen til fleksjob.
Vores tanker: Oplysningen om virksomhedsoverdragelse gør, at vi mener, at fleksjobbet fortsætter uændret.
Der er ved virksomhedsoverdragelse ikke krav om ny ansættelseskontrakt, da det er den hidtidige ansættelse, der fortsætter.
Vi tænker ikke at overgangsreglerne i forbindelse med reformen i 2013, overhovedet kommer ind i billedet her, da vores tolkning af spørgsmålet bunder ene og alene i virksomhedsoverdragelse som begreb.
Det er sidste ende arbejdsgiverens ansvar, at reglerne om virksomhedsoverdragelse er overholdt.
Vi minder lige om, at vi ikke er ikke eksperter i virksomhedsoverdragelse som sådan ☺.
På DR´s hjemmeside har man omtalt en sag, hvor en borger har deltaget i virksomhedspraktik i omtrent 8 år på samme arbejdsplads. Der er tilsyneladende tale om samme typer arbejdsopgaver gennem hele forløbet.
På baggrund af oplysningerne i opslaget går vi ud fra, at formålet med praktikken har været at afklare personens arbejdsevne.
Vores overvejelser:
Læsningen af opslaget på DR´s hjemmeside har givet os en vældig lyst til at ridse betingelserne for brugen af lovgivers favoritredskab – virksomhedspraktik – op.
Inden vi ser nærmere på betingelserne, vil vi dog gerne slå fast, at det er meget vanskeligt at få øje på nogen som helst situation, hvor der kan være en tilstrækkelig faglig forklaring på en så langvarig praktik.
Det vigtigste er efter vores opfattelse, at beslutninger om etablering og forlængelser af virksomhedspraktik altid sker efter en solid faglig vurdering af den konkrete situation. Et opmærksomhedspunkt bør være, at jo længere personen er fra arbejdsmarkedet, jo flere forhold i personens tilværelse kan have betydning for den beskæftigelsesindsats, der etableres.
Reglerne:
Vi tænker, at det afgørende i forhold til tilbud om praktik efter LAB må være:
Formålet med praktikken kan være
Afklaring eller udvikling af personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer eller
Afklaring af jobmål og proces med at bringe personen tættere på jobmålet.
Det er vigtigt at være opmærksom på, om personens tilstand er så stabil, at formålet med praktikken kan opfyldes. Desuden ligger det fast, at formålet med praktikken aldrig udelukkende må være at dokumentere arbejdsevnen.
Det præcise formål med praktikken skal aftales mellem personen, virksomheden og jobcenteret, og aftalen skal fremgå af praktikaftalen.
Arbejdsopgaver og rammen for praktikken
Ved udformningen af den gældende lov har lovgiver sørget for at tydeliggøre, at personer i praktik skal deltage i konkrete arbejdsopgaver og indgå i kollegiale sammenhænge.
Desuden slås det fast i reglerne, at der skal være fokus på at kombinere timerne i praktikken med ordinære løntimer
Praktikkens varighed
Indsatserne i LAB hviler på mindsteindgrebsprincippet. Blandt andet derfor gælder der nogle forholdsvis restriktive regler for varigheden af praktikker. Dette suppleres naturligvis af problematikken med hensyn til risikoen for konkurrenceforvridning.
Praktikker – for f.eks. aktivitetsparate personer og personer på sygedagpenge – kan forlænges også ud over 13 uger. Dette forudsætter løbende konkrete vurderinger af blandt andet progression, arbejdsopgaverne, kvaliteten af det udførte arbejde samt personens/virksomhedens opfattelse af praktikken. Der skal desuden tages stilling til, om formålet med praktikken stadig er opfyldt, eller det skal korrigeres/ændres.
På baggrund af disse vurderinger tages kontinuerligt stilling til eventuel forlængelse. Dette er et ufravigeligt krav. Jo længere praktikken har varet, jo mindre sandsynligt er det, at det skal ske yderligere forlængelse.
Til sidst vil vi gerne lige sparke ind, at det en helt grundlæggende forudsætning for at forlænge praktikken, at den stadig er omfattet af et af de tre formål, der nu er indskrevet i reglerne.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har i midten af januar skrevet ud til landets kommuner.
I skrivelsen opfordres kommunerne til at have særlig opmærksomhed rettet mod administrationen i sager om nedsættelse af forsørgelsesydelser. Her tænkes specifikt på nedsættelser som følge af 225-timersreglen*.
Baggrunden er, at der i nogle kommuner er sket automatiske nedsættelser af borgernes ydelser en uden en lovlig afgørelse. Der er tale om uretmæssige nedsættelser af hjælpen til ugifte, der er undtaget fra 225-timersreglen på grund af begrænset arbejdsevne.
Der er tilsyneladende tale om problemer med opsætningen af Kommunernes Ydelsessystem (KY, fælleskommunal it-understøttelse af kontanthjælpsområdet).
Indtil dette er på plads, opfordres kommunerne til at have særlig opmærksomhed på, at der træffes rettidig afgørelse i sagerne.
Det er kommunernes opgave at sørge for, at der træffes lovlige afgørelser i samtlige sager. Hvis man i kommunerne støder på sager omfattet af denne problematik, er det den pågældende kommunes ansvar at genoptage behandlingen af sagen (af egen drift).
*Hvis en person har modtaget kontanthjælp eller uddannelseshjælp i sammenlagt 1 år i løbet af de sidste 3 år, skal pågældende have arbejdet mindst 225 timer inden for de seneste 12 kalendermåneder. Ellers kan ydelsen blive sat ned, og hvis man er gift, helt bortfalde.
Sammenhæng og subsidiaritet i reglerne om hjælpemidler
Vi har fået et spørgsmål omkring subsidiaritet i forhold til reglerne om hjælpemidler, og har på den baggrund lavet denne artikel, samt et skema med overblik over reglerne om hjælpemidler i henholdsvis Kompensationsloven, Beskæftigelsesloven og Serviceloven.
Først slår vi lige nogle begreber fast:
Sektoransvarlighedsprincippet Den sektor, der er ansvarlig for en ydelse, er også ansvarlig for, at ydelsen er tilgængelig for mennesker med nedsat funktionsevne.
Sektoransvar Ansvaret for en offentlig service, skal placeres i den sektor, der i øvrigt har ansvaret og ekspertisen. Samtidig med et styrket sektoransvar, er der behov for en stærkere koordinering mellem sektorerne, så der skabes smidige overgange mellem systemerne.
Hvad er et hjælpemiddel? Serviceloven: Produkter, der er fremstillet specielt med det formål at afhjælpe nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Kompensationsloven: Arbejdsredskaber, studiemateriale eller mindre arbejdspladsindretninger.
Beskæftigelsesloven: Arbejdsredskaber, studiemateriale eller mindre arbejdspladsindretninger.
Lovgivningernes område Hovedformålet med bestemmelserne i Serviceloven er at medvirke til, at personen får mulighed for at føre så normal og selvstændig en tilværelse som muligt, og i størst mulig grad bliver selvhjulpen. Samtidig skal hjælpemidler og forbrugsgoder sikre, at personer med varigt nedsat funktionsevne, får mulighed for at få og bevare tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis de ønsker det.
Hovedformålet med bestemmelserne i Kompensationsloven er at styrke og stimulere mulighederne for beskæftigelse for personer med handicap, og at give disse personer samme muligheder for erhvervsudøvelse som personer uden handicap. Dækker alle personer med handicap, også dem der ikke er omfattet af Beskæftigelsesloven eller Serviceloven.
Hovedformålet med bestemmelserne i Beskæftigelsesloven er, at hjælpemidlet er en nødvendig forudsætning, for at hjælpe personen til at opnå tilknytning til eller forblive på arbejdsmarkedet. Det betyder, at personen som udgangspunkt altid skal tilhøre en målgruppe i Beskæftigelsesloven.
Subsidiaritet i reglerne om hjælpemidler Det fremgår af Serviceloven, at det er en forudsætning for at bevilge støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder, at der ikke kan bevilges hjælpemidler efter anden lovgivning.
Det fremgår af Kompensationsloven, at det er en betingelse, at hjælp efter anden lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for personens begrænsninger i arbejdsevnen.
Det fremgår af Beskæftigelsesloven, at hjælp efter anden lovgivning ikke må være tilstrækkelig til at kompensere for personens begrænsninger i arbejdsevnen.
Men hvordan hænger det så sammen, når nu alle 3 love hævder at være subsidiere til de andre? I vejledningen til Serviceloven fremgår det, at behovet for hjælpemidlet skal række ud over den specifikke ansættelse eller tilbud. Det betyder, at personen skal have et generelt kompensationsbehov og dermed har brug for hjælpemidlet, uanset om der er tale om arbejde eller ej. Funktionsnedsættelsen skal være varig. Det kan være særlige synshjælpemidler, som personen er afhængig af, både for at opretholde så normal og selvstændig en tilværelse som muligt, men som også bruges på en eventuel arbejdsplads.
Handicapkompensationsloven er en generel lovgivning for alle personer med handicap. Der er krav om at funktionsnedsættelsen skal være langvarig eller uden slutdato. Det kan være en særlig stol, som personen kan bruge i forhold til et konkret tilbud eller ansættelse.
I vejledningen til Beskæftigelsesloven fremgår det, at der kan bevilges tilskud til hjælpemidler i forbindelse med tilbud efter beskæftigelsesloven. Det betyder altså, at personen som udgangspunkt skal være omfattet af en af målgrupperne i beskæftigelsesloven OG hjælpemidlet skal udelukkende bruges i forbindelse med tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er ingen krav om at funktionsnedsættelsen skal være varig – der kan altså gives hjælpemidler i midlertidige situationer. Det kan være et særligt IT-program, der hjælper personen, til at kunne udføre sit arbejde i det konkrete tilbud eller job.
Sagsbehandlingsskridt
Foretag en konkret og individuel vurdering af, om ansøger har behov for et hjælpemiddel,
der er generelt nødvendigt for at være på arbejdsmarkedet og personen har brug for hjælpemidlet, uanset om der er tale om arbejde eller ej og funktionsnedsættelsen er varig (Serviceloven), eller
der er generelt nødvendigt for at være på arbejdsmarkedet og personen har brug for hjælpemidlet til et konkret job eller tilbud og funktionsnedsættelsen er langvarig eller uden slutdato (Kompensationsloven), eller
der er nødvendigt i forhold til konkret ansættelse eller tilbud og personen er omfattet af en af målgrupperne i Beskæftigelsesloven og funktionsnedsættelsen er midlertidig eller varig (Beskæftigelsesloven).
Vurder om der er behov for hjælp efter flere lovgivninger, og hjælp med at sikre at det er nemt for borger at bevæge sig på tværs af snitflader.
Ud over ovenstående, er det værd at være opmærksom på at redskaber, der indgår som led i behandling eller fortsættelse af behandling, skal bevilges under Sundhedsloven. Desuden skal man være opmærksom på om der er sektoransvar, så eksempelvis en uddannelsesinstitution selv skal afholde udgiften til særlige møbler.
Kompensationsloven(KPL)
Beskæftigelsesloven (LAB)
Serviceloven(SEL)
MÅLGRUPPE
§ 2: Personer, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at få og bevare beskæftigelse uden støtte efter loven. Det er en betingelse, at hjælpemidlet er af afgørende betydning for, at personen kan deltage i tilbuddet, eller kompenserer for personens begrænsninger i arbejdsevnen.
OBS: Efter §15j om hjælpemidler i forbindelse med fleksjob skal begge betingelser være opfyldt.
Personer omfattet af lovens §6 – hvor hjælpemidlet er af afgørende betydning for, deltagelse i tilbuddet, eller kompenserer for personens begrænsninger i arbejdsevnen.
OBS: Efter §179 om hjælpemidler i forbindelse med fleksjob skal begge betingelser være opfyldt.
§112: Personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når 1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.
VARIGHED
§ 2: Funktionsnedsættelsen er langvarig/uden slutdato.
Der er ikke krav om, at funktionsnedsættelsen skal være varig.
§112: Funktionsnedsættelsen skal være varig.
DEFINITION AF HJÆLPEMIDDEL
Arbejdsredskaber, undervisningsmateriale og mindre arbejdspladsindretninger.
Arbejdsredskaber, undervisningsmateriale og mindre arbejdspladsindretninger.
Produkter, som er fremstillet specielt til mennesker med en fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne.
HJÆLPEMIDLETS ANVENDELSE
KPL §15 f: Ved deltagelse i løntilskud efter lovens §15 eller ved tilbud efter LAB.
KPL §15i: Ved ordinær ansættelse eller drift af selvstændig virksomhed.
§15j: Ved fastholdelse eller ansættelse i fleksjob.
LAB §172: Ved deltagelse i tilbud efter LAB.
LAB §178: Ved ordinær ansættelse eller drift af selvstændig virksomhed.
LAB §179: Ved fastholdelse eller ansættelse i fleksjob.
I dagliglivet eller i forbindelse med beskæftigelse.
Oversigt over hjælpemidler efter Kompensationsloven, Beskæftigelsesloven og Serviceloven
